Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
diddy
Indlæg: 25
Tilmeldt: 21.09.2009 12:15:10

Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Indlæg af diddy » 27.11.2009 12:49:21

Jeg har nogle spørgsmål som jeg ikke har kunnet søge mig frem til at svar på
hverken her på forummet, eller på google, og jeg vil gerne prøve at høre om
der skulle være nogen herinde som kunne hjælpe inden jeg begynder at ringe
til US.

sagen er at min kæreste er i danmark på et turistvisum, og vi skal giftes nu
her i starten af det nye år, vi ville så gerne søge familiesammenføring, men
bliver nødt til at vente da min kæreste ikke når at blive 23½ år gammel inden
hendes visum udløber, så vi vil ansøge om visa igen når hun er kommet hjem,
med start 90 dage efter hendes hjemkomst.

Nu er det så sådan at min kæreste har en lille datter på 2 år, som vi begge
gerne vil have at hun skal rejse med til danmark for at bo sammen med os, jeg
vil omtale hende som vores datter i resten, og så var vores plan at hun
skulle rejse sammen med min kæreste næste gang hun kommer til danmark, dertil
har jeg nogle spørgsmål..

skal jeg sende et invitationsbrev til både min kæreste (kone på det tidspunkt) og til vores datter, eller er et brev nok?

Jeg skulle stille en bankgaranti for min kæreste denne gang da det er første gang hun rejser ind i schengen, jeg er klar over at det vil jeg ikke skulle igen næste gang da vi så er gift, men kan jeg risikere at skulle stille garanti for vores datter?

Når de begge er i danmark, er vores plan at søge familiesammenføring efter de danske regler, da jeg opfylder alle de krav der kræves, og jeg har ikke mulighed for at rejse til sverige el.l.
Hvis jeg har forstået det korrekt inde på nyidanmark.dk, så skulle det godt
kunne lade sig gøre at søge for dem begge to på samme tid ikke?

hvis ovenstående godt kan lade sig gøre, skal ansøgningspakke FA1 så udfyldes for min kæreste, og FA2 for vores datter?

Da vi ansøger om familiesammenføring kort efter min kæreste er blevet 23½, så
Skulle hun vel godt kunne få processuelt ophold?

Hvad med vores datter vil hun kunne få processuelt ophold?

Vil jeg skulle stille garanti for dem begge altså 2x60011kr?

Da det hele vil foregå i 2010 kan jeg ikke lade være med at tænke på den nye
indvandreprøve som der bliver snakket om der vil blive indført, og hvad der vil ske, og hvor meget det vil komme til at betyde for os, min kæreste er allerede godt i gang med at lære dansk, så jeg frygter ikke at hun ikke vil kunne bestå den, men det vil selvfølgelig gøre det hele meget vanskeligere og det vil igen koste flere penge...

Jeg har ikke hørt mere siden pressen fortalte om det første gang, er der
kommet mere info frem, er der evt. en hjemmeside man kan læse om den på?

Jeg tror det var alle de spørgsmål jeg har, ellers skriver jeg igen.. jeg ved godt jeg er i god tid, men jeg er simpelthen nødt til at have svar på mine spørgsmål, da jeg har det i tankerne hele tiden.

på forhånd tak for hjlælpen!
/diddy

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Indlæg af fundiver199 » 27.11.2009 18:43:54

diddy skrev:skal jeg sende et invitationsbrev til både min kæreste (kone på det tidspunkt) og til vores datter, eller er et brev nok?
Et brev er nok.
diddy skrev:Jeg skulle stille en bankgaranti for min kæreste denne gang da det er første gang hun rejser ind i schengen, jeg er klar over at det vil jeg ikke skulle igen næste gang da vi så er gift, men kan jeg risikere at skulle stille garanti for vores datter?
Nej.
diddy skrev:Når de begge er i danmark, er vores plan at søge familiesammenføring efter de danske regler, da jeg opfylder alle de krav der kræves, og jeg har ikke mulighed for at rejse til sverige el.l.
Man kan vel, hvad man vil eller er nødt til at gøre. De fleste forhindringer er nogen, som man stiller op for sig selv inde i sit eget hovede.
diddy skrev:Hvis jeg har forstået det korrekt inde på nyidanmark.dk, så skulle det godt kunne lade sig gøre at søge for dem begge to på samme tid ikke?
Ja naturligvis.
diddy skrev:hvis ovenstående godt kan lade sig gøre, skal ansøgningspakke FA1 så udfyldes for min kæreste, og FA2 for vores datter?
Ja.
diddy skrev:Da vi ansøger om familiesammenføring kort efter min kæreste er blevet 23½, så Skulle hun vel godt kunne få processuelt ophold?
Ja.
diddy skrev:Hvad med vores datter vil hun kunne få processuelt ophold?
Ja naturligvis. Man kan jo ikke skille mor og barn ad. Desuden bliver din datter dansk statsborger, så snart I bliver gift, så hun behøver slet ikke nogen opholdstilladelse for at bo i Danmark. Hun skal bare have en tillladelse fra sin mor, hvis moderen ikke bor sammen med dig.
diddy skrev:Vil jeg skulle stille garanti for dem begge altså 2x60011kr?
Nej kun for din kone.
diddy skrev:Da det hele vil foregå i 2010 kan jeg ikke lade være med at tænke på den nye indvandreprøve som der bliver snakket om der vil blive indført, og hvad der vil ske, og hvor meget det vil komme til at betyde for os, min kæreste er allerede godt i gang med at lære dansk, så jeg frygter ikke at hun ikke vil kunne bestå den, men det vil selvfølgelig gøre det hele meget vanskeligere og det vil igen koste flere penge...
Ja det er et klart usikkerhedsmoment. Det er det jo for alle. Men heldigvis er der jo så EU-reglerne, hvis det viser sig, at denne tåbelige prøve bliver en uoverstigelig forhindring.
diddy skrev:Jeg har ikke hørt mere siden pressen fortalte om det første gang, er der kommet mere info frem, er der evt. en hjemmeside man kan læse om den på?
Der er fremsat et lovforslag om ændring af den lov, som blev vedtaget i 2007, og dette lovforslag er endnu ikke færdigbehandlet i Folketinget. Svaret er derfor, at ingen endnu reelt ved noget som helst.

ÆUG har afgivet et høringssvar, hvor vi er kommet med en stribe af indvendinger og forslag til ændringer af den måde, man har tænkt sig at gøre det på. Men om noget af dette - eller andre høringssvar - fører til ændringer i lovforslaget, det kan vi af gode grunde ikke vide.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Indlæg af mh1 » 28.11.2009 21:40:37

:!: fundiver skriver, at din kærestes datter bliver dansk statsborger når I bliver gift - dette er ikke rigtigt, det ville det kun være, hvis pigen var din biologiske datter. Skal hun kunne få statsborgerskab via dig, skal du adoptere hende, og hvis hendes biologiske far lever og er kendt, skal han give tilladelse, også selv om din kæreste har forældremyndigheden alene.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Indlæg af fundiver199 » 29.11.2009 08:24:49

diddy skrev "vores datter" og derfor gik jeg ud fra, at det var et fælles barn. Men ved nærmere læsning af diddys indlæg kan jeg se, at det kun er kærestens datter, og derfor er det helt korrekt, hvad mh skriver.

Jeg vil stadig mene, at et invitationsbrev er nok, da det er meningsløst at "invitere" en 2-årig, som alligevel ikke kan rejse nogen steder på egen hånd. Men kærestens datter skal naturligvis have visum og opholdstilladelse på lige fod med sin mor, når hun ikke er dansk statsborger.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Familiesammenføring for kone og datter på samme tid?

Indlæg af DBS » 29.11.2009 08:31:41

Et brev er nok !

Jeg sender altid et brev, hvor jeg invitere min kærste og hendes søn, og vi har aldrig haft problemmer.

Mvh DBS

Besvar