Indlæg
af fundiver199 » 11.06.2009 12:09:24
Det er de danske regler, som gælder på Færøerne, så umiddelbart vil jeg da tro, at I bare skal bruge det almindelige ansøgningsskema om ægtefællesammenføring.
Men I skal være opmærksom på, at familiesammenføring som ugift par normalt kræver, at I har haft fælles bopæl i de sidste 18 måneder. Udlændingeservice skal ganske vist foretage en total vurdering af jeres sag, så i princippet er FS som ugift også muligt, selvom man ikke har haft fælles bopæl i 18 måneder.
Men omvendt er det ikke noget, I automatisk har ret til, bare fordi I har et barn sammen. Så den sikreste løsning er så absolut, at I gifter jer, inden I søger om familiesammenføring, hvis I ikke kan dokumentere mindst 18 måneders samliv på en fælles bopæl.