Jeg har virkelig brug for lidt gode råd.
Jeg befinder mig nu i tyrkiet, hos min mand, og har været her i snart et halvt år.
Jeg sagde job og lejlighed op i DK for at komme herned og se om kærligheden varede ved.- Og det gjorde den - og mere til. For jeg har nu fundet ud af at jeg er gravid. Vi er begge utrolig glade men selvfølgelig også nervøse for hvad vi nu skal gøre, i og med at dette ikke var en del af vores plan.
Vi søgte i juli måned om et 3.mdr's visum til min mand og jeg talte i sidste uge med US som har givet ham tilladelse til at få visum, så nu venter vi bare på endeligt svar fra den danske ambassade i Ankara.
Det var vores plan at han skulle komme til DK og se om han kunne lide det, og derefter ville vi søge om FS. Jeg var garanteret både job og bolig når jeg kom hjem igen, men med den nye situation kan jeg vidst godt skyde en lang pil efter jobbet. Og uden job ingen penge, og dermed ingen lejlighed. Jeg har en god familie som har sagt at de vil hjælpe mig alt det de kan. Og jeg vil således kunne bo hos min mor. Men kan jeg søge om FS hvis jeg er hjemmeboende? Jeg vil kunne klare mig økonomisk frem til fødslen, uden brug af offentlige ydelser men derefter....
Og så vidt jeg kan se må jeg ikke ha modtaget offentlige ydelser 1 år inden afgørelsen om FS er truffet.
Der er således en masse af kravene vedr. FS jeg ikke vil kunne opfylde men er der nogen af dem der frafalder når vi har et barn sammen i DK?
Jeg har besluttet mig for at jeg vil føde i DK, og hvis det er muligt vil jeg meget gerne have at vi bor i Dk sammen. Men hvis det er umuligt bosætter vi os tyrkiet.
Er der nogen der ved hvad chancerne er for det?