euregler genoptagelse

[hanne]

hej jeg har lige et spørgsmål vi har opholdstilladelse,men har søgt eureglerne genoptagelse og har fået eureglerne,som selvforsørgende.jeg har et spørgsmål hun vil have den sidste lønseddel. men jeg står i den sitioration at jeg er ledig mellem to fleksjob og for får ledighedsydelse er man så selvforsørgende ihenhold til eureglerne hilsen hanne. ps har fået med tilbage virkende kraft fra september 2008 eu regler hilsen hanne

[fundiver199]

Som jeg forstår det, ud fra dette og dine gamle indlæg, så har I boet i Sverige, og du har, medens I boede i Sverige, levet af lønnen fra et dansk flexjob, som du var ansat i, inden I flyttede til Sverige.

I den situation betragtes du som "person med tilstrækkelige midler" og er for så vidt stillet på fuldstændig samme måde som alle andre, der bor i Sverige og arbejder i Danmark.

Din mand er derfor berettiget til et opholdskort i Danmark efter EU-reglerne, idet du har boet i Sverige som "person med tilstrækkelige midler".

Da du ikke har været arbejdstager i Sverige skal du efter din hjemkomst til Danmark opfylde det såkaldte forsørgelseskrav, hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal have en inkomst på cirka 11.000 DKK om måneden før skat svarende til 2 x starthjælp. Dette dog under den forudsætning, at I ikke har børn.

Hvis ledighedsydelsen er på 11.000 DKK om måneden før skat, så opfylder du altså dette krav. Så er der bare et andet problem, og det er, at ledighedsydelse er en social ydelse.

Og da du ikke havde status som arbejdstager, medens du boede i Sverige, fordi du arbejdede i Danmark, så kan modtagelse af sociale ydelser i Danmark medføre, at din mand bliver bedt om at forlade Danmark, hvis myndighederne ud fra en samlet vurdering af jeres situation når frem til, at han udgør "en urimelig byrde".

Så umiddelbart er det et skidt udgangspunkt for at søge opholdskort efter EU-reglerne, at man på ansøgningstidspunktet lever af ledighedsydelse eller en anden social ydelse.

Noget helt andet er så, hvorfor I ønsker, at din mand skal have ophold efter EU-reglerne, når han allerede har ophold efter de danske regler? Umiddelbart var det vel i den situation nemmest bare at bevare den opholdstilladelse, som han allerede har, og især når du p.t. er røget på sociale ydelser med det resultat, at en ny ansøgning står dårligt.

Så måske var I bedre tjent med at trække den ansøgning tilbage og i stedet satse på, at du er i gang med et nyt flexjob, når hans opholdstilladelse efter de danske regler skal fornyes efter 2 år.

[hanne]

Som jeg forstår det, ud fra dette og dine gamle indlæg, så har I boet i Sverige, og du har, medens I boede i Sverige, levet af lønnen fra et dansk flexjob, som du var ansat i, inden I flyttede til Sverige.

I den situation betragtes du som "person med tilstrækkelige midler" og er for så vidt stillet på fuldstændig samme måde som alle andre, der bor i Sverige og arbejder i Danmark.

Din mand er derfor berettiget til et opholdskort i Danmark efter EU-reglerne, idet du har boet i Sverige som "person med tilstrækkelige midler".

Da du ikke har været arbejdstager i Sverige skal du efter din hjemkomst til Danmark opfylde det såkaldte forsørgelseskrav, hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal have en inkomst på cirka 11.000 DKK om måneden før skat svarende til 2 x starthjælp. Dette dog under den forudsætning, at I ikke har børn.

Hvis ledighedsydelsen er på 11.000 DKK om måneden før skat, så opfylder du altså dette krav. Så er der bare et andet problem, og det er, at ledighedsydelse er en social ydelse.

Og da du ikke havde status som arbejdstager, medens du boede i Sverige, fordi du arbejdede i Danmark, så kan modtagelse af sociale ydelser i Danmark medføre, at din mand bliver bedt om at forlade Danmark, hvis myndighederne ud fra en samlet vurdering af jeres situation når frem til, at han udgør "en urimelig byrde".

Så umiddelbart er det et skidt udgangspunkt for at søge opholdskort efter EU-reglerne, at man på ansøgningstidspunktet lever af ledighedsydelse eller en anden social ydelse.

Noget helt andet er så, hvorfor I ønsker, at din mand skal have ophold efter EU-reglerne, når han allerede har ophold efter de danske regler? Umiddelbart var det vel i den situation nemmest bare at bevare den opholdstilladelse, som han allerede har, og især når du p.t. er røget på sociale ydelser med det resultat, at en ny ansøgning står dårligt.

Så måske var I bedre tjent med at trække den ansøgning tilbage og i stedet satse på, at du er i gang med et nyt flexjob, når hans opholdstilladelse efter de danske regler skal fornyes efter 2 år.

ja menjeg tro at ledighedydelse mellem to fleks job ikke er en socialydelse ihenhold til §74 i socialllovgivningen svar det til løn
og at man også har ret til ydelser efter 3 måneder i landet på lige fod med andre euborger hilsen hanne

[Kim P. Nyberg]

Nej, ledighedsydelse mellem to job bliver faktisk karakteriseret som en social ydelse. Kun hvis ydelsen bruges som erstatning for feriepenge, er det ikke en social ydelse, jævnfør hvad der tidligere er afklaret omkring fleksjob-ordningen herinde.

[hanne]

Nej, ledighedsydelse mellem to job bliver faktisk karakteriseret som en social ydelse. Kun hvis ydelsen bruges som erstatning for feriepenge, er det ikke en social ydelse, jævnfør hvad der tidligere er afklaret omkring fleksjob-ordningen herinde.

hej igen lige et spørgsmål mere , ud fra som jeg læser det er man selvforsørgende når man tager tilbage og når man så arbejder her 3 måneder høre man ind under arbejdstager begrabet lige som hvis en polaker kommer og skal klare sig selv har han rettigheder som arbejdstager efter 3 måneder og ret til sociale ydelser. mit spørgsmål er ,så jeg rejste tilbage 1 juni 2008 og arbejder i mit fleksjob indtil 1 december så kom min mand i september 2008 vi søgte med selvforsørgende det var vi også . men som alle andre euborger der kommer til landet som selvforsørgende og arbejder og mister arbejdet har ret til hjælp har jeg vel også venlig hilsen hanne

[fundiver199]

@Hanne

Ja gid det var så simpelt, men det er det desværre ikke nødvendigvis. EU-reglerne siger nemlig kun noget om, hvad man har ret til, hvis man bosætter sig i et andet EU-land end sit hjemland. De tager sådan set slet ikke højde for, hvordan man skal stilles, når eller hvis man vender hjem igen.

EF-domstolen har så gennem årene afsagt en række kendelser, hvis hovedindhold kan siges at være, at man ikke skal stilles dårligere, når man vender hjem end da man flyttede ud. For det kunne jo risikere at gå ud over lysten til at flytte til et andet EU-land i det hele taget.

Men for at gøre en lang historie kort, så betragtes du og alle andre danskere, som har søgt om opholdskort til jeres familiemedlemmer efter EU-reglerne i Danmark, af de danske myndigheder som en "hjemvendende EU-borger". Og hvilke regler, der skal være gældende for sådan nogen, det er slet ikke skrevet ned nogle steder. Det er derimod en retstilstand, som er sammenstykket af de kendelser, EF-domstolen har afsagt gennem årene.

Så det er faktisk et helt åbent spørgsmål, hvad de danske myndigheder vil mene om jeres sag, hvis ikke der er faldet dom ved EF-domstolen i en sag, som minder meget om den.

At du har ret til hjælp er således ubestrideligt, for du er jo dansker og har dermed de samme rettigheder som alle andre danskere. Men om modtagelsen af hjælp kan føre til, at din mand bliver bedt om at forlade Danmark, det er et helt åbent spørgsmål.

[hanne]

@Hanne

Ja gid det var så simpelt, men det er det desværre ikke nødvendigvis. EU-reglerne siger nemlig kun noget om, hvad man har ret til, hvis man bosætter sig i et andet EU-land end sit hjemland. De tager sådan set slet ikke højde for, hvordan man skal stilles, når eller hvis man vender hjem igen.

EF-domstolen har så gennem årene afsagt en række kendelser, hvis hovedindhold kan siges at være, at man ikke skal stilles dårligere, når man vender hjem end da man flyttede ud. For det kunne jo risikere at gå ud over lysten til at flytte til et andet EU-land i det hele taget.

Men for at gøre en lang historie kort, så betragtes du og alle andre danskere, som har søgt om opholdskort til jeres familiemedlemmer efter EU-reglerne i Danmark, af de danske myndigheder som en "hjemvendende EU-borger". Og hvilke regler, der skal være gældende for sådan nogen, det er slet ikke skrevet ned nogle steder. Det er derimod en retstilstand, som er sammenstykket af de kendelser, EF-domstolen har afsagt gennem årene.

Så det er faktisk et helt åbent spørgsmål, hvad de danske myndigheder vil mene om jeres sag, hvis ikke der er faldet dom ved EF-domstolen i en sag, som minder meget om den.

At du har ret til hjælp er således ubestrideligt, for du er jo dansker og har dermed de samme rettigheder som alle andre danskere. Men om modtagelsen af hjælp kan føre til, at din mand bliver bedt om at forlade Danmark, det er et helt åbent spørgsmål.

Ja det lyde indviklet men har vi ikke ret som andre euborger hvis de arbejder i 3måneder bliver de betragtet som arbejdstager og kan få hjælp hvis de mister arbejdet det syntes jeg lyder underligt. hilsen hanne
.

[fundiver199]

Pointen er, at du juridisk set slet ikke er EU-borger, når du bor i dit hjemland. Derimod var du EU-borger, da du boede i Sverige. Og det er så det forhold, der giver dig ret til at tage din mand med dig efter EU-regler, når du flytter tilbage til Danmark.

Men hvilke rettigheder, I skal have, udover at du må tage ham med dig, det svæver desværre lidt i et juridisk tomrum. Og derfor er der et ret vidt spillerum for, at de danske myndigheder selv kan fortolke det, indtil der evt. falder nogle domme ved EF-domstolen, som slår fast, hvordan det skal være.

[hanne]

Pointen er, at du juridisk set slet ikke er EU-borger, når du bor i dit hjemland. Derimod var du EU-borger, da du boede i Sverige. Og det er så det forhold, der giver dig ret til at tage din mand med dig efter EU-regler, når du flytter tilbage til Danmark.

Men hvilke rettigheder, I skal have, udover at du må tage ham med dig, det svæver desværre lidt i et juridisk tomrum. Og derfor er der et ret vidt spillerum for, at de danske myndigheder selv kan fortolke det, indtil der evt. falder nogle domme ved EF-domstolen, som slår fast, hvordan det skal være.

Tak for svaret hun skriver at vi har fået eu som selvforsørgende men at hun vi se dokumentation for selv forsørgelse (fx kopi af senest lønsedel) jeg havde eller sendt de sidste lønsedler fra sverige ophold. skulle det ikke være nok ,eller skal jeg sende denne lønseddel som så bliver en der stå ledighedsedelse mellem fleksjob skal jeg til stadighed bevise som selvforsørgene i de 5 år hilsen pia

[fundiver199]

Ja du skal opfylde forsørgelseskravet i 5 år, indtil din mand kan få et permanent opholdkort.

[hanne]

Ja du skal opfylde forsørgelseskravet i 5 år, indtil din mand kan få et permanent opholdkort.

men det kan man jo ikke hvis du siger man ikke høre ind under regler som euborger fordi man er dansk og ikke har de samme rettigheder som euborger når man er dansk lidt forvirret hilsen hanne

[Kim P. Nyberg]

hanne,

Hvis du bor i DK og modtager en social ydelse, så er du juridisk ikke i stand til at forsørge dig selv og din mand. Ledighedsydelse mellem to fleksjob er kategoriseret som en social ydelse, idet pengene kommer fra kommunen.

Hele humlen ligger i spørgsmålet om, hvorvidt man har modtaget en ydelse fra kommune eller stat eller om man har modtaget en ydelse fra en eventuel arbejdsløshedsforsikring, eksempelvis en A-kasse. Dem, der er forsikret gennem en A-kasse og får dagpenge, modtager således ikke en social ydelse, og derfor har de ikke noget at frygte med hensyn til FS. Men dem der modtager penge fra kommune og stat, herunder os på fleksjob-ordningen, har/får en udfordring der. For os gælder det om at modtage en almindelig løn hver eneste måned, indtil ægtefællen får permanent OT. I disse tider med nervøse penge og løse fyresedler, kan det være en overordentlig svær udfordring at spille bold med.

[hanne]

hanne,

Hvis du bor i DK og modtager en social ydelse, så er du juridisk ikke i stand til at forsørge dig selv og din mand. Ledighedsydelse mellem to fleksjob er kategoriseret som en social ydelse, idet pengene kommer fra kommunen.

Hele humlen ligger i spørgsmålet om, hvorvidt man har modtaget en ydelse fra kommune eller stat eller om man har modtaget en ydelse fra en eventuel arbejdsløshedsforsikring, eksempelvis en A-kasse. Dem, der er forsikret gennem en A-kasse og får dagpenge, modtager således ikke en social ydelse, og derfor har de ikke noget at frygte med hensyn til FS. Men dem der modtager penge fra kommune og stat, herunder os på fleksjob-ordningen, har/får en udfordring der. For os gælder det om at modtage en almindelig løn hver eneste måned, indtil ægtefællen får permanent OT. I disse tider med nervøse penge og løse fyresedler, kan det være en overordentlig svær udfordring at spille bold med.

hej men der står jo at når ledighedsydelsen går istedet for løn er det ikke en socialydelse. jeg har også snakket med kommunen der sidder med ledighedsydelse og hun sagde det ikke var en social ydelse og hendes overordnet sagde det samme så hvad skal jeg tro hilsen pia

[hanne]

hanne,

Hvis du bor i DK og modtager en social ydelse, så er du juridisk ikke i stand til at forsørge dig selv og din mand. Ledighedsydelse mellem to fleksjob er kategoriseret som en social ydelse, idet pengene kommer fra kommunen.

Hele humlen ligger i spørgsmålet om, hvorvidt man har modtaget en ydelse fra kommune eller stat eller om man har modtaget en ydelse fra en eventuel arbejdsløshedsforsikring, eksempelvis en A-kasse. Dem, der er forsikret gennem en A-kasse og får dagpenge, modtager således ikke en social ydelse, og derfor har de ikke noget at frygte med hensyn til FS. Men dem der modtager penge fra kommune og stat, herunder os på fleksjob-ordningen, har/får en udfordring der. For os gælder det om at modtage en almindelig løn hver eneste måned, indtil ægtefællen får permanent OT. I disse tider med nervøse penge og løse fyresedler, kan det være en overordentlig svær udfordring at spille bold med.

hej men der står jo at når ledighedsydelsen går istedet for løn er det ikke en socialydelse. jeg har også snakket med kommunen der sidder med ledighedsydelse og hun sagde det ikke var en social ydelse og hendes overordnet sagde det samme så hvad skal jeg tro hilsen pia

lykkedes det mig at finde spørgsmålet på folketingets hjemmesiden. Det kommer her:

hej har lige fundet det brev der stå at ledighedsydelse mellemfleksjob ikke er en hindring forfamiliesammenføring hilsen hanne håber dette kan hjælpe andre



Besvarelse af spørgsmål nr. 142 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. maj 2009 efter ønske fra folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S).





Spørgsmål:



”Ministeren bedes oplyse, om modtagelse af ledighedsydelse som fleksjobber på samme måde som modtagelse af kontanthjælp er til hindring for familiesammenføring”.



Svar:



Der er i udlændingeloven ikke hjemmel til at undtage for kravet i udlændingelovens § 9, stk.5, i en situation, hvor den herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik i en ledighedsperiode mellem to fleksjobs, medmindre kravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, i øvrigt som følge af Danmarks internationale forpligtelser bør fraviges.







Det fremgår således blandt andet af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, jf. Lovforslag nr. L 94 af 30. november 2005, side 18, at ”en person med varige begrænsninger i arbejdsevnen kan i dag visiteres til fleksjob. I en ledighedsperiode kan den pågældende få ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik og vil derfor være afskåret fra at få en ægtefælle her til landet i en 1-årig periode”.







Dog fremgår det herefter af bemærkningerne, at der fremover ikke vil skulle meddeles afslag, hvis modtagelsen af ydelser må sidestilles med løn eller pension. Det fremgår således, at en person, der er fyldt 60 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt fleks-ydelse, herunder med mulighed for at få udbetalt fleksydelse med henblik på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men som vælger at få udbetalt ledighedsydelse som visiteret til fleksjob eller ved ledighed efter et fleksjob, fremover ikke vil skulle have afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 5.



Ligeledes fremgår det af bemærkningerne, at tilsvarende blandt andet vil gøre sig gældende for personer i fleksjob, der i forbindelse med afholdelse af ferie modtager ledighedsydelse fra kommunen, hvis pågældende ikke i tilstrækkeligt omfang har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.











Med venlig hilsen
Mikkel Bækgaard

Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsenheden

[Kim P. Nyberg]

Jeg har nu via mail spurgt US, hvordan de udlægger teksten, så må vi afvente deres vurdering. Jeg har henvist til tråden her, så de med egne øjne kan se, hvad det præcist handler om.

Når svaret modtages, vil jeg kopiere det ordret herinde.