afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 02.03.2010 17:05:14

Hejsa ved ikke hvad jeg skal gøre nu, her et kort om sagens forløb
Den 19 november 2009 meddelte Udlændingeservice Via den danske ambassade i Accra min kæreste afslag på visum til Danmark.
Jeg klagede den 3 december til ministeriet for flygtninge, indvandre og intergration over afgørelsen.
Det ser ud til at afslaget er givet på 1 årsreglen om at vi ikke har set hinanden, jeg gav begrundelse krisen.
Jeg har ydermere sendt copi af mit pas at jeg har været i Ghana (2007)og mødt min Kæreste i 5 uger, ydermere sendte jeg billeder og diverse beviser på at penge har været sendt til hende de sidste 2 år.
Vi søgte om 90 dages visa
Jeg kan ikke forstå deres afslag, når reglerne er at man godt må få besøg fra Ghana af en kæreste.
Udrag af deres skrivelse.
inisteriet skal i den forbindelse bemærke at det gælder for ansøgere fra Ghana, at der meddeles visum, såfremt ansøgeren ønsker at besøge sin herboende forlovede/kæreste og det kan dokumenteres at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kenskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold.
Det endvidere en forudsætning at parret kender hinanden personligt og ikke blot gennem telefonisk og skriftlig kontakt
JA jeg syntes jeg beviste at jeg kender hende personligt, men de gav også afslag på klagen.
HVA GØR JEG NU
Jeg har tænkt mig at rejse til Ghana og gifte mig med hende, men vil det være nok til at jeg kan få hende til Danmark
HJÆLP ved ikke hvad jeg skal gøre
kærlig hilsen

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2010 17:20:49

Kære babwe

Som du selv skriver, så har I fået afslag, fordi I ikke har set hinanden i 12 måneder forud for visumansøgningen. Det var ganske forudsigeligt, at det ville gå sådan, for det står direkte på Udlændingeservice hjemmeside.

Hvad I og andre kan lære er derfor, at det betaler sig at sætte sig ind i reglerne, inden man søger, så man ikke spilder sin tid og sine penge med at søge om noget, man med 100% sikkerhed vil få afslag på.

Hvad I skal gøre nu er ganske enkelt at opfylde betingelserne. Hvilket vil sige, at I skal mødes personligt i et andet land end Danmark, f.eks. i Ghana. Og det skal I så kunne dokumentere, næste gang din kæreste søger om visum mindre end 12 måneder efter, I har været sammen. F.eks. v.h.a. stempler i dit / jeres pas samt evt. et par fotos af jer sammen.

Og så er historien sådan set ikke længere, det er ikke nødvendigt, at I gifter jer, bare for at hun kan komme hertil på visum.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... besoeg.htm

Følgende lande er for tiden placeret i den del af immigrations-landegruppen, hvor man skal have en vis tilknytning til den person, man ønsker at besøge:

Armenien, Aserbajdsjan, Bangladesh, Bosnien-Hercegovina, Burundi, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Georgien, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan, Kenya, Kina, Libanon, Makedonien (FYROM)*, Marokko, Moldova, Montenegro*, Rusland, Rwanda, Serbien*, Sierra Leone, Sri Lanka, Sudan, Togo, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Vietnam og Yemen.

* Statsborgere med biometrisk pas udstedt af Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien er visumfrie. Læs mere om visumpligtige lande.

For statsborgere fra denne gruppe gælder, at der som udgangspunkt gives visum til ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder, forældre, søskende og deres ægtefæller.

Herudover gives der visum til niecer, nevøer og børnebørn under 18, der ønsker at rejse til Danmark med henblik på ferieophold uden ledsagelse af forældre eller en anden voksen person, til nære bekendte af tidligere udstationerede danskere, til sponsorbørn og til ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.

For at give visum til kærester – herunder ansøgere, der ønsker at indrejse i Danmark for at indgå ægteskab – kræves det, at det kan dokumenteres, at parterne har et sædvanligt fast parforhold. Det skal således kunne dokumenteres, at parret har mødt hinanden personligt, og at de har set hinanden inden for det seneste år inden visumansøgningen. Det er ikke nok, at parret kender hinanden gennem telefonisk og/eller skriftlig kontakt. Hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, får ansøgeren afslag på visum.

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 02.03.2010 18:20:20

Tusinde Tak for det hurtige svar, nu ved jeg hva jeg ska gøre.
Har bare et spørgsmål
Hvis jeg tager til Ghana I may 2010, ka hun så søge med det samme, eller ska der gå et stykke tid efter dette første afslag
Men jeg syntes da a 12 månerders reglen er dum, hvis man har haft verbal contact, i så lang tid må de da vide at man er seriøs, og at man ikke bare er forelsked for sjov skyld.
Danmark er da virkelig blevet et lukket land, snart kan vi Danskere heller ikke få tidladelse til at rejse nogen steder.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2010 20:21:28

Jeg har ikke kendskab til nogle "regler" for, hvor længe der skal går efter et afslag, før man kan søge igen.

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 02.03.2010 20:27:25

Tak for de hurtige svar.
Vil det være OK at ansøge for hendes VISA, medens jeg er i Ghana
også den sidste jeg bliver arbejdsløs, 31 marts og vil så være på understøttelse, vil det på nogen affecte visa ansøgningen

maXjolt
Indlæg: 53
Tilmeldt: 05.10.2009 22:06:13

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af maXjolt » 03.03.2010 09:51:14

babwe skrev:Danmark er da virkelig blevet et lukket land, snart kan vi Danskere heller ikke få tidladelse til at rejse nogen steder.

Nej, jeg er nu ret sikker på, at vi får lov at UDrejse - INDrejsen kan det dog være, vil blive et problem :P

Jeg vil give dig fuldstændig ret - det er trist at man som borger i dette land har flere rettigheder i et andet EU-land, og andre EU-borgere har flere rettigheder her :x

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af fundiver199 » 03.03.2010 10:30:01

Din kæreste kan godt søge om visum, medens du er i Ghana. Men du skal sørge for at være hjemme igen, når Udlændingeservice sender dig et spørgeskema nogle uger senere, da du kun har 14 dage til at besvare dette. Alternativt kan du få nogle til at checke din post og faxe skemaet til din adresse i Ghana. Men da I jo skal dokumentere, at I har tilbragt tid sammen, er det dog måske bedre, at hun venter med at søge, til du er taget hjem igen eller til lige før, du tager hjem.

Det har ingen betydning for sagen, at du bliver ledig. Så skal du bare vedlægge dine udbetalingssedler fra A-kassen i stedet for dine lønsedler som bilag til ansøgningen for at dokumentere, at du råder over midler til at betale hendes rejse og ophold i Danmark. Med mindre naturligvis hun selv råder over midler til at betale både rejse og ophold (350 kroner / dag).

Hvis I engang vil gifte jer og søge om familiesammenføring, har det heller ingen betydning, at du er ledig, så længe du ikke modtager bistandshjælp eller andre ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik. Og da du har ret til dagpenge fra A-kassen i op til 4 år, så er det heldigvis ikke noget, du behøver at bekymre dig om forelø-big. I gennemsnit tager det p.t. cirka 6 måneder for en ledig at finde et nyt job. Så det lykkes sikkert også for dig, og især hvis du gør en ihærdig indsats for det.

Du skal huske at melde ferie til både A-kassen og jobcenteret, inden du tager til Ghana. Du må nemlig ikke opholde dig uden for Danmarks grænser, når du modtager dagpenge som ledig. Men du har naturligvis ret til 5 ugers årlig ferie med feriepenge fra din tidligere arbejdsgiver, helt på samme måde som hvis du var skif-tet fra èt job til et andet. Og du har også lov til at holde ekstra ferie uden løn. Så skal du bare udfylde en fraværserklæring, når du tilmelder dig arbejdsformidlingen igen. Ferieperioder med eller uden løn regnes med i de 4 år, hvor du kan modtage dagpenge.

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 28.05.2010 15:02:04

Ja så har jeg været 3 uger hos min kæreste i Accra Ghana, hvor vi blev gift, vi har nu søgt om ny visa til hende, og håber denne gang det lykkedes, hvis ikke ja så rejser jeg da ud af danmark.
Jeg vil ikke finde mig længere i Den Danske Diktator mentalitet

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af Kroshka » 28.05.2010 15:44:04

Tillykke med ægteskabet

Jeg føler mig overbevist om, at hun nu vil få visa - idet de mig bekendt ikke kan nægte at udstede besøgsvisa til ægtefæller. Så det skal nok gå denne gang.

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 31.05.2010 09:13:20

Ja det håber jeg så på
Et problem jeg ligesom har her er at min nuværende adresse står I Malmø, men min Danske Bank betalingservice stadig betaler min lejlighed i Danmark hvor min datter bor, da jeg har søgt om at få konen til danmark, tror jeg selvfølgelig at jeg får afslag på visa til hende, jeg turde ikke bruge den svenske adresse, forklaring ka følge hvis ønsket. Men Helst lidt mere privat

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af fundiver199 » 31.05.2010 10:23:06

Skriv til vores rådgivning ved at udfylde formularen under "kontakt".

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 01.06.2010 18:11:00

Et spørgsmål
Er det smart at kun ansøge om besøg, når man faktigst gerne ville søge om familiesamføring

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 05.07.2010 13:34:46

:( har stadig ikke noget nyt fra Ghana, vi venter nu på 8 uge om min kones visa
hvorfor ska man dog vente så længe
det hele ser så håbløst ud, og er meget svært at forklare til sin kone

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af fundiver199 » 05.07.2010 14:03:29

Med det nye visumkodeks, som trådte i kraft 5. april 2010, har din kone krav på at få svar på sin ansøgning inden 60 dage. Så har hun ikke fået det, så kan I med sindsro kontakte US eller ambassaden - afhængig af hvor sagen nu ligger - og bede dem om at humme sig.

Men mon ikke man af egen drift vil sørge for at overholde de nye regler, således at I kan forvente et svar inden for ganske kort tid? Det vil jeg da gætte på. Når det har taget 8 uger at behandle ansøgningen, så indikerer det i øvrigt, at ambassaden nok har sendt sagen til Udlændingeservice. Måske fordi de vurderer den som kompliceret, fordi din kone tidligere har fået afslag og nu søger igen kort tid efter.

babwe
Indlæg: 28
Tilmeldt: 02.03.2010 16:36:11

Re: afslag på visum til min kæreste fra Ghana

Indlæg af babwe » 08.07.2010 12:51:22

Ja alt lyder skønt på papir men virkeligheden er en anden
I dag har jeg ringet til US, og fik den besked at det er en Bonafide sag, mening at Ambasaden i Ghana behandler sagen
US i danmark har ikke modtaget sagen.
Så ringede jeg til Ghana, men de ka desværre ikke svare på spørgsmål kun på en mandag og onsdag, tak for hjælpen, så prøvede jeg at sende en e-mail til dem ingen svar, så prøvede jeg at ringe til konsularen på den danske amb i ghana, men selvfølgelig er den slukket.
Så hva gør man nu

Besvar