Arbejde i SE eller DK???

[Sahin58]

Hejsa! Nu er det ca. 1½ uge siden,at jeg og min mand, som er på Schengen visum er flyttet til Sverige. Ved hjælp af en familiemedlem har jeg fået tilbudt et fuldtidsjob i KBH, men da jeg normalt bor i Århus, og regner med at vende tilbage dertil, er jeg ikke sikker på om et job i KBH er det rette for mig. Det jeg mener er, når jeg er vendt tilbage til Århus, og dér kun har et deltidsjob er jeg ikke sikker på om min mand kan opnå et opholdbevis da jeg jo ikke kan forsørge min familie.
Spørgsmålet er; skal jeg sige ok til jobbet i KBH, eller skal jeg søge videre i Sverige??? Hvad er bedst tror i?
Måske var det også en mulighed at søge OT i DK mens vi stadig bor i SE, men jeg vil så gerne tilbage til Århus hurtigst muligt

[Kim P. Nyberg]

Såfremt du er statsborger i et EU-land, for eksempel dansk statsborger, kan du tage arbejde hvorhenne i EU du har lyst. Men vær opmærksom på, at hvis du har arbejde i både Sverige og Danmark, mens du bor i Sverige, bliver du bøde ribbet og flået af skattemyndighederne i begge lande. Kontakt Øresundsskat i København om dine skattetekniske løsninger.

[fundiver199]

Forsørgelseskravet efter EU-reglerne svarer i Danmark til 10.000 kroner om måneden før skat (2 x starthjælp). Mindre end det er det absolut ikke muligt at leve 2 voksne mennesker for, så forsørgelseskravet efter EU-reglerne kan kun blive den begrænsende faktor, hvis man har tænkt sig at leve af:

a) Sorte penge.
b) Ægtefællens forventede indkomst.
c) Bistandshjælp.

Hvis a) er tilfældet, så må man lovliggøre sin økonomi.

Hvis b) er tilfældet, så må man bosætte sig i det land, hvor ægtefællen i forvejen har et arbejde eller ret til at tage arbejde, d.v.s. typisk i ægtefællens hjemland.

Hvis c) er tilfældet, så må man finde sig et job med en løn, man kan leve af.

Hvis hverken a), b) eller c) er tilfældet, så er det ikke forsørgelseskravet, man skal bekymre sig om, men derimod hvordan man får råd til at betale sine regninger og få mad på bordet hver dag. Hvis ens egen og lovlige indkomst rækker til de daglige fornødenheder, så vil forsørgelseskravet helt automatisk være opfyldt.

I Sahins tilfælde har hun nu fundet et fuldtidsjob i København, hvorved forsørgelseskravet er opfyldt. Og så må parret jo bare blive boende i Sverige eller eventuelt i København, indtil Sahin har fundet et andet job i Aarhus, som også giver en løn på mindst 10.000 kroner om måneden før skat.

Det er muligt at søge opholdskort i Danmark, medens man stadig bor i et andet EU-land. Gør man det sådan, så får man en frist på 6 måneder til at gennemføre flytningen til Danmark, når opholdskortet er bevilget. Men det ændrer ikke rigtig noget på problemstillingen med, at man er nødt til at finde jobbet først og flytte bagefter, hvis man flytter så langt, at man også er nødt til at skifte job.

[Sahin58]

Tak for svaret begge. Men er stadig lidt i tvivl.
Problemet er, jeg vil så snart min mand har fået OT i Sverige vende tilbage til Århus, og derfor helst være fri for forsørgelseskravet, når jeg er vendt tilbage. Sådan som jeg forstår det, bliver man fri for dette krav når man har arbejdet i udlandet i 10-15 timet i min 10 uger??? Er det korrekt forstået, eller er jeg helt galt på den??

[Kim P. Nyberg]

Dem der siger at du skal stille bankgaranti og have skøde på en bolig, skal du ikke lytte til. De aner ikke hvad de snakker om, for det tyder på, at de sammenblander EU-reglerne med de nationale danske krav, og de to ting har intet med hinanden at gøre.

Derimod er den liste du har opremset ovenfor fuldstændig korrekt forstået. Hvis du ikke kan finde en lejlighed, er et værelse også nok. Det eneste krav, der findes er blot, at du skal kunne blive folkeregistreret på adressen. Du kan altså godt dele køkken og badeværelse med andre, men du skal mindst have et værelse, hvor du kan lukke døren.

Jeg tror bare, at du skal kaste dig ud i det, og tage tingene som de kommer. Du vil få erfaringen hen ad vejen. Med den tjekliste du har lavet, er du faktisk rigtigt godt på vej.

Det eneste jeg vil korrigere, er, at din mand selv skal søge om det særlige visum som ægtefælle til en EU-borger på den svenske ambassade hvor han bor. Den skal de udstede gratis og indenfor fire uger, hvorefter han kan over til dig i Sverige. Når du har boet i Sverige i mindst 10 uger, kan I sammen rejse tilbage til Danmark og søge opholdskort hos Udlændingeservice. Hvor længe din mand opholder sig i Sverige, er uden reel betydning.

[Sahin58]

HEy igen!
JEg kan se mit spørgsmål er lidt forsvundet imellem andre spørgsmål, så jeg prøver lig igen

Problemet er, jeg vil så snart min mand har fået OT i Sverige vende tilbage til Århus, og derfor helst være fri for forsørgelseskravet, når jeg er vendt tilbage. Sådan som jeg forstår det, bliver man fri for dette krav når man har arbejdet i udlandet i 10-15 timet i min 10 uger??? Er det korrekt forstået, eller er jeg helt galt på den??

[skaanebo]

Det har du misforstået. Du skal være selvforsørgende i Danmark, når ansøgningen indleveres i Danmark, dvs. du skal i mindst 3 måneder tjene tilstrækkeligt til at kunne forsørge dig selv og din familie i Danmark. Jeg ved ikke rigtig, hvad du har i tankerne, men det er i hvert fald en skidt ide at skulle søge om hjælp på socialkontoret i Danmark, for et opholdsbevis efter EU-retten kan inddrages, hvis myndighederne mener, at tredjelandsborgeren bliver en urimelig byrde for staten.

Derimod er det rigtigt, at du efter at have arbejdet i et andet EU-/EØS-land er berettiget til at vende hjem til Danmark sammen med din familie, men det er stadig kun dig som dansk statsborger, som vil være berettiget til at modtage sociale ydelser i Danmark. Din ægtefælle vil ikke være berettiget til nogen hjælp, medmindre du selv er arbejdstager i Danmark. Og at leve 2 personer for 5000 kr. som er beløbet, man får udbetalt i starthjælp, det er jo komplet umuligt. Hvis du derimod er arbejdstager i Danmark, så vil din ægtefælle også være berettiget til at modtage sociale ydelser i Danmark, dog ikke i ubegrænset tid, da man som nævnt kan inddrage opholdsbeviset, hvis myndighederne mener, at tredjelandsborgeren bliver en urimelig byrde for staten. Men i seks måneder kan man i hvert fald godt modtage sociale ydelser, så vidt jeg kender praksis.

[fundiver199]

Sahin har faktisk forstået reglerne rigtigt nok. P.g.a. EF-domstolens kendelse i Eindsagen fra 2007 stilles der nemlig ikke længere krav om, at en dansker, som har boet i et andet EU-land som arbejdstager, skal kunne forsørge sin ægtefælle eller børn efter hjemkomst til Danmark.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

"6. Forsørgelse af sig selv og sin familie

Der stilles forskellige krav til forsørgelse alt efter hvilket opholdsgrundlag den danske statsborger har haft i det EU/EØS-land, hvor pågældende har udnyttet sin fri bevægelighed og afhængigt af, hvilke familiemedlemmer der søges om familiesammenføring med.

Der stilles ikke krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som arbejdstager, selvstændigt erhvervsdrivende eller tjenesteyder (økonomisk aktiv) eller som pensioneret arbejdstager/selvstændigt erhvervsdrivende/tjenesteyder (pensioneret økonomisk aktiv), ved ansøgning om familiesammenføring efter EU-retten i Danmark skal dokumentere, at pågældende kan forsørge sin ægtefælle/registrerede partner/samlevende, sine børn under 21 år og ægtefællens børn under 21 år. Dette gælder uanset, om pågældende for eksempel modtager kontanthjælp i Danmark.

Derimod kan der stilles krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som økonomisk aktiv eller som pensioneret økonomisk aktiv, og som ved sin tilbagevenden til Danmark søger om familiesammenføring med andre familiemedlemmer end pågældendes ægtefælle/registrerede partner/samlevende, sine børn under 21 år og ægtefællens/den registrerede partners/den samlevendes børn under 21 år, dokumenterer, at pågældende er i stand til at forsørge disse familiemedlemmer.

Herudover kan der stilles krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som studerende, og som ved en tilbagevenden til Danmark søger om familiesammenføring, erklærer eller på anden tilsvarende måde dokumenterer, at pågældende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og alle sine familiemedlemmer, herunder pågældendes ægtefælle/registrerede partner/samlevende, pågældendes børn under 21 år og ægtefællens/den registrerede partners/den samlevendes børn under 21 år.

Endvidere kan der stilles krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som selvforsørgende, dokumenterer, at han eller hun råder over tilstrækkelige midler til sig selv og alle sine familiemedlemmer, herunder pågældendes ægtefælle/registrerede partner/samlevende, pågældendes børn under 21 år og ægtefællens/den registrerede partners/den samlevendes børn under 21 år.

[skaanebo]

Okay, det var nyt for mig, men tredjelandsborgeren er jo stadig ikke berettiget til at modtage sociale ydelser i Danmark, så vidt jeg kan læse, så man skal stadig have noget at leve af og kunne klare sig selv - og det er stadig urealistisk for to mennesker at leve for den sociale ydelse, som den danske partner evt. kan modtage fra socialkontoret.

[fundiver199]

Jeg vil faktisk mene, at også den udenlandske ægtefælle er berettiget til at modtage socialhjælp i Danmark, hvis danskeren har været arbejdstager i et andet EU-land.

Men det skal siges, at vi er ude i noget af en juridisk gråzone, for Eindsagen handlede om en hollandsk mand, som tog sit barn (der åbenbart ikke er hollandsk statsborger) med sig, da han flyttede hjem til Holland.

Og et barn er jo ikke berettiget til selvstændige sociale ydelser, så EF-domstolen har vel i grunden ikke taget specifikt stilling til spørgsmålet. Og dermed kan der så også være et vist råderum for fortolkning i de enkelte medlemslande.

Men i princippet vil jeg mene, at EF-domstolen med Eind-kendelsen har frataget medlemslandene muligheden for at gøre nogen form for forsørgelseskrav gældende overfor deres egne borgere, hvis disse forinden har boet og arbejdet i et andet EU-land.

Og dermed "udhuler" EF-reglerne så også det forsørgelseskrav, der stilles ved familiesammenføring i en del lande, f.eks. i Norge og måske snart også i Sverige, ligesom de "udhuler" alle de særlige danske krav og regler som 24-års regel, tilknytningkrav, og så videre, for alle, som er danske statsborgere. 10 ugers arbejde i et andet EU-land burde faktisk være nok til at "omgå" et forsørgelseskrav, hvis dette stilles i den pågældende EU-borgers land.

Birthe Rønn Hornbæk var også noget knotten over Eind-dommen i sin tid, og når man ser på, hvad den i teorien åbner op for af mulig spekulation i reglerne fra "bistandsrytteres" side, så kan man vel også godt forstå det.

Men omvendt er kendelsen vel også forståelig nok, for alternativet er jo, at folk risikerer at "strande" i et andet EU-land, hvis de f.eks. er blevet ufrivilligt arbejdsløse eller syge. Og det er jo heller ikke hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Begrundelsen for Eind-dommen såvel som den dom, der i 1992 fastlagde retten til i det hele taget at tage sin familie med sig ved flytning tilbage til sit eget land, er den meget logiske, at hvis man ikke kan være sikker på, at dette er muligt, så kan det meget vel afholde nogen fra at benytte sig af retten til fri bevægelighed.

Desuden må man vel sige, at hvis folk kan skaffe sig et job i et andet EU-land, så burde de jo også kunne skaffe sig et job i deres eget EU-land. Så det vil vel fortrinsvis være personer, der ikke har så stor risiko for at blive en byrde for det sociale system i det lange løb, der kan benytte sig af den retstilstand, som Eind-dommen skabte.

[Sahin58]

Tak for de gode svar, nu er jeg en del lettet
Har lige et andet spørgsmål,jeg lige pludselig blev i tvivl om - igen
Nu hvor jeg også har et barn, er de 10-15 eller 20 timer for den sags skyld, stadig nok til at kunne opnå OT i Sverige?

[skaanebo]

Som fundiver199 skriver, er det en juridisk gråzone, så jeg ville ikke sætte min lid til, at I som familie ville kunne få sociale ydelser hos jeres kommune i Danmark. De sociale myndigheder er sjældent sjove at bokse med. Du som er dansk statsborger vil dog altid være berettiget til at få socialhjælp i Danmark, men det er som sagt mere tvivlsomt om din ægtefælle også vil være det.

Og med hensyn til jeres barn, så betyder det, at det beløb, du skal råde over hver måned i Sverige, er højere og ligger på omkring 8000 SEK og ikke de 6000 SEK som gælder for to voksne. Altså ca. 2000 SEK mere per barn svarende til leveomkostningerne.

[Kim P. Nyberg]

I tillæg til fundivers og skaanebos svar om sociale ydelser, skal sahin være opmærksom på ved tilbagevenden til Danmark, at han altid vil være berettiget til at modtage kontanthjælp (med mindre sahin er medlem af en A-kasse). Jeg har desværre erfaret fra brevkasseredaktører med speciale i sociale sager, at langt de fleste kommuner kun vil tilbyde starthjælp, når man vender hjem, også selvom man vender hjem fra et andet EU/EØS-land.

Sagsbehandlerne hæfter sig ved, om man har været ude af Danmark i mindst 13 måneder indenfor de sidste otte år. Har man det, vil de kun tilbyde starthjælp, som er en del lavere end kontanthjælp. Men sagsbehandlerne er meget forkert på den. En dansk statsborger, som har status af EU-borger, har til enhver tid ret til kontanthjælp, forudsat at denne ikke er medlem af en A-kasse.

Du kan læse mere om denne vinkel af sagen her:

viewtopic.php?f=7&t=3909

[fundiver199]

Jeg er meget enig med Skaanebo. Uanset at man måske har en teoretisk ret til at bo og arbejde 10 uger i et andet EU-land og herefter vende hjem til Danmark og søge om bistandshjælp til både sig selv og sin ægtefælle, så er det bestemt ikke en fremgangsmåde, som jeg vil anbefale folk at følge, med mindre der er en tvingende nødvendig grund til det.

Jeg er nemlig ligesom Skaanebo sikker på, at det kan blive endog overordentlig svært at få overbevist en dansk kommune om, at man har den rettighed. Og den tid og energi, som man skal bruge på det, var nok bedre anvendt på andre ting. Som f.eks. at finde sig et nyt job.

I det hele taget tror jeg ikke, at det er særlig sjovt at være bistandsklient, og da navnlig ikke for en person, der lige er flyttet til Danmark. Så jeg synes, at man skal gå meget langt for at undgå at bringe sig selv og ikke mindst en udenlandsk ægtefælle i den ubehagelige situation, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

Og at man gerne vil "hurtigt tilbage til Aarhus" er bestemt ikke nogen god grund til at havne på bistandshjælp for nu at relatere til den konkrete sag.

Men hvis Sahin har tænkt sig, at hun og manden f.eks. skal bo hos hendes forældre i Aarhus i en periode, så kan jeg da godt forstå, at hun gerne vil være fri for at blive stillet over for et krav om at skulle tjene 10.000 kroner om måneden allerede fra den første dag, parret bor i Aarhus.

For i den situation er der jo ikke udgifter til husleje e.l., og så kan parret jo sagtens klare sig for det, hun tjener ved sit deltidsjob, uden at skulle en tur op på bistandskontoret med hatten i hånden. Hvorefter de så kan flytte til en selvstændig bolig, når økonomien tillader det.

Spørgsmålet er så bare, om US i virkeligheden ikke burde anerkende, at mindre end 10.000 om måneden er nok til, at man "råder over tilstrækkelige midler", hvis man kan dokumentere, at man bor et sted, hvor man ikke skal betale husleje.

Det svarer jo reelt til, at dem man bor hos, støtter en med flere tusinde kroner om måneden. Og dette ville også skulle tages med i betragtning, når man afgør, om folk råder over "tilstrækkelige midler".

Det er vigtigt hele tiden at huske på, at kravet om "tilstrækkelige midler" ikke har til formål at forhindre mindrebemidlede i at flytte rundt mellem de enkelte lande. Formålet er alene at undgå misbrug af de enkelte EU-landes sociale system, og medlemslandene må ikke fortolke kravet mere restriktivt, end det er nødvendigt for at nå dette mål.

Hvis man tjener, hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende land, så opfylder man med sikkerhed kravet om at råde over "tilstrækkelige midler".

Men det er vigtigt at slå fast, at det modsatte ikke nødvendigvis er tilfældet. Man kan sagtens opfylde kravet om at råde over "tilstrækkelige midler", selvom ens indkomst er lavere end den laveste sociale ydelse. Forskellen er alene, at man ikke kan være sikker på, at man opfylder kravet, idet der så skal foretages en konkret vurdering fra sag til sag.