Studerende i Sverige

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Gutten
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20.12.2009 06:14:20

Studerende i Sverige

Indlæg af Gutten » 20.12.2009 06:39:43

Hej,

Først og fremmest vil jeg gerne sige pænt undskyld, hvis mit indlæg er forkert placeret, da jeg ikke lige er sikker på, hvor det ellers hører til.

Jeg er en ung fyr på 25 år, som overvejer at flytte til Sverige for at kunne være sammen med min kone, som bor i Asien. Jeg har på forhånd opgivet at søge om at få hende familiesammenført til Danmark, og efter hvad jeg har læst, så skulle mine chancer være en del bedre i Sverige.

Samtidigt vil jeg begynde på et studie i Sverige, og jeg vil derfor ikke have mulighed for at kunne arbejde på fuldtid.

Jeg vil gerne bosætte mig i Sverige permanent, og vil derfor søge familiesammenføring gennem de Svenske nationale regler.

Det jeg gerne vil vide er, om der gælder nogle særregler for studerende (krav om et minimumm tilrådighedsbeløb osv.)?
Hvis det lykkes mig , at få hende med over til Sverige, vil hun da have mulighed for at søge om kontanthjælp, eller forventes det, at jeg skal kunne forsørge os begge?

Jeg har en masse andre spørgsmål, men disse er de vigtigste på nuværende tidspunkt.

Håber I kan hjælpe :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studerende i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 20.12.2009 08:48:06

Du skriver, at du har opgivet at få din kone til Danmark, men hvorfor egentlig det? Er du opmærksom på, at der også er noget, der hedder EU-regler, og som også gælder i Danmark? Og er du sikker på, at det vil være så umuligt for jer at få FS efter de danske regler?

Nedenstående kan du finde en oversigt over de vigtigste regler m.m., som er forbundet med at bo i henholdsvis Sverige og Danmark efter de to landes nationale regler samt EU-reglerne:

Bo i Danmark efter danske regler:

Referenten skal være dansk eller nordisk statsborger eller have fast opholdstilladelse i Danmark. Parret skal opfylde 24-års regel, tilknytningskrav og boligkrav, der skal stilles bankgaranti, der gives 12 måneders karantæne efter modtagelse af sociale ydelser og en indvandringsprøve indføres i løbet af 2010. Det tager 7 år at opnå permanent opholdstilladelse, dog kun 5 år hvis udlændingen hurtigt kommer i fast arbejde. Hvis referenten er dansk statsborger og ægteskabet stadig består, kan der søges om dansk statsborgerskab efter 6 år, hvis permanent opholdstilladelse er opnået forinden. Er referenten ikke dansk statsborger eller bliver parret skilt, kan der først søges efter 9 år. Der skal søges om forlængelse af opholdstilladelsen efter 2 og 4 år, hvor alle de samme betingelser stadig skal være opfyldt.

Der er både ret og pligt til at deltage i det danske integrationsprogram, som bl.a. omfatter sprogundervisning. I tilfælde af skilsmisse, inden permanent opholdstilladelse er opnået, kan opholdstilladelsen bevares, hvis udlændingen er velintegreret (f.eks. i fast arbejde), eller hvis menneskeretslige hensyn taler for det. Man skal være gift eller have boet sammen i mindst 18 måneder. Rettigheder opnås først, når sagen er behandlet efter 3-7 måneder, men der er mulighed for ”processuelt ophold”, hvis ansøgningen afleveres, medens udlændingen opholder sig lovligt i Danmark på f.eks. Schengenvisum.

Bo i Danmark efter EU-regler:

Referenten skal være statsborger i et EU/EØS-land, og hvis referenten er dansk statsborger, skal referenten have boet mindst 10 uger i andet EU/EØS-land, umiddelbart før parret sammen flytter til Danmark. For en referent, der er dansk statsborger, stilles der krav om til stadighed at råde over ”tilstrækkelige midler” på cirka 10.000 DKK før skat, medmindre man var arbejdstager i det pågældende land. Det tager 5 år at opnå permanent opholdstilladelse, men efter 3 års ægteskab og 12 måneder i Danmark bortfalder opholdstilladelsen ikke, selvom parret bliver skilt. Dansk statsborgerskab er muligt efter 6 år, hvis referenten er dansk statsborger og ægteskabet stadig består, ellers er det først muligt efter 9 år. Man skal være gift eller have boet sammen i mindst 18 måneder. Rettigheder opnås med det samme, og udlændingen har om nødvendigt krav på at få udstedt et gratis visum i løbet af højest 4 uger, så den fri bevægelighed kan udnyttes.

Bo i Sverige efter EU-regler:

Referenten skal være statsborger i et EU/EØS-land, f.eks. Danmark, og der stilles krav om til stadighed at være arbejdstager i Sverige eller råde over ”tilstrækkelige midler” på 6.000 SEK om måneden efter skat og alle faste udgifter. Det tager 5 år at opnå permanent opholdstilladelse, men efter 3 års ægteskab og 12 måneder i Sverige bortfalder opholdstilladelsen ikke, selvom parret bliver skilt. Svensk statsborgerskab er muligt efter 5 år. Man skal være gift eller have boet sammen i mindst 18 måneder. Rettigheder opnås med det samme, og udlændingen har om nødvendigt krav på at få udstedt et gratis visum i løbet af højest 4 uger, så den fri bevægelighed kan udnyttes.

Bo i Sverige efter svenske regler:

Referenten skal være svensk eller nordisk statsborger eller have fast opholdstilladelse i Sverige. Der stilles krav om, at forholdet er reelt og fra 1. april 2010 krav om, at referenten kan forsørge sig selv. Forsørgelseskravet stilles dog ikke, hvis referenten er svensk statsborger, EU/EØS-statsborger eller flygtning. Det tager 2 år at opnå permanent opholdstilladelse og 5 år at blive svensk statsborger. Udlændingen må først indrejse i Sverige, når sagen er behandlet efter 3-6 måneder.

Fælles for alle 4 muligheder er, at udlændingen som hovedregel kun må studere eller arbejde i det land, hvor parret er bosat.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Studerende i Sverige

Indlæg af skaanebo » 20.12.2009 09:23:48

I vil sagtens kunne bosætte jer i Sverige, hvor du studerer, og din kone går i sprogskole og søger om den form for kontanthjælp for indvandrere, der hedder introduktionsersättning. Forudsætningen er, at du ikke råder over formue eller har tilstrækkeligt med indkomst i form af SU og SU-lån til at kunne forsørge hende, samt at hun følger den plan for integration, som myndighederne lægger for hende.

Introduktionsersättning er en fast ydelse hver måned, men svarer nogenlunde til det beløb, man kan få i försörjningsstöd.

Du kan selv foretage en prøveberegning af jeres økonomi, og hvorvidt I kunne være berettiget til hjælp, her:

http://www.socialstyrelsen.se/ekonomisk ... vberakning

Gutten
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20.12.2009 06:14:20

Re: Studerende i Sverige

Indlæg af Gutten » 07.01.2010 16:59:00

I skal have tusind tak for hjælpen. :D

Jeg har et nyt spørgsmål, som i måske kan hjælpe mig med.

Jeg har jo som sagt tænkt mig at starte på en uddannelse over i Sverige. Problemet er bare, at den uddannelsesstøtte som man får udbetalt i Sverige som udgangspunkt er ret lav. Man kan så vælge at supplere ved at søge om lån (hvilket de fleste gør), men dette er ikke rigtigt nogen mulighed for mig, da jeg i forvejen har en kæmpe SU gæld, som jeg på et tidspunkt også skal have betalt af. Jeg ved også, at man i særlige tilfælde kan få tilkendt en lidt større støtte.

Sagen er den, at man som dansker sagtens kan få dansk SU under sin uddannelse. Det jeg vil vide er, om dette ville stå i vejen, hvis jeg søger om at blive familie-sammenført under de Svenske nationale regler? Hvordan vil det påvirker hele processen? Så vidt jeg husker, så var der noget med, at man skal kunne sandsynliggøre, at man har tænkt sig at bosætte sig i Sverige permanent? At få Dansk SU ville jo i så fald være lidt af et problem. Eller er jeg helt galt på den?

Hvis jeg må søge om Dansk SU, så ville det hele se lidt lysere ud.

På forhånd tak :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studerende i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 07.01.2010 17:08:50

Ja du er galt på den. Hvis du har mulighed for at tage dansk SU med dig til en uddannelse i Sverige, så vil det ikke have nogen som helst betydning for muligheden for at blive familiesammenført med din ægtefælle efter Sveriges nationale regler.

Familiesammenføring med ægtefælle er mere eller mindre et retskrav i Sverige, som det også var tilfældet i Danmark indtil 1996, hvor ÆUG blev dannet. Så svenskerne giver vel stort set kun afslag til par, der har giftet sig proforma, eller hvor udlændingen anses for at være til fare for statens sikkerhed eller lignende.

Besvar