Vi var først nede på migrationsverket for at søge for ca. 4-5 ugers tid siden, dog manglede vi et dokument, nemlig et "PERSONBEVIS" hvorpå der skulle stå at vores ægteskab var registreret, så vi kunne ikke indgive ansøgningen.
Så vi tog en tur forbi skatteverket samme dag og indgav ansøgningen til at få registreret vores ægteskab i Sverige. De skulle bruge original vielsesattest samt den oversatte til engelsk. Damen sagde da der var meget sommerferie kunne det tage 3-4 uger.
Vi fik så endeligt vores ægteskab registreret og indgav ansøgningen til OT i Sverige fredag d.14 august. Manden der tog imod den sagde han desværre ikke havde tid til at afgive en beslutning med det samme, men ville kigge på det så hurtigt så muligt. Lørdag og søndag holder migrationsverket lukket. Vi modtog et brev mandag om at OT var blevet godkendt og at OT kortet ville blive sendt i løbet af 14 dage.
Så for at gøre det kort, det tog altså kun 1 dag at få OT i Sverige ved brug af EU-reglerne, det var meget smertefrit - det tog langt længere tid at få registreret sit ægteskab i Sverige
Så nu skal vi snart tilbage til DK