Spørgsmål omkring indkomst / forbrug

[AlvaroMena]

Hej herinde

Jeg har et par spørgsmål omkring emnet Økonomi, jeg ville høre hvad for nogle udgifter der bliver kigget på når man skal kunne bevise at man kan tage hånd om sin ægtefælle økonomisk

Mange tak på forhånd.

[skaanebo]

alle faste udgifter, fx husleje, forsikring, a-kasse, fagforening, tv-licens, vand og varme og el, transport og fortsæt selv listen med jeres faste udgifter

[fundiver199]

Det kommer an på, hvilket EU/EØS-land, du har bosat dig i. Der må ikke stilles krav om en indtægt, som er højere end den laveste sociale ydelse i det pågældende land. Og de forskellige lande har jo vidt forskellige regler for sociale ydelser.

I nogle lande f.eks. Sverige giver man bistandsklienter et vist rådighedsbeløb ud over deres faste udgifter, og sådan var det også tidligere i Danmark til en vis grad, idet man tog hensyn til boligudgifterne.

Men i dag udgør sociale ydelser i Danmark et fast beløb, hvor der ikke tages hensyn til folks udgifter. Så hvis man søger ophold i Danmark efter EU/EØS-reglerne, så er det blot dette faste beløb (starthjælpen), man skal tjene, og ens udgifter er sagen fuldstændig uvedkommende.

[Namlakhorn]

alle faste udgifter, fx husleje, forsikring, a-kasse, fagforening, tv-licens, vand og varme og el, transport og fortsæt selv listen med jeres faste udgifter

I tilfældet hvis man anvender EU-reglerne og flytter til Sverige:

Skal man kunne dokumentere de faktiske udgifter man har haft de sidste 6 mdr?

eller er det tilstrækkeligt at komme med et budget for det næste år?
og så må den svenske sagsbehandler vurdere om tallene er realistiske?

I vores tilfælde har vi haft en særdeles unormal økonomi, da jeg har været udstationeret i en årerække, hvor alt fra bil, forsiring, bolig, husholdning osv. har været betalt af min arbejdsgiver. Vi har derfor meget ringe mulighed for at vise hvilke udgifter vi har haft, og disse udgifter afspejler vel heller ikke det sande billede for hvordan det vil se ud i Sverige?=??

[krikris]

Hvis man er arbejdstager i Sverige er der ikke meget de kigger på når man søger opholdskort i Sverige. Til vores ansøgning om opholdskort i sin tid vedlagde jeg min ansættelseskontrakt og min lejekontrakt og intet andet. 5 arbejdsdage senere kom opholdskortet ind af døren.

[fundiver199]

Det er naturligvis jeres økonomi i Sverige, man kigger på, og ikke jeres økonomi i det land, som I flyttede fra. Sådan ville det jo også være, hvis I søgte om sociale ydelser i Sverige, og hele formålet er jo netop at sikre, at I har en økonomi, som er god nok til, at I ikke bliver berettiget til at modtage sociale ydelser.

[dotGusten]

Til vores ansøgning om opholdskort i sin tid vedlagde jeg min ansættelseskontrakt og min lejekontrakt og intet andet.

For højtuddannede ansat i offentlige stillinger, som du jo er/var, er der jo slet ingen tvivl om, at der er tilstrækkeligt rådighedbeløb. Så derfor kan du slippe af sted med næsten ingen dokumentation.

Måske vil man kræve mere dokumentation af et par, hvor den ene arbejder i Danmark, eller måske som freelance kiosk assistent, hvor indkomsten er mere variabel.

Jeg tror det eneste vi kan slå fast om familiesammenføring via Sverige er, at det er besværligt og dyrt.

[fundiver199]

Arbejdstagere skal slet ikke dokumentere deres økonomi, så det er klart, at en ansættelseskontrakt på et fast job i det land, hvor man har bosat sig, er dokumentation nok.

Er der tale om et job med variabelt timeantal, vil man naturligvis interessere sig for, om personen reelt lever op til definitionen på at være arbejdstager, hvilket jo som minimum kræver 10-12 timers ugentligt arbejde til en "normal" timeløn.

Og er der tale om en grænsependler, ja så gælder forsørgelseskravet jo, og så er det, at man begynder at kigge på størrelsen af indtægten for alvor.

[Namlakhorn]

Og er der tale om en grænsependler, ja så gælder forsørgelseskravet jo, og så er det, at man begynder at kigge på størrelsen af indtægten for alvor.

Jamen, i mit tænkte eksempel vil jeg netop være grænsegænger - altså være bosat i Malmø med arbejdsplads i KBH.

Det er naturligvis jeres økonomi i Sverige, man kigger på, og ikke jeres økonomi i det land, som I flyttede fra. Sådan ville det jo også være, hvis I søgte om sociale ydelser i Sverige, og hele formålet er jo netop at sikre, at I har en økonomi, som er god nok til, at I ikke bliver berettiget til at modtage sociale ydelser

Jeg er ret sikker på at min lønindkomst alene er så stor at vi ikke vil være berettiget til sociale ydelser i Sverige. Beløbet vil ikke være under 20.000 kr efter skat.

Eftersom man jo endnu ikke kan fremvise dokumentation for faktiske udgifter i Sverige ved opholdskortets ansøgning, må der vel være tale om et overslag over ens faste udgifter - dvs. et budget.

Jeg formoder derfor at man for at kunne dokumentere at man er selvforsørgende som ikke-arbejdstager i Sverige, så vedlægger man ansøgningen om ægtefællens opholdskort et budget som viser ens lønindkomst netto, samt de faste udgifter (hvoraf nogle vil være estimeret, såsom mad, alm. husholdning etc og de andre mere ret sikre faste udgifter, såsom forsikring, husleje, afdrag på lån etc.).

Et sådan budget, skal det løbe over en bestemt tidsperiode (f.eks. 12mdr) for at den svenske sagsbehandler vil acceptere dokumentationen?

Kan/Skal sådan et budget også indeholde evt. lejeindtægter fra en dansk ejerlejlighed?

PS:
Bonus spørgsmål: Når en ægtefælle er givet opholdskort til F.eks. Sverige via EU-reglerne, kan denne æftefælle så færdes frit i Schengen uden videre visum/udrejse tilladelse?

Herunder, kan han/hun rejse f.eks. til Danmark hver dag for at gå i dansk undervisningsskole eller tage på en ferie til f.eks. Italien med kort varsel?

[fundiver199]

At vedlægge et budget til ansøgningen om opholdskort lyder som en god idè. Og en del af udgifterne kan man jo godt dokumentere, f.eks. har man vel fået en lejekontrakt, hvor der står, hvor meget man skal betale i husleje. Og man kan også på forhånd sætte sig ind i, hvor meget et pendlerkort koster, og man ved, hvad man betaler til sin A-kasse, om man har studielån og meget andet. Og man kan have indhentet tilbud på de relevante forsikringer. Tilbage er derfor egentlig kun poster som el, vand, varme og telefon, der må fastsættes skønsmæssigt.

Alle indtægter kan og bør naturligvis regnes med, også evt. indtægt fra fremleje af en ejerlejlighed. Til gengæld skal udgifterne til lån m.m. på denne lejlighed jo så også regnes med. Mad, almindelig husholdning etc. skal ikke med i budgettet, det er netop disse ”løse” udgifter, som de 6.000 SEK skal være der til at dække.

Et opholdskort giver indehaveren ret til at færdes frit i hele EU/EØS-området foruden i Schweiz. D.v.s. i hele det område, hvor retten til fri bevægelighed, som er en del af det indre marked, er gældende. Schengensamarbejdet er noget andet, det handler om fjernelse af den indre grænsekontrol mellem landene og ikke om det indre marked. Og det er derfor en lidt mindre kreds af lande, der er med i Schengen.

Dog må en person med opholdskort højest opholde sig 3 måneder ad gangen i andre lande end det, hvor han/hun har fast bopæl. At deltage i daglig undervisning i et naboland må ligge inden for rammerne af det tilladte, da man jo tager tilbage til bopælslandet hver aften og overnatter der. Men jeg må indrømme, at jeg egentlig ikke ved, hvordan man formelt ser på sådanne gentagne men meget korte besøg i et andet EU/EØS-land, som hver især varer mindre end 1 døgn.

I praksis kan jeg dog ikke forestille mig, at det er noget, som nogle myndigheder vil interessere sig særlig meget for, da det jo er ganske harmløst og uskadeligt. Din kone må dog ikke arbejde i Danmark, så længe I bor i Sverige, så det skal I selvfølgelig være opmærksomme på.

[skaanebo]

Ja, at lave et budget vil være en god ide. Men nogle udgifter vil jo være kendt fra starten, fx husleje. Bemærk i øvrigt at udgifter til køb af madvarer, tøj, og deslige ikke regnes som faste udgifter. Det er så at sige det, man regner med at de 6000 SEK skal bruges på.

Lejeindtægt er naturligvis også en form for indkomst, som du kan medregne i budgettet.

Og ja, med et svensk opholdskort vil din ægtefælle frit kunne rejse rundt inden for Schengen-området i indtil 3 måneder ad gangen. Så der er ingen problemer i at krydse Øresund på daglig basis. Din ægtefælle må blot ikke opholde sig uafbrudt i et andet Schengen-land i mere end højst 3 måneder, før der skal søges om et opholdskort i det pågældende land.