Dalajne skrev:Men hvis jeg så får SU, studielån og fritidsjob. Så vil migrationsverket synes at det er "tilstrækkelige midler" i sverige? For i princippet er de vel ligeglade med hvor pengene kommer fra, hvis man bare kan forsørge sin partner, og stadig have 6000sek tilbage hver måned?
Ja det er ligegyldigt, hvilke kilder din indtægt kommer fra, det vigtige er alene, at du har den, så I kan klare jer selv uden at modtage hjælp fra socialkontoret i Sverige.
De 6.000 SEK er ikke "efter du har forsørget din partner", men derimod efter at du har betalt din husleje, dit pendlerkort, el, vand, varme, gas, telefon, forsikringer og så videre. De 6.000 SEK er altså det beløb, som I hver måned skal have tilovers til mad, tøj, tandlægeregninger og alt det andet "løse".
Dalajne skrev:Mit studie er på flex, og jeg ville derfor ikke behøve at rejse til københavn hver dag, da jeg kan lave det over nettet. Ville det være et problem senere hen, at bevise at man har studeret i københavn? Og vil det være et problem at bevise overfor de svenske myndigheder, hvis jeg ikke har et pendlerkort jeg bruger hver dag?
Din studieaktivitet kan du ikke dokumentere v.h.a. pendlerkort eller togbilletter. Den kan du kun dokumentere ved hjælp af udskrifter fra studiekontoret over, hvilke fag, du har været tilmeldt og hvilke eksamener, du har deltaget i og bestået.
Dalajne skrev:For jeg skal jo kunne bevise overfor myndighederne i sverige, at jeg får udeboende SU + studielån hver måned. Lige nu får jeg også SU, men jeg får jo ikke en "lønseddel" på det, så det ville jeg ikke kunne vedlægge når vi ansøger om opholdskort. Kender du/i andre løsninger på hvordan man beviser at man altså studerer og får en vis sum hver måned?
+ hvis jeg så også finder et fritidsjob, hvor jeg selvfølgelig sagtens kan vise min kontrakt. Det er mere bare hvordan man beviser det med sin SU og sit studie, nu når det også er på flex. Eller ville det være bedre hvis jeg ikke tog mit studie på flex, men rejste til københavn hver dag?
Du må vel have et brev e.l. fra SU, hvor der står, at du er SU-berettiget, og mon ikke også de sender en form for udbetalingsspecifikation a`la en lønseddel til din e-boks hver måned?
Hvis det sidste ikke er tilfældet, så må du vel vise Migrationsværket et kontoudtog fra din bank samt det brev fra SU, hvor der står, at du er SU-berettiget eller måske den seneste årsopgørelse fra SU. Migrationsværket må vel også selv kunne guide dig i retning af, hvilken form for dokumentation, de ønsker at se. Du er jo ikke den første studerende fra Danmark, som bosætter dig i Sverige med en udenlandsk ægtefælle.