Brug for lidt hjælp

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
hans
Indlæg: 18
Tilmeldt: 20.06.2009 10:48:20

Brug for lidt hjælp

Indlæg af hans » 20.06.2009 11:06:16

Hej jeg har brug for lidt hjælp. Jeg har gennem 1 år haft en kæreste fra filippinerne og nu er tiden så kommet hvor jeg godt vil havde hende til Danmark på et 90 dages visum. Jeg finder det hele lidt uoverskueligt med hvordan vi lige klare den, så håber der sidder en der kan fortælle mig kort og godt hvad vi gør. Jeg taget til filippinerne til september, og der går vi så på ambassaden i Manila, men skal vi udfylde, og hvad skal jeg medbringe så det hele glider nemmest? Har læst og hørt en del, men det er meget forskelligt hvad folk siger, og man bliver sgu lidt forvirretJ
Håber der er en her der har tid til at forklare mig hvad jeg gør, så alting bliver korrekt, og jeg ikke glemmer noget. Noget af det jeg håber at få svar på er følgende: Skal en skreven invitation godkendes af nogen i DK? Skal hun ha’ penge i banken? Kan vi skrive en bestemt dato vi ønsker hun kommer her feks. Start december? Billet og forsikring skal det købes før eller efter vi går på ambassaden?, og jeg har sikkert glemt noget vigtigt, så derfor håber jeg på lidt hjælpJ

På forhånd tak og god dag til alle

H

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af Kim P. Nyberg » 20.06.2009 11:52:24

Danmark har ingen ambassade i Filippinerne mere, så I skal enten ind omkring den norske ambassade i Makati (Manila) eller det norske konsulat i Cebu. Af de to steder vil Cebu klart være at anbefale, idet damerne i Manila vil gøre hvad som helst for at hindre jer i jeres planer.

Du skal have civilstandsattest på engelsk med fra Juridisk Kontor på dit lokale rådhus (hvis planerne er giftermål). Din fødsels- eller dåbsattest i engelsk udgave fra kirkekontoret vil også være et must. Husk at få det legaliseret i Udenrigsministeriet i København.

Vent med at købe billet og forsikring til I har visummet. Dette fordi det kan være lidt uforudsigeligt, hvor lang tid det tager at få sagen igennem. Nogle har ventet op mod et halvt år, selv om sagen har været såre simpel. Andre har fået den i løbet af få uger.

Da Filippinerne nu hører til i turistlandegruppen, er der ikke krav om at lave en invitation. Du kan dog godt lave en alligevel. Hvis du skriver, at du betaler alle udgifter, både hendes flybillet og rejseforsikring og hendes ophold her, vil det fremme sagen for jer. Brevet skal ikke godkendes af nogen myndighed, da det i princippet er et personligt brev. Så du skriver den altså til hende, og tager en kopi, som du sender direkte til ambassaden eller Udlændingeservice, når de beder om det.

Du vil sikkert i løbet af sagsbehandlingen blive bedt om at stille en bankgaranti på +55.000 kr. for visummet.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

hans
Indlæg: 18
Tilmeldt: 20.06.2009 10:48:20

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af hans » 20.06.2009 12:10:51

Tak for et hurtig svar!
Civilstandsattest! dette er vel så ikke nødvendig denne gang da vi ikke har planer om giftemål lige her og nu? fødsels- eller dåbsattest i engelsk udgave hvordan får jeg lige den legaliseret i Udenrigsministeriet i København.?
Så du mener at Cebu er det bedste sted at ta' hen for at få lavet visum, det må vi så prøve:-)
Det var godt at jeg skrev her da jeg intet havde hørt om dåbsattest.. Er der ellers andet jeg skal være opmærksom på??

På forhånd tak

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af fundiver199 » 20.06.2009 12:49:40

Kim kom desværre til at blande tingene lidt sammen i sit svar til dig, og fortælle dig om, hvilke papirer, du skal medbringe, hvis I vil giftes på Filippinerne. Men det er jo, som jeg forstår det ,ikke meningen. Meningen er alene, at din kæreste gerne vil søge om et visum.

Du skal derfor bare sende din kæreste følgende ting, som hun skal tage med hen på ambassaden eller konsulatet:

* Et invitationsbrev
* En kopi af dit pas
* En kopi af din seneste årsopgørelse fra skattevæsenet.

Hvad din kæreste skal medbringe og hvilke skemaer, hun skal udfylde, det kan I læse om på den norske ambassades hjemmeside:

http://www.norway.ph/

Hvis din kæreste ikke er så vant til at udfylde officielle papirer og skemaer, så er det sikkert en god idé, at du hjælper hende med det. Et enkelt af skemaerne SKAL hun udfylde i hånden og skrive under på, at hun selv har udfyldt. Men alt det andet kan du godt udfylde for hende og sende til hende sammen med invitationsbrevet og kopien af dit pas og din årsopgørelse.

Og I behøver naturligvis ikke vente, til du opholder dig på Filippinerne. For det er under alle omstændigheder hende, som skal søge om visum, og ikke dig.

Hvis det er første gang, I skal mødes i "det virkelige liv", så bliver I dog nødt til at vente, til du er dernede. For der gives normalt ikke visum til at besøge en "kæreste", som man kun kender fra chat på internettet eller lignende.

Der er ingen risiko for, at du bliver bedt om at stille bankgaranti. Det krav stilles nemlig aldrig, når ansøger er statsborger i et land i turistlandegruppen. Det stilles kun, hvis ansøger er statsborger i et land i immigrations- eller asyllandegruppen. Hvilket Filippinerne i øvrigt var indtil for nogle få måneder siden. Men det er jo så bare heldigt for jer, at det nu er blevet ændret :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af mh1 » 20.06.2009 12:55:44

Du skal kun bruge legaliserede attester, hvis i vil giftes dernede. Når/hvis det bliver aktuelt, så HUSK at hvis i vil giftes i Fillippinerne, så skal DU have oversatte + legaliserede papirer med (læs her om legalisering: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/Legalisering/), men hvis i vil giftes i DK, så er det din forlovede, der skal have oversatte + legaliserede papirer med.
:!: Det er ALTID det land, som har udstedt attesten, som legaliserer. Det er en enkel proces, og man behøver ikke at betale hverken advokat eller oversætterbureau for det, det eneste de gør er nemlig at sende dem med posten, men de tager typisk minimum en timeløn for det, altså fra 500 til 2000 kr. :shock: , mens den legaliserende myndighed i DK kun tager 170 kr. pr. dokument. :)
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af fundiver199 » 20.06.2009 13:09:01

Og så lige svar på nogle af de korte spørgsmål:
hans skrev:Skal en skreven invitation godkendes af nogen i DK?
Nej. Invitationen tjener bare det formål at fortælle ambassaden og Udlændingeservice (US), at der i det hele taget er en reference i Danmark, og hvem denne reference er. "Kontrollen" finder sted ved, at der bliver sendt et spørgskema til referencen på hans danske adresse, som herefter skal returneres til US i udfyldt stand inden for 2 uger.
hans skrev: Skal hun ha’ penge i banken?
Nej ikke hvis du inviterer hende og skriver under på, at du vil dække alle hendes udgifter under opholdet i Danmark. Men hvis hun søger visum uden en reference i Danmark, så skal hun naturligvis kunne dokumentere, at hun har en økonomi, som gør det muligt for hende at holde ferie i Danmark.
hans skrev:Kan vi skrive en bestemt dato vi ønsker hun kommer her feks. Start december?
Ja det skal hun faktisk gøre, også selvom I ikke få forhånd kan vide, hvornår hun får sit visum. Da sagsbehandlingstiden, som Kim skriver, kan være alt fra nogle få uger til et halvt år. Er I "heldige", så bliver visum udstedt af den norske ambassade, og så tager det kun nogle få uger. Men vælger ambassaden i stedet at sende sagen videre til Udlændingeservice, så er det, at det kan tage op til ½ år, før din kæreste får svar på sin ansøgning.
hans skrev:Billet og forsikring skal det købes før eller efter vi går på ambassaden?
De skal først købes, når eller hvis visum er blevet bevilget. For det er jo slet ikke sikkert, at hun overhovedet kan få et visum. Dette står også meget klart beskrevet, både på ambassadens hjemmeside og på US´s hjemmeside:

www.nyidanmark.dk

hans
Indlæg: 18
Tilmeldt: 20.06.2009 10:48:20

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af hans » 20.06.2009 14:04:00

Mange tak for hjælpen ang. de spørgsmål jeg havde, jeg må sige at dette site er alletiders :-)
Lige en sidste ting!!
Når vi nu "bare" skal søge visum er det så lige meget om det er i Cebu eller manila??
Er chancerne lige store få at få visum i manail som i cebu??

H

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af fundiver199 » 20.06.2009 14:21:38

Ja det er de, for konsulatet i Cebu fungerer kun som et postkontor. Visum vil enten blive udstedt af den norske ambassade i Manila eller af Udlændingeservice i København.

Så det er mest et spørgsmål om, hvilken by der ligger tættest på, samt hvordan man gerne vil behandles. På konsulatet i Cebu er de således erfaringsmæssigt flinke og rare, hvorimod erfaringerne med den norske ambassade i Manila, som Kim skriver, er meget dårlige.

Bemærk også, at ambassaden i Manila ikke tillader, at ansøger må tage en bisidder med ind på ambassaden. Så din kæreste vil være helt på egen hånd, hvis hun ønsker at aflevere sin ansøgning der. Du vil således blive afvist ved indgangen og bedt om at vente udenfor.

Officielt er begrundelsen for dette, at der er pladsmangel på ambassaden. Men vi er nu en del, som mistænker, at den virkelige årsag nok snarere er, at det er lettere for personalet at "køre rundt" med en ansøger, hvis denne er alene. Og måske samtidig usikker, fordi det er første gang, at vedkommende skal søge om visum til et andet land.

Det synes således nærmest at være et mål i sig selv for de ansatte på den norske ambassade i Manila at chikanere ansøgerne så meget som muligt.

I en konkret sag, som jeg kender til, ringede ansøger jævnligt til ambassaden for at høre, om hendes visum var ankommet. Og fik hver gang at vide, at det var det ikke, men de skulle nok kontakte hende, når det kom.

Til sidst ringede ansøger så på min opfordring til US i København og fik her den meget overraskende besked, at visum var sendt med email til ambassaden for 2 måneder siden. Så de løj hende simpelthen lige op i hendes åbne ansigt og rykkede først ud med visum, da Udlændingeservice blandede sig i sagen.

Noget lignende kan naturligvis også sagtens ske, selvom man afleverer ansøgningen på konsulatet i Cebu. Men i det mindste slipper man da så for at blive svinet til, når man afleverer sin ansøgning.

hans
Indlæg: 18
Tilmeldt: 20.06.2009 10:48:20

Re: Brug for lidt hjælp

Indlæg af hans » 20.06.2009 14:45:34

Tja så er der nok ikke så megat andet at sige end vi nok prøver Cebu. Hun bor tæt på digos /Davao del sur så det er også tætter på for hende.
Glad for at jeg skrev her, da vi havde bestemt os for Manila. Håber så at det hele bare glider nogenlunde galt :-).
jeg takker mange gange for hjælpen, og jeg føler mig meget bedre inde i hvordan det skal gribes an.

H

Besvar