Boligkrav når man er hjemmeboende?

[Ekrajb]

Hej

Håber nogen kan hjælpe mig med at forstå det her... Jeg er lidt forvirret og lidt meget irriteret

Min kone og jeg har indgivet en ansøgning om familiesammenføring (under de danske regler) for et par måneder siden og har modtaget et brev hvori de beder om "Oplysninger vi mangler"

Vejledning om boligkravet.
De fortæller ikke hvad der er galt med min ansøgning, men giver blot en "Vejledning om boligkravet". I "Vejledning om boligkravet" nævnes ikke muligheden for at være Hjemmeboende (dvs. at jeg lever hos mine forældre), kun hvad kravet er til en bolig som jeg selv ejer, lejer eller (an)deler.

I ingen af de vejledninger jeg har læst før vi ansøgte har jeg fået opfattelsen af at jeg skulle have en lejekontrakt med mine forældre, men jvf. vejledning idag hos udlændingeservice samt senere telefonisk, så er det nu et krav at enten:
1. Mit navn står på mine forældres ejer, leje eller andels-bevis, - eller
2. At jeg indgår en tidsubestemt lejekontrakt med mine forældre.

Kan det passe og i så fald, hvad gør jeg?
Mine forældre må såvidt jeg ved ikke videre-udleje hele eller dele af deres andel - og mine forældre kan ikke overdrage Andelen til mig (da det er en af dem man skal stå på venteliste for at få).

P.s. Vi opfylder alle andre krav da jeg er +28 og hun +24.

[fundiver199]

Jeg må desværre bekræfte dig i dine bange anelser. På Udlændingeservice hjemmeside kan man nemlig læse følgende beskrivelse af boligkravet:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... igkrav.htm

”Boligkravet

Ved familiesammenføring skal ægtefællen/partneren i Danmark (referencen) normalt kunne dokumentere, at han eller hun råder over egen bolig af rimelig størrelse.

At råde over egen bolig betyder, at referencen skal have en bolig, som han eller hun er ejer, lejer, andelshaver, anpartshaver eller lignende af. Er der tale om en lejebolig, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år fra den dato, hvor ansøgningen bliver indgivet. Fremleje af en bolig opfylder ikke boligkravet.

Boligen skal have en rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført:
• må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
• skal boligens areal være på mindst 20 m2 pr. person.”

Som det fremgår af teksten med fed, så skal man råde over ”egen bolig”, og det gør man ikke, hvis man bor hos nogle andre uden at have kontrakt på det. Så I må enten lave en lejekontrakt med dine forældre, hvis det kan lade sig gøre, eller alternativt må I flytte et andet sted hen, hvor du kan opfylde kravet.

Hvis ingen af delene er muligt, så kan I også anvende EU-reglerne til familiesammenføring, hvis du er dansk statsborger og flytter mindst 10 uger til et andet EU-land, f.eks. til Sverige. Se forum ”EU Sveriges- og Schlesvigløsningen”.

[dotGusten]

... I "Vejledning om boligkravet" nævnes ikke muligheden for at være Hjemmeboende (dvs. at jeg lever hos mine forældre), kun hvad kravet er til en bolig som jeg selv ejer, lejer eller (an)deler.
...
P.s. Vi opfylder alle andre krav da jeg er +28 og hun +24.

Hvad siger din kone til at skulle bo sammen med din mor?

Hvad siger din mor til at skulle bo sammen med din kone?

Der er masser af lejligheder og huse til salg, og hvis du ikke absolut vil bo i en boligforening, kan du ret hurtigt finde en passende lejlighed.

Men uanset om du vælger at flytte i egen lejlighed eller hus, eller at flytte til Sverige, bliver du nødt til at flytte hjemmefra din mor.

Og så må du jo søge igen, når du har lovliggjort forholdene.

[fundiver199]

Blot for afklaringens skyld, så stilles der ikke noget boligkrav, hvis man søger efter EU-reglerne. Så hvis I flytter til Sverige i mindst 10 uger, så kan I bo, hvor I vil, når eller hvis I flytter tilbage til Danmark.

Men som dotGusten skriver, så er det vel ikke særlig sjovt at bo hos sine forældre, hvis man allerede er gift. Så find dog et andet sted at bo under alle omstændigheder.

Har I først boet i Sverige i mindst 10 uger, så kan I godt flytte til en bolig i Danmark, som I fremlejer. Og det gør det altså en hel del nemmere at finde en lejebolig, end hvis man absolut skal have permanent eller 3-årig kontrakt på den.

Men har du pengene til det, eller kan du få lån i bank eller realkredit, så er der som dotGusten skriver, masser af andels- og ejerboliger til salg i Danmark. Og specielt andelsboligerne er de fleste steder kommet ned i en prisleje, der bestemt er til at have med at gøre. I mange tilfælde kan der også forhandles om den annoncerede salgspris.

Det er også muligt at leje en lejlighed i den private udlejningssektor med permanent lejekontrakt og hurtig overtagelse. F.eks. kan man leje en af de mange projektlejligheder, der blev opført i 2006-2008 af nu ofte fallerede byggespekulanter, men som ikke har kunnet sælges til den forventede pris og derfor i stedet bliver udlejet.

Det kræver dog en god indkomst, da huslejen typisk ligger væsentligt over, hvad man betaler i den almennyttige sektor, og i det lange løb er det sikkert billigere at købe en andelslejlighed eller måske endda en ejerlejlighed. Men til gengæld er det uforpligtende, idet man typisk kan sige op med 3 måneders varsel, uden at det koster andet end lidt udgifter til istandsættelse, og man kommer i mange tilfælde til at bo i en flunkende ny lejlighed.

[Ekrajb]

Tak for gode svar fundiver199 og dotGusten !
Beklager at min respons har lader vente på sig!

Det er en lidt "lunken" situation, der gør at jeg er hjemmeboende, idet mine forældre reelt bor i deres sommerhus helårs. Umiddelbart ligner det ikke at lejekontrakten kan overdrages til mig omend den mulighed endnu ikke er 100% afklaret (jeg vil søge dispensation fra reglerne). Det er en meget billig lejebolig vi bor i og derfor har vi ikke lyst til at "miste den" hvis vi kan undgå det. Så som sådan er det jo et luksus problem som jeg selv har skabt.
For fuldstændighedens skyld så har min kone og jeg boet sammen siden Februar hvor hun (for egen lomme) er begyndt på en kandidat uddannelse på KU. Nu skal vi enten familiesammenføres eller finde 75.000 kr. (som vi ikke har) for at hun kan blive her.

Jeg har overvejet Sveriges løsningen, men må nærlæse mulighederne. Egentlig burde jeg ikke være så ærgerlig over situationen, da 3 års langdistance forhold over et kontinent er lidt hårdere end de nuværende udsigter... Jeg troede blot at vi var tættere på mållinjen end vi er, og at "sliddet" var ovre

Min plan nu er som følger:
1. Søge dispensation i boligforeningen således at min far kan overdrage boligen til mig
2. Undersøge leje og andels-marked i København (hvor vi meget gerne vil blive boende) - for at se om vi reelt har råd til det på en enkelt (ikke helt ringe) indtægt.
3. Overveje Sveriges løsningen, for dermed at kunne flytte tilbage i den nuværende lejlighed efter de 10 uger.


Der er selvfølgelig også et spørgsmål om timing i det min kones nuværende opholdstilladelse ophører, når vi undlader at betale for det sidste år af kandidat-uddannelsen - efter den første februar vil min kone så være her på processuelt ophold der forudsætter at vi har en ansøgning liggende hos UdlændingeService - men så må hun ikke længere studere eller arbejde og ej heller fortsætte sin dansk undervisning.


Igen mange tak for de gode råd - hvis ikke denne side og forummet her eksisterede så ved jeg ikke hvad vi havde gjort.

[Kim P. Nyberg]

Hvis lejligheden er i en almen boligorganisation, skal der helt særlige omstændigheder til, for at man umiddelbart kan overtage forældrenes lejemål. Disse helt særlige omstændigheder kan være at forældrene dør eller er nødt til at flytte på plejehjem/plejebolig/beskyttet bolig. På tidspunktet for forældrenes fraflytning, er det ligeledes en betingelse, at barnet bor hjemme.

At dine forældre har valgt at bo et andet sted end deres officielle folkeregisteradresse, opfylder som jeg læser lejeloven derfor ikke betingelserne for, at du kan overtage boligen.

[Ekrajb]

Hvis lejligheden er i en almen boligorganisation, skal der helt særlige omstændigheder til, for at man umiddelbart kan overtage forældrenes lejemål. Disse helt særlige omstændigheder kan være at forældrene dør eller er nødt til at flytte på plejehjem/plejebolig/beskyttet bolig. På tidspunktet for forældrenes fraflytning, er det ligeledes en betingelse, at barnet bor hjemme.

At dine forældre har valgt at bo et andet sted end deres officielle folkeregisteradresse, opfylder som jeg læser lejeloven derfor ikke betingelserne for, at du kan overtage boligen.

Hej Kim

Tak for input!

Jeg har ikke tænkt mig at ofre min far for den gode sag (ej heller tvinge ham i ældre bolig) Eneste mulighed hvis nu jeg SERIØST gerne vil beholde lejligheden er at bytte mig til den med en lejlighed af tvivlsom karakter hvilket jeg naturligvis ikke mener seriøst

Der er nok ikke andet for end at jeg må ud og finde en anden lejebolig. Takker for indspark!

[dotGusten]

For fuldstændighedens skyld så har min kone og jeg boet sammen siden Februar hvor hun (for egen lomme) er begyndt på en kandidat uddannelse på KU. Nu skal vi enten familiesammenføres eller finde 75.000 kr. (som vi ikke har) for at hun kan blive her.

...

Der er selvfølgelig også et spørgsmål om timing i det min kones nuværende opholdstilladelse ophører, når vi undlader at betale for det sidste år af kandidat-uddannelsen - efter den første februar vil min kone så være her på processuelt ophold der forudsætter at vi har en ansøgning liggende hos UdlændingeService - men så må hun ikke længere studere eller arbejde og ej heller fortsætte sin dansk undervisning.

Hvis din kone har opholdstilladelse til at studere på KU, og der kun mangler et år, ville det da være at skyde sig selv i foden, at aflevere en ansøgning, der gør at hun må stoppe på KU.

Hvis det oven i købet er en uddannelse, der er på positivlisten, vil det være en fordel at få færdiggjort studiet. Og så vente med familiesammenføringen til eksamen er i hus.

[Ekrajb]

For fuldstændighedens skyld så har min kone og jeg boet sammen siden Februar hvor hun (for egen lomme) er begyndt på en kandidat uddannelse på KU. Nu skal vi enten familiesammenføres eller finde 75.000 kr. (som vi ikke har) for at hun kan blive her.

...

Der er selvfølgelig også et spørgsmål om timing i det min kones nuværende opholdstilladelse ophører, når vi undlader at betale for det sidste år af kandidat-uddannelsen - efter den første februar vil min kone så være her på processuelt ophold der forudsætter at vi har en ansøgning liggende hos UdlændingeService - men så må hun ikke længere studere eller arbejde og ej heller fortsætte sin dansk undervisning.

Hvis din kone har opholdstilladelse til at studere på KU, og der kun mangler et år, ville det da være at skyde sig selv i foden, at aflevere en ansøgning, der gør at hun må stoppe på KU.

Hvis det oven i købet er en uddannelse, der er på positivlisten, vil det være en fordel at få færdiggjort studiet. Og så vente med familiesammenføringen til eksamen er i hus.

Hej dotGusten

Jeg er ikke af den opfattelse at et afslag på familiesammenføringen vil betyde at den eksisterende opholdstilladelse fratages??... Jeg tror jeg har formuleret mig dårligt:

Den nuværende opholdstilladelse givet fra 1. Februar 2009 -> 1. Februar 2011, er afhængig af at hun er studieaktiv og dermed også at vi betaler for uddannelsen, dvs. 75.000 kr. pr. år. De 75.000 for 1. år er betalt, mens vi havde håbet at vi ikke behøvede at bekymre os om betaling for 2. år. qua vores ansøgning om familiesammenføring.

Da jeg så har misforstået boligkravet er der ikke andet for end at vi finder en lejebolig og tilføjer lejekontrakten til ansøgningen. Hvis jeg vedlægger lejekontrakt inden <2 uger så er der en lille chance for at min kone kan læse videre uden pause, men ifald jeg fejler, så må hun gå inaktiv i behandlingstiden.

Jeg håber det jeg skriver giver mening, samt at jeg ikke tager fejl således at "studie" opholdtilladelsen frafalder sammen med et afslag på familiesammenføring.

Takker for indspark !

[fundiver199]

En opholdstilladelse eller et visum bortfalder ikke, fordi man søger om en anden form for opholdstilladelse. Den bortfalder kun hvis:

a) Den anden form for opholdstilladelse (FS) træder i kraft.

b) Betingelserne ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi din kone ikke betaler undervisningsgebyret.

Man kan sammenligne det med en situation, hvor en person er visiteret til et flexjob og søger om førtidspension. Her medfører selve ansøgningen om førtidspension jo heller ikke, at vedkommende må stoppe i sit flexjob, medens ansøgningen behandles.

Hvis ansøgningen om førtidspension afslås eller trækkes tilbage, så fortsætter personen bare i sit flexjob, som om ingenting var hændt. Det er kun når og hvis førtidspensionen rent faktisk bevilges, at personen ikke længere kan fortsætte i sit flexjob.