Ophold i Danmark

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Henrik Schiødt
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17.05.2009 11:00:19

Ophold i Danmark

Indlæg af Henrik Schiødt » 17.05.2009 11:12:35

Hej....!

Vi har lært hinanden at kende via internettet for 2 år siden. Vi har været forlovet i 1½ år. Min forlovede er fra Sydafrika, og jeg er dansk statsborger. Jeg er 55 år gammel og min forlovede er 46. Vi ønsker at leve sammen her i DK, og vi agter at gifte os. Jeg er p.t. arbejdsløs på dagpenge, og jeg har en lejlighed på 60 m2.

Min forlovede er i gang med at lære dansk, og hun er selvstændig i sit hjemland.

Kan nogen på dette forum give os et praj om, hvorledes vores chancer er?

På forhånd tak!

Mange hilsner
Henrik

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 17.05.2009 12:05:18

Hej Henrik.

Tror under alle omstændigheder at lidt mere information ville gøre det nemmere at hjælpe.

F.eks.

Har du besøgt hende?
Har hun besøgt dig?

Hvor mange gange har i besøgt hinanden?
Hvilket land er hun fra?

Hvor regner i med at blive gift og hvornår?

Her er nogle af de krav der stilles af Danmark;

Ægtefællen/partneren i Danmark (referencen) skal:

•være dansk eller nordisk statsborger, eller
•være flygtning eller have beskyttelsesstatus i Danmark, eller
•have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år
Desuden gælder det, at ægtefællen/partneren i Danmark (referencen):

•skal bo fast her i landet.
•skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav.
•skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle/partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis referencen ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på ét år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
•skal stille økonomisk sikkerhed for 60.011 kr. (2009-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle/partner. Læs mere om kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse.
•i en periode på 10 år inden afgørelsen ikke må være dømt for vold mv. mod en tidligere ægtefælle/partner.


Du kan læse mere her;

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 17.05.2009 13:11:38

Hej Henrik og velkommen her på ÆUGs forum.

Du vil ikke komme i karambolage med hverken alderskrav eller tilknytningskravet. Der hvor du kan få en udfordring, er i forhold til jeres aldersforskel, hvor myndighederne nok vil få mistanke om proforma-forhold mellem dig og din forlovede, fordi der er mere end otte års forskel på jer. Og der kan blive stillet krav om ægteskab før familiesammenføring (FS) kan bevilges.

At du er på dagpenge, burde ikke være en isoleret hindring for FS, hvis midlerne kommer fra din A-kasse. Kommer de derimod fra kommunen, er der lukket for FS indtil du har været ude af det sociale system i mindst et år.

mehrdad spørger til hvor mange gange hun har været her i landet. Dette spørgsmål er dog irrelevant for jer, fordi tilknytningskravet ikke stilles til danskere, der har været statsborgere her eller har boet her i de sidste 28 år. Hvis I gifter jer, kan hun derfor umiddelbart kunne komme herop alene ved at søge FS. Det vil sige, at I kan springe over det led, der hedder visum.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 17.05.2009 15:40:35

Jeres største udfordring vil være mistanke om proforma. Og her er det blandt andet et ufravigeligt krav, at I skal kende hinanden fra det virkelige liv og ikke kun fra internettet.

Så du skal kunne dokumentere, at I har tilbragt tid sammen enten i Sydafrika eller andre steder, før I giftede jer, og ikke kun chattet sammen via internettet.

Men bortset fra det, så er der ikke noget af det, du skriver, som peger i retning af, at I ikke skulle kunne få FS efter de danske regler.

Så I skal alene tage stilling til, om I vil acceptere at være ringere stillet og skulle afvente en langsommelig sagsbehandling, fordi I har søgt efter de danske regler. Eller om du i stedet vil have ulejlighed og udgifter med at bosætte dig mindst 10 uger i et andet EU-/EØS-land, så I kan søge efter EU-reglerne.

De vigtigste fordele ved at komme under EU-reglerne er følgende:

* Myndighederne i det land, hvor man har bosat sig, skal udstede et gratis visum til ens ægtefælle "uden unødigt ophold".

* Når ægtefællen dermed er ankommet til landet efter nogle få uger, så behøver man ikke at afvente nogen sagsbehandling, før ægtefællen f.eks. kan gå i gang med at arbejde.

* Der er ikke noget boligkrav, d.v.s. har man lyst til at bo til fremleje, så kan man bare gøre det.

* Der skal ikke stilles bankgaranti = sparede udgifter til banken i 7 år.

* Myndighederne har bevisbyrden, hvis de mistænker, at et ægteskab er proforma eller tvang.

* Ægtefællen er bedre beskyttet imod udvisning, hvis man bliver skilt eller afgår ved døden.

* Opholdstilladelsen gælder i 5 år i stedet for 2 år.

* En permanent opholdstilladelse opnås hurtigere (5 år) og med væsentligt færre tilknyttede betingelser.

* Fordi der ikke skal stilles bankgaranti, vil det være muligt at benytte det sociale system i Danmark på lige fod med danske statsborgere, uden at man derved kommer til selv at betale for de benyttede ydelser via en tabt bankgaranti.

* Hvis man selv er arbejdstager i Danmark, så må benyttelse af det sociale system under ingen omstændigheder føre til, at ens ægtefælle mister sin opholdstilladelse.

Kort sagt er familiesammenføring efter EU-reglerne den rene skære VIP-behandling sammenlignet med de danske regler. Men omvendt skal man altså have ulejlighed og udgifter med at bo mindst 10 uger i et andet EU-land, før man kan opnå ret til at blive behandlet lige så godt i Danmark som en græker eller polak, der gerne vil flytte hertil med sin familie.

I netop din situation, hvor du er arbejdsløs, der er det desuden sådan, at du vil være nødt til at finde dig et job, før din ægtefælle kan få et opholdskort efter EU-reglerne. Derimod kan I godt starte hele processen, medens du er arbejdsløs, idet du har lov til at tage dine danske dagpenge med dig til et andet EU-land i 3 måneder.

Og i den periode vil du så have status som jobsøgende i det pågældende land, hvilket allerede giver din ægtefælle ret til at slutte sig til dig og opholde sig i landet sammen med dig. Men for at I kan få lov til at blive i landet i mere end cirka 6 måneder, eller for at hun kan få et opholdskort, når I flytter tilbage til Danmark, så skal du have fundet dig et job.

Henrik Schiødt
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17.05.2009 11:00:19

Indlæg af Henrik Schiødt » 19.05.2009 16:25:20

Hej I tre gode, solide mennesker, som har svaret mig :D

Jeg er glad, overrasket over, i det hele taget, at få svar...!

Jeg har fået meget at gå videre med, men vil bare sige dette:

Jeg har besøgt min forlovede i Sydafrika 4 gange á ca. en måned i de sidste 2 år, og hun har besøgt mig sidste år 1 måned i oktober 2008, og hun besøger mig p.t. i maj /juni lige nu.

Så det er ikke kun 'cyber-bekendtskab'....!

Men jeres kommentarer om ' pro-forma' forhold er jeg lidt rystet over....vi er 'halv-gamle' folk på 55 og 46 år....Skulle det virkelig være et problem i Danmark? Ja, så må jeg undres....tror ikke lige, at der her er tale om arrangeret ægteskab...!

Men tusind tak til jer tre for gode, solide komentarer, som jeg vil granske yderligere.

Hilsen
Henrik Schiødt

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

hejsa

Indlæg af jerry » 19.05.2009 16:31:43

Hejsa.
Tro mig du vil blve overrasket over hvor meget man kan blive "beskyldt" for naar man enten söger visum eller fs. Desværre er det lige meget hvor meget oppe i aarene man er, de vil stadig kunne mistænke jer for proforma naar der er mere end 8 aars forskel mellem jer. Det er dog vigtigt at understege at det ikk er brugerne af dette forum der mistænker jer for dette, eftersom mange herinde er i samme baad som jer :wink: , men det er myndighederne.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 19.05.2009 18:37:12

Henrik Schiødt skrev:Men jeres kommentarer om ' pro-forma' forhold er jeg lidt rystet over....vi er 'halv-gamle' folk på 55 og 46 år....Skulle det virkelig være et problem i Danmark? Ja, så må jeg undres....tror ikke lige, at der her er tale om arrangeret ægteskab...!
Det er Integrationsministeriet og dermed i sidste instans Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk og hendes politiske bagland i regeringen samt støttepartiet Dansk Folkeparti, der udstikker de retningslinier, Udlændingeservice skal administrerer efter.

Og de er, som Jerry er inde på, så firkantede og rigide, at man ikke skulle tro, det var noget, der hørte hjemme i et moderne og oplyst samfund.

Omkring proforma-mistanke, så har Udlændingeservice ifølge mine oplysninger fået udleveret nogle alenlange "checklister", som de skal gennemgå, hvis forskellige betingelser er opfyldt. Og en af de betingelserne er så, om der er mere end 8 års aldersforskel.

Det har derfor ikke noget at gøre med, at jeres sagsbehandler i Udlændingeservice rent faktisk tror, at jeres forhold måske er proforma, alene fordi der er 9 års aldersforskel.

Men hendes instrukser siger, at hvis der er mere end 8 års aldersforskel, så skal hun køre sagen gennem hele "proforma-møllen". Uanset at hun sikkert bander det lige så langt væk og finder det lige så latterligt og meningsløst, som du og jeg gør.

Og hvis du ikke gider at finde dig i alt dette idioti og al denne mistænkeliggørelse, bare fordi du gerne vil leve i Danmark med din udkårne, ja så hedder det altså 10 ugers flytning til et andet EU-/EØS-land og herefter ansøgning efter EU-reglerne, når I flytter videre til Danmark.

Besvar