Vejledningspligt?! Hvad er bedst? Forberedelse...

[Anne Alver]

Jeg vågnede tidligt, pga en uro jeg føler mht FS. Sagsbehandleren lovede, at hun sandynligvis vil give svar i denne uge eller næste. US's begrundelse for at sagen kom i 7 måneders bunken er, at de er usikker på, at vi har et rigtigt ægteskab, og at det ikke bare er proforma. Det fik jeg først at vide, da jeg fik svar på min klage til Integrationsministeriet. Jeg klagede over US's procedurer og behandling - US svarede ikke på noget, når jeg skrev til dem. Nu er der så gået 8 måneder, siden vi ansøgte, og svaret skulle komme snart! Det jeg så frygter, er at svaret kan være et afslag. Men hvis det er et afslag, så undrer det mig, at de kan give det, da de overhovedet ikke har undersøgt noget i forhold til ægtheden af vores ægteskab. Vi er ikke blevet bedt om dokumentation i form af billeder, breve, udtalelser fra andre. De har ikke inviteret os ind til interview. De har ikke besøgt os hjemme for at tjekke om min mand har sit tøj og ting og sager her. Jeg har gentage gange oplyst om, at vi er klar med al den dokumentation, de ville ønske. Men det har de ikke svaret på.
Jeg håber selvfølgelig på, at svaret vi får, er positivt. Men jeg bliver alligevel nødt til at undersøge eller forberede mig på en alternativ løsning. Så jeg har siddet her på Forum og læst om EU-reglerne. Der opstod en mulighed, som jeg ikke før har vist om, og som må undersøges mere. Jeg arbejder i et firma her i Danmark, som har kunder i andre lande end Danmark. Vi har også samarbejdspartnere i andre lande. Jeg rejser af og til til disse andre lande (nogle er dog ikke i EU, f.eks. Norge og Færøerne) i forbindelse med mit arbejde. Men ellers er det meste arbejde med både de danske og udenlandske kunder via telefon, email og internettet. Jeg læste et sted her, at man i nogle tilfælde ikke behøvede at bo i et andet EU land for at kunne søge om FS via EU-reglerne, men netop hvis ens arbejde ydede noget service i andre lande. Er der nogen her, der ved mere om det?
Men jeg skal måske stille spørgsmålet til US http://da.wikipedia.org/wiki/Vejledningspligt og så håbe på, at de anbefaler det bedste.
Jeg kunne jo også flytte til Sverige og fortsætte mit arbejde her i København. Men så skal jeg vist "lige" sælge min andelslejlighed først?
Hvis de giver afslag, kan vi selvfølgelig klage til Integrationsministeriet, som har oplyst mig, at deres gennemsnitlige behandlingstid er på 5 måneder. Jeg tror ikke, min mand har tålmodighed til at gå i ledighed i endnu en masse måneder!? Så kunne han også rejse tilbage til Tyrkiet, hvor vi jo så skulle anskaffe en bolig, og han kunne muligvis finde et job, og jeg måtte så rejse frem og tilbage på besøg, ligesom jeg gjorde før han fik visum. Uanset hvad, så er det jo kæmpe udgifter og besvær.
Giver Integrationsministeriet så US medhold, kan jeg klage til Ombudsmanden (hans behandlingstid er vel heller ikke kort?). Giver han så de andre myndigheder medhold, kan jeg klage til Menneskerettighedsdomstolen, og sandsynligvis få medhold. Men til den tid, vil vi have brugt adskillige år af vores liv på ikke at kunne leve sammen på ordentlige "normale" vilkår, som gælder for de fleste andre.
Et alternativ er, at jeg opgiver mit firma her i Danmark, sælger min lejlighed - sandsynligvis med tab i disse krisetider - siger til min faderløse 18-årige søn, at nu rejser jeg til Tyrkiet for good, og så håber jeg bare, at han kan klare sig selv. Uanset hvilken "løsning" jeg kigger på, er der ikke nogen som er ideel. Der er ikke nogen, som vil være økonomisk omkostningsfri. Tværtimod vil de alle være økonomisk tunge (sælge min lejlighed, etablere sig i et nyt land, opgive mit firma). Kun hvis der er en mulighed for det med services i et andet land, og jeg så kan søge efter EU-reglerne, så er der "blot" ventetiden på ansøgningen at klare.....
Håber dog stadig på positivt svar!

[fundiver199]

For at bruge EU-reglerne som dansk statsborger og bosiddende i Danmark, skal du opfylde nogle meget konkrete betingelser, som du ikke opfylder ud fra, hvad du skriver i dette indlæg. Så min råd er kort og godt at glemme alt om denne mulighed, da den næppe er en farbar vej frem. Hverken for dig eller for ret mange andre.

Derimod er det absolut realistisk at benytte EU-reglerne ved at flytte mindst 10 uger til Malmø og herefter flytte tilbage til Danmark igen.

Og du behøver ikke at sælge din danske andelslejlighed af den grund. Du kan blot aftale med bestyrelsen i din andelsforening, at du enten fremlejer den eller lader den stå tom, medens du er væk.

[fundiver199]

I denne tråd har jeg beskrevet de mange fordele, som der er ved at komme ind under EU-reglerne, samt de to ulemper, der ligeledes er:

viewtopic.php?t=3060

[fundiver199]

Som en tilføjelse ville jeg dog nok personligt i jeres situation vælge at vente på, at I får et svar på jeres ansøgning om FS efter de danske regler, før jeg begyndte at flytte til Sverige.

Når I har ventet så længe, så må der vel komme et svar snart. Og så er det måske lidt ærgerligt at skulle starte helt forfra med at søge om opholdskort i først Sverige og siden Danmark.

I bagklogsskabens lys burde du givetvis være flyttet til Sverige for 7 måneder siden, så I kunne have benyttet EU-reglerne fra start af. Men det er jo lidt sent at fortryde den beslutning nu.

[fundiver199]

Angående proformamistanke så nærer Udlændingeservice automatisk denne mistanke, hvis der er mere end 8-10 års aldersforskel på dig og din mand. Så det kan meget vel være noget så simpelt som aldersforskellen, der gør, at I er havnet i "7-måneders bunken".

Og herefter har de så givetvis bare ladet jeres sag ligge og samle støv, for at de kunne opfylde deres servicemål på 3 måneder i de "ukomplicerede" sager.

P.t. har Udlændingeservice godt 4.000 sager om FS liggende til behandling, og i hele 2007 eller 2008 behandlede de omkring 5.000 sager. Så med mindre de arbejder hurtigere, end de gjorde i 2007 eller 2008, så er den gennemsnitlige ventetid nu ikke mindre end 10 måneder. Og da mange får svar efter 3 måneder, ja så må andre jo altså vente i et år eller mere, for at det regnestykke kan gå op.

Og hvis I ikke på eget initiativ har vedlagt ansøgningen dokumentation for, at jeres forhold er reelt, så kan I godt risikere, at I får et afslag. Så måske var det en god idè at udnytte det faktum, at de ikke har behandlet sagen endnu, til at eftersende dokumentation, hvis I ikke har vedlagt den allerede.

Har I vedlagt dokumentation for jeres forhold, så burde risikoen for at få afslag alene p.g.a. aldersforskel dog være minimal.

[Anne Alver]

Vi har ikke vedlagt noget specielt dokumentation andet end de ting, der blev spurgt om i ansøgningen, såsom hvor og hvornår vi havde boet sammen før og efter ægteskabet. Jeg lejede en lejlighed i Tyrkiet og så rejste jeg frem og tilbage mellem Danmark og Tyrkiet, hvor jeg var 14 dage i Tyrkiet og så tilbage i DK i 2-3 uger. Jeg har skrevet i ansøgningen, hvornår jeg var i Tyrkiet, dato til dato taget fra stemplerne i passet.
Jeg er blevet frarådet at komme med en masse papirer, når de ikke har bedt om det. Da det så vil tage endnu længere tid for dem, at kigge al det igennem.
De har selv skrevet, at de måske vil bede om disse ekstra dokumenter, komme på besøg osv. men det er måske bare for at holde folk og deres dokumenter fra døren?

[fundiver199]

Jeg ved det ikke. Men får I afslag p.g.a. "proforma", så kan du jo til den tid vælge, om du vil bruge kræfter på at køre en klagesag, hvor du kan få lov til yderligere at dokumentere jeres forhold ved f.eks. fotos eller lignende. Eller om du i stedet bare vil smutte 10 uger til Malmø og så bruge EU-reglerne.

[fundiver199]

Som en umiddelbar kommentar "lugter" jeres forhold dog ikke specielt af proforma, hvis du kan dokumentere at have boet gennem længere tid i din mands hjemland.

Så uden at jeg naturligvis kender noget nærmere til sagen eller dens omstændigheder, så lyder det for mig mest som om, den bare er blevet syltet, fordi Udlændingeservice er bagud med deres arbejde.

Og alle dine klager og henvendelser har i så fald ikke haft anden effekt end at være med til at sørge for, at de er kommet yderligere bagud med deres arbejde, fordi de også skal sidde og behandle klager over, at de er bagud med deres arbejde.

Og jeg synes da også, at det er urimeligt, at man skal vente i 8 måneder eller mere på at få behandlet en ansøgning om FS. Men i hvert fald de 7 måneder kan man læse om på deres hjemmeside. Så det må man jo være forberedt på, hvis man søger.

Og gider man ikke vente i så lang tid, ja så er det altså EU-reglerne, man skal bruge. Havde du bosat dig i Sverige, så kunne du have fået et visum til din mand i løbet af nogle få uger, og herefter kunne han være begyndt at arbejde i Sverige, lige så snart han var ankommet til landet.

Efter 10 uger, så kunne I være flyttet videre til Danmark, hvorefter han også ville have haft ret til at begynde i Danmark, lige så snart I var flyttet hertil (omend der dog er nogen problemer med at få anerkendt denne ret i praksis).

På det tidspunkt, hvor I søgte om FS, krævede Danmark, at du skulle have arbejdet i Sverige og ikke kun boet der. Men det blev lavet om 5/10 2008.

Så i dag er det ærlig talt svært at se nogen grund til at anvende de danske regler andet end i situationer, hvor det er helt umuligt at bosætte sig 10 uger i Sverige. Eller hvor begge parter forventer at studere i Danmark samtidig og gerne vil kunne modtage 2 x SU.

[Anne Alver]

For at bruge EU-reglerne som dansk statsborger og bosiddende i Danmark, skal du opfylde nogle meget konkrete betingelser, som du ikke opfylder ud fra, hvad du skriver i dette indlæg.

Kan du henvise til de meget konkrete betingelser?

[fundiver199]

Først og fremmest skal du være selvstændig erhvervsdrivende og ikke lønmodtager. Hernæst skal en væsentlig del af din indtægt stamme fra salg af serviceydelser til kunder i andre EU-lande. Og endelig skal det være nødvendigt for udøvelsen af dit erhverv, at du jævnligt foretager tjenesterejser til de andre EU-lande.

Dette følger af den måde, som Danmark tolker dommen i Carpenter-sagen fra 2002:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

Efter min mening er det som udgangspunkt vanvittigt at forsøge at få opholdskort til sin ægtefælle efter EU-reglerne ud fra en status i Danmark som "tjenesteyder", med mindre man har en krystalklar sag.

For i modsat fald svarer det til at forsøge at proppe en kamel gennem nøglehullet i stedet for bare at gå ind gennem selve porten, der står vidt åbent.

Det danske regering ønsker jo ikke, at folk skal bruge EU-reglerne. Og derfor er man naturligvis meget obs på ikke at gøre det nemmere folk at bruge dem end allerhøjest nødvendigt.

Denne regel for "tjenesteydere" kunne jo føre til, at folk lavede alle mulige kreative arrangementer for at kunne påstå, at de var tjenesteydere og dermed slippe for ulejligheden med at skulle finde en bolig i et af vores nabolande.

Og derfor vil Udlændingeservice naturligvis tolke dommen i Carpentersagen så snævert og restriktivt som overhovedet muligt. Enhver tvivl eller tolkningsmulighed vil komme ansøger til skade.

[fundiver199]

Danske statsborgere som leverer tjenesteydelser over grænserne
I helt særlige tilfælde har en dansk statsborger, som opholder sig i Danmark, og som leverer grænseoverskridende tjenesteydelser til andre EU/EØS-lande, mulighed for at opnå familiesammenføring efter EU-retten.

EF-domstolen har således i Carpenter-dommen fastslået, at en EU/EØS-statsborger, der opholder sig i sit eget land, men som leverer tjenesteydelser til borgere i andre EU/EØS-lande, under helt særlige omstændigheder har krav på familiesammenføring efter EU-reglerne i sit hjemland.


Der er tale om en meget konkret begrundet sag, som alene kan anvendes, hvis der foreligger konkrete omstændigheder, som svarer til de faktiske omstændigheder i sagen.


Carpenter-dommen vedrørte den britiske statsborger, Hr. Carpenter der leverede grænseoverskridende tjenesteydelser til kunder etableret i andre EU-lande og i Storbritannien. Hr. Carpenters virksomhed var etableret i Storbritannien, og han foretog forretningsrejser til andre EU-lande. Storbritannien udviste Hr. Carpenters ægtefælle, der var filippinsk statsborger, men EF-domstolen fastslog, at hun i kraft af EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser havde en afledet ret til at opholde sig i Storbritannien.

Hvis en dansk statsborger, som opholder sig i Danmark og leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, ønsker at få udstedt registreringsbevis/opholdskort til sin udenlandske ægtefælle/registrerede partner/faste samlever eller til deres børn under 21 år, skal følgende krav derfor være opfyldt:

Den danske statsborgers ægtefælle og børn under 21 år (tredjelandsstatsborgeren) skal være indrejst lovligt til Danmark.
Den danske statsborger skal opholde sig i Danmark og herfra levere en grænseoverskridende tjenesteydelse i forhold til et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Den danske statsborger skal have forretningsrejser til de øvrige EU-lande, hvortil der leveres tjenesteydelser.
Den danske statsborgers levering af tjenesteydelserne skal udgøre en stor del af den pågældendes erhvervsmæssige aktiviteter, dels i Danmark, dels i andre EU-lande.
Formålet med et ægteskabs/registreret partnerskabs indgåelse eller et samlivs etablering må ikke alene være at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren. Hvis parret er gift eller registrerede partnere, skal ægteskabet/det registrerede partnerskab fortsat være gyldigt ved den udenlandske ægtefælles/registrerede partners indrejse i Danmark. Hvis parret er fast samlevende, skal samlivet fortsat bestå under indrejsen i Danmark og under det fortsatte ophold her i landet.
Parret skal have etableret et reelt familieliv i Danmark.

Der vil kunne kræves dokumentation for, at ovennævnte betingelser er opfyldt.

[fundiver199]

Og blot for at slå det fast med 7-tommersøm:

Hvis man er lønmodtager og arbejder i et firma, som leverer serviceydelser til andre EU-lande, så er det firmaet, der er tjenesteyder og ikke en selv.

[skaanebo]

Den danske statsborgers ægtefælle og børn under 21 år (tredjelandsstatsborgeren) skal være indrejst lovligt til Danmark.

Er dette afsnit ikke forældet i kraft af Metock-dommen?

[fundiver199]

Nej dette krav er der faktisk ikke belæg for at stille. Allerede Mrs. Carpenter fik i 2002 dom for, at det var sagen uvedkommende, at hun havde opholdt sig i Storbritannien i knap et år uden at have sine papirer i orden.

Storbritannien kunne straffe dette med en bøde eller anden proportional straf, men ikke ved at nægte at udstede et opholdskort til hende.

[Anne Alver]

Jeg er partner i firmaet. Det betyder, jeg ejer det sammen med 3 andre og arbejder der. Og alle de andre krav, du skriver lever vi også op til.