Vielse i Tyrkiet.. hjælp søges

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Amina30
Indlæg: 7
Tilmeldt: 18.10.2009 16:40:15

Vielse i Tyrkiet.. hjælp søges

Indlæg af Amina30 » 18.10.2009 16:48:09

Hej alle sammen..
Jeg er ny herinde på dette forum. Efter hvad jeg har læst, så er det et skønt forum.

Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvad jeg som dansk pige skal gøre for at blive gift i Tyrkiet. Det er en jungle at finde ud af, især med alle de stempler. :wink:

Spørgsmål

Jeg er dansk muslim og står og skal giftes med en tyrkisk mand, er der forskel på kravene hvis man bliver gift på rådhuset eller hos en imam i tyrkiet? I så fald hvilke krav er der når man bliver viet af en imam?

På forhånd tak :D

Amina

AminaTariq
Indlæg: 50
Tilmeldt: 08.10.2009 14:40:06

Re: Vielse i Tyrkiet.. hjælp søges

Indlæg af AminaTariq » 18.10.2009 18:24:02

Hej Amina :D
Jeg hedder selv Amina, er 30 år og dansk konvertit..ikke at det har noget at gøre med dit indlæg men synes bare det var meget sjovt :lol:

Jeg blev gift i Jordan og der bliver man automatisk registreret officielt ved en dommer når man bliver gift ved en imam men ved ikke om det også er tilfældet i tyrkiet. Altså imamen overbragte selv ægteskabkontrakten til de officielle myndigheder i Jordan så man ikke selv skulle stå med det.

Det vi skulle medbringe var en officielt bevis på at jeg er muslim (dokumentet skulle være officielt stemplet), min navneattest (har jo ikke dåbsattest eftersom jeg er muslim), blodprøver som både min mand og jeg skulle have taget (i Jordan kan man ikke blive gift uden at få taget disse blodprøver), pas og vist nok også et eller andet fra kommunen hvor der stod at jeg ikke var gift i forvejen.
Kan ikke huske præcist om jeg skulle have andet med men det hele skulle ihvertfald være oversat til arabisk.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover og håber du får svar på dine spørgsmål fra nogen som har mere viden end mig.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vielse i Tyrkiet.. hjælp søges

Indlæg af mh1 » 20.10.2009 21:00:26

:shock: KÆMPEFORSKEL :!:

Du kan ikke blive lovformelig viet af en imam i Tyrkiet, det er ligefrem forbudt og pålagt bødestraf at holde en religiøs ceremoni INDEN man er blevet LOVFORMELIGT viet af en giftefoged (dog skal det siges, at der næppe uddeles mange bødestraffe, da de fleste omgår forbudet ved at kalde det for en forlovelse). :wink:

Bliver du således KUN religiøst viet er du slet ikke gift, hverken efter tyrkisk eller efter dansk lov. I vil kun blive anset for et ugift, samlevende par.

Bortset fra det, der er en mængde indlæg om vielse i Tyrkiet, hvor du kan læse alt, hvad du behøver at vide i forbindelse med en lovformelig vielse hos giftefogeden (det er ikke på rådhuset, men på et særligt vielseskontor).
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar