Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ads
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27.08.2009 14:15:27

Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af ads » 07.09.2009 18:35:02

Hej alle

Tak for et rigtigt godt forum!!

Jeg ønsker at søge familiesammenføring her i februar 2010 med min amerikanske kæreste. Hun er pt. 23 og derfor gør 24-års reglen sig gældende. Der er dog ikke lang tid til hun fylder 24, og derfor er 24-års reglen ikke så problematisk endda. Hvorimod tilknytningskravet er mere bekymrende. Jeg er pt. 26 og fylder 27 feb. 2010.

Det er således at jeg mødte min kæreste i USA hvor jeg studerede i 10 mdr. Jeg mødte hende første gang da jeg havde været der 1 måned, men vi begyndte først at komme sammen, da jeg havde 3 mdr. tilbage af mit ophold. I den periode boede vi ikke sammen men var kun kærester. Herefter kom min kæreste til DK fra juni til juli 2009 og var her lige lidt mere end en måned, på visumfrit ophold, og rejste så hjem til USA igen. Hun kommer så tilbage til december 2009 og bliver her indtil vi søger familiesammenføring i februar 2010. Ydermere, så skal det nævnes at min kæreste har en større familie i USA end jeg har i DK. Samlet set har vi altså kommet sammen i USA i 3 mdr. og vil (når visumansøgningen indgives) have været i DK sammen i 2 mdr.

Spørgsmålet er så, vil vi få problemer med tilknytningskravet? Vil de vurdere at hendes tilknytning til USA er større end den er til DK?

En venlig sjæl har herinde gjort mig opmærksom på positivlisten og at den også henvender sig til mig som den herboende danske statsborger. Min kæreste skal studere her, men ikke arbejde (udover studiearbejde). Men jeg har fast arbejde og er uddannet som civilingeniør i datateknologi med speciale i moderne kunstig intelligens. Jeg arbejder pt. med IT for en stor dansk stats-ejet virksomhed. Den venlige sjæl gjorde mig opmærksom på en lille frase der står i bunden af flg. link: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm :
Endelig gælder der en særlig praksis i tilfælde, hvor hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde kvalificeret arbejdskraft taler for det. 24-årskravet og tilknytningskravet kan fraviges, hvis ægtefællen/partneren i Danmark arbejder inden for et erhverv, som er på Positivlisten.
På positivlisten står der en masse stillingsbetegnelser. F.eks. står der:
  • It-ingeniør
    Krav: Mellemlang videregående uddannelse

    It-konsulent
    Krav: Dokumentation for minimum 3 års it-uddannelse

    It-arkitekt
    Krav: Dokumentation for minimum 3 års it-uddannelse
Min titel er "Junior konsulent" og altså ikke noget med "IT". Ej, heller er jeg uddannet som "IT-ingeniør", men jeg er, som nævnt ovenfor, civilingeniør i datateknologi. Men jeg arbejder med IT og IT-arkitektur, og er uddannet ingeniør. Hvorledes skal denne positivliste forstås? Vil jeg, efter jeres vurdering, passe ind i positivlisten?

Som det står i citatet ovenover, vil det altså være således at vi kan se bort fra tilknytningsjravet såfremt mit arbejde er på positivlisten.

Jeg håber at høre fra jer. Tusind tak for jeres hjælp...

Mvh

Anders

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2009 19:17:19

Kære Anders

I har ikke nogen grund til at bekymre jer over tilknytningskravet, som det administreres i dag. I korthed kigger man på, hvor meget tilknytning til Danmark, I hver især har, og hvis du har maksimal tilknytning (hvad du sikkert har), så skal din kone bare have en lille smule tilknytning også, hvilket hun f.eks. kan få via et turistbesøg i Danmark.

ads
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27.08.2009 14:15:27

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af ads » 07.09.2009 19:43:56

Hej Fundiver199

Tak for dit svar!

Min kæreste har som sagt været her på turisvisum-besøg i sommeren 2009, så den skulle være i orden :)

Jeg skal ikke kunne sige om jeg har maksimal tilknytning, men jeg er da dansk statsborger (født og opvokset i DK=pæredansk). Jeg har dog været på studieophold tidligere i New Zealand og USA, men har ikke andre statsborgerskaber eller noget andet speget.

Umiddelbart skulle den være iorden?

Mvh

Anders

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 08.09.2009 10:08:38

Ja, der burde ikke være problemer der.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

ads
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27.08.2009 14:15:27

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af ads » 08.09.2009 18:41:56

Hej Kim

Tak for din vurdering, det betyder meget at høre forskelliges mening...

Mvh

Anders

matildeudenh
Indlæg: 173
Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af matildeudenh » 10.09.2009 08:56:14

Jeg mener også, at I vil opfylde tilknytningskravet. Vær desuden opmærksom på, at når I begge er fyldt 23½ må I gerne indlevere jeres ansøgning. Man regner åbenbart med, at intet ændrer sig i det halve år indtil man bliver 24.

ads
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27.08.2009 14:15:27

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af ads » 14.09.2009 20:14:44

Hej matildeudenh

Tak for din vurdering!

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 15.09.2009 08:42:17

Som en tilføjelse til matildes indlæg, er der en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder, og hvis sagsbehandlingen skulle være overstået inden, så får sagen lov at ligge i reolen i Udlændingeservice indtil begge er fyldt 24 år, hvorefter svaret gives til hende.

Det er almindelig praksis i Udlændingeservice at gøre sådan, når den yngste af parterne er fyldt 23½.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

ads
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27.08.2009 14:15:27

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af ads » 15.09.2009 17:08:36

Hej Kim

Det er nyt for mig. Dvs. hvis vi indleverer en ansøgning når den yngste af os er 23,5 år og sagen behandles færdig efter f.eks. 3 måneder, så lader de sagen vente indtil den yngste er fyldt 24 og sender først svar på sagen ud da?

Er der ingen måde hvorpå man kan få svar tidligere? Jeg er godt klart over at FS ikke vil træde i kraft før vi begge er fyldt 24, men det ville da være rart at kende sagens udkom så hurtigt som muligt...

Tak...

matildeudenh
Indlæg: 173
Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11

Re: Tilknytningskrav, 24-års regel og positivliste

Indlæg af matildeudenh » 15.09.2009 20:06:42

Min mand og jeg søgte da jeg var 23½. Vi fik brev 13/7 at der kan gives FS, hvis jeg stiller bankgaranti, og at de så kan være færdige præcis på min fødselsdag sidst i august, og det var de også.

Jeg ved ikke, om du kan få det at vide før, men pga. bankgarantien kan man få det at vide 6 uger før, fordi det er den tid banken og kommunen får af US.

Besvar