Boligsikring

[Ali]

Hej ÆUG har lige et spørgsmål jeg er lige flyttet tilbage til danmark fra sverige, via EU-reglerne med min kone , jeg som arbejder i kbh søge om boligsikring/tilskud? eller er det under sociale ydelser?

[skaanebo]

I kan søge om boligstøtte i Sverige hos Försäkringskassan, hvis I ellers opfylder kravene - der er ikke helt så mange, der får boligstøtte i Sverige som i Danmark, for kravene er noget skrappere, bl.a. er det kun børnefamilier, der kan få, medmindre I er helt unge og uden nogen indkomst af nævneværdig grad.

[Ali]

Hej skånebo,

Du har misforstået mig jeg er lige flyttet TIL kbh FRA malmø, jeg arbejder og bor i kbh og min kone går hjemme pt og passer vores datter på 14måneder, som vi sikkert alle ved er det svært at finde et sted at bo i københavn til rimelige penge min husleje ligger på 8000dkr og mit spørgsmål er så at da det kun er mig der arbejder og min kone går hjemme om det så er muligt for mig som eu-borger at søge om støtte til min husleje ?

[fundiver199]

Du kan finde svaret på dit spørgsmål - og mange andre - i tråden "ofte stillede spørgsmål" i forum "EU Sveriges- og Schlesvigløsningen".

Det korte svar er, at du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har fuldstændig de samme rettigheder som alle andre, der bor i Danmark. Dog har din kone ikke ret til at modtage sociale ydelser de første 3 måneder, I bor i Danmark, og hun har kun ret til SU, hvis du er arbejdstager i EU-retlig forstand.

At låne bøger på biblioteket, gå til lægen, få børnecheck, få en plads til sit barn i vuggestuen, trække renterne på sit boliglån fra i skat, søge om boligsikring eller modtage dagpenge eller efterløn fra sin A-kasse er ikke en social ydelse. Sociale ydelser er alene noget, man modtager efter lov om aktiv socialpolitik, d.v.s. bistandshjælp, starthjælp og revalidering.

Til gengæld skal du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger også betale det samme i skat som alle andre. Så rettigheder og pligter følges altså ad.

[Ali]

Jeg siger mange tak for oplysningen fundiver199 det er svar nok på mit spørgsmål. jeg vil se nermere under din anviste tråd for yderliger oplysninger

[mehrdad]

Du kan finde svaret på dit spørgsmål - og mange andre - i tråden "ofte stillede spørgsmål" i forum "EU Sveriges- og Schlesvigløsningen".

Det korte svar er, at du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har fuldstændig de samme rettigheder som alle andre, der bor i Danmark. Dog har din kone ikke ret til at modtage sociale ydelser de første 3 måneder, I bor i Danmark, og hun har kun ret til SU, hvis du er arbejdstager i EU-retlig forstand.

At låne bøger på biblioteket, gå til lægen, få børnecheck, få en plads til sit barn i vuggestuen, trække renterne på sit boliglån fra i skat, søge om boligsikring eller modtage dagpenge eller efterløn fra sin A-kasse er ikke en social ydelse. Sociale ydelser er alene noget, man modtager efter lov om aktiv socialpolitik, d.v.s. bistandshjælp, starthjælp og revalidering.

Til gengæld skal du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger også betale det samme i skat som alle andre. Så rettigheder og pligter følges altså ad.

Fundiver nu skriver du at man ikke må modtage sociale ydelser de første 3 måneder man bor i Danmark. Tælles de 3 måneder fra EFTER man har fået sin tilladelse, eller fra det tidspunkt man indgiver den, eller fra det tidspunkt man "flyttede" sammen da konen kom op på visum?

[Kim P. Nyberg]

mehrdad,

Det gælder fra indrejsetidspunktet.

[fundiver199]

Man skal også være opmærksom på, at hvis man ikke har status som arbejdstager i det EU-land, man har bosat sig i, så kræves der altid, at man kan dokumentere, at man råder over ”tilstrækkelige midler” til at forsørge sig selv og sin familie.

For danskere, der vender hjem efter at have boet i et andet EU-land, skelner Udlændingeservice skarpt mellem dem, der har været arbejdstagere i det andet EU-land, og dem, der ikke har.

Arbejdstagere har altid ret til at tage deres ægtefælle med tilbage til Danmark, også selvom de skal ”hjem” og leve af bistandshjælp. Dette skyldes en kendelse, som EF-domstolen afsagde i 2007, hvor en hollandsk mand fik lov til at tage sin datter med tilbage til Holland efter at have boet og arbejdet i Tyskland, selvom han ikke havde fundet noget job i Holland.

Danskere, der har boet i et andet EU-land som ”personer med tilstrækkelige midler” eller som studerende, har imidlertid ikke denne ret efter de danske myndigheders tolkning af den pågældende dom. Så disse personer skal efter hjemkomst til Danmark råde over ”tilstrækkelige midler”, d.v.s. et beløb svarende til starthjælp for det antal personer, ens husstand består af.

Og gør man det, ja så er man naturligvis ikke berettiget til at modtage sociale ydelser. Men hvis ens økonomi senere forringes, f.eks. p.g.a. arbejdsløshed eller sygdom, så kan det altså i princippet godt lade sig gøre. Men dog tidligst 3 måneder efter, at man er flyttet til Danmark.

Man skal også være opmærksom på, at retten til ophold efter EU-reglerne kan fortabes, hvis man ud fra en samlet vurdering udgør ”en urimelig byrde” for det sociale system. Dette er så blot yderligere en god grund til at melde sig ind i en A-kasse, idet ydelser fra en A-kasse ikke regnes for at være sociale ydelser.

Dette indlæg blev meget langt, men der er (desværre) også tale om et meget kompliceret regelsæt, da der er tale om en blanding af et EU-direktiv, en dom fra EF-domstolen og den danske tolkning af denne dom.

[at2105]

Du kan finde svaret på dit spørgsmål - og mange andre - i tråden "ofte stillede spørgsmål" i forum "EU Sveriges- og Schlesvigløsningen".

Det korte svar er, at du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har fuldstændig de samme rettigheder som alle andre, der bor i Danmark. Dog har din kone ikke ret til at modtage sociale ydelser de første 3 måneder, I bor i Danmark, og hun har kun ret til SU, hvis du er arbejdstager i EU-retlig forstand.

At låne bøger på biblioteket, gå til lægen, få børnecheck, få en plads til sit barn i vuggestuen, trække renterne på sit boliglån fra i skat, søge om boligsikring eller modtage dagpenge eller efterløn fra sin A-kasse er ikke en social ydelse. Sociale ydelser er alene noget, man modtager efter lov om aktiv socialpolitik, d.v.s. bistandshjælp, starthjælp og revalidering.

Til gengæld skal du som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger også betale det samme i skat som alle andre. Så rettigheder og pligter følges altså ad.

Choknyhed! Må man gerne modtage socialydelse EFTER 3 måneders ophold i Danmark gennem eu-reglerne?!? Jeg har da altid gået rundt og troet at min ægtefælle IKKE kan modtage kontanthjælp!! Har jeg misforstået noget..?

Mig bekendt, så har man ret til at modtage su, børnefamilieydelse og boligsikring, men altså ikke socialeydelser som fx kontanthjælp (også efter de 3 måneder) - er det korrekt forstået?

Min situation: Bopæl i Danmark som svensk-statsborger, har arbejd og selvforsørgende - modtager intet hjælp. Min ægtefælle har opholdstilladelse i DK gennem eu-reglerne.

Tak på forhånd.

[Kim P. Nyberg]

Jo, hun må gerne modtage kontanthjælp, sådan som fundiver har beskrevet det. Hun må bare ikke blive en urimelig byrde for det sociale system. Hvor grænsen mellem disse to punkter ligger, er op til kommunen at vurdere.

[at2105]

Jo, hun må gerne modtage kontanthjælp, sådan som fundiver har beskrevet det. Hun må bare ikke blive en urimelig byrde for det sociale system. Hvor grænsen mellem disse to punkter ligger, er op til kommunen at vurdere.

Tak for svaret. Men, er det ikke lidt ligesom at kaste sten i mørket? Det er jo meget risikabelt at modtage kontanthjælp på den måde, hvis kommunen bare sådan lige pludselig kan vurdere at man er en urimelig byrde for systemet, hvilket så vil påvirke min ægtefælles opholdstilladelse?

Eller man bliver måske først advaret? Eller afviser de fuldstændig til at starte med, hvis de vurderer at man er en byrde? Og byrde i hvilken facon? Byrde i forhold til hvad?

Jeg forstår heller ikke hvordan det kan være helt op til den enkelte kommune, når de ikke kender en pind til eu-reglerne i kommunen. Var oppe for at tale med min kommune så sent som idag, og de henviste mig til udlændingeservice, da jeg spurgte om min ægtefælles muligheder på arbejdsmarkedet i forbindelse med hendes eu-opholdstilladelse. De aner intet deroppe.

Men tak for svaret. Og beklager de mange spørgsmål.

[fundiver199]

Ja din kone har efter 3 måneders ophold i Danmark ret til at modtage sociale ydelser på lige fod med alle andre. Men som Kim skriver, kan det medføre tab af hendes opholdstilladelse, hvis hun bliver til en ”urimelig byrde”. Og hvis du ikke var nordisk statsborger men ”kun” EU/EØS-statsborger, så ville det samme også gælde for din egen opholdstilladelse i Danmark. For de første 5 år har din kone jo kun en afledet ret til ophold via dig, og det derfor ikke kun er din kone men jer begge to som par, der ikke må blive en ”urimelig byrde”.

Men faktisk er EU-reglerne endnu mere gunstige for arbejdstagere, idet kravet om at råde over ”tilstrækkelige midler” til sig selv og sin ægtefælle ikke må stilles til personer med status som arbejdstagere. Så hvis du har arbejdet i Danmark i mindst 12 måneder og ikke er forsikret i en A-kasse, og hvis både du og konen bliver arbejdsløse på èn gang, så har I begge to ret til bistandshjælp på lige fod med et dansk par i samme situation.

Og det vil så gælde lige så lang tid, du står til rådighed for arbejdsmarkedet, idet du da har bevaret din status som arbejdstager. Og altså dermed i princippet i flere år, hvis jeres ledighed trækker ud. Men I er naturligvis også i den situation forpligtede til begge to at stille jer helt og fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, fuldstændig som det gælder for et dansk par i samme situation.

[fundiver199]

Vores indlæg krydsede hinanden. Det er sådan set heller ikke kommunen, der foretager vurderingen af, om man er en "urimelig byrde" men derimod Udlændingemyndighederne.

Ved udbetaling af sociale ydelser kan kommunen således henvende sig til Udlændingeservice og spørge, om den pågældende unionsborger og/eller hans familiemedlemmer fortsat opfylder betingelserne for at have ophold i Danmark.

Og ja hvis man ikke er arbejdstager i Danmark, så er det ganske rigtigt lidt af et lotteri at deltage i, da der så ikke er nogen faste retningslinier for, hvad det vil sige at være en "urimelig byrde".

Men det ligger dog fast, at modtagelse af sociale ydelser ikke automatisk må medføre, at opholdstilladelsen mistes, og at der skal tages hensyn til hele personens situation, herunder om vanskelighederne er midlertidige, samt hvor længe vedkommende har boet i landet.

Har du arbejdet i Danmark i 3-12 måneder, så bevarer du din status som arbejdstager i mindst 6 måneder, såfremt du ved ledighed står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og i den situation bevarer både du og din kone også indiskutabelt retten til ophold i Danmark.

Og har du arbejdet i mere end 12 måneder, så kan din kone kun miste sin opholdstilladelse, hvis du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her er der altså ingen tidsbegrænsning på, hvor længe du må være om at finde dig et nyt job.

[at2105]

Tak for svaret fundiver199.

Men, det virker lidt modstridende det du skriver syntes jeg. Først skriver du følgende:

Så hvis du har arbejdet i Danmark i mindst 12 måneder og ikke er forsikret i en A-kasse, og hvis både du og konen bliver arbejdsløse på èn gang, så har I begge to ret til bistandshjælp på lige fod med et dansk par i samme situation.

Og det vil så gælde lige så lang tid, du står til rådighed for arbejdsmarkedet, idet du da har bevaret din status som arbejdstager. Og altså dermed i princippet i flere år, hvis jeres ledighed trækker ud. Men I er naturligvis også i den situation forpligtede til begge to at stille jer helt og fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, fuldstændig som det gælder for et dansk par i samme situation.

Derefter skriver du:

Og har du arbejdet i mere end 12 måneder, så kan din kone kun miste sin opholdstilladelse, hvis du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her er der altså ingen tidsbegrænsning på, hvor længe du må være om at finde dig et nyt job.

Jeg er lidt forvirret. Min kone fik først opholdstilladelse i Sverige via eu-regler for ca. 3 år siden. Derefter opnåede hun opholdstilladelse i DK gennem eu-reglerne for ca. 1 år siden. Jeg har konstant været i det danske arbejdsmarkedet siden vi blev familiesammenført (mere end 3 år). Jeg er medlem af en a-kasse. Mit spørgsmål er nu helt konkret:

1. Kan min kone nu, under vores ovennævnte situation, modtage kontanthjælp?

2. Hvis jeg pludselig mister mit arbejd, kan vi begge eller en af os, modtage kontanthjælp, indtil vi finder et nyt job?

Tak på forhånd.

[dotGusten]

Jeg er lidt forvirret. Min kone fik først opholdstilladelse i Sverige via eu-regler for ca. 3 år siden. Derefter opnåede hun opholdstilladelse i DK gennem eu-reglerne for ca. 1 år siden. Jeg har konstant været i det danske arbejdsmarkedet siden vi blev familiesammenført (mere end 3 år). Jeg er medlem af en a-kasse. Mit spørgsmål er nu helt konkret:

1. Kan min kone nu, under vores ovennævnte situation, modtage kontanthjælp?

2. Hvis jeg pludselig mister mit arbejd, kan vi begge eller en af os, modtage kontanthjælp, indtil vi finder et nyt job?

Tak på forhånd.

1. Nej. Du har ved indgåelse af ægteskabet forpligtet dig til at underholde din kone.

2. Du vil, hvis du mister dit arbejde, være berettiget til dagpenge fra A-kassen. Men det gælder stadig, at du er forpligtet til at underholde din kone, så heller ikke i denne situation vil hverken du eller din kone være berettiget til kontanthjælp.

Først når dine muligheder for at få dagpenge fra A-kassen er udtømte, kan der komme kontanthjælp på tale - men det er der heldigvis længe til. Så det skal du ikke bekymre dig om.

Det kommer formentligt til at gå fremad igen, og så vil din kone også kunne finde sig et arbejde, og blive optaget i en A-kasse.