Ægteskab i Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 31.05.2009 23:01:57

Og ellers kan I jo også blive gift i Ukraine, din kærestes hjemland. Og dernæst søge om visum eller opholdskort til Danmark ved brug af EU-reglerne.

YesMan
Indlæg: 42
Tilmeldt: 09.03.2009 15:26:58
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af YesMan » 01.06.2009 07:55:03

Nej, der står ikke at den er blevet annulleret, men det sidste visum var gyldig til den 25. april 2009. Og nu står der så, at hun har ansøgt om visum- og opholdstilladelse.

Det med Ukraine er en mulighed.
Proceduren ville så være, at jeg får et turistvisum til Ukraine, at vi bliver gift, at hun søger om et opholdskort til Danmark. Ikke sandt? Hvor langt tid går der så inden hun har lov til at rejse tilbage til Dk?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af skaanebo » 01.06.2009 08:44:34

Danskere skal ikke have visum for at besøge Ukraine, så jeg vil tro, at tyskere heller ikke skal have visum, men det må du selvfølgelig undersøge, inden I rejser.

Der er to måder at gøre brug af EU-reglerne, når din ægtefælle opholder sig uden for Danmark.

a) Søge om visum på ambassaden til besøg i Danmark under henvisning til at være ægtefælle til en EU-borger. Visum skal så udstedes "uden unødigt ophold" og er gratis. I praksis vil det sige, at visum udstedes i løbet af to uger. Dernæst kan din ægtefælle så rejse til Danmark og her indgive ansøgning om et egentlig opholdskort efter EU-reglerne på Statsforvaltningen.

b) Søge om opholdskort på Danmarks ambassade og vente i Ukraine, indtil opholdskort er bevilget. Det vil naturligvis tage lidt længere tid, end hvis man bare søger om et visum, men har så den fordel, at når man ankommer til Danmark, kan man gå direkte til Folkeregistret og registrere sig, få personnr., sygesikringskort og i det hele taget begynde et dagligdagsliv med det samme.

YesMan
Indlæg: 42
Tilmeldt: 09.03.2009 15:26:58
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af YesMan » 10.06.2009 19:14:15

Ok, tak..

Kan du blive et problem at få en ukrainsk vielse anerkendt her i Dk? Nogle erfaringer med det?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af skaanebo » 10.06.2009 19:44:41

Næ, vielsesattesten skal jo bare legaliseres/oversættes. Det er der ingen problemer i.

YesMan
Indlæg: 42
Tilmeldt: 09.03.2009 15:26:58
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af YesMan » 16.06.2009 09:21:01

Så kan jeg afsløre, at de danske kommuner ikke er helt enige omkring, hvornår man kan gifte sig her og hvornår man ikke kan.
Vi fik i første omgang et nej af København kommune, da min kæreste er her på processuelt ophold. Fair nok, da det jo nu engang er noget, de skal tage hensyn til.

Men til gengæld fik vi lov i en anden kommune, der efter få dage bekræftede, at vi kunne giftes og papirene var i orden..

Nogle gange skal man prøve igen, selvom man har fået et nej..

YesMan
Indlæg: 42
Tilmeldt: 09.03.2009 15:26:58
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ægteskab i Tyskland

Indlæg af YesMan » 06.07.2009 10:52:05

Nu er vi altså blevet gift.
For dem der ikke har læst tråden: Jeg er tysk statsborger, min kæreste (nu kone) er ukrainer. Ægteskabet er gennemført.

Vil det så sige, at vi uden problemer kan få opholdskort til min kone her i Danmark hos statsforvaltningen? Hvad kræver det og giver det fuld arbejds- og studieopholdstilladelse?

Tak på forhånd!

Besvar