De svenske nationale regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

De svenske nationale regler

Indlæg af Kirill » 21.05.2009 21:59:52

Hejsa

Jeg har tidligere skrevet på forumet og fået værdifulde svar, så nu prøver jeg igen. Det går ikke altid som præsten prædiker, og min kæreste fra Algeriet ser ikke ud til at kunne beholde det job han har fået, og derfor kommer han formentligt heller ikke til Frankrig på forretningsvisum, så nu er vi gået i gang med at overveje andre muligheder.

Vi er kærester, og ønsker at indgå regisreret partnerskab, hvilket jo kræver at han kommer inden for EU, således vi kan indgå et partnerskab.

Hvis jeg udlejer mit hus i Danmark for f.eks. 1 år, flytter til sverige, beholder mit arbejde i Danmark og pendler frem og tilbage.

Er det så korrekt at jeg kan søge familiesammenføring efter de svenske nationale regler selv om vi ikke har indgået partnerskab, men udelukkende på baggrund af at vi er kærester?
Såvidt jeg læser i vejledningen behøver man ikke være gift når det drejer sig om de nationale regler.
Vi har ikke tidligere været sammenboende, vil det være et problem?

jeg er klar over at det tager op til 6 måneder at få svar, og at han skal opholde sig i sit hjemland i mens.

Hvis vi efter 6 måneder får familiesammenføring og han flytter til sverige, og efter yderlig nogle måneder vælger vi at flytte tilbage til Danmark da udlejnings kontrakten på mit hus udløber.
Vil vi så kunne gøre det efter de danske regler for familiesammenføring?
Vi opfylder kravene til familiesammenføring, vores problem er ganske enkelt at komme til et land begge to hvor vi kan få lov til at indgå registeret partnerskab, og sandsynligheden for turistvisum til Danmark er jo ikke ret stor.

Vil det være nemmere at bruge slesvigmodellen?
Jeg bor i Sønderjylland og har arbejde der. og jeg kan se at man til tyskland kan søge visum med henblik på ægteskab, er disse regler også gældende for regisrerede partnerskab?

På forhånd mange tak for jeres altid uddybende svar.
Hilsen
Kirill

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.05.2009 22:11:46

Hej Kirill.

Ja, både Sverige og Tyskland er en mulighed. I Tyskland kan I så kun gøre brug af nationale tyske regler, fordi I endnu ikke har indgået et registreret partnerskab. Dvs., din kæreste skal søge om et særligt visum for at kunne indgå registreret partnerskab i Tyskland, bestå sprogprøve i tysk, osv.

I Sverige er det noget lettere, fordi der her slet ikke kræves, at I skal giftes (Sverige har afskaffet det registrerede partnerskab, så her er ægteskab et ægteskab uanset parternes køn). Det er altså fuldt ud tilstrækkeligt, at I blot ønsker at bo sammen som kærester i Sverige. Og du kan fint pendle til arbejde i Danmark og samtidig bo i Sverige.

Hvis I så efter en tid i Sverige ønsker at flytte videre til Danmark, så skal I enten have boet sammen forinden i mindst 18 måneder eller se at blive gift, så I kan søge efter enten EU-regler eller nationale danske regler.

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlæg af Kirill » 21.05.2009 22:40:35

Hej skaanebo

endnu en gang tak for dit svar, altid hurtigt og godt.

Lige et par uddybende spørgsmål:
1) er jeg nødt til at udleje mit hus i danmark, eller kan jeg bare lade det stå tomt, og bruge det som feriebolig når jeg er i Danmark?

2) Hvor nemt er det at få visum til sverige med henblik på at bo sammen med sin kæreste? Min kæreste er jo fra Algeriet, og for at sige det pænt, så er det normalt meget svært at få visum til personer fra Algeriet. Hvordan vurderes ansøgningen? vurderes den udelukkende ud fra hvor godt vi kender hinanden og så videre, eller har hans hjemland også en vigtig rolle, således at det måske er sværere fordi han er fra Algeriet?

3) Vores plan er at blive gift så snart som muligt. Så hvis han kommer til sverige på baggrund af en familiesammenføring ud fra et ønske om at bo sammen, så gifter vi os så snart det er muligt.
I den forbindelse opfylder vi umiddelbart alle øvrige krav til dansk familiesammenføring.
Hvis han kommer til sverige på baggrund af familiesammenføring, giver det så ret til at vi flytter til danmark, og når vi er i Danmark, så søger familie sammenføring efter de danske regler, eller skal vi søge mens vi bor i sverige og forblive i sverige under behandlingen af vores ansøgning og FS i Danmark?

Hilsen
Kirill

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 22.05.2009 06:04:07

1 - Hvis I ønsker at gøre brug af EU-reglerne efterfølgende i Danmark, så er det klogeste at fremleje dit hus i Danmark, så Udlændingeservice ikke kan mistænke proformaadresse i Sverige. Men der er ikke noget formelt krav om det. Du kan fx bare lade huset sætte til salg, så det står tomt i en periode, og når det så ikke lykkes at sælge det, ja, så bliver I simpelthen nødt til at flytte tilbage til huset. Men du skal så sørge for at have ekstra god orden i din dokumentation til Udlændingeservice for at undgå mistanke om proformaflytning.

2 - Din kæreste skal ikke søge om visum men om en egentlig opholdstilladelse i Sverige ved brug af Sveriges natioanle regler. Og her ses udelukkende på seriøsiteten af jeres forhold - hvor længe I har kendt hinanden, hvor ofte I har besøgt hinanden, osv. Det tager som sagt op til 6 måneders sagsbehandling. Hvilken nationalitet, din kæreste har, spiller ingen rolle.

3 - Hvis I efter hans ankomst til Sverige indgår ægteskab i Sverige, så kan I uden videre gøre brug af både nationale danske regler og EU-regler til at bosætte jer i Danmark. Og I kan frit vælge imellem at blive boende i Sverige, inden I flytter videre til Danmark, mens sagen behandles, eller om I ønsker at bosætte jer i Danmark med det samme - din ægtefælle får så processuelt ophold, hvis I søger efter nationale danske regler, men fulde rettigheder fra dag 1 i Danmark, så snart ansøgningen er indgivet, som fx ret til at arbejde, hvis I gør brug af EU-reglerne i Danmark.

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlæg af Kirill » 22.05.2009 08:38:17

Hej
Endnu en gang tak for svare, det fik afklaret de sidst spørgsmål jeg havde i denne omgang, jeg tror vi vil gå i gang med den model inden så længe.

tak for hjælpen
Hilsen
Kirill

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 22.05.2009 15:00:31

Med mindre det er vigtigt for jer at få lov til at tilbringe tid sammen i Sverige, inden I beslutter jer til at blive gift, så var det jo også en mulighed, at I giftede jer i Algeriet.

Så kan I enten bare søge om FS efter de danske regler. Eller I kan søge efter EU-reglerne, hvis du flytter til Sverige, og dermed korte ventetiden ned fra 3-6 måneder til nogle få uger.

Men hvis I ikke er "klar" til at gifte jer endnu, så er det rigtigt, at det er umuligt for din kæreste at få et visum til Danmark, idet Algeriet er placeret i asyllandegruppen. Og det er sandsynligvis også umuligt for ham at få et visum til Sverige, hvorimod han altså evt. godt kan få familiesammenføring i Sverige efter de nationale svenske regler.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 22.05.2009 16:09:15

Nej, fundiver, du overså vist lige, at det et to knejter, der vil leve sammen, den går altså ikke i Algeriet :?:
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 22.05.2009 18:20:49

Ja, homoseksuelle forhold er forbudt i Algeriet, der jo heller ikke ligefrem er kendt for at overholde menneskerettigheder. Så de kan ikke gifte sig i Algeriet.

En liste over hvilke lande, man som homoseksuel kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab i, kan ses her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Same-sex_marriage

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlæg af Kirill » 22.05.2009 18:44:52

Hej

Tak for jeres indlæg.
Ja havde vi nu bare været et ganske almideligt par, så havde vi valgt at blive gift i Algeriet, så ville vi kunne undgå hele turen forbi sverige.
Men som homoseksuelle så har vi ikke de helt store muligheder i Algeriet, dog er de gået væk fra at stene homoseksuelle, nu er det "kun" fængsel i 3 år, så vi går meget stille med dørene.

Vi overvejer dog en anden mulighed, måske nogen af jer ved om det er muligt.
Kan udenrigsministeriet give tilladelse til at der indgåes registreret partnerskab på den danske ambassde i Algeriet, når partnerskab ikke anerkendes efter Algerisk lov?

Hilsen
Kirill

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 22.05.2009 19:18:09

Ja jeg havde ikke lige gennemskuet, at der var tale om et homoseksuelt par :oops:

Jeg ved desværre ikke, om det er muligt at indgå registreret partnerskab på en dansk ambassade. Men det var da måske værd at undersøge nærmere.

Eller kunne en anden mulighed måske være, at kæresten blev au-pair i Danmark? Eller er det også udelukket, hvis man kommer fra et land i asyllandegruppen?

Problemet her synes jo mest af alt at være at opnå en situation, hvor begge parter kan opholde sig i et land, hvor det er tilladt at indgå et registreret partnerskab med en person af samme køn.

Og så er det måske de mere kreative ideer, der må i brug, for at se, om det dog ikke kan klares på en nemmere måde end ved at flytte til Sverige i en periode på op imod et halvt år.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 22.05.2009 19:26:00

Kirill skrev:
Vi overvejer dog en anden mulighed, måske nogen af jer ved om det er muligt.
Kan udenrigsministeriet give tilladelse til at der indgåes registreret partnerskab på den danske ambassde i Algeriet, når partnerskab ikke anerkendes efter Algerisk lov?
Ambassaden er dansk territorum, så her gælder dansk lov - men om I kan gifte jer på ambassaden afhænger af, om ambassaden er bemyndiget til at forestå vielser. Det er der nogle ambassader der er, men langtfra alle. Så spørg Udenrigsministeriet eller se, om det ikke står på ambassadens hjemmeside.

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlæg af Kirill » 22.05.2009 19:37:22

>fundiver199
Du har helt ret. Således som jeg læser reglerne om FS, 24 årsreglen og så videre, så opfylder vi alle krav.
Så i bund og grund drejer det som om at mig og min kæreste kommer til i bare ½ time at opholde os i et land sammen, hvor vi kan indgå et partnerskab.

Turen forbi Sverige vil absolut være besværlig. Jeg har et dejligt hus i sønderjylland som jeg meget gerne vil beholde, så en mulighed er jo at leje det ud til noget familie, eller venner for f.eks. 6 måneder, eller at sætte det til salg hos en ejendomsmægler, og forlange en så høj pris at der formentlig ikke er nogen der vil købe det, og så efter ½ år, fortyde, flytte hjem i huset igen når min kæreste har fået FS i Sverige, og vi er blevet gift.

>skaanebo
Så vidt jeg kan læse mig til, så er ambassaden ikke bemyndiget til at indgå partnerskab, men der står at man i specielle situationer kan søge om tilladelse. jeg har forfattet en længere ansøgning, som jeg nu overvejer at sende afsted til Udenrigsministeriet. Jeg skal til Algeriet i Juni og igen i september, så hvis en tilladelse kunne komme på plads, så et partnerskab kunne indgås f.eks. i september, så ser det hele jo meget lyst ud, da vi vel så rimelig nemt vil kunne få visum, og når min kæreste så er her i landet søge om FS.

Hilsen
Kirill

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 25.05.2009 12:57:39

:( Ked af det, men sådan som jeg med juristbriller læser det på ambassadens info, så risikerer du nok afslag: Da vielser ikke indgår i udenrigstjenestens normale arbejdsopgaver, sker dette kun undtagelsesvis i tilfælde for personer, som på grund af deres arbejde – oftest søfolk i udenrigsfart – eller andet varigt fravær fra Danmark måtte være forhindret i at indgå ægteskab i Danmark, og kun i lande, hvor det ikke kan lade sig gøre at blive gift på normal vis, d.v.s. af den stedlige vielsesmyndighed så som kirke eller borgerligt vielseskontor.

Ambassadevielser skal desuden være accepteret af opholdslandets myndigheder.
Du er jo ikke 'varigt fraværende' fra DK, og principielt kan i indgå partnerskabet i DK, hvis bare din kæreste kan få et schengenvisum.. som jeg læser vejledningen ser man på den danske parts forhold - logisk nok. At din kæreste er 'varigt fraværende' fra DK kan næppe bruges, det gælder jo for alle algierske 'hjemmefødinge' og vil ikke give dem ret til vielse på ambassaden.. :roll:
Er det meget svært for ham at få vísum til fx Frankrig?
mh
Rådgiver for ÆUG

Kirill
Indlæg: 55
Tilmeldt: 21.03.2009 20:36:26
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlæg af Kirill » 25.05.2009 18:59:54

Hej MH

Jeg giver dig helt ret. Jeg har også fundet frem til de samme oplysninger som du.
Jeg har dog valgt at forsøge, selv om jeg vil blive meget overrasket hvis en tilladelse bliver givet. Dette vil dog absolut være den nemmeste løsning hvis vi skulle være så heldig.

Således som jeg læser udlændinge reglerne, så opfylder vi krav til FS (når altså lige vi har indgået et partnerskab) så hele problemet står i at indgå et partner skab.

Vi ser dog flere muligheder inden vi helt giver op:
1)au-apir løsningen
Ved ikke hvor nemt det er at finde en au-pair familie der søger en mandlig au-pair sidst i 20'erne. Og jeg ved ikke hvor nemt det måtte være at få opholdstilladelse som Au-pair når man kommer fra Asyl-gruppelandene, hvis vi rent faktisk finder en familie.
Jeg har læst om Au-pair ordningen, og han ser ud til at kunne komme ind under den.

2) Jeg flytter til Sverige, søger FS til min kæreste. Jeg beholder dog mit hus, da vi så flytter til Danmark efter de danske regler og ikke EU-reglerne. Således som jeg læser EU-reglerne kræver det at jeg har haft arbejde i Sverige, men jeg vil gerne beholde både hus og arbejde i Danmark. Men hvis denne løsning kan bruges, så kan jeg bo i Sverige, og hvis vi får kæreste-FS i Sverige, så flytter vi hjem i mit hus, og søger FS i Danmark efter de Danske regler.

3) Slesvig-løsningen. jeg flytter til Slevig, og vi søger om visum til giftemål, jeg kender dog ikke de tyske regler, og er slet ikke klar over om de har registreret partnerskab for homoseksuelle, og da jeg hverken forstår, læser eller taler tysk så er jeg lidt strandet i den løsning.

Med hensyn til om min kæreste kan få visum til Frankrig, så ser det ikke nemt ud, han er arbejdsløs, ung mand sidst i 20'erne, ingen børn...... den gruppe har generelt svært ved at få visum til EU-landene.
Således har flere han kender i samme situation som min kæreste søgt jævnligt gennem de sidste 5-6 år, og fået det ene afslag efter det andet.

Men vi må se hvad udenrigsministeriet siger til vores ansøgning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 25.05.2009 20:10:41

Hvis I "går" efter at starte med at bosætte jer i Sverige eller evt. Tyskland, så kan I frit vælge, om I vil søge FS efter danske regler eller opholdskort efter EU-reglerne, når I senere flytter videre til Danmark.

At du har beholdt dit hus og dit job i Danmark, medens I bor i Sverige, forhindrer jer på ingen måde i at søge efter EU-reglerne, når I senere flytter til Danmark. Det er forældet information, en misforståelse eller vildledning, og det skal du bare glemme alt om, hvor du så end har læst eller hørt det. Inklusive i ÆUG`s egne forældede vejledninger om Sveriges- og Schlesvigløsningen.

Det eneste, der er specielt for jer, det er, at I nok bliver nødt til at søge efter nationale regler i Sverige, fordi I ikke kan indgå jeres registrerede partnerskab andre steder end i Danmark eller Sverige, og fordi din kæreste ikke kan få et visum til hverken Danmark eller Sverige, fordi han kommer fra et asylland.

Men når I først har indgået registreret partnerskab i Sverige, så er I stillet på fuldstændig samme måde som alle andre.

Besvar