visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

visum

Indlæg af styx32 » 19.05.2009 05:21:32

Hej Alle

Jeg er i fuld gang med at søge om visum til min kone via Thailand.

hun skal til samtale den 09-06-09 og skal åbenbart medbringe 40.000 THB jeg synes selv det er tåbeligt nu hvor vi er gift men her kommer så mit spørgsmål.

Behøver hun sætte pengene ind på sin bankkonto eller kan hun medbringe cool cash ??

skal se kun se dokumentation 1 gang ved selve interviewet eller vil de også se hun har pengene når hun henter sit visum ?

grunden til at jeg spørger er at jeg rigtig gerne vil bruge de 40.000 THB efterfølgende til en flybillet til min kone sådan at jeg ikke skal sende så mange penge frem og tilbage.

kan det lade sig gøre ???

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 19.05.2009 06:35:16

Jævnfør nedenstående tråd, hvor fuldstændig det samme spørgsmål har været oppe og vende, så skal hun bare dokumentere, at hun råder over pengene. Om hun råder over dem i form af kontanter eller indestående på en bankkonto, det er derimod fuldstændig ligegyldigt.

Og det siger sig selv, at det ikke er specielt sikkert at rende rundt med 40.000 bath på sig i kontanter i et land som Thailand. Så naturligvis bør I ordre sagen ved, at du sætter pengene ind på en bankkonto i hendes navn, så hun ikke behøver at slæbe kontanter med sig, bare fordi hun skal til samtale på ambassaden.

Og jeg vil da tro, at hun skal dokumentere, at hun stadig har disse penge, når hun afventer sit visum. For i modsat fald er det da et helt meningsløst krav at stille.
Senest rettet af fundiver199 19.05.2009 06:43:40, rettet i alt 1 gang.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 19.05.2009 06:42:33

P.S. I øvrigt vil jeg da gå ud fra, at din kone ikke behøver at have pengene i THB, da man mig bekendt alligevel ikke kan betale med THB under et ferieophold i Danmark.

Så du kunne jo også overveje at sende hende pengene i en mere hård valuta som f.eks. EUR. Hvorefter hun så måske ganske enkelt kunne tage dem med sig til Danmark i kontanter, når hun rejser hertil, så I ikke behøver at lave en bankoverførsel i begge retninger.

Dette vil også fjerne enhver risiko for, at hun skulle få problemer ved sin indrejse i Europa. Her kan hun nemlig også blive bedt om at dokumentere, at hun råder over tilstrækkelige midler til sit ophold. Og i den forbindelse er cool cash unægtelig et stærkere "argument" end en erklæring fra dig, hvor du lover at dække hendes udgifter under opholdet.

Hvad angår flybilletten, så er det ikke sikkert, at den billigste løsning er at købe den på et rejsebureau i Thailand v.h.a. kontanter. Det er muligt, at du kan finde en billigere billet på internettet, som du herefter kan købe og betale med din kreditkort, hvorefter du kan sende den e-ticket, du får, videre til kærestes email adresse.

I det mindste bør du undersøge markedet, før du vælger at lade din kæreste købe den billet, som hun har fået tilbudt af et tilfældigt rejsebureau i Thailand.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 19.05.2009 08:39:59

ØHHH, det med flybilletten er måske ikke så godt et råd, i mange flyselskaber vil de nemlig ved første check-in se det credit card, som billetten er betalt med! Har man ingen bagage og kan checke ind via nettet og selv printe sit boarding-card, kan man måske nok klare den, men mon ikke fruen gerne vil have mere end håndbagage med? :roll:
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 19.05.2009 09:10:38

Det er vel kun, hvis man køber direkte hos flyselskabet, at man skal fremvise betalingskort ved check-in. Hvis man køber via et rejsebureau er det derimod rejsebureauet, der ofte gerne vil se en fysisk udgave af kreditkortet, evt. også anden form for id, hvis man køber en billet til en anden person end en selv og ikke selv deltager på rejsen.

Flere af de danske rejsebureauer, der sælger på nettet, har fx en klausul om, at man enten ikke accepterer betaling med et kredirtkort med et andet navn end den flyrejsende, eller at man skal sende dem en fax af ens kort og pas, hvis man køber billet til en anden person end en selv og ikke selv deltager på rejsen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 19.05.2009 18:01:25

mh skrev:ØHHH, det med flybilletten er måske ikke så godt et råd, i mange flyselskaber vil de nemlig ved første check-in se det credit card, som billetten er betalt med! Har man ingen bagage og kan checke ind via nettet og selv printe sit boarding-card, kan man måske nok klare den, men mon ikke fruen gerne vil have mere end håndbagage med? :roll:
I de fleste tilfælde kan dette problem klares ved, at den der rejser, medbringer en fotokopi af forsiden af det kreditkort, som der er betalt med. Så det er absolut ikke noget, der skal forhindre en i at købe en flybillet der, hvor den kan fås billigst.

Men naturligvis må man jo læse om de nærmere krav og betingelser på den hjemmeside, hvor man køber billetten, inden man trykker på "godkend".

De billigste billetter mellem Asien og Europa får normalt via online-rejsebureauer som f.eks. Travelstart, Mrjet og mange andre, og så er det jo, som Skaanebo siger, bureauet og ikke flyselskabet, man handler med. Og dermed er det også bureauet, der har ret til at bede om dokumentation for, at der ikke betales med et kreditkort, som f.eks. er stjålet.

Det er jo et meget naturligt krav, men da også et krav, som det bestemt er muligt at opfylde på den ene eller anden måde. Og en del sites er desuden i dag gået over til sikkerhedssystemer som f.eks. Verified By Visa, hvorved muligheden for kreditkortsvindel allerede dermed er elimineret. Så det ville være meget underligt, om disse sites stillede andre krav end dem, der er bygget ind i deres betalingssystem.

Besvar