Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af Betoncirkeline » 31.10.2009 16:48:16

Hej.

Jeg er så enormt forvirret, så håber der er nogle kompetente og ikke-forvirret mennesker der kan hjælpe mig. Håber også det er det rette forum jeg skriver i i øvrigt.

Jeg har en kæreste fra Tyrkiet. Han er 23 år (bliver 24 til maj). Jeg har været hos ham nogle gange på besøg, og vil tage derned igen i December måned.
Vi vil meget gerne til DK og bo sammen, og han er meget indstillet på det. Jeg kan godt forsøge ham, og opfylder boligkravet.
Han har ingen familie i DK, og har ikke været her før. Han her en ven i DK, that's it. Udover det er han levet indkaldt til millitæret, men har ikke aftjent værnepligten endnu, og har ikke fået en dato.
Jeg har i øvrigt intet familie i Tyrkiet.

Her har jeg flere spørgsmål.

1) Hvordan kan vi komme til at bo i DK sammen? Jeg ville først have søgt besøgs-visum, jeg ville godt kunne låne pengene i banken til garantien. Men min kæreste mener ikke han kan komme herop på et besøgsvisum, når han allerede ER kaldt ind i millitæret. Derfor tror jeg (og kan høre i et andet forum herinde) at han ikke kan få besøgs-visum pga. millitæret? Er den eneste mulighed så, at jeg tager derned og bliver gift på et tidspunkt, og vi så søger om FS her i DK efterfølgende?

2) Er det forstået rigtigt, at hvis vi bliver gift i Tyrkiet, jeg tager til DK, og vi søger FS, så skal der ikke stilles bankgaranti?

Håber nogle kan hjælpe mig, for må indrømme at jeg er en smule forvirret over alt det her med visum, FS, bankgarantier og regler. Og jeg vil så gerne forstå det:-)

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Betoncirkeline

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2009 17:12:00

Jeg er bange for, at det ikke vil ændre noget på sagen, at din kæreste søger om familiesammenføring (FS) i stedet for visum. For det er jo de tyrkiske myndigheder, der ikke vil lade ham "stikke af" fra sin værnepligt, og de er naturligvis fuldstændig ligeglade med, hvorfor han forlader landet. Faktisk vil det vel endda nærmest være værre, hvis der sidder en familiesammenføringssticker i hans pas, da det jo ret tydeligt indikerer, at han ikke har tænkt sig at komme tilbage til Tyrkiet igen.

Så først må din kæreste altså aftjene sin værnepligt i Tyrkiet, og herefter kan I så tage stilling til, hvad I vil gøre til den tid. Det kommer der jo til at gå et par år med, så der bliver rigelig med tid til at lægge planer.

Og den tid skal I blandt andet bruge til at tænke over, hvordan I kan opfylde tilknytningskravet. Og her vil I i hvert fald stensikkert få afslag, hvis I søger om familiesammenføring, uden at din kæreste nogensinde har været i Danmark. Med mindre du er omfattet af "28-års reglen" eller nogle af de ting, som kan give anledning til at dispensere fra tilknytningskravet, f.eks. særbørn, uddannelse på positivlisten etc.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af Betoncirkeline » 31.10.2009 17:26:05

Tak Fundiver, du er altid så fremragende hurtig til at komme med et svar - det er dejligt!

Men ja, det er jo også det jeg frygter, faktisk alt det du skriver!
Den der med millitæret kan jeg fornemme, at vi ikke rigtigt kommer uden om. Min kæreste mener dog selv, at det ikke er noget problem hvis vi bliver gift. Men jeg er stadigvæk af den holdning, at jeg nu har hørt fra flere herinde, at han ikke kan komme ud af det land uden at aftjene den værnepligt! Vi diskutere det faktisk, fordi han er så sikker på det ikke vil give nogle som helst problemer! Og det mener jeg det vil.

Udover det er den med tilknytningskravet også lidt for 'spændende'. Fordi ja, han har ikke været heroppe før, eftersom vi ikke har søgt visum før. Men jeg er NÆSTEN godtaget på positivlisten. Jeg har læst at man kan godkendes hvis man er bygningsingeniør med en kandidatgrad. Jeg har taget en bachelor plus 1 år, dvs. droppede ud et år før jeg fik min kandidatgrad!

Ville det i øvrigt hjælpe noget at gifte sig i Tyrkiet og derved søge besøgs-visum? Så kommer han herop, og vi kan uden tvivl opfylde tilknytningskravet når vi søger FS.
I øvrigt hvis han skal i mili i to år, er jeg også blevet 28 til den tid. Det bliver jeg i 03.2011.

Gud bedre alle de regler:-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2009 17:36:44

Jeg skal ikke kloge mig i de tyrkiske værnepligtsregler, for her ved jeg ikke mere end du selv, nemlig hvad vi begge to har kunnet læse af indlæg fra andre skribenter, som har kærester eller ægtefæller i Tyrkiet.

Derimod er det rigtigt, at det kan lette sagsgangen lidt, hvis I bliver gift i Tyrkiet, idet du så i det mindste ikke vil skulle stille en bankgaranti for at invitere din mand til Danmark på visum.

Der er dog også en anden måde at slippe for den bankgaranti på, nemlig at I lader være med at gifte jer, og at din kæreste søger om et visum til et andet Schengenland end Danmark og med en anden begrundelse end, at det er dig, han gerne vil besøge.

Det er f.eks. rimeligt nemt for tyrkere at få et visum til Sverige, så hvis din kæreste kender nogen i Sverige, så kunne han jo få en ubændig trang til at besøge dem, når han er færdig med at aftjene sin værnepligt.

Dette mere hvis I synes, at det kunne være rart, at han i det hele taget havde set Danmark, inden I træffer den store beslutning om at gifte jer.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af Betoncirkeline » 31.10.2009 17:41:01

Jamen det er bare dejligt med noget feedback:-)

Men ja, jeg har også tænkt tanken om at han søger til Sverige. Har jeg så ikke ret i, at vi ikke behøver bo i Sverige i de måneder han så har fået sit besøgsvisum? Ja undskyld jeg spørger, men forvirreingen er stor:-) Vi har umiddelbart ingen venner i SVerige, men det kan vi da få hvis det er:-) For det kræver det jo nok!

Jeg ville nemlig rigtigt gerne, at han ser noget at DK først!
Selvom han så har visum til Sverige, ville man så kunne bruge i forbindelse med tilknytningskravet, at han har været i DK hos mig, selvom han visumet er til Sverige?

Jeg håber jeg en dag er blevet så klog, og har oplevet noget omkring det her, så jeg selv kan være så behjælpelig herinde, som alle i andre er! :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan kommer vi til at bo i DK sammen?

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2009 18:00:58

Pointen er, at et Schengenvisum gælder til alle Schengenlandene, men de enkelte Schengenlande har kun i begrænset omfang ensrettet deres visumpraksis.

Så det svarer næsten til, at man ved kasselinien i supermarkedet selv kan vælge, om man vil stille sig op i den kø, hvor der i forvejen står 40 andre for at blive ekspederet af en sur matrone, som forlanger, at man skal give hende 1.000 kroner i drikkepenge. Eller om man hellere vil stille sig op i den kø, hvor der kun står 10 andre for at blive ekspederet af en sød og smilende ung pige, der ikke skal have nogen drikkepenge (bankgaranti).

Men i modsætning til i supermarkedet, så forholder det sig med Schengenvisum sådan, at har man først valgt èn kø, så fanger bordet og man kan ikke vælge om igen. For man må ikke "shoppe" rundt mellem de enkelte ambassader.

Og "bordet fanger" om man så må sige også, hvis I har giftet jer, da det så vil virke meget utroværdigt, at din mand ønsker at besøge en bekendt i Sverige men ikke sin kone i Danmark.

Det er i princippet en omgåelse af reglerne at søge om visum til et andet Schengenland end det, man i hovedsagen regner med at besøge, og derfor skal man så absolut kun gøre det, hvis man kan brygge en troværdig historie sammen og er god til at lyve.

Hvad angår at dokumentere din kærestes tilknytning til Danmark, vil I selvfølgelig stå noget svagere, hvis han kun kan fremvise et visum til Sverige og ikke til Danmark. Men I kan evt. "reparere" noget på dette ved at være flittige til at tage billeder af jer sammen i Danmark og på anden måde dokumentere, at han tilbragte en stor del af sin ferie i Danmark sammen med dig og ikke i Sverige sammen med den person, han oprindeligt havde planlagt at besøge.

Besvar