Hjælp!(opdateret)

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret d. 15/01 2010)

Indlæg af kim & Angela » 15.01.2010 16:31:48

hej så er der lidt nyt igen...
vi er nu blevet gift! :D og vores lille dreng vokser sig større og større inden i maven. :D

vi har fået svar på vores ægteskabs sammenføring. og det er blevet afvist pga. vores nuværende lejekontrakt. da den ikke vare 3 år.. fordi vi bor i en kollegie lejelighed.. og de informeret os om at vi kunne forvente at hendes visum ville blive inddraget da hun ikke længere er aupair.

nu tænker vi selvfølgelig hvad gør vi nu??
vi har snakket om at flytte til sverige. men kan vi stadig gøre det hvis de tager hendes visum? og skal vi søge om visum til os begge i sverige?

men er der nogen der kender et godt site eller noget andet sted hvor man kan finde lejligheder i sverige(Malmo) for jeg er meget på bar bund mht. hvordan jeg skal finde en lejlighed i malmø..

der bliver nævnt noget om at jeg kan bruge min kones fradrag, er det noget skat automatisk gør eller, er det noget jeg selv skal indberette??

Hilsen Kim & Angela

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af fundiver199 » 15.01.2010 17:50:38

Det er lidt ærgerligt, at du ikke selv var opmærksom på din manglende opfyldelse af boligkravet, før I giftede jer og søgte om familiesammenføring. For nu bliver det unægtelig noget stresset med at finde et andet sted at bo, hvis I skal undgå, at din kone bliver nødt til at rejse hjem i en periode. Hun vil således snart få et brev med en tidsfrist på nogle få uger til at udrejse af Danmark.

Du kan naturligvis sagtens flytte til Sverige, men hvis din kone skal flytte med og undgå at måtte en tur forbi sit hjemland først, så skal du nå at gøre det, inden hendes udrejsefrist udløber.

Hvis du ikke kan nå det, så må hun rejse hjem, og så må hun herefter søge om visum og opholdskort i Sverige, når du er flyttet derover og har fået dit svenske personnummer. Og efter 10 uger kan I så flytte tilbage til Danmark igen ved anvendelse af EU/EØS-reglerne, hvor der ikke stilles noget boligkrav.

Se forum "EU-regler" for en nærmere beskrivelse. Det er sådan set her, dette indlæg hører hjemme.

Alternativt kan du jo også finde en bolig i Danmark, der opfylder boligkravet, og så kan I søge om FS efter de danske regler nok engang.

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af kim & Angela » 13.02.2010 02:06:02

[quote]Og endelig kan du, lige så snart I er blevet gift, overtage din kones ubenyttede bundfradrag i indkomstskatten, hvilket giver et ekstra rådighedsbeløb på knap 2.000 DKK hver måned i forhold til, hvad du har i dag.[quote]

skal min kone have en arbejdstilladelse ?? for at jeg kan bruge hendes fradrag eller? og er det noget SKAT selv regulere eller er det noget man skla gøre dem opmærksom på? eller rette et andet sted??

vh K & A

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af mh1 » 13.02.2010 07:57:33

@ din kone skal have opholdstilladelse, for at du kan få hendes skattefradrag. Du går til skattevæsenet med jeres vielsesattest og beder om at få en ny forskudsopgørelse for jer begge, med 0 for hendes indkomst og om at få overført hendes fradrag. I
skal være 'samlevende ved indkomstårets udgang', dvs. den 31. december, for at du har ret til fradraget.
Hvis i blev gift sidste år, og hun da havde opholdstilladelse og blev registreret på din adresse, har du ret til bundfradraget også sidste år, såfremt hendes indkomst var så lav, at hun ikke kunne udnytte det.
mh
Rådgiver for ÆUG

matildeudenh
Indlæg: 173
Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af matildeudenh » 13.02.2010 21:29:24

Lige en kommentar ang. det med boligkravet:

Du skriver, at I får afslag, fordi I bor i en kollegieejlighed, hvor kontrakten løber mindre end 3 år (hvis jeg forstår dig rigtigt)

Det gør vi altså også, min mand, vores datter og jeg. Og min mand har opholdstilladelse. Ifølge loven har kollegierne pligt til een gang om året at kontrollere, at beboerne fortsat er studieaktive, og derfor kan en kontrakt ikke løbe mere end et år på et kollegie.

Jeg spurgte US pr. mail, om det at jeg boede i en kollegielejlighed, der opfylder størrelseskravet, men ikke kravet om længde, pga. den anden lovgivning betød at jeg ikke kan få FS så længe jeg læser. Jeg fik følgende svar:

Kære Matilde XX

Vi anerkender din kollegielejekontrakt som studerende når følgende krav er opfyldt:

· At du dokumentere at boligen er godkendt til det antal personer der skal bo i boligen

· At du dokumentere at du er studieaktiv
Hvis du ophører med studierne stilles boligkravet på ny.
Du kan indhente flere oplysninger omkring boligkravet på vores hjemmeside http://www.nyidanmark.dk>.">http://www.nyidanmark.dk<http://www.nyidanmark.dk>.

Med venlig hilsen
Kim Frank Jensen
Ægtefællekontoret


Derfor er der enten en fejl i jeres afslag, eller der er ændret praksis, hvilket jeg selvsagt vil være meget, meget ked af. Jeg vedlagde disse mails fra US til ansøgningen, så de selv kan se hvad de har fortalt mig.

Og forresten, hvis du får brug for tips til hvordan man som studerende forsørger mand/kone og barn - så spørg endelig, jeg har gjort det indtil vi fik FS.

Held og lykke!

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af kim & Angela » 15.02.2010 15:44:36

Hej Matilde
det lyder faktisk super godt, så måske er der håb endnu, jeg må jo lige spørger dem ad... men hvor stor er jeres kollegielejlighed? og ved du om børn tæller med i forhold til at der skulle være 1 værelse pr. person? eller er det 20 kvadrat meter??

VH Kim & Angela

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af fundiver199 » 15.02.2010 16:31:05

Der må højest bo 2 personer pr. værelse eller der skal være mindst 20 m2 pr. person. Så når jeres lille kommer til Verden skal I altså råde over 2 værelser eller 1 værelse på mindst 60 m2.

Og en kollegielejlighed er vel på 2 værelser, ellers kalder man det vel for et kollegieværelse? Med andre ord vil en kollegielejlighed kunne opfylde boligkravet, med mindre man har mere end 2 børn. Og så er det nok alligevel på tide at finde noget, hvor man har lidt mere plads :wink:

Spørgsmålet er så bare, om US har ændret praksis, eller hvorfor I ellers har fået at vide, at din kollegielejlighed ikke opfylder kravene? Det kunne ÆUG også meget godt tænke os at vide, så du må meget gerne orientere os via rådgivningsmailen, når/hvis du får et svar fra US.

matildeudenh
Indlæg: 173
Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af matildeudenh » 15.02.2010 17:01:35

Ja,som fundiver skriver, opfylder vi kravet, fordi vi har to værelser. Men hvis de har ændret praksis, betyder det vel så, at min mand kan få afslag på forlængelse når hans opholdstilladelse skal forlænges om 1½ år. Det kan være, at jeg også lige vil forhøre mig, for det synes jeg godt jeg vil være forberedt på.

biggu
Indlæg: 76
Tilmeldt: 06.03.2009 20:17:45

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af biggu » 16.02.2010 10:03:55

fundiver199 skrev: Og endelig kan du, lige så snart I er blevet gift, overtage din kones ubenyttede bundfradrag i indkomstskatten, hvilket giver et ekstra rådighedsbeløb på knap 2.000 DKK hver måned i forhold til, hvad du har i dag.
Ikke nødvendigvis. Det kræver jo at han kan udnytte et dobbelt personfradrag (beløbende omkring 2x40.000 kr). Så hvis man kun har en SU, når man jo desværre ikke helt op på det beløb.

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af kim & Angela » 20.02.2010 00:12:58

okay.. som jeg ser og forstår det, så begynder Sverige at lyde som en reel mulighed hvis tingene går galt...

vi har i dag modtaget et brev fra US. der i siger de at Angelas opholdstilladelse er inddraget men fordi at hun skal føde snart kan hun blive 2 måneder mere... hvor efter hun udvises

så mit spørgesmål er:
1. Hvad skal vi igennem i sverige./ skal vi søge om ophold der? og hvis ja er det letter at få det der? og hvilke krav stilles der til os der.. så basalt sagt hvad skal vi gøre for at flytte til sverige, helt specifikt? (det er EU-retten vi går efter, har læst at Angela skal som om ophold fra sit eget hjemland er det rigtigt???)
2. er der nogen der ved eller kender en god side til at finde en lejebolig i sverige.

vh Kim

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af fundiver199 » 20.02.2010 07:48:59

De ting, du spørger om, er beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig" samt i indlægget "ofte stillede spørgsmål" i forum "EU-regler", hvor et spørgsmål som dette i princippet også hører hjemme.

Nederst i "ofte stillede spørgsmål" kan du finde et link til ÆUG´s gamle Sverigesfolder, hvor der bl.a. er angivet links til forskellige steder, man kan søge boliger. Bemærk dog, at selve teksten i Sverigesfolderen er forældet på en del områder, så lad dig ikke forvirre af, at nogle af de ting, der står i Sverigesfolderen om regler m.m., er i modstrid med nogle af de ting, der står i de andre og nyere tekster.

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af kim & Angela » 16.03.2010 23:21:46

hvilke konsekvenser/repressalier er der hvis en udrejse dato ikke overholdes, for jeg har hørt, fra en anden at hun ikke udrejste og så modtog hun bare et brev hvor i der stod at hun nu opholdte sig ulovligt i DK. og derudover skete der ingen ting, og hun fik til sidst ophold.

i mit hoved lyder det bare lidt farligt, for jeg ønsker ikke at give US/ministiriet mere ammunition at kaste efter os...

men hvad nu hvis jeg finder en ny lejlighed(der opfylder de rette kriterier) inden udrejse datoen, kan vi så blot søge om ægteskabssammenføring igen? også selv om vi har en sag(klage) kørende med ministiriet, eller skal vi gøre dem opmærksom på at vi nu opfylder deres krav??


hilsen K & A

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af fundiver199 » 18.03.2010 16:23:04

Konsekvenserne af ikke at overholde en udrejsefrist er indrejseforbud i op til 5 år afhængig af, hvor meget man har overskredet fristen samt sagens øvrige omstændigheder. Kan absolut ikke anbefales.

kim & Angela
Indlæg: 13
Tilmeldt: 04.07.2009 21:30:46

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af kim & Angela » 18.03.2010 21:42:54

ja det tænkte jeg nok..

eftersom vi blev afvist på boligkravet ville det så gå i orden ved at vi skaffer os en lejlighed der lever op til de krav der er eller er det lige meget??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!(opdateret)

Indlæg af fundiver199 » 19.03.2010 09:25:46

Hvis din kone stadig opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. fordi en klagesag har givet hende et nyt "processuelt ophold", så kan I jo prøve at spørge Udlændingeservice, om hun kan få lov til at aflevere en ny ansøgning, da I mener nu at opfylde det krav, der blev givet afslag på.

Jeg ved det ikke, men snak med dem, de bider faktisk ikke.

Besvar