Nationale regler vs. EU regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
skovprado
Indlæg: 10
Tilmeldt: 27.07.2007 19:24:41

Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af skovprado » 25.07.2009 09:41:21

Hejsa
Jeg er blevet familiesammenført med min kone for god et år siden efter udlændingelovens § 9, altså efter de nationale regler, men har nu fået brev fra Udlændingeservice om at vi har mulighed for at blive omfattet af EU reglerne da vi havde boet i sverige i en tid inden vi flyttede til Dk, og dermed kan få ophold efter EU reglerne.
Jeg har ledt en del både her og andre steder, men kan ikke finde noget konkret der stiller de to muligheder op mod hinanden med fordele og ulemper.
Er der mon nogen der kan hjælpe mig?
Siden de tilbyder at kunne få ophold efter EU reglerne tænker jeg at der må være nogen fordele i det.

På forhånd tak for hjælpen....

Mvh Ruben

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af skaanebo » 25.07.2009 13:29:32

Fordelene kunne være, at bankgarantien frigives, og at din ægtefælle opnår permanent ophold allerede efter 5 år i Danmark, samt i tilfælde af din død eller jeres skilsmisse, at din ægtefælle har ret til at forblive i Danmark.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.07.2009 17:20:17

Under denne fane, har jeg lavet en tråd med en overskrift om invitation til informationsmøde med US. På side 2 og 3 i den tråd, kan du se en masse forskelle på de to regelsæt.

viewtopic.php?f=15&t=2876

De vigtigste forskelle er, at der ikke er alderskrav og tilknytningskrav med EU-reglerne. Tillige gælder en OT efter EU-retten i fem år ad gangen, mens den kun er på to år efter de nationale regler. Samt ens ægtefælle er bedre sikret i tilfælde af skilsmisse eller hvis du stiller træskoene.
Senest rettet af Kim P. Nyberg 25.07.2009 17:27:21, rettet i alt 1 gang.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.07.2009 17:25:26

Når man søger, holder US altid de to regelsæt op mod hinanden, og kigger på, hvilket et, der vil være det bedst mulige for ansøger-parret. Har danskeren således boet i et andet EU-land umiddelbart forud for ansøgningen, kunne FS efter EU-retten være det bedste regelsæt for parret. Har danskeren tillige muligheden for at stille bankgarantien efter de nationale regler, er der frit valg på begge hylder. Det er så dér du står lige nu.

Derfor spørger de dig om, hvilket regelsæt I helst vil benytte jer af.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af fundiver199 » 28.07.2009 00:34:21

For de fleste er motivet til at benytte EU-reglerne, at de slet ikke kan faa en opholdstilladelse via de nationale danske regler, eller at de ikke kan eller vil stille bankgaranti eller opfylde boligkravet.

Har man allerede opfyldt alle disse krav og betingelser, saa er det begraenset, hvor store fordele der er ved at komme under EU-reglerne, og der er ogsaa nogle ulemper, som man skal tage med i sine betragtninger.

At I faar tilbuddet skyldes saaledes ikke, at det noedvendigvis vil vaere en fordel for jer at skifte, men at Udlaendingeservice som en offentlig myndighed har pligt til at oplyse jer om, hvilke muligheder og rettigheder I har.

Foelgende er de vigtigste forskelle paa danske regler og EU-regler for de par, som opfylder alle kravene i de danske regler og derfor selv kan vaelge, hvilket regelsaet, de vil under:

Boligforhold:

Hvis I bliver under danske regler skal du til stadighed raade over en bolig, som du enten ejer eller har en 3-aarig lejekontrakt paa, lige indtil din aegtefaelle faar en permanent opholdstilladelse. Under EU-reglerne kan I frit vaelge, hvordan I vil bo, og bliver dermed ligestillet med alle andre, der bor i Danmark. Det kan f.eks. have betydning, hvis I oensker at flytte til en anden del af landet og gerne vil starte med at fremleje en bolig i jeres nye omraade.

Bankgaranti:

Ved at komme under EU-reglerne slipper du for at skulle stille bankgaranti, og du har jo sikkert andet, som du hellere vil bruge de 60.000 DKK til end at have dem staaende paa en spaerret konto i 7 aar. Foruden at det naturligvis er rart at vaere ligestillet med alle mulige andre borgere, hvis I skulle vaere saa uheldige at faa brug for det sociale system i Danmark. Det er I jo ikke i dag, idet I i saa fald selv kommer til at betale de foerste 60.000 DKK af den "ydelse", I faar. Det goer alle andre danskere ikke, og du betaler lige saa meget i skat som alle andre, saa hvorfor skulle du/I ikke ogsaa nyde godt af de samme rettigheder?

Varighed af opholdstilladelse:

Under EU-reglerne faar din aegtefaelle 5 aars opholdstilladelse med det samme i stedet for kun at faa 2-3 aar ad gangen. Desuden opnaas en permanent opholdstilladelse efter 5 aar i stedet for 7, og der er vaesentligt faerre betingelser og krav, som skal opfyldes.

Ret for din aegtefaelle til at blive i Danmark i tilfaelde af skilsmisse:

Efter EU-reglerne har din aegtefaelle ret til at blive i Danmark efter en skilsmisse, hvis I forinden har vaeret gift i mindst 3 aar og heraf boet de seneste 12 maaneder i Danmark. Efter danske regler opnaas denne ret foerst, naar hun faar en permanent opholdstilladelse d.v.s. efter 7 aar.

Integrationsprogram:

Efter danske regler er deltagelse i integrationsprogrammet obligatorisk men til gengaeld gratis. Efter EU-regler er det frivilligt at deltage i programmet, og man kan derfor fravaelge de dele, som man evt. ikke finder er relevante. Til gengaeld har kommunerne lov til at opkraeve en brugerbetaling af en vis stoterrelse for deltagelse i danskundervisningen.

SU:

Dem, der er her efter danske regler, har altid ret til SU. Er man her efter EU-regler, saa har man kun ret til SU, hvis ens aegtefaelle er arbejdstager.

Loentilskudsjob:

For dem, som er her efter danske regler, er der mulighed for at komme ud i loentilskudsjob, hvis de har svage forudsaetninger for at klare sig paa det danske arbejdsmarked paa normale vilkaar. Denne mulighed eksisterer ikke for dem, der er her efter EU-reglerne.

sammo
Indlæg: 3
Tilmeldt: 11.06.2009 09:29:41

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af sammo » 12.08.2009 14:51:39

SU:

Dem, der er her efter danske regler, har altid ret til SU. Er man her efter EU-regler, saa har man kun ret til SU, hvis ens aegtefaelle er arbejdstager.

------------------------------------------------------------------------------------------------
fundiver199, Jeg er ikke helt sikker på hvad der menes med arbejdstager :S





Jeg har boet og arbejdet i Oslo, men flytter tilbage til Danmark for at begynde på studie til september.

Mig og min kone har tænkt os at søge opholdtilladese til hende gennem EU reglerne.


Hvis jeg kun er på SU i denmark er min kone så ikke berettiget til også at modtage SU eller er det et krav at jeg skal arbejde ved siden af? (det giver ikke meget mening i mine øjne)

Som jeg har forstået det, skal man bare have været arbejdstager i et andet EU/norden og have opholdtilladelse under EU reglerne når man er vendt tilbage til danmark.


Har jeg misforstået det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af fundiver199 » 12.08.2009 17:49:23

Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller der. Faktisk så godt, at jeg vil foreslå, at du stiller det skriftligt til SU-styrelsen og poster svaret her i forum bagefter. For jeg ved det simpelthen ikke. Og forvirringen er, jævnfør mit tidligere indlæg i tråden, ganske stor omkring netop dette emne.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nationale regler vs. EU regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 13.08.2009 08:01:16

Som en tilføjelse til fundivers sidste indlæg, vil det måske være en god idé at fortælle SUstyrelsen, at man agter at offentliggøre svaret herinde. Det vil nemlig få dem til at være ekstra omhyggelige med at give et korrekt svar.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar