Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.
Redaktører: ZB, AUG Board
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 12.08.2009 10:29:27
Hejsa.
Jeg skriver da jeg bor med min kæreste i england. Han er fra Libyen og er i england på visum da han læser engelsk og har visum til lidt over et år. Kan han rejse til DK på det visum? Og hvis ikke hvad gør man så for at få ham til Danmark? Vi vil gerne til DK omkring jul med henblik på at bliver i danmark da jeg skal læse.
Håber nogen kan hjælpe, fantastisk side det her

Tak!
-
skaanebo
- Indlæg: 12138
- Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
Indlæg
af skaanebo » 12.08.2009 11:11:51
Storbritannien er ikke en del af Schengen-området, så et britisk visum gælder ikke til Danmark. Han skal derfor søge om visum på Danmarks ambassade i London, hvis han ønsker at besøge Danmark.
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
-
Kontakt:
Indlæg
af Kim P. Nyberg » 13.08.2009 16:22:03
Der er dog en smutvej, og det er forbi vielseskontoret. For hvis I siger ja til hinanden, har han en såkaldt afledt ret til at rejse sammen med dig som medfølgende ægtefælle hvorhen i EU/EØS det passer jer. Uanset hvad der står på hans visum nu. Du skal dog kunne godtgøre, at du kan forsørge jer begge. I så fald vil han få et opholdskort, som vil være gyldig i fem år.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Indlæg
af fundiver199 » 13.08.2009 17:06:22
Hvis det er meningen, at I vil bo sammen i Danmark, så er det jo ikke nok, at han kan komme hertil på et turistvisum. I så fald skal han have en længerevarende opholdstilladelse. Og det vil så i praksis sige enten et nyt studievisum, et greencard eller familiesammenføring med dig efter enten danske regler eller EU-regler.
Og da I tilsyneladende allerede bor sammen i Storbritannien, så vil familiesammenføring (opholdskort) efter EU-reglerne umiddelbart være den mest oplagte løsning. Men som Kim skriver, så kræver det altså, at I bliver gift, inden du flytter tilbage til Danmark. Men mindre I kan dokumentere, at I har haft fælles bopæl i mindst 18 måneder, for så kan I også søge familiesammenføring som ugift par.
Du kan læse mere om alle de forskellige regler på:
www.nyidanmark.dk
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 16.08.2009 21:03:37
tak for jeres svar, det virker pludselig mere overskueligt ved at blive gift her i UK så han automatisk må "følge med"...
Men gælder dette også når han kun er her midlertidigt på turist visum?
Hvordan er det med at jeg skal kunne forsørge ham, altså hvad kræver det? Jeg skal til at på SU i DK.
Mange tak, det er en stor hjælp da det giver mange bekymringer.
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
-
Kontakt:
Indlæg
af Kim P. Nyberg » 17.08.2009 08:05:01
Ja, det er uden betydning at visum er tidsbegrænset, når først I er blevet gift.
Du skal have en indtægt, der mindst svarer til 2x starthjælp (ca. 10.000 kr. brutto) om måneden. Så du må nok påregne job ved siden af, for at nå derop.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Indlæg
af fundiver199 » 17.08.2009 17:07:25
Det er sagen uvedkommende, hvor længe din kæreste har boet i Storbritannien og på hvilket grundlag. Han kunne for den sags skyld have opholdt sig i Storbritannien som illegal indvandrer eller afvist asylsøger, og du ville stadig have ret til at få udstedt et opholdskort til ham, hvis I giftede jer.
Det var bl.a. det forhold, Metock-sagen fra Irland sidste sommer handlede om, og som bragte en del danske politikere i affekt.
Det eneste krav er, at I skal have boet sammen i Storbritannien ("haft reelt samliv"), og at I enten skal være gift eller kunne dokumentere at have haft fælles adresse i mindst 18 måneder, inden du flytter tilbage til Danmark.
Hvor længe I skal have boet sammen i Storbritannien, det siger reglerne derimod ikke noget om. Så hvis I gifter jer, vil det i princippet være nok, at I har boet sammen i 1 dag eller 1 uge, før du flytter tilbage til Danmark.
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 17.08.2009 21:36:00
Okay jamen det lyder jo straks mere lovende så

Men hvis vi nu gerne vil flytte til DK i midten af december fx, skal vi så tage til den danske ambasade i London inden og søge om opholdskort til ham?
Og hvordan skal jeg kunne dokumentere at jeg kan forsørge ham inden vi fysisk er i DK? For hvis jeg flytter hjem først og starter på skole og job for at kunne opfylde kravene lever vi jo hver for sig og er vel så ude i FS? Lidt kryptiske spørgsmål, men skal lige have detaljerne på plads så vi gør det rigtigt! Endnu engang mange tak for hjælpen!!
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Indlæg
af fundiver199 » 17.08.2009 22:30:47
Din mand skal helst rejse til Danmark samtidig med dig. Men hvis han f.eks. har et job, som han lige skal gøre færdig i Storbritannien, så må der godt gå op til cirka 3 måneder, før han slutter sig til dig.
Ligeledes er der også en tidsfrist på 3 måneder, fra han er indrejst i Danmark, til han behøver at søge om et opholdskort. Så I kan altså sagtens rejse til Danmark sammen og nå at etablere jer, før du behøver at skulle dokumentere noget som helst overfor de danske myndigheder.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis din mand ikke har et britisk opholdskort eller en anden form for opholdstilladelse, der kan fritage ham fra de normale visumkrav i Danmark, så skal han søge om et visum, inden han rejser med dig til Danmark.
Så hvis du f.eks. flytter til Danmark 2 dage før, din mands opholdstilladelse i Storbritannien udløber, så bliver han nødt til at rejse hjem og afvente, at de danske myndigheder udsteder et visum til ham. Hvilket de så til gengæld skal gøre ganske gratis og i løbet af højest 4 uger.
Afhængig af, hvor lang tid der er til, at I vil flytte til Danmark, så kan I evt. overveje at gifte jer så hurtigt som muligt og herefter søge om et opholdskort til din mand i Storbritannien. Hvis han når at få et sådant, vil det nemlig fritage ham fra de normale visumkrav i Danmark.
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 17.08.2009 23:27:55
okay. Han er i øjeblikket på visum i UK som studerende. Men hvis vi skal søge om turist visum til at komme til dk med til at starte med så skal han vel inviteres osv, og det er jo svært for mig når jeg selv opholder mig her. Tror nemlig ikke han kan rejse til dk på hans visum, eller kan han det hvis vi er gift?
Så som jeg forstår det skal vi rejse til dk på fx turist visum til jul og så senest 3 måneder efter vi er ankommet søge om opholdskort?
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
-
Kontakt:
Indlæg
af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 07:24:13
Nej, med EU-reglerne i ryggen skal du ikke ud i en invitationsrunde og hvad der ellers kræves efter nationale danske regler. Er I blevet gift på tidspunktet for rejsen - og han har fået opholdskortet - tager han bare med dig til DK uden problemer.
Der er så bare et lille men, som I skal være opmærksomme på. For I er begge studerende, sådan som jeg læser dine indlæg. Det betyder, at hvis I udnytter EU-reglerne og han får opholdskort, så er det kun DIG, der kan få studiestøtte. Dette gælder i alle EU/EØS-lande, når man bruger EU-reglerne.
Hvis I ikke når at gifte jer inden rejsen til DK, så er det skaanebos opskrift i starten af tråden, I skal følge.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 18.08.2009 09:47:15
Men hvordan får man sådan et opholdskort hvis vi gifter os inden vi rejser (det er vist den bedste løsning).? Skal vi søge om det på den danske ambasade i london eller hvad?
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
-
Kontakt:
Indlæg
af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 09:58:27
I kan sagtens søge om britisk EU-opholdskort til ham, når I er blevet gift. Han får derved et stempel i sit pas af de kompetente myndigheder i England, som giver ham fri adgang til resten af EU ifølge med dig.
I kan også søge om dansk EU-opholdskort på den danske ambassade i London inden I rejser, eller vente til I ankommer til Danmark, sådan som fundiver har beskrevet ovenfor.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
camilla
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 12.08.2009 10:22:29
Indlæg
af camilla » 18.08.2009 10:19:28
Okay men hvis vi venter med at søge til vi er i dk så vi kan blive etableret først kan han så rejse med mig til dk uden noget visum fordi vi er gift? Og så søge senest de der 3 måneder efter vi er ankommet?
Igen mange tak, ved det er 100 spørgsmål

Men vil ikke lave nogen fejl....
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
-
Kontakt:
Indlæg
af Kim P. Nyberg » 18.08.2009 10:22:48
Det mest sikre vil nok være, at I søger et britisk EU-opholdskort, så I med stemplet i passet ikke vil komme i problemer i paskontrollen. Alternativt søge dansk EU-opholdskort inden I rejser til Danmark.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser