Sverigesløsningen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 27.05.2009 22:55:33

Nu har starthjælp intet med statsborgerskab at gøre - men derimod med hvor længe du har været bosat eller arbejdet i Danmark. Jeg mener det er noget med 7 års arbejde/bopæl i Danmark, der kræves, for at man kan undgå starthjælp.

Men en dansker der vender hjem til Danmark efter mange års arbejde i udlandet er altså ikke berettiget til kontanthjælp, men kun til starthjælp. Og vil først være berettiget til kontanthjælp, når han/hun har boet i Danmark efter 7 år. På samme måde med en nordmand, en svensker, en islænding, en finne, eller en EU-borger i Danmark. Du skal have boet i Danmark i de seneste 7 år for at få kontanthjælp - ellers hedder hjælpen starthjælp, og det er jo en ringe hjælp.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.05.2009 23:06:51

Ja det er jo en kreativ måde at få det til at se ud som om, man ikke diskriminerer, selvom det naturligvis er lige præcis det, man gør.

Men spørgsmålet er så, om det også vil holde i "byretten" eller måske rettere sagt EF-domstolen, hvis nogen ellers magter at lægge sag an? Og det tror jeg faktisk ikke det vil.

For det strider jo i meget høj grad imod hele princippet om fri bevægelighed, at alle pligterne - herunder ikke mindst skattebetalingen - indfinder sig fra dag 1., man bosætter sig i et nyt land. Men rettighederne de følger først med, når man har været i landet i 117 år og en sommer.

Hele denne form for nationalistisk og bevægelseshæmmende tankegang kommer givetvis til at blive pillet fra hinanden stump for stump, hvis EU fortsætter med at eksistere.

Skulle nogen være i tvivl om det, så kan de bare studere den amerikanske forbundsstats historie. Her er det også sikringen af rettigheder for de amerikanere, der flytter fra den ene stat til den anden, der har medført en mængde højesteretskendelser, som har indrømmet borgerne diverse rettigheder.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.05.2009 23:34:08

Som en tilføjelse til ovenstående kan man også tage sådan noget som den danske efterlønsordning. Den finansieres for 70% vedkommende via skattebetaling. Hvorfor alle de driftige borgere fra andre EU-lande, som tilbringer en del af deres arbejdsliv i Danmark, også bidrager til at finansiere den.

Men for at nyde godt af ordningen skal man have arbejdet i Danmark stort set hele sit voksne liv, hvilket i praksis vil sige, at man skal være hjemmefødning.

Den ordning bliver helt sikkert også underkendt af EF-domstolen før eller siden, med mindre EU decideret går i opløsning. Det er alene et spørgsmål om tid, og det ved de danske politikere også udmærket godt.

Men de har bare aldrig for alvor turde fortælle vælgerne, hvor ambitiøst hele EU-projektet i virkeligheden er, og hvor vidtgående en harmonisering af de enkelte landes lovgivning, det derfor også kræver.

Besvar