Latterlige US!Er godt træt af deres evige gylle!12 uger igen

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 30.05.2009 10:40:24

Man kan ikke sammenligne en privat virksomhed med US.

Så kan jeg da også komme med et valg der hedder D eller E.

D) Ansætte flere medarbejdere i US så de kan få deres sager ordnet til tiden.

E) Give alle tilladelser så de når frem til Juni. Så kan de starte på en frisk.

Og mange andre muligheder.

Desuden, så har jeg fået at vide af de telefondamer jeg taler med, at dem der tager telefonen og dem der behandler sager er forskellige medarbejdere... så bare fordi vi ringer ind for at få status, betyder det ikke, at det kommer til at tage længere tid, da dem vi får fat i, ikke er dem som behandler vores sager... Man kan forstille sig det er en eller anden form for "callcenter" hvor folk sidder og besvarer opkald...

Så nej, jeg er ikke enig med fundiver. Det du siger er;

US er langt bagude og ikke kan følge med også er det i orden at det går ud over os der venter...

Så det er dem der fejler men det er os der betaler prisen... den holder ikke.

Desuden, så har jeg allerede fået svar på at alle mine dokumenter til ansøgningen er korrekte og der intet mangler eller nogen i den dur. Så det er ikke pga. der er noget særligt med vores sag at det tager så længe. - Og jeg er heller ikke den eneste der venter 5-6 måneder... så der kan umuligt være noget galt med alle vores sager.

Jeg er træt af US og træt af politiken mht. udlændinge. Jeg kender ikke et eneste land i hele verden der har halv så lang ventetid som US.

Hvis der virkelig var problemer med at udstede visum etc. så var der også andre lande der ville opleve dem.

Selv et land som USA hvor de går meget op i sikkerhed og hvem de lukker ind, går det langt hurtigere... Hvad fanden er også meningen med at have en ambassade i de forskellige lande, når US alligevel skal træffe beslutningen?

Nej fundiver, det holder ikke. Jeg holder af dig og sætter pris på alt du gør herinde, men synes lidt du holder hånden over de forkerte lige nu.

Find et land blandt de mere end 200 i verden der behandler folk som US gør? Alle andre kan gøre det på 1-2 måneder ( og det er endda hvis det går langsomt )

Et land som Sverige giver endda FS på 15 min eller en dag... Og i mine øjne er FS en mere "besværlig" sag end et visum.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 11:22:09

mehrdad skrev:Så kan jeg da også komme med et valg der hedder D eller E.

D) Ansætte flere medarbejdere i US så de kan få deres sager ordnet til tiden.

E) Give alle tilladelser så de når frem til Juni. Så kan de starte på en frisk.
Jamen de beslutninger kan du jo ikke træffe som hverken chef eller ansat i Udlændingeservice. De kan kun træffes af den ansvarlige minister for området, som p.t. er Birthe Rønn Hornbæk. Så det er stadig hende og resten af regeringen, du må rette din kritik imod.
mehrdad skrev:Desuden, så har jeg fået at vide af de telefondamer jeg taler med, at dem der tager telefonen og dem der behandler sager er forskellige medarbejdere... så bare fordi vi ringer ind for at få status, betyder det ikke, at det kommer til at tage længere tid, da dem vi får fat i, ikke er dem som behandler vores sager... Man kan forstille sig det er en eller anden form for "callcenter" hvor folk sidder og besvarer opkald...
Det er sagen uvedkommende, om det er den samme medarbejder, som behandler sager og besvarer opkald eller ej. Hvis der er mange telefonopkald til Udlændingeservice, så bliver de nødt til at ansætte flere mennesker til at sidde og passe telefonerne. Og dermed får de så ikke råd til at ansætte så mange sagsbehandlere, da deres lønbudget jo ikke bliver større, bare fordi der de er nødt til at ansætte flere til at sidde og tale i telefon med ansøgerne.

At komme bagud med sin sagsbehandling er derfor en ond cirkel, idet det i sig selv skaber en mængde ekstra arbejde at være bagud, som så er medvirkende til, at man kommer yderligere bagud.
mehrdad skrev: US er langt bagude og ikke kan følge med også er det i orden at det går ud over os der venter...
Nej jeg siger ikke, at det er i orden. Men jeg siger, at du retter din vrede det forkerte sted hen.
mehrdad skrev:Så det er dem der fejler men det er os der betaler prisen... den holder ikke.
Det er stadig ikke "dem" forstået som Udlændingeservice, der "fejler". De er som alle andre offentlige myndigheder nødt til at leve med det budget, de får tildelt, samt de regler, som de ansvarlige politikere udstikker for deres arbejde.

Og derfor kan de f.eks. ikke "bare" udstede visum til alle ansøgerne uden at undersøge og kontrollere alle de ting, som den ansvarlige minister givetvis meget udførligt og deltaljeret har pålagt dem, at de skal undersøge. Det vil være tjenesteforsømmelse, hvis de gør det, og de ansvarlige vil stå til en fyreseddel.
mehrdad skrev:Jeg er træt af US og træt af politiken mht. udlændinge. Jeg kender ikke et eneste land i hele verden der har halv så lang ventetid som US.
Igen blander du tingene sammen. Det er ikke US, der har lang ventetid på et visum, det er Danmark.
mehrdad skrev:Hvis der virkelig var problemer med at udstede visum etc. så var der også andre lande der ville opleve dem.
Helt enig. Hvis der var politisk vilje til at sikre rimelige ventetider på visum, så ville det være så let som ingenting at opnå. Men igen: Det handler om politisk vilje og ikke om, at medarbejderne i Udlændingeservice er mere uduelige eller mindre servicemindede end medarbejderne i de tilsvarende svenske, tyske eller franske institutioner.
mehrdad skrev:Selv et land som USA hvor de går meget op i sikkerhed og hvem de lukker ind, går det langt hurtigere... Hvad fanden er også meningen med at have en ambassade i de forskellige lande, når US alligevel skal træffe beslutningen?
Nej præcist, det er meningsløst. Men igen igen er det ikke udlændingeservice, der har besluttet, at det skal være sådan. Det er et politisk flertal i Folketinget, som traf den beslutning tilbage i 2002, fordi de åbenbart ikke har tillid til, at ambassaderne gør deres arbejde godt nok. Jeg er sikker på, at Udlændingeservice hellere end gerne ville være den opgave foruden.
mehrdad skrev:Find et land blandt de mere end 200 i verden der behandler folk som US gør? Alle andre kan gøre det på 1-2 måneder ( og det er endda hvis det går langsomt )
Igen: Det er ikke US, der behandler dig på denne måde, det er regeringen og det politiske flertal i Folketinget.

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 30.05.2009 12:00:16

Fundiver forstår godt hvad du siger, men du modsiger dig selv lidt...

Hvis vi ringer ind og de får travlt med at besvarer telefonerne og kan/skal hyre flere folk til denne opgave... så kan/skal de også hyre flere folk til at behandle sagerne...

Hvis de kan det ene kan de vel også det andet?

Jeg har ikke set/hørt at US har fået længere behandlingstider fordi folk har ringet ind, ej heller har jeg set/hørt at de har fået flere ansat til at svare på opkald og dette har så været skyld i at behandlingstiden på sager er blevet længere da der ikke har været nok penge til at hyre personale til at ordne vores sager...

Hvis du har noget konkret på det som en artikel eller andet vil jeg meget gerne læse hvor det står?

For jeg tror simpelthen ikke på at de har hyret flere mennesker til at besvarer telefonen som så er gået på bekostning af sagsbehandlere.

Desuden så er det ikke Danmark jeg ringer til når jeg skal have en status på min sag, det er US. Jeg må tage udgangspunkt i den kontakt jeg har.

For at vende tilbage til din egen sammenligning mht. privat virksomhed.

Køber du en Nokia telefon hos telekæden og der er noget galt med den, så henvender du til til telekæden som så må tage sagen op med Nokia. Du ringer ikke til Nokia og klager.

Køber du et TV i El-giganten er det, det samme.... Man henvender sig til den kontakt man har fået. Så her mener jeg at US har et meget større ansvar end du siger de har.

Hvis medarbejderne i US er utilfredse med sure "kunder" og opstød af den ene eller anden art, må de råbe højt!

Lige som sygeplejskerne gør det når de får for lidt i løn.

Jeg kan garantere dig om, at hvis det her handlede om at US-medarbejderne fik får lidt i løn, så havde de strejket og alt mulig andet for at få 500 kroner mere om måneden...

Jeg mener bestemt US-medarbejderne har et kæmpe ansvar... de skal op af deres stole og vise de ikke vil gå med til at man behandler mennesker sådan og forlange bedre vilkår... ellers sker der ingenting!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 12:22:32

mehrdad skrev:Fundiver forstår godt hvad du siger, men du modsiger dig selv lidt...

Hvis vi ringer ind og de får travlt med at besvarer telefonerne og kan/skal hyre flere folk til denne opgave... så kan/skal de også hyre flere folk til at behandle sagerne...

Hvis de kan det ene kan de vel også det andet?!
Nej det er jo netop det, de ikke kan, da de som en offentlig myndighed ikke selv bestemmer deres bevilling. Men de kan selvfølgelig vælge at bruge deres midler på at ansætte sagsbehandlere i stedet for telefonpassere, hvilket så måske bare betyder, at det tager 3 timer at komme igennem til dem i telefonen.

Men det vil folk nok heller ikke være særlig tilfredse med. Og desuden vil det måske også betyde, at flere af de ansøgninger, de modtager, er mangelfuldt udfyldt, hvilket så også giver anledning til yderligere arbejde. Så at underbemande telefonen kan også være med til at skabe ekstra arbejde for dem. Hvilket udmærket kan være årsagen til, at de i stedet vælger at underbemande sagsbehandlingen.
mehrdad skrev:Desuden så er det ikke Danmark jeg ringer til når jeg skal have en status på min sag, det er US. Jeg må tage udgangspunkt i den kontakt jeg har.

For at vende tilbage til din egen sammenligning mht. privat virksomhed.

Køber du en Nokia telefon hos telekæden og der er noget galt med den, så henvender du til til telekæden som så må tage sagen op med Nokia. Du ringer ikke til Nokia og klager.
Forskellen er, at Nokia og Telekæden har en fælles interesse i at have glade og tilfredse kunder.

Det gælder ikke for makkerparret Udlændingeservice og regeringen, idet regeringen på ingen måde er interesseret i, at "kunderne" hos Udlændingeservice skal være glade og tilfredse. Men derimod ser regeringen naturligvis meget gerne, at det bliver medarbejderne i Udlændingeservice, som kommer til at tage "skraldet" for den negative side af regeringens udlændingepolitik.
mehrdad skrev:Hvis medarbejderne i US er utilfredse med sure "kunder" og opstød af den ene eller anden art, må de råbe højt!

Lige som sygeplejskerne gør det når de får for lidt i løn.

Jeg kan garantere dig om, at hvis det her handlede om at US-medarbejderne fik får lidt i løn, så havde de strejket og alt mulig andet for at få 500 kroner mere om måneden...

Jeg mener bestemt US-medarbejderne har et kæmpe ansvar... de skal op af deres stole og vise de ikke vil gå med til at man behandler mennesker sådan og forlange bedre vilkår... ellers sker der ingenting!
Her er jeg faktisk delvis enig med dig, men det er nok nemmere sagt end gjort. For man skal huske, at det er folks job og dermed levebrød, vi taler om. Og en alt for højlydt kritik vil givetvis være ensbetydende med, at man sætter sin karriere på spil.

Dem, som ikke kan leve med at tage medansvar for den dårlige service, vælger derfor nok i stedet i al stilhed at finde sig et andet job, hvis de mener at have denne mulighed. Og tilbage i Udlændingeservice bliver så de ressourcesvage medarbejdere, der ikke uden videre kan finde sig et andet job.

Jeg har hørt fra såkaldt "pålidelig kilde", at en intern meningsmåling i Udlændingeservice kun viste 2-3 % tilslutning til Dansk Folkeparti. Så der er næppe tale om, at der sidder særligt mange derinde, som ligefrem nyder at chikanere ansøgerne på den ene eller anden måde.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 12:46:56

@Deva:

Mange tak for opbakningen :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 16:20:30

deva skrev:Man kan da heller ikke bare "gå ud og ansætte en masse". Der er jo et lønbudget der skal holdes, derudover er spørgsmålet også om de kan FÅ kvalificeret arbejdskraft?

Jeg ved ikke hvilke uddannelser eller kvalifikationer det kræver at arbejde derinde, men det er da nødt til at være personer der kender noget til loven.
Det er nemlig fuldstændig rigtigt. Forvaltningsloven forhindrer, at man f.eks. kan ansætte studentermedhjælpere til at assistere med den mere simple del af sagsbehandlingen på visumkontoret.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er gået ind i denne debat for at "jorde" Mehrdad. For jeg sætter faktisk pris på den energi, som han har lagt i at få bragt visumskandalen - og det mener jeg virkelig godt, man kan kalde det - højere op på mediernes dagsorden.

Og jeg mener også, at der skal være "rum" i et forum som dette til at give afløb for negative følelser. Til gengæld er der så også behov for, at andre går ind og nuancerer debatten, så det ikke kun bliver til èn lang omgang tømmen af latrinspanden ud i hovedet på de ansatte i Udlændingeservice.

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 30.05.2009 16:52:31

Deva, det var nu ikke mig der startede med at sammenligne det med den private sektor. Hvis du har læst alle mine indlæg så kan du selv se at jeg nævnte at det slet ikke kan sammenlignes.

Jeg nævnte det med det private for at vise at det nemlig ikke kan sammenlignes. Jeg forstår også godt både dine og fundivers forklaringer.

Og jeg ved også godt man ikke bare kan gå ud og ansætte folk. Men det med de arbejder i 2 systemer og det tager længe osv, det forstår jeg skam godt. Dog fik jeg at vide første gang jeg ringede til US, det var vel engang i feb. at der kun var "11" sager tilbage fra det gamle system.

Og for at være helt ærlig, så kunne jeg ikke være mere ligeglad med gammelt eller nyt system. Jeg mener ikke det skal gå udover os som borgere.

Ja, du har ret i at mange ikke ved meget om hvordan det står til. Jeg har kontakt med en del medier og har spurgt herinde om folk vil stille op, men det vil de jo ikke, ikke EN har skrevet til mig, hverken her inde eller på mail. Jeg brokker mig ikke for at brokke mig, jeg forsøger at gøre noget ved det! - Men jeg får ingen opbakning fra folk der er udsat for det samme som mig.

Hvis det var sådan at man skulle vente op mod 28 uger på at få visum i mange lande, var det intet problem for mig. Men når stortset alle andre vi normalt sammenligner os med kan gøre det på under 4 uger, så kan Danmark sgu også!

Jeg ved f.eks. at Sverige har meget travlt nu her hvor det er sommer tid og er begyndt at indføre kø systerme på deres ambassader så folk smurt kommer igennem.

Der er ingen undskyldning og jeg understreger absolut INGEN der retfærdiggøre at et visum skal tage så lang tid!

Og jeg ved da godt at før eller siden får vi vores elskede herop og hvad så?!?

Hvornår har vi i Danmark været tilfredse med "det sker nok en dag".
Vi har stærke og høje standarder her i landet, standarder jeg selv er vokset op med og derfor stiller jeg høje krav!

At du nævner der er andre steder i den offentlige sektor der også er bagud, kan jeg ikke rigtig bruge til noget, da dette slet ikke handler om det. Det kan være der findes et andet forum hvor man kan skrive om de ting.

Jeg er sur, ked af det, og såret over det her og det er rart at kunne dele det med andre der også forstår mig og kan sætte sig ind i mit sted.

Du kan mene om US hvad du vil og det skal du have lov til, men jeg mener de har et større ansvar end i pålægger dem.

Nu får jeg besøg af 2 onkler, en fra Iran, en fra USA, samt min kones søster og hendes mand til d. 21 juni, alle var på vej for at holde ferie med mine forældre, min kone og jeg og nu kommer hun sikkert ikke engang til den tid.

Synes du virkelig det var for meget at forvente af mig at hun kunne være her d. 21 juni da vi søgte tilbage i starten af januar?

Skal vi prøve at tælle sammen? Jan til feb = 1 måned. Feb til marts = 1 måned, marts til april = 1 måned. april til maj = 1 måned. Maj til juni = 1 måned

5 Måneder. 5x4 = 20 uger, altså 8 uger mere end de 12 uger det tager og der er stadigvæk ikke nogen der har kigget på vores sag.

Jeg havde endda en "buffer" på 8 uger, hvis nu det skulle blive forsinket og alligevel har vi ikke fået svar endnu! De er næsten oppe på x2 af de 12 uger! 1 måned til også har vi rundet "the double".

Så undskyld mig at jeg kommer ud med mit "pis", men det er fandeme ikke ubegrundet! Jeg har altså også et liv ved siden af US og visum!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 18:00:21

@Medrdad

Jeg må give dig ret i meget af det, du skriver i dit sidste indlæg. Der er en generel tendens i Danmark til at mene, at vi er så gode til alting, at vi ikke kan lære noget af andre. Og hvis der rent undtagelsesvist er enkelte ting, som ikke fungerer så godt i Danmark, jamen så skal vi huske, at alt muligt andet jo til gengæld er godt og i hvert fald langt bedre end andre steder.

Men ærlig talt er det da lidt af en myte. Jo jo vi er da stadig foran lande som Iran eller Somalia på langt de fleste punkter. Men vi er bestemt ikke foran de lande, vi normalt ville ønske at sammenligne os med som f.eks. Sverige, Norge, Tyskland og så videre.

Danmark er i høj grad faldet i søvn i en tilstand af ubegrundet selvtilfredshed - det vil jeg give dig fuldstændig ret i.

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

hejsa

Indlæg af jerry » 30.05.2009 18:44:05

Hejsa.
Merhdad: Jeg forstaar saa udemærket dine frustrationer, har selv været hele möllen igennem og ventede ogsaa 5 mdr paa at faa visum til min mand(havde sögt for 21 dage) og dette var for 3 aar siden. Man bliver saa frustreret og skuffet og tja der findes slet slet ikk ord for hvordan man föler.
Henvendte mig altid höfligt naar jeg ringede til us for at höre hvordan det stod til med vores sag, men oplevede desværre at det ikk altid gik den anden vej rundt(selvfölgelig var der ogsaa venlige og imödekommende medarbejdere), men i störstedelen af tilfældende var det desværre ikk dem jeg fik fat i.

Jeg fik gang paa gang misvisende ting af vide.
Fik af vide at den fax jeg havde sendt til dem laa oppe paa 2.sal og der hverken kunne eller ville hun gaa op, dette gjorde at jeg sad og ikk anede om de havde modtaget det paagældende papir eller ej.
Jeg fik af vide, at det ikk fremgik tydeligt nok af billederne ,at vi havde et forhold, fik af vide at de havde modtaget papirne og 3 uger efter havde de pludselig ikk modtaget dem :shock: .

Ved de har travlt derinde, ved de ikk selv styrer nomeringen derinde, ved at de ikk styrer hvor mange ansögninger der vælter ind hos dem............
MEN derfor kan de stadig godt svare folk ordentligt og hvis de er i tvivl saa være ærlige og sige at de vil undersöge det og vende tilbage med et svar. İ og med at de til tider slynger et tilfældigt svar ud i luften, saa gör det ogsaa at folk ringer igen og igen og igen og igen, netop for at hitte ud af om de svar de nu har faaet er korrekte eller ej.

Ved ikk hvem det er der har bestemt at nu skulle de bruge et nyt it-system derinde, men det er da ikk det smarteste at göre naar man ved at man er mere end bagud med de ansögninger der ligger derinde og venter.
Hvorfor saa ikk faa ryddet ud i ansögningerne, saa man bare er nogenlunde med og saa derefter indföre det nye system????

Deva: Haaber det gaar nemmere for jer end det har gjort for MANGE andre, maaske din fornuftige tankegang kommer sig af, at du ikk har haft det store med us af göre endnu :wink: (bare ud fra hvad du skrev).
Men desværre forsvinder al fornuft naar man sidder gang paa gang og ikk aner om man er solgt eller köbt, faar en lettere mobset og ikk imödekommende medarbejder i röret som mener du er den störste belastning for samfundet, fordi du har forelsket dig i en udlænding og oven i köbet gerne vil tilbringe tid med ham i dit eget hjemland ha ha.
Ej det er ikk ment som en fornærmelse af dig paa nogen maade, men tro mig jeg havde ogsaa en meget positiv og afbalanceret indstilling til us......inden det hele kom igang.

Tilbage til Merhdad: Sidste sommer var der som du sikkert ved megen debat om us's raadgivning eller mangel paa samme om de famöse eu-regler i medierne.
Störstedelen af os fra æug bestyrelsen paa den svenske og danske side stillede op til det ene interview efter det andet, tv2 körte i pendulfart over sundet og det samme gjorde DR1 og berlingske tidende ringede til os konstant.

Desværre var vi de samme, som gang paa gang paa gang stillede op til interviews til tv, aviser, radioindslag mm. Selv de svenske medier var paa banen og kontaktede os.

Som nævnt var det primært den manglende raadgivning af eu-reglerne der havde priortet, men samtidig handlede det ogsaa bare generelt om misvisende svar fra us's side, deriblandt visum.

Mange var helt oppe og köre og eftersom æug blev nævnt konstant i indslagende saa fik hjemmesiden her et rekord stort antal nye medlemmer, som alle ville guides i og have mere viden om eu-reglerne.
Dette gjorde at ventetider paa visum og generel behandling af visum rög en del i baggrunden her paa forum. Derudover gik det helt over gevind med hensyn til raadgivningstelefonen, der var simpelthen ikk folk nok til at sidde og svare paa opkald eller mails for den sags skyld.

Nu er ventetiderne saa igen paa dagsordnen fordi eu-reglerne er skaaret ud i pap her paa forum takket være Fundiver og Skaanebo :wink: og en del har fundet ud af det kan betale sig at blive boende i det svenske, hvor man absolut ikk kan klage over behandlingstider mm.

Men det jeg vil sige til dig er, regn ikk med den store opbakning, for folk er utilfredse og synes det er rart at faa deres meninger og frustrationer luftet her paa forum, hvilket ogsaa er helt helt ok, men naar alt kommer til alt saa er det de færreste der staar frem naar det virkelig gælder(nogen er simpelthen bange for at det vil komplicere deres sag).

Da bestyrelsen paa den svenske og for den sags skyld ogsaa den danske side valgte at staa frem var vi alle et sted i tilværelssen af denne jungel hvor de danske myndigheder ikk ville kunne skade vores sag ved at vi stod frem offentligt, vi havde opnaaet det med vores ægtefæller som var vores maal, at faa opholdstilladelse til dem i det ene eller andet land og vi vidste at det vi kom paa banen med var korrekt og ikk noget vi kunne blive bonnet for senere hen.

MEN DET VAR RETFÆRDİGHEDEN vi kæmpede for, retfærdigheden for at de regler der nu var, kunne faa lov at blive og ikk mindst at folk kunne benytte sig af dem uden at faa af vide at saadan kunne man ikk bare göre fra de höjere magters side af.

Desværre maa du forberede dig paa en laaaaaaaaaaaaaaang og sej kamp, du vil til tider föle at du bliver latterliggjort og ikk bliver taget seriöst, ikk af journalister og diverse medier, men af regeringen og diverse ministre.

For at slutte dette lange indlæg af, vil jeg bare sige, at det er den danske befolkning du kan være sur paa og skuffet over for DE har valgt den regering der sidder paa magten idag og det er den regering som er saa bange for at udlændingene skal overtage hele vores lille Dannevang og at islam skal styre det hele og at vi saa derefter vil rekruttere terrorister til diverse terror organisationer :wink:

Men jeg forstaar saa inderligt godt dine frustrationer og kunne de bare ved us sige at de sagtens kunne forstaa én, saa ville man maaske ogsaa være overbærende med dem paa længere sigt.

Glem ikk at det var MEGET nemt for dem at udstede falske visum og opholdstilladelser til en heeeeel del kinesere for mange aar siden :wink: .
Men heldigvis fik det konsekvenser og der er kommet andre boller paa suppen efterfölgende.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 30.05.2009 20:27:50


jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

hej

Indlæg af jerry » 30.05.2009 20:42:20

Ha ha ha ha ha ha det er da humor paa höjt plan. Tak at du bragte et smil frem paa læberne hos mig Fundiver ha ha ha ha ha ha ha ha :lol: .

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 30.05.2009 20:45:41

Hahahaha. Den var god :D

Så fik jeg da også grinet lidt, tak for det fundiver!

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 31.05.2009 09:28:02

Jeg forstår godt Merhdad frustrationer da jeg heller ikke selv er begejstret for Udlændingeservicen, der ikke byder på meget service og de ventetider Mehrdad beskriver er hetl hen i vejret!

Vi må dog holde fast i at det er ventetider på visum og på nogle familiesammenføringer og ikke andre typer af opholdstilladelser i US, der går hurtigere.

Jeg har sagt det før at I skal gå til pressen med det. Politikerne driver megen af deres politik efterhånden på baggrund af meningsmålinger og det der står i pressen. Gentager i den samme historie ligesom sidste sommer (der kommer jo nok ikke færre ansøgningerne til sommerferien i år) skal der nok være nogle politikerne, der kan finde de ekstra penge til at speede op processen.

Og det er faktisk ikke helt rigtigt, at der ikke kan ansættes nogle nye friske hænder imorgen. Der findes vikarbureauer, der specialiserer sig i offentlig administration, IT og socialrådgivning og den slags. Lidt ligesom dem der er blevet ansat til at modtage ansøgninger om den der pulje til forbedringer af ejendomme...De kunne i princippet starte i morgen og afvikle puklen hurtigere. Det hele tyder på dårlig ledelse i virkeligheden kan man sige at man ikke har forudset sådan et problem i overgangen fra det ene system til det andet...

Udover vores savn af ægtefæller så skader det også vores ry i udlandet hvis turister ikke kan besøge os. Hvor mange turister undersøger et visum 6-8 måneder før? Næppe...

En helt anden ting er ambassaderne. Min fornemmelse er at det også er der systemet kokser .... Der oplever vi som regel lang ventetid på dem i Afrika og Asien og meget stor forskel på den service man får alt efter hvor "vigtig" ambassaden er for DK. Der er således nogle "hovedambassader" rundt om i verden, der har et tættere daglig kontakt til DK. Det er i sig selv kritisabelt at folk bliver forskelsbehandlet. Desuden kræver der f.eks. langt mere dokumentation (læs papirarbejde) og interviewtid af en ansøger i Indien eller Ghana end en fra Ægypten f.eks., men derfor kunne man godt prøve at "harmoniserer" tingene lidt bedre...

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 31.05.2009 09:31:46

Ved ikke om I har set denne her:

viewtopic.php?t=3296

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 31.05.2009 11:18:58

US ansætter (formodentlig stadig) overvejende jurister i sagsbehandlerstillinger. Disse rekrutteres ikke efter interesse for udlændingeret, men efter karaktergennemsnit + interesse for ansættelse i det offentlige: US blev tidligere og bliver formodentlig stadig, brugt som 'rugekasse' for ansøgere til stillinger indenfor Justitsministeriet, dvs. nyuddannede jurister, hvis ønskestilling er politifuldmægtig (= offentlige anklager) eller dommerfuldmægtig, men som der ikke lige er en ledig stilling til. For at de ikke skal 'forsvinde' til privat ansættelse puttes de ind i stillinger under andre ministerier. Resultatet er at man får et stort antal højt kvalificerede medarbejdere, som bare ikke er specifikt kvalificerede lige til opgaven i US, og som forsvinder snarest muligt, og oftest inden rutine er opnået (daglige verbale overfald fra dybt frustrerede ansøgere hjælper heller ikke på viljen til at blive :( ).
Konkret ved jeg, at en rutineret, særdeles velkvalificeret mellemleder med interesse for området (og af den grund populær hos medarbejderne), blev forbigået ved forfremmelsesrunde, fordi en fra et helt andet sagsområde uden den mindste interesse for US, stod en anelse foran i anciennitet. Dette blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for mellemlederen, så vedkommende valgte andre græsgange. Med en sådan personalepolitik sikrer man sig jo 'gennemtræk', frustrerede medarbejdere (som er på laveste løntrin), træg sagsbehandling mm. :twisted:
PS fundiver: de tre måneders 'sagsbehandlingstid', som kommunerne lover på deres hjemmeside tolkes således (og dette er den officielle fortolkning): en ansøger, som tror han/hun søger om førtidspension antages at søge om støtte generelt, man KAN nemlig i flg.lovgivningen begrebsmæssigt ikke søge om førtidspension. Det er således kommunen, der suverænt, efter alle sagsbehandlingsskridt (oplysning af sagen, arbejdsprøvninger mm), beslutter at NU er sagen blevet til en pensionssag. Derefter forelægges sagen pensionsnævnet, og fra DA AF må der højst gå tre måneder, før afgørelsen foreligger! At lægge en oplysning ud på kommunens hjemmeside, hvoraf det fremgår at sagsbehandlingstiden er tre måneder er således korrekt, men det er ikke detstomindre vildledende, da jurister, som kan læse og forstå alle de kringlede sagsbehandlingsregler trods alt hører til mindretallet af førtidspensions- nåh nej, 'hjælp'-ansøgere. :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar