Forelsket i en rigtig sød pige fra Filipinerne

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
michael._59
Indlæg: 2
Tilmeldt: 01.07.2009 08:50:45

Forelsket i en rigtig sød pige fra Filipinerne

Indlæg af michael._59 » 02.07.2009 20:59:18

Jeg har mødt mit livs kærlighed hun kommer fra Filipinerne og arbejder som Aupair. Hendes kontrakt udløber til April 2010 og vi kunne jo godt tænke os at stifte familie sammen her i Danmark til den tid. Jeg ringede til udlændingeservice og spurgte ind til hvordan man gør når man nu gerne vil leve sammen her i Danmark, jeg må indrømme at jeg fik et chok da hende som jeg fik i røret var meget uforskammet over for mig og opførte sig nærmest som en konge der skulle bestemme hvem jeg skal gifte mig med. Min kærste kan ikke gifte sig mens hun er Aupair, så bryder hun reglerne og bliver sendt hjem, hun kan ikke vente til hendes kontrakt udløber for så opholder hun sig ulovligt i Danmark og bryder også regler her, på mit spørgsmål om hvordan vi så gør var svaret, vi kunne gifte os samme dag som hendes kontrakt udløber. og bagefter samme dag stille inde i udlændingeservice og så måske efter en vudering af sagen som åbenbart sker med det samme kan vi så få at vide om hun må blive her mens sagen bliver behandlet. Sikke en bryllupsdag må jeg sige, det er under alt kritik, totalt umenneskeligt. Da jeg var færdig med at snakke med udlændingeservice var jeg bare så ked af det, og havde faktisk opgivet det hele, kan det virkelig være rigtigt at man behandler en Dansk statsborger på den måde, jeg har aldrig ligget samfundet til byrde, har aldrig modtaget ydelser fra samfundet, har altid betalt min skat, og gjort hvad samfundet har påbudt mig, og nu skal staten så åbenbart også bestemme hvem jeg skal forelske mig i, og gifte mig med. Kan det virkelig være rigtigt at det forholder sig sådan. Jeg skal sige at jeg bor i eget hus og har en god indtægt, intet problem med at forsørge min kone indtil hun selv finder job.

Vh Den ulykkelige forelsket.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forelsket i en rigtig sød pige fra Filipinerne

Indlæg af fundiver199 » 02.07.2009 21:30:34

Kære Michael. Velkommen til ÆUG´s forum. Det var da ærgerligt, at det var sådan en dybt uprofessionel medarbejder, du kom til at tale med i Udlændingeservice. Men det skal du endelig ikke lade dig gå på af, for så svært er det altså ikke alt sammen. Og på afgørende områder har hun slet og ret misinformeret dig. Hvilket du faktisk bør klage over til hendes overordnede, hvis du ellers kan huske hendes navn.

Det er således rigtigt, at din kæreste ikke kan fortsætte som au-pair, hvis I først er blevet gift. Men til gengæld er det det rene skære vrøvl, at I først kan gifte jer, når hendes au-pair kontrakt udløber. Det kan I naturligvis gøre når som helst, I har lyst til det, da alle kan blive gift i Danmark, med mindre de opholder sig ulovligt her i landet. Og det gør din kæreste jo ikke.

Og at det ligefrem skulle være nødvendigt at aflevere ansøgningen om familiesammenføring på selve bryllupsdagen, det vil jeg også stille mig stærkt tvivlende overfor. Men det er dog givetvis rigtigt, at den skal afleveres umiddelbart efter jeres bryllup, og altså ikke f.eks. 1 eller 2 måneder senere.

Så når den tid kommer, så skal I bare holde det bryllup, som I har lyst til, på den dato I har lyst til det. Og så skal I tage hen til Udlændingeservice dagen efter, når I er kommet til hægterne ovenpå fest og bryllupsnat. og aflevere en ansøgning om familiesammenføring.

Og herefter kan din kæreste så blive i Danmark på "processuelt ophold", medens sagen behandles. Og hvis I i øvrigt opfylder diverse krav, så vil hun få bevilget familiesammenføring inden for en tidsfrist på typisk 3 måneder, hvis sagen i øvrigt er "simpel". Hvad angår reglerne for familiesammenføring, så kan du læse mere om dem på:

www.nyidanmark.dk

Alternativt kan I overveje at gifte jer på Filippinerne, hvis I hellere vil det. Så får I en væsentlig mere "eksotisk" bryllupsfest, og du når at opleve hendes land og kultur, inden den store beslutning træffes. Men omvendt bliver I så nødt til at være væk fra hinanden i en periode, med mindre du har mulighed for at opholde dig på Filippinerne i den tid, som det vil tage for hende at få enten visum eller familiesammenføring til Danmark.

michael._59
Indlæg: 2
Tilmeldt: 01.07.2009 08:50:45

Re: Forelsket i en rigtig sød pige fra Filipinerne

Indlæg af michael._59 » 02.07.2009 22:51:27

Hej Fundiver199

Tak for dit svar det var virkelig en lettelse at få at vide. Nej hun var virkelig imod mig lige fra starten,
havde også svært ved at forestille mig at det skulle forholde sig sådan, for så ville det jo være umuligt
det hele. Jeg vil jo overveje at vi bliver gift et par uger inden hendes kontrakt udløber, så har vi jo også
kendt hinanden et godt stykke tid før vi bliver gift, det ser de jo sikkert også på derinde. Jeg kan desværre ikke
rejse da jeg er selvstændig erhvervsdrivende, så det holder mig fast her i landet, og hun vil også gerne
giftes her i Danmark, så det er jo ok nok. Jeg takker i hvertfald for hjælpen.

Vh
Michael

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forelsket i en rigtig sød pige fra Filipinerne

Indlæg af fundiver199 » 03.07.2009 14:32:20

Ja specielt hvis der er stor aldersforskel på jer, så kan det være en udmærket idè, at I allerede nu begynder at samle på dokumentation for jeres forhold. D.v.s. fotos af jer sammen på offentlige steder i Danmark, emails og SMS´er i har sendt til hinanden, specificerede telefonregninger og så videre.

Som tommelfingerregel skal myndighederne undersøge nærmere, om der er tale om et proforma-ægteskab, hvis der er mere end 8 års aldersforskel på de to parter. Og i den situation gælder det jo så om at have dokumentationen i orden :wink:

Besvar