Så er fanden løs i Laksegade.
Jeg har med min kone nu boet i Sverige i 10 uger, og skal inden hendes visum udløber søge om opholdstilladelse.
Nu har jeg kigget en del inde på Migrationsverket's hjemmeside og kan ikke finde den rigtige blanket. Jeg har ringet til dem de sidste to dage uden held. Hvem kan hjælpe mig?
Vi er flyttet hjem fra Filippinerne for snart 3 måneder siden, da jeg fik et godt job, men måtte sige det op efter et par uger pga. nogle uoverensstemmelser. Meget uheldigt, for selvom jeg nok skal finde et nyt job indenfor de næste par uger, så kan jeg PT ikke vise at jeg kan forsørge hende. Hvad gør jeg her?
Hvad vil det sige, at min kone kan få et opholdskort i Sverige bare fordi hun er gift med mig. Og at hvis jeg ikke kan forsørge hende, så mister vi bla. retten til sociale ydelser? Jeg har helt sikkert misforstået noget her.
MVH LUCHAVEZ......TAK FOR ET GODT FORUM!
Opholdstilladelse via EU reglerne
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Opholdstilladelse via EU reglerne
Hvis du ikke kan dokumentere at have tilstrækkelig indkomst og/eller formue til at forsørge både dig selv og din kone, så bliver hun nødt til at forlade Sverige og rejse hjem til Filippinerne.
Herefter kan I så, hvis det er en situation, der trækker ud, søge familiesammenføring efter de nationale svenske regler, hvor der ikke stilles noget forsørgelseskrav. Men den mulighed forsvinder også snart, da de svenske regler forventes strammet efter årsskiftet.
Som dansker har du til gengæld selv en ubetinget ret til at bo i Sverige p.g.a. den nordiske folkebogføringskonvention fra Helsinki. Så du kan sagtens henvende dig til din kommune i Sverige og søge om bistandshjælp på lige fod med en svensker.
Men altså kun til dig selv, da en betingelse for ophold til din kone er, at du kan forsørge jer begge to på det tidspunkt, hvor I bosætter jer i Sverige.
Skulle du derimod være uheldig og blive arbejdsløs, når I har boet f.eks. 9 måneder i Sverige, så vil evt. benyttelse af det sociale system i Sverige ikke automatisk medføre, at din kone mister sin opholdstilladelse. Det vil kun ske, hvis det antager et sådant omfang, at I kan siges at være en "urimelig byrde" for det svenske samfund.
Under alle omstændigheder bør du naturligvis sørge for at melde dig ind i en A-kasse, hvis du ikke er medlem allerede.

Residence card og et permanent residence.
Hvad er forskellen?
Kortet gælder fem år, og det andet er for "altid" Eller hvad?
Men hvis man får nej til et kort, så kan man godt søge om et permanent ophold.
Og hvordan opnår man et processuelt ophold, skal man bare sige at man vil blive i landet mens man venter på svar?
Hvad er forskellen?
Kortet gælder fem år, og det andet er for "altid" Eller hvad?
Men hvis man får nej til et kort, så kan man godt søge om et permanent ophold.
Og hvordan opnår man et processuelt ophold, skal man bare sige at man vil blive i landet mens man venter på svar?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Opholdstilladelse via EU reglerne
Det permanente opholdskort kan man først søge om, når man har boet 5 år i det samme EU-land.
Der er sådan set ikke noget, der hedder "processuelt ophold". I stedet er situationen den, at man som ægtefælle til en EU-borger har en helt generel ret til indrejse og ophold i det land, hvor EU-borgeren har bosat sig.
Man skal så bare fortælle myndighederne det, hvis man har tænkt sig at blive der i mere end 3 måneder subsidiært i længere tid, end ens visum er gyldigt.
Herefter får man så en form for kvittering for, at man har søgt om et opholdskort, og indtil opholdskortet bliver udstedt er det denne kvittering, der dokumenterer, at man har ret til at opholde sig i landet.
Men der er ikke tale om et processuelt ophold, for det ord indebærer, at man opholder sig i landet uden andre rettigheder end at være der, indtil myndighederne er færdige med deres sagsbehandling.
Og det er ikke tilfældet, når man søger efter EU-reglerne, idet rettigheder i den situation ikke kan gøres betingede af, at personen skal være i besiddelse af et opholdskort eller noget som helst andet dokument, der skal udstedes af myndighederne i værtslandet.
Læs gerne indlægget "ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne" i "EU Sveriges- og Schlesvigløsningen".