Indrejse til DK på engelsk visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 10:50:50

Du spurgte tidligere til hvordan du kunne dokumenterer, at du kan forsørge dig selv og din fyr. En årsopgørelse fra skattefar, kvitteringer for løn/studiestøtte de sidste 3 måneder og en kopi af dine kontoudtog i banken vil være dokumentation nok.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 10:56:54

Flere har antydet herinde på ÆUGs forum, at det næsten lyder for nemt til at være sandt. Ja, det ER nemt, og det SKAL være nemt. Ellers lægger man hindringer i vejen for den fri bevægelighed over EUs grænser.

Her er hvad EUs Opholdsdirektiv 2004/38 siger om HVOR nemt det er:

Artikel 24


Ligebehandling


1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den afledte ret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.


2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer.


Artikel 25


Generelle bestemmelser om opholdsdokumenter


1. Besiddelse af et bevis for registrering, jf. artikel 8, et bevis for ret til tidsubegrænset ophold, et bevis for indgivelse af ansøgning om opholdskort for familiemedlemmer, et opholdskort eller et tidsubegrænset opholdskort kan under ingen omstændigheder stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet den pågældende med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder.


2. De dokumenter, der er nævnt i stk. 1, udstedes gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke er højere end de gebyrer og afgifter, som værtslandets egne statsborgere betaler for udstedelse af lignende dokumenter.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af fundiver199 » 18.08.2009 17:01:29

camilla skrev:Okay men hvis vi venter med at søge til vi er i dk så vi kan blive etableret først kan han så rejse med mig til dk uden noget visum fordi vi er gift? Og så søge senest de der 3 måneder efter vi er ankommet?
Igen mange tak, ved det er 100 spørgsmål :) Men vil ikke lave nogen fejl....
Nej det forhold, at I er gift, fritager ham ikke fra de normale danske visumkrav. Og uden at jeg ved det med sikkerhed, så fritager hans britiske studievisum ham sikkert heller ikke fra de normale danske visumkrav. Idet Storbritannien ikke er med i Schengensamarbejdet, og idet der sandsynligvis er tale om et form for visum, der er udstedt efter nogle nationale britiske regler, og som derfor ikke giver ihændehaveren rettigheder af nogen som helst art i de andre EU-lande.

I har derfor groft sagt 2 muligheder:

1) Du kan rejse i forvejen til Danmark, og herefter kan din mand søge om et visum til Danmark efter EU-reglerne. Som så skal udstedes gratis og i løbet af højest 4 uger. Hvis du sørger for at flytte til Danmark mindst 4 uger før, hans britiske studievisum udløber, vil han kunne blive i Storbritannien, indtil han får et visum til Danmark.

2) I kan søge om et opholdskort til din mand i Storbritannien og blive derovre, indtil han har fået det udstedt, hvilket højest må tage 6 måneder. Dette opholdskort vil herefter fritage ham fra kravet om at skulle søge visum, når han senere rejser med dig til Danmark.

Hvad der vil være nemmest afhænger altså bl.a. af, hvor lang tid der er til, at I planlægger at flytte til Danmark.

Nu er diskussionen blevet drejet meget ind på EU-reglerne. Og det er da også meget oplagt at bruge dem, når I nu i forvejen bor sammen i et andet EU-land end Danmark.

Men som Kim er inde på, så kan I naturligvis også bare søge om familiesammenføring efter de nationale danske regler. Hvis I altså vel at mærke kan og vil opfylde de mange forskellige krav om f.eks. alder (24-års regel), tilknytning (hvis du er under 28), bolig, bankgaranti og så videre.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 19:04:59

fundiver199 skrev:Men som Kim er inde på, så kan I naturligvis også bare søge om familiesammenføring efter de nationale danske regler. Hvis I altså vel at mærke kan og vil opfylde de mange forskellige krav om f.eks. alder (24-års regel), tilknytning (hvis du er under 28), bolig, bankgaranti og så videre.
Har nu ikke skrevet noget om danske nationale krav i denne tråd, da der, som fundiver er inde på, har været fokuseret på EU-retten fra starten af tråden 8)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Blondie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.10.2009 16:24:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Blondie » 08.10.2009 17:28:15

Hej.
Først og fremmest tak for et godt forum.. det er guld værd...
Jeg er nu i den situation, at jeg er kæreste med en mand fra Ghana, som er gift med en engelsk pige og bor nu i England.

Han venter med at blive skilt fra konen indtil han har opholdt sig i England i 2 år, idet han så for opholdstilladelse i Uk.
Men ved I hvad vi kan gøre for at han kan få et visum til dk? Og skal jeg virkelig stille en sikkerhedsgaranti på 60.000kr?
Det skal lige siges, at jeg er 25 år, og han er 21 år, (står der i hvertfald i hans pas, men vi tror at han er ældre)
Han har arbejde i England og kan forsørge sig selv, men vi savner bare hinanden og jeg er ved at blive idiot af, at skulle rejse til England for at se ham hver weekend...

Ihhhh den kærlighed altså..
Håber nogen kan hjælpe..

Mange tak...

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af fundiver199 » 08.10.2009 18:13:51

Ghana hører til i "immigrationslandegruppen", hvor der som hovedregel kun gives visum til turist- og familiebesøg, hvis man skal besøge et nært familiemedlem i Danmark som f.eks. en kæreste. Men i jeres situation kan han jo ikke sige, at han vil til Danmark for at besøge sin kæreste, idet han er gift med en anden kvinde i Storbritannien :!:

Sådan fungerer dette system altså ikke. Er man gift kan man ikke samtidig have en "kæreste", som man har behov for at besøge i et andet land. Hvis din kæreste gerne vil til Danmark, bliver han derfor nødt til at søge om et visum uden, at du inviterer ham, og med en anden begrundelse end, at han gerne vil til Danmark for at besøge en kæreste. F.eks. kan han sige, at han gerne vil besøge sin mandlige ghanesiske ven, der bor i Danmark, hvis han altså har en sådan, og denne er "med på spøgen".

Som udgangspunkt vil han ikke kunne få et visum til et besøg med dette formål, fordi Ghana hører til i immigrationslandegruppen. Men her er det så, at man skal huske, at inddelingen i landegrupper kun er vejledende, og at ambassaderne uanset disse vejledende regler altid kan udstede et visum "bone fida", hvis de mener, at det er ubetænkeligt.

Og her kan der måske ligge en chance for din kæreste i, at han allerede er gift med en britisk kvinde og dermed også har opholdstilladelse i Storbritannien. For dermed har han jo ikke umiddelbart den samme form for (økonomisk) motiv til at immigrere til Danmark som en ghaneser, der bor i Ghana.

Så hvis han møder op på den danske ambassade i London og taler godt for sin sag og har en troværdig forklaring på, hvorfor han gerne vil til Danmark, og ikke nævner dig med så meget som et ord, så kan man bestemt ikke udelukke, at det vil kunne lade sig gøre for ham at få et visum.

Noget helt andet er så, ved hans kone, at han har tænkt sig at lade sig skille, når han kan få en selvstændig opholdstilladelse i Storbritannien? Hvis svaret er "nej", så synes jeg da nok, at man må sige, at han udnytter hende temmelig groft.

Og så skal du måske lige tænke over, at hvis han behandler sin nuværende kone på den måde, hvordan vil han mon så behandle dig, hvis jeres forhold ender med at blive mere seriøst efter hans planlagte skilsmisse?

Så tænk også lige lidt over, om det er den rigtige mand, du bruger din tid og energi på. Erfaringsmæssigt kommer der kun yderst sjældent noget godt ud af at engagere sig følelsesmæssigt i andre kvinders ægtemænd. Eller andre mænds koner for den sags skyld.

Blondie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.10.2009 16:24:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Blondie » 08.10.2009 18:28:14

1000 tak for dit svar.
Nu vil jeg så lige sige, at jeg jo ikke her på et åbent forum har lagt alle detaljer ud.. Går ud fra, at du godt kender til, at man i nogle lande gifter sig for at komme ud af landet, eller for at kunne gøre andre ting. Mange fra fx. Thailand gifter sig, for at få et bedre liv i et andet land, men du ved sikkert hvad jeg mener..
jeg kender konen, og hun kender til alt dette, og også til mig. Jeg har væpret sammen med ham i snart halvandet år, og vi har boet sammen i 9 mdr. Konen og ham, bor som sagt ikke sammen - de har blot indgået et ægteskab i Ghana.

Men nok om det...
Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men min venindes kæreste var gift med en tysk dame, og hun sendte ham en invitation og de dokumenterede at de netop også havde kendt hinanden i så og så lang tid, med billeder osv, og han kom til dk på turistvisum. Bare fordi man er gift, er det jo ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis lever sammen som mand og kone, når man netop venter på en skilsmisse...

Men jeg tænker lidt, at vi selvfølgelig godt kan få nogle af hans ghanesiske venenr i dk, til at invitere ham, men skal denne ven så stille en sikkerhedsgaranti?

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af dotGusten » 08.10.2009 18:57:37

Blondie skrev:Men jeg tænker lidt, at vi selvfølgelig godt kan få nogle af hans ghanesiske venenr i dk, til at invitere ham, men skal denne ven så stille en sikkerhedsgaranti?
Sikkert - sådan er reglerne jo desværre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af fundiver199 » 08.10.2009 19:12:45

Nu kender jeg jo ikke noget til din venindes sag, men jeg ville finde det helt utroligt, hvis man ikke undersøger, om folk er gift med en anden, hvis de skriver i en visumansøgning, at de gerne vil til Danmark for at besøge deres kæreste. Men hvis parret er separeret, så er det selvfølgelig en anden sag, det skal jo så bare angives i ansøgningen.

I skal så måske også lige tænke lidt over, om der kan være risiko for, at de danske og de britiske myndigheder taler sammen og udveksler oplysninger. Så derfor er det nok ikke så smart, hvis din kæreste møder op på den danske ambassade og fortæller, at han ganske vist er gift med en britisk kvinde, men i virkeligheden bor han sammen med dig, for han giftede sig kun for at få en opholdstilladelse i Storbritannien..... :shock:

Proformaægteskaber er givetvis heller ikke tilladt i Storbritannien, så det kunne meget let koste din kæreste hans opholdstilladelse, hvis det kommer til de britiske myndigheders kendskab, at hans ægteskab er ren proforma.

Og desuden, hvor interesseret tror du de danske myndigheder er i at give et visum til en person, der allerede èn gang har vist, at han er villig til at overtræde reglerne for at få en ønsket opholdstilladelse i et vestligt land?

Nej vel? Så at fortælle den danske ambassade, at hans opholdsgrundlag i Storbritannien er et proformaægteskab, det er nok ikke lige den smarteste handling, han kan finde på.

Hvis din kæreste kan få et visum til Danmark uden din hjælp, skal der ikke nødvendigvis stilles bankgaranti. Bankgarantien er noget, der kan kræves, når ansøger er fra et immigrationsland, men der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag af, hvor stor risikoen er for, at ansøger ikke vil rejse hjem igen, inden visum udløber.

Og her må man jo igen sige, at denne risiko for din kærestes vedkommende nødvendigvis må se ud til at være lav, da han har både kone og opholdstilladelse i et andet vestligt land. Uden at kunne garantere noget, vil jeg derfor bestemt tro, at han enten får visum uden krav om stillelse af bankgaranti, eller slet ikke noget visum overhovedet.

Blondie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.10.2009 16:24:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Blondie » 08.10.2009 19:22:30

Tak for dit svar. Jeg kan sagtens følge dig, men ihhh denne situation er meget kompliceret, da det ik helt er proforma... en lang historie.. Men han er nu af "konen" blevet inviteret til Paris ned til hendes søster, og hvis hun rejser med ham, så kan han rent faktisk komme til Paris og også denmark. Så nu vil vi lige prøve og høre, om hun ikke vil følge ham til dk. Hvis det ikke lykkedes er det måske nememre for ham, at få et visa til dk, hvis de kan se at han har rejst til frankrig før.... who knows:)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af fundiver199 » 08.10.2009 19:29:03

Ja det er da muligt. Men noget andet er, at jeg egentlig ikke rigtig kan se, hvordan det forbedrer jeres situation, at din kæreste får et visum til Danmark. Der var da mere perspektiv i at få lovliggjort hans opholdsgrundlag, hvilket så kræver, at han bliver skilt fra sin nuværende kone og gift med dig i stedet.

Da han er under 24, kan I ikke få familiesammenføring i Danmark efter de danske regler, men I vil godt kunne få familiesammenføring efter EU-regler, hvis I bor sammen i et andet EU-land end Danmark i mindst 10 uger.

Så en nærliggende løsning kunne jo være, at du flytter over til ham i Storbritannien i en periode, og at skilsmissen så bliver sat i gang med det samme. Om han vil kunne blive i Storbritannien under hele forløbet, eller om det vil koste en tur tilbage til hans hjemland, for at I kan blive gift der, det ved jeg dog ikke. Det afhænger både af de britiske regler for indgåelse af ægteskab samt af deres procedure for udvisning af udlændinge, hvis opholdsgrundlag er bortfaldet p.g.a. en skilsmisse.

Er I ikke klar til at gifte jer endnu, så kan I jo også bare fortsætte med at se hinanden i Storbritannien, der kan du jo rejse ind og ud lige så tit, som du overhovedet orker det, og du kan også bosætte dig i landet.

Blondie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.10.2009 16:24:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af Blondie » 08.10.2009 19:56:02

vi har også overvejet at jeg bare skulle flytte derover, da jeg arbejder som model, og faktisk sommetider har jobs derovre. Men hvis han bliver skilt nu, så bortfalder hans opholdstilladelse i uk, da de endnu ik har været gift i 2 år... derfor venter vi...

men har netop modtaget en mail fra ambasaden, og de siger at vi bare skal søge om turistvisa og at jeg sagtens kan invitere ham som ven, og at det er et plus, at han har job osv i uk... Så nu prøver vi det.
Det er nemlig slet ik sikkert, at vi overhovedet skal bo i dk, eftersom vi har et hus i Ghana, og jeg kan få et job dernede... der er så meget lige nu, så pt. handler det bare om, at jeg egrne vil have ham herop i en kort periode, også for at se mit hjem, familie venner etc. Og så må tiden vise, hvor vi end ender...

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse til DK på engelsk visum

Indlæg af fundiver199 » 08.10.2009 20:22:02

Blondie skrev:vi har også overvejet at jeg bare skulle flytte derover, da jeg arbejder som model, og faktisk sommetider har jobs derovre. Men hvis han bliver skilt nu, så bortfalder hans opholdstilladelse i uk, da de endnu ik har været gift i 2 år... derfor venter vi...
Ja hans opholdstilladelse bortfalder, men hvis I gifter jer, så kan han jo få en ny på baggrund af sit ægteskab med dig.
Blondie skrev:men har netop modtaget en mail fra ambasaden, og de siger at vi bare skal søge om turistvisa og at jeg sagtens kan invitere ham som ven, og at det er et plus, at han har job osv i uk... Så nu prøver vi det.
Det lyder som en god idè, og naturligvis kan du godt invitere ham som din ven. Det muligt problematiske ville være at invitere ham som din kæreste og vedlægge en masse fotos af jer sammen som dokumentation for jeres forhold og fortælle de danske myndigheder, at han i virkeligheden slet ikke bor sammen med sin kone men sammen med dig - og dermed overtræder de vilkår, som hans opholdstilladelse i Storbritannien er givet på.

Så selvom det muligvis kan mindske chancen for, at han får et visum, så bør I helt klart nedtone jeres forhold og nøjes med at fortælle, at I har mødt hinanden her og der og i den og den forbindelse.
Blondie skrev:Det er nemlig slet ik sikkert, at vi overhovedet skal bo i dk, eftersom vi har et hus i Ghana, og jeg kan få et job dernede... der er så meget lige nu, så pt. handler det bare om, at jeg egrne vil have ham herop i en kort periode, også for at se mit hjem, familie venner etc. Og så må tiden vise, hvor vi end ender...
Jamen det lyder da også vældig fornuftigt, så jeg håber, at det hele lykkes for jer.

Besvar