Har ikke arbejdet nok..?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
iras
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12.06.2007 23:10:25
Geografisk sted: Sweden

Har ikke arbejdet nok..?

Indlæg af iras » 25.05.2009 21:46:26

Hej alle!
Det er første gang efter mange år jeg skiver her i forumet. Jeg har boet i Sverige i næsten 6 år, er rigtig glad for at bo her.
Min mand har nu boet ger i 5 år, vi søgte så om PUK for 2 mdr. siden, men har ikke fået svar endnu.. Min mand ringede og spurgte sin sagsbehandler og hun sagde, at jeg ikke havde tjent nok i 2007, men det var fordi jeg var i orlov, pga. min søn. Hun var lidt negativ til at starte med men min mand forklarede hvordan og hvorledes, så hun ville give svar hurtigts muligt.
Jeg synes det er uretfærdtlig, min mand har gået i skole, fået diplom, og han arbejder ikke i en pizzarier, eller arbejdet sort, :x men hos en svensker, kan næsten flyende svensk, han har gjort så meget for at falde ind i det svenske samfund. Jeg har kun været hjemme for at passe min søn, og efter orlov begyndte jeg igen at arbejde. Jeg fik dagpenge.

Jeg vil bare spørge om der nogen der gang ud fra det jag har skrevet sige om vi kan får afslag pga. jeg havde lav indkomst i et år, selvom min mand arbejdede og hans løn var rimlig god.
Håber der nogle der kan sige noget så jeg kan sover godt indtil hun giver svar..
Tak for hjælpen
Hilsen Iras

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 26.05.2009 05:42:34

Jeg synes mest, det lyder, som om I er løbet ind i en vrangvillig sagsbehandler.

Den juridiske side af sagen er desværre en lille smule kringlet. For det er rigtigt, at de betingelser, som der er for at få et opholdskort i det hele taget, i princippet skal være opfyldt under hele opholdet. Og de betingelser omfatter bl.a. forsørgelseskravet.

Men det undersøges ikke løbende, om betingelserne er opfyldt. Og derfor kan man i princippet godt risikere, at myndighederne, når man søger om PUK - eller permanent registreringsbevis for EU-borgere - finder ud af, at man ikke har haft 5 års lovligt ophold i landet, d.v.s. ophold hvor betingelserne var opfyldt.

hele ideen med forsørgelseskravet er imidlertid at undgå, at parret bliver en urimelig belastning for det sociale system. Og det kan man næppe påstå, at I har været, bare fordi du har født et barn. Og myndighederne er også forpligtede til at tage hensyn til bl.a. kvinders rettigheder. Så man kan næppe påstå, at sagsbehandlerens reaktion overfor jer er i særlig god overensstemmelse med den ånd, som reglerne er skrevet i.

Og lad os nu se, om ikke din mand får sit PUK alligevel. Men hvis han ikke gør, men kun kan få et nyt midlertidigt opholdskort, jamen så synes jeg da bestemt, at han skal overveje meget kraftigt at søge om svensk statsbborgerskab i stedet.

For ved tildeling af svensk statsborgerskab kigges der kun få hans forhold og slet ikke på dine forhold. Og hvis han er velintegreret, så kan han uden videre søge om svensk statsborgerskab, når han har boet i Sverige i 5 år.

Hvilket jo så også bare gør det ekstra absurd, hvis de svenske myndigheder stiller sig på bagbenene i forhold til at udstedet et PUK til ham. For med et svensk statsborgerskab får han jo endnu flere rettigheder end med et PUK.

I jeres sted ville jeg ikke tøve med at slynge den oplysning lige i synet på jeres sagsbehandler, hvis der bliver mere vrøvl med at få et PUK. I kan jo nærmest "true" hende med, at hvis hun ikke udsteder et PUK til din mand, så søger han naturligvis bare om svensk statsborgerskab i stedet :D

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 26.05.2009 07:01:11

Problemet er så bare, at man kun kan søge om svensk statsborgerskab, hvis man har permanent opholdstilladelse/permanent opholdskort.

Opholdstilladelse skal altså først være i orden, før man kan søge om statsborgerskab.

iras
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12.06.2007 23:10:25
Geografisk sted: Sweden

så skete der noget

Indlæg af iras » 26.05.2009 20:50:35

:lol: Hej!
Tusind tak for jeres svar.

Min mand ringede i dag til vores sagsbehandler, og bad hende om at give et klart svar med det samme, men hun tøvede igen, og sagde at han skulle ringe igen i morgen. Min mand blev sur, fordi det har hun sagt de seneste uge, nu skulle vi har et svar! Han fik så at vide at han skulle ringe lidt senere på dagen og han ville så få et svar. Det gjorde han så og hun sagde at min mand havde fået PUK!!!! Vi er så glade, og lettede... Nu kan vi sove trygt om natten.
Jeg synes da stadig de har været strenge, og pint os i flere uge. Det kan ikke være rigtigt det kan tage så lang tid.
Når men nu kan vi komme videre med livet, og søge om svensk statsborgerskab.
Vi har ikke planer om at flytte tilbage til Danmark som mange andre brænder for. Min mand og vores søn er faldet rigtig godt til i Sverige, vi er rigtig glad for at bo her!! Tak Sverige for alt, tak ÆUG for jeres støtte og jeres gode råd, tak til jer herinde som svare på mange mange spørgsmål.... TAK!!!! puhha hvor er jeg lettet, kender i det...?? :)
Hilsen Iras

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 26.05.2009 21:02:56

Et stort tillykke med det, og beklager mit vildledende svar til dig i morges. Men så er det jo godt, at der er andre, der kan korrigere en, når man af ren og skær uvidenhed kommer til at skrive noget forkert. :D

iras
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12.06.2007 23:10:25
Geografisk sted: Sweden

Indlæg af iras » 27.05.2009 20:44:25

Det er helt iorden. Jeg læste den først da vi havde fået den gode nyhed.
Hilsen Iras

kirsten
Indlæg: 23
Tilmeldt: 31.12.2007 19:52:02

Indlæg af kirsten » 28.05.2009 17:21:20

Hej.

Sig mig engang! Skal jeg forstå det sådan, at man skal indleverer fem årsopgørelser når man ansøger om PUK ???

Hvad kræver Migrationsverket egentligt når der ansøges om PUK ?

Mange hilsner
Kirsten

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.05.2009 17:43:43

Ja, man skal jo dokumentere, hvad man har levet af. Det samme gælder, hvis man søger om statsborgerskab

kirsten
Indlæg: 23
Tilmeldt: 31.12.2007 19:52:02

Indlæg af kirsten » 28.05.2009 18:14:14

Tak for det hurtige svar.

Men når der søges statsborgerskab kræves der kun dokumentation for tre års indtægt......med mindre det er ændret for nyligt!

Mange hilsner

Kirsten

Anabantids
Indlæg: 31
Tilmeldt: 11.06.2007 17:25:16

Indlæg af Anabantids » 28.05.2009 21:37:46

Nu går jeg hen og bliver helt nervøs... Vi skal til næste år søge om PUT, men jeg har i de sidste par år ikke haft anden indtægt end min SU. Det har været min mand, der har haft arbejde og dermed været den primære forsørger.

Kan dette nu vise sig at være et problem?

Det skal måske tilføjes, at da vi tilbage i 2006 fik tildelt den 5 årige opholdstilladelse, var det på baggrund af en opsparing, som vi nu har brugt på at købe sommerhus.

Mvh Kristine

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 29.05.2009 08:57:29

Forsørgerbyrden hviler på EU-borgerens skuldre, så det er dig, der skal dokumentere, at du kan forsørge din ægtefælle. Sådan er reglerne. Når det er sagt, så er det jo ikke sikkert, at svenske myndigheder er så strikse endda. Og slet ikke, hvis din mand er godt integreret og har et job.

Hvor stor en formue havde du, da I søgte efter EU-reglerne i Sverige?

Anabantids
Indlæg: 31
Tilmeldt: 11.06.2007 17:25:16

Indlæg af Anabantids » 29.05.2009 20:13:31

250.000 DKK, som vi jo nu har postet i et sommerhus her i Sverige..

Men da vi i sin tid fik tildelt opholdstilladelse, var vi meget åbne over for sagsbehandleren om, at jeg skulle studere og min mand arbejde...

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 29.05.2009 20:45:37

Okay, men sommerhuset har jo også en værdi, der kan omsættes til rede penge, så jeg ville ikke være så bekymret. Det er jo ikke sådan, at pengene er soldet op, og I ikke har noget at leve af. Det fremgår vel også af dine svenske skattepapirer, at du har ejendom i Sverige, og værdien af sommerhuset.

Anabantids
Indlæg: 31
Tilmeldt: 11.06.2007 17:25:16

Indlæg af Anabantids » 30.05.2009 14:18:46

Tak for det Skånebo! Så vil jeg lade være med at stresse mere over det..

Besvar