giftes i DK

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
krazyj
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.10.2009 18:46:38

giftes i DK

Indlæg af krazyj » 31.10.2009 18:53:22

hey

er nyt på dette forum, har søgt lidt men synes ikke jeg kunne finde hvad jeg ledte efter.

sagen er :

jeg har været på knæ for min engelske/russiske kæreste og vi skal giftes i Aug 2010, det vil vi gerne gøre i DK da hun ik har noget familie tilbage og well alt mit bor i DK.
hun har britisk og russisk pas, og jeg har dansk pas.
vi arbejder, og bor sammen i kuwait. og har begge arbejdsvisum i Kuwait.

er der nogen specielle ting der skal gøres ifm visum og hvad for papirer skal man udfylde og hvorfra, håber i kan hjælpe mig.


mvh

Morten Hansen

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3512
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: giftes i DK

Indlæg af Kim P. Nyberg » 31.10.2009 21:54:58

Eftersom din kæreste har britisk pas, skal du glemme alt om visum. Hun kan frit rejse til Danmark og bosætte sig sammen med dig. Både Danmark og GB er medlem af EU, og dette giver nogle rettigheder i forhold til reglerne om fri bevægelighed. Med andre ord, kan I rykke rundt i hele EU/EØS-området som det passer jer.

Flytter hun til Danmark, skal hun bede om et dansk EU-registreringsbevis hos Statsforvaltningen i den region, hvor hun bosætter sig. Hun har tre måneder til at melde sig hos Statsforvaltningen, regnet fra det tidspunkt, hvor hun ankommer til Danmark.

Bemærk, at der ikke stilles nogen som helst krav til dig.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

krazyj
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.10.2009 18:46:38

Re: giftes i DK

Indlæg af krazyj » 01.11.2009 04:28:25

lyder jo relativt simpelt.

men hvad med at blive gift i DK for så at tage til udlandet igen. pga mit arbejde bliver der en hel del rejsen rundt i det meste af verdenen.

planen var at tage til dk i en uges tid. blive gift og så tage tilbage til eks kuwait.

skal hun have nogle specielle papirer for at blive gift i DK, nu hvor der ik kræves visum inden for den periode vi vil være i DK.

og i så fald hvor finder vi reglerne for det. har været rundt på nyidanmark.dk og synes godt nok den er rodet den side, men tror jeg nu ik jeg er ene om ;)

og vielsesattest fra DK er anerkendt i hele EU/EØS så vidt forståes, er dette korrekt ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: giftes i DK

Indlæg af fundiver199 » 01.11.2009 07:45:26

Udlændingeservice har ikke noget at gøre med indgåelse af ægteskaber, den opgave ligger hos kommunerne og i kirken. Så det er der, du skal spørge, hvilke papirer din kæreste (og du selv) skal bruge for at blive gift i Danmark.

Jeg ved det ikke, men I skal i hvert fald begge to bruge en civilstandsattest, som er et stykke papir, der dokumenterer, at I ikke er gift i forvejen.

Så skriver Kim, at din kæreste p.g.a. sit britiske statsborgerskab uden videre kan bosætte sig i Danmark. Det er rigtigt nok, men det kræver dog, at hun enten finder et job i Danmark eller på anden vis kan dokumentere, at hun råder over "tilstrækkelige midler" til at forsørge sig selv.

Skal I derimod leve alene af din løn, så bliver I nødt til at gifte jer og søge om familiesammenføring på lige fod med alle andre.

Dog kan din kæreste p.g.a. sit britiske statsborgerskab til enhver tid besøge Danmark som turist uden at skulle søge om visum i forvejen, og det kan hun gøre i op til 90 dage inden for en 6 måneders periode.

En vielsesattest fra et hvilket som helst land er anerkendt i et hvilket som helst andet land, ikke kun i EU men over hele Verden (som hovedregel). Dog kan de forskellige lande kræve oversættelse og legalisering for at anerkende hinandens papirer, og man anerkender kun ægteskaber, der også ville være lovlige, hvis de var indgået i det pågældende land.

En mand fra Kuwait, som er gift med 5 forskellige kvinder, kan således ikke få alle disse ægteskaber anerkendt, hvis han flytter til Danmark, da bigami ikke er tilladt i Danmark. Men er han kun gift med en enkelt kvinde, som desuden er myndig, så kan han godt få anerkendt sit ægteskab i Danmark, uanset at det er indgået i et andet land.

krazyj
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.10.2009 18:46:38

Re: giftes i DK

Indlæg af krazyj » 01.11.2009 09:00:35

igen lyder jo ret fint.

så som jeg forstår det, så er der intet til hindring for at vi kan tage hjem, blive viet foran familie og venner, og så tage ud af landet igen.

jeg er registreret som udenlandsdansker i folkeregisteret, men det betyder vel ikke noget som sådan, når jeg har lovlig ophold i DK??

og hvis vi så vælger at flytte til DK igen efter nogle år, kan dette vel gøres uden yderlige problemer ift nuværende regler, er dette korrekt ?

altså uden krav til alder, økonomi og lign ??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: giftes i DK

Indlæg af fundiver199 » 01.11.2009 09:52:55

krazyj skrev:så som jeg forstår det, så er der intet til hindring for at vi kan tage hjem, blive viet foran familie og venner, og så tage ud af landet igen.
Ja hvis I har jeres papirer i orden, så kan det sagtens lade sig gøre.
krazyj skrev:jeg er registreret som udenlandsdansker i folkeregisteret, men det betyder vel ikke noget som sådan, når jeg har lovlig ophold i DK??
Nej der er ingen krav om, at nogen af jer skal have fast bopæl i Danmark, for at I kan blive gift.
krazyj skrev:og hvis vi så vælger at flytte til DK igen efter nogle år, kan dette vel gøres uden yderlige problemer ift nuværende regler, er dette korrekt? Altså uden krav til alder, økonomi og lign ??
Nej dette er ikke korrekt. Hvis I vil søge familiesammenføring i Danmark, så gælder der præcis de samme regler for jer, som for alle andre par, og som du kan læse om på www.nyidanmark.dk. Du har ikke nogen udvidet ret til familiesammenføring med din kone, bare fordi hun er britisk statsborger.

Men som jeg allerede har skrevet til dig èn gang, så betyder det forhold, at hun er britisk statsborger, at det er betydeligt lettere for hende at få en selvstændig opholdstilladelse i Danmark via reglerne om fri bevægelighed over landegrænserne for EU-borgere. Og hvis hun får en selvstændig opholdstilladelse, så behøver I jo slet ikke at søge om familiesammenføring.

Hvis din kone var f.eks. kinesisk eller amerikansk statsborger, så kunne hun kun få en selvstændig opholdstilladelse i Danmark, hvis hun skulle studere på et dansk universitet (med egenbetaling), eller hvis hun havde fundet sig et job i Danmark, som hører under green card ordningen.

Men fordi hun er britisk statsborger (EU-borger), så kan hun nøjes med at finde sig et hvilket som helst job i Danmark, så længe det bare er på mindst 10-15 timer om ugen. Eller hun kan endda nøjes med at dokumentere, at hun råder over "tilstrækkelige midler" ved f.eks. at udføre fjernarbejde for en britisk arbejdsgiver eller ved at have formue.

Så fordi din kone er britisk statsborger, er det altså betydeligt nemmere for hende at komme til at bo i Danmark uden overhovedet at skulle søge om familiesammenføring.

Men hvis I alligevel ønsker at søge om familiesammenføring, f.eks. fordi din kone alene lever af din løn, så er der ikke noget som helst, der er "nemmere" for jer, bare fordi hun er britisk statsborger.

krazyj
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.10.2009 18:46:38

Re: giftes i DK

Indlæg af krazyj » 01.11.2009 10:12:15

ok super svar. takker mange gange :d

kan ikke lige komme i tanke om mere pt.


igen mange tak :D

Besvar