SU - afslag - hjælp til klage muligheder?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

SU - afslag - hjælp til klage muligheder?

Indlæg af solveig » 28.05.2009 15:45:32

Min mand har lige fået et afslag på SU. Han er kommet ind via EU-regler og jeg (er dansker) har haft fuldtidsarbejde lige siden vi flyttede til DK sidste august. Som der allerede har været skrevet i forskellige tråde herinde burde han derfor være berettiget til SU, men desværre har vi altså fået afslag.

Jeg vi derfor høre om nogle har nogle gode ideer, enten til det klagebrev jeg vil sende til SU-styrelsen eller noget andet....

Citat fra brevet

"Begrundelsen for afslaget er, at du ikke er dansk statsborger og ikke opfylder nogen af betingelserne for at kunne få SU på lige fod med danske statsborger".

Herefter opremses alle disse muligheder, hvor jeg mener at han komme ind under følgende

" (Punkter under Eu-rettens regler) Du er ægtefælle til en EU- eller EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-rettens regler. Det er en betingelse, at du bor eller har boet hos en EU- eller EØS-statsborger i en periode, hvor denne er eller har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark. Danske statsborgere betragtes som udgangspunkt ikke som vandrende arbejdstagere i Danmark."

Det springende punkt er den sidste sætning. MEn når jeg nu blev betragtet som EU-statsborger da vi kom ind i landet via EU-reglerne, så må jeg vel også blive betragtet som det nu. Er det ikke her hele historien (med stor medie bevogning) om vildledelse i udlændigeservice har sin rod, da de ikke har gjort det klart at danskere under vise omstændigheder kan blive betragtet som EU-borgere.

Håber at nogen kan hjælpe os, da min mand altså er startet på en næsten to årig uddannelsesforløb, og det selvfølgelig er utrolig vigtig vores vores økonomi at han kan få SU.

Solveig ( og Senio)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.05.2009 16:34:39

Jeg vil også mene, din mand skulle være berettiget til SU. Har I sørget for at vedlægge dokumentation for, at han er i Danmark på baggrund af EU-retten, og at du som EU-borger er arbejdstager i Danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 28.05.2009 16:47:58

Kære Solveig

Jeg vil meget gerne hjælpe jer med den sag. Jeg har skrevet en privat besked til dig.

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 28.05.2009 23:17:33

Hej
Lad Fundiver kigge sagen grundigt igennem for jer, men så vidt vides er det din status og ægteskabet på tidspunktet da I var opholdte jer i det andet EU-land der er det afgørende for om din mand kan få SU. Du skal have været arbejdstager eller selvstændig.

solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

Indlæg af solveig » 29.05.2009 08:40:58

Tak for alle svar. Jo, nu vil jeg skrive et klagebrev, med hjælp fra fundiver. Så for vi se om jeg for medhold.

Jo, jeg har også haft fuldtidsjob al den tid vi opholdte os i Stockholm, og vi var gift allerede da.

Til skånebo: Da det var selve uddannelsesstedet der indsendte ansøgningen til SU-styrelsen kan jeg ikke være sikker på at alle de papirer jeg vedlagde kom med. Men det skulle da være underligt hvis de havde fejlet der. Jeg har selv vedlagt alle nødvendige papirer (men undtagelse af bevis på arbejde i Sverige), her i bland altså dokumentation på mit fuldtidsarbejde i Danmark. Men jeg tror også at hvis det var det som SU-styrelse mener manglede, så havde de vel bare spurgt om mere dokumentation i stedet for at give afslag.

Fundiver: Jeg sender brevet senere i dag.

MVH, Solveig

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 29.05.2009 13:17:48

Jeg vil bare sige at det ikke er så helt ualmindeligt at der lige smutter en side, netop den med de afgørende oplysninger, når en sag behandles ... :roll: held og lykke
mh
Rådgiver for ÆUG

solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

Re: SU - afslag - hjælp til klage muligheder?

Indlæg af solveig » 17.07.2009 21:11:34

Ja, så fik min mand heldigvis SU bevilliget. Som jeg læser brevet er eneste krav at man skal være arbejdtager i DK og altså ikke behøver at have været det i det andet EU-land.

Til mh: Helt enig - har desværre i mine 10 år som udlandsdansker sjældent oplevet at myndigheder har svaret rigtig i første forsøg. :shock:

Solveig

Besvar