Invitation til infomøde om FS

[Kim P. Nyberg]

Krikris,

Det er noteret

Kim

[Kim P. Nyberg]

Så er det i aften, at der er informationsmøde. Jeg har fået en del henvendelser med spørgsmål til US. Svarene lægger jeg ud her i tråden når jeg kommer hjem fra arbejde ved tre-tiden i nat. Dog vil svarene på den primære og sekundære fri bevægelighed for EU-borgeren og dennes ægtefælle eller hermed sidestillet person blive lagt på straks efter mødet er slut kl. 18.00 i aften.

Kim

[Kim P. Nyberg]

Så er mødet slut. Og jeg fik nogle ganske gode svar med hjem. I første omgang forholder jeg mig udelukkende til problemstillingerne omkring den sekundære fri bevægelighed efter EU-retten og hvad "reelt samliv" er for en størrelse. Resten vil jeg skrive om, når jeg kommer hjem fra arbejde i nat.

Med hensyn til en lejekontrakt eller andet på bolig i et andet EU-land, kigger US slet ikke på, hvorvidt kun den danske statsborgers underskrift fremgår, eller om begge parter har underskrevet. Og de kigger heller ikke på, hvor længe tredjelandsborgeren har været i det pågældende EU-land sammen med sin danske ægtefælle eller hermed sidestillet person. Det eneste US forholder sig til, er om danskeren har "reelt etableret" sig i det andet EU-land. Det vil sige bolig, forsørgelseskrav, at eventuelle børn er tilmeldt en lokal skole eller pasningsordning og at man i det hele taget falder ind under en af de kategorier, der efter EU-retten giver status af EU-borger. Der kigges ikke på, om tredjelandsborgeren har fået tilsendt et EU-opholdskort eller registreringsbevis, inden man udnytter den sekundære fri bevægelighed.

Som udgangspunkt siger US på mødet, at 10 uger i et andet EU-land er nok. De er dog opmærksom på det tyske spørgsmål, og følger den sag tæt. De understreger samtidig, at de 10 uger ikke er nogen facitliste. I nogle tilfælde er to uger nok, i andre tilfælde kan det være mere end de 10 uger. Det er en konkret vurdering.

Skal tredjelandsborgeren indrejse til Danmark samtidig med den danske statsborger? Nej, ikke nødvendigvis. Der kan være forhold, der gør, at parterne er nødt til at indrejse individuelt. Det bliver der taget konkret hensyn til. De opererer med op til fire måneders afstand i disse konkrete tilfælde. Det vil sige, at hvis der går mere end fire måneder mellem at parterne rejser til Danmark, er sandsynligheden for et afslag større, end hvis man har holdt sig indenfor grænsen. Hvem af parterne der indrejser først er irrelevant.

Efter US's vurdering er der ikke krav om, at parterne SKAL bo i samme bolig, hvis parret er ægtefæller eller registrerede partnere. Her kigges der alene på, om man er gift/registreret, og om indgåelsen af dette er sket lovligt i det land, hvor forrettelsen er foregået.

Med hensyn til begrebet "reelt samliv" er der ikke nogen EU-dom der bekendtgør, hvad det er for en størrelse, så der administrerer US udelukkende det begreb efter de danske nationale regler. Det vil sige, at for et papirløst forhold, skal man have boet halvandet til to år sammen, for at være dækket ind af det begreb. Har man attest på vielse eller registreret partnerskab, falder kravet om reelt samliv bort.

Dermed kan man sige, at man reelt set som ægtepar eller registreret partnere, godt kan gifte sig den ene dag, mens man bor i et andet EU-land, og rejse tilbage til Danmark og folkeregistrere sig der den næste dag. Det er måske at sætte reglerne en smule på prøve, men US benægtede ikke, at det kunne lade sig gøre.

Omkring EU-retten for danske statsborgere, henviste US til EU-opholdsbekendtgørelsen (BEK nr. 300 af 29. april 2008) § 13 samt til en EU-dom nr C-413/01. EU-dommen omhandler spørgsmålet om de 10 uger.

Er man dansk statsborger, og kæresten/ægtefællen er fra et andet EU-land, har denne anden EU-borger selvstændige rettigheder efter EU-retten. Derfor vil der som udgangspunkt i disse sager ikke blive sagsbehandlet efter de danske nationale regler. Og danskerens forsørgelseskrav, boligkrav og andet falder bort. Kun hvis man bevidst skriver, at man søger efter de danske nationale regler, vil dette ønske blive opfyldt.

[fundiver199]

Hej Kim

Det er nogle super svar, du har fået af Henrik Gunnet, og rigtigt gode nyheder også. For disse svar må siges at fjerne enhver frygt for, at Udlændingeservice skulle administrere mere restriktivt, end der er belæg for i direktivet.

Så vidt jeg kan se er det største udestående tvivlsspørgsmål derfor, hvad der skal til for, at man har status som "person med tilstrækkelige midler". Og her har vi jo allerede set indlæg i forum fra flere personer, hvis økonomi har en karakter, hvor man med rette kan være i tvivl om, hvorvidt de har opfyldt dette kriterie eller ej.

[Kim P. Nyberg]

Den med hvad en person med tilstrækkelige midler er for en, sagde de, at det er en person, der med sin formue kan forsørge sig selv og sin husstand uden hjælp fra det offentlige. Hvor stort beløb der kræves, kom de ikke ind på.

[Kim P. Nyberg]

Det var meget kortfattet, det jeg skrev om person med tilstrækkelige midler. Og det gik meget stærkt, da jeg skulle af sted på arbejde. Hvorom alting er, så har US opstillet det samme persongalleri, som fundiver 199 og skaanebo har herinde på forum - i udtømmende grad. Jeg ser derfor ikke nogen anledning til at gentage i udpenslet, hvad en person med tilstrækkelige midler er.

Når der ikke gås så meget op i ægtefællen til en EU-borger, så er det fordi det er EU-borgeren, der er ansøgeren, og derfor EU-borgeren, der er interessant. Ægtefællen er, om jeg så må sige, bare det tynde øl.

Men hov, hvad var det lige for noget med at EU-borgeren og ægtefællen ikke behøver bo sammen? Er det så ikke proforma alligevel? Nej, siger US, for du har stadig et forsørgelseskrav overfor ægtefællen. Og US kan både via ansøgeren og via andre myndigheder indhente oplysninger til be- eller afkræftelse af, om det er et proforma-forhold.

Hvis et ægteskab går i stykker (uanset om der er søgt efter nationale regler eller EU-retten), så har både ansøger og dennes bopælskommune pligt til at meddele dette til US. Derefter vil US tage stilling til, om sagen skal vurderes på ny.

Der er i hvert fald en persongruppe som konsekvent får afslag på FS. Efter hvad jeg forstod gjaldt det både i forbindelse med ansøgninger efter nationale kriterier og EU-kriterier. Der er tale om personer med en voldsdom på straffeattesten, og her er forældelsesfristen med US's øjne 10 år.

[Kim P. Nyberg]

Springer vi tilbage til mødets indledning, havde Henrik Grunnet (HG) taget tre medarbejdere med til mødet. På tilhørerrækkerne sad også repræsentanter for kommunerne. HG fortalte i kort form om US som virksomhed. De er 350 ansatte, de modtager i snit 1.500 telefonopkald - om dagen!! - og de træffer 140.000 afgørelser på årsplan. Så man kan vist ikke ligefrem sige, at de får tiden til at gå med at flette peddigrør

Hvad er så definitionene på en afgørelse? Her svarede HG, at hvis du ringer ind og beder om et godt råd, eller beder om en konkret vejledning, så tæller svaret som en afgørelse. Det samme gør sig gældende for de, der henvender sig personligt i servicecentret i København. Dertil kommer naturligvis de tilladelser og afslag de giver på visum og OT.

Efter denne lille intro gik han over til programmet for dagens møde. Første halvdel var dedikeret til FS-reglerne efter de danske nationale regler med særlig fokus på tilknytningskravet. Anden halvdel gjaldt så EU-retten, som jeg har beskrevet nærmere ovenfor.

I den næste post vil jeg refererer om de danske nationale krav med særlig fokus på tilknytningskravet, altså mødets første halvleg.

[Kim P. Nyberg]

Ved ansøgning efter de nationale danske krav, gælder integrationsloven. Det betyder bl.a., at der er krav om fælles bopæl.

Der er en række krav, der skal være opfyldt for at man kan få FS. Disse krav har fundiver og skaanebo også her udtømmende styr på, så dem gider jeg heller ikke gentage. Men. Der kan være situationer, hvor alle eller enkelte krav kan fraviges. Ved mødet kom der en seddel rundt, hvor man kunne skrive sit navn og mailadresse, så vil US tilsende de "slides", som også blev brugt ved mødet. På disse slides er oplistet, hvilke krav der fraviges hvornår. Jeg vil, når jeg modtager dem, lægge dem ind her i tråden. Ligesom jeg kan tilsende dem som mail til dem som ønsker dette (send mig en pm med din mailadresse).

Tilknytningskravet ses der helt bort fra, hvis den herboende har været dansk statsborger eller har boet i Danmark i mindst 28 år. Har man været dansk statsborger eller boet i Danmark i kortere tid, skal man altså ind at vurdere tilknytningen. Som udgangspunkt har den herboende, hvis denne har boet her hele livet, eller været dansk statsborger fra fødslen/adoptionstidspunktet, 50% på vægtskålen. Dernæst kigger man på ægtefællen. Hvis denne aldrig har været her før, og søger FS fra hjemlandet, så flytter vægtskålen sig ikke, og så gives der som udgangspunkt afslag. For at få skålen til at tippe, skal udlændingen derfor have et vist personligt kendskab til landet. Dette kan opnås ved hjælp af ophold på et tidsbegrænset visum. I en post længere nede, har jeg vist eksempler på hvordan tilknytningskravet skal læses i forskellige situationer.

I forbindelse med tilknytningskravet, kigges der også på den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv. Tilknytningskravet bortfalder således, hvis det vurderes, at samlivet ikke kan gøres i ægtefællens hjemland af den ene eller anden årsag.

Dernæst kom de ind på en række servicemål. Herunder mål for sagsbehandlingstider på visum og FS. Servicemålene for tidsbegrænset OT er tre måneder. For permanent OT er målet en sagsbehandlingstid på max. seks måneder. US's egne statistikker viser dog, at målene ikke helt nås. Nogle af servicemålenes sagsbehandlingstider er endda helt oppe på tindrende 100%, og dem var HG temmelig utilfreds med, forklarede han. (procenterne er udtryk for hvor mange sager der har overskredet servicemålene)

På nyidanmark kan man læse disse statistikker mere udførligt. Inde på hjemmesiden skal man blot klikke på "Afgørelsesdatabasen".

Nogle herinde har bedt mig om at bringe nogle spørgsmål op overfor US, og det har jeg naturligvis gjort i den udstrækning tiden tillod det. De skulle nå et fly hjem til København.

Et spørgsmål gik på, hvordan der kan være vidt forskellig sagsbehandlingstid for identiske sager, eksempelvis en simpel FS-sag. Hertil var svaret, at nogle lande simpelthen ikke har en eller anden form for folkeregistrering, eller at der kan være dokumenter, som US fysisk er nødt til at tage til ansøgerens hjemland for at få verificeret, enten fordi US aldrig har set et tilsvarende dokument før, eller der er tvivl om dens ægthed. Disse ting gør, at sagerne havner i den "komplicerede" bunke. Om ansøgeren har nydelige eller grimme "coyboybukser" på, spiller derfor ingen rolle.

Sysop spurgte til selve hjemmesiden. Den tilbagemelding jeg fik var, at det er Integrationsministeriet, der er webmaster på siden, og at både Velfærdsministeriet, Justitsministeriet, Integrationsministeriet og US lægger ting ud på siden. Derfor kan US ikke egenhændigt gå ind og lave siden om. Og derfor er der en del henvisninger til andre hjemmesider og lovstof. Med hensyn til Schengen-ansøgningen, nåede jeg desværre ikke at få svar, så den må vedkommende selv prøve at tage med US.

Krikris,

Jeg nåede heller ikke at fremlægge dit spørgsmål. Min umiddelbare vurdering er dog, at du sagtens kan beholde din klinik og arbejde der, selv om du udnytter din EU-ret for en kort periode. Der er nemlig ikke noget til hinder for, at selvstændige erhvervsdrivende gør brug af EU-retten. Det springende punkt er alene, om du som person bevæger dig, ikke om jobbet flytter med. Du må således gerne bo i et andet EU-land, men arbejde i Danmark. Men du må ikke bo i Danmark og arbejde i et andet EU-land, og udfra dette påberåbe dig EU-rettigheder. Dette fremgik faktisk meget direkte på mødet, så i et eller andet omfang er dit spørgsmål vel besvaret, kan man sige.

Anne Alver,

Du må også bokse videre med US, for heller ikke dine spørgsmål og frustrationer nåede jeg inden mødet sluttede. En del af det tror jeg dog er blevet besvaret i den anden tråd fra dig.

[Kim P. Nyberg]

En ting jeg lige glemte at få med er, hvis en borger har udnyttet sin EU-ret og søger FS i Danmark. Her er der nemlig en lille krølle. Vedkommende vil få vurderet sin sag ud fra både de nationale danske regler og EU-reglerne. Viser behandlingen, at vedkommende er bedst tjent med de nationale kriterier, er det dem der kommer til at gælde. Viser det modsat, at EU-reglerne tjener én bedst, så er det dem, der kommer til at gælde. Man har dog muligheden for i "ansøgningspakken", som US kaldte den, at noterer, hvis man kun ønsker at søge efter det ene sæt af regler. Dette ønske vil så blive opfyldt uden spørgsmål.

[sysop]

Kim, Tusind tak for alt arbejde du har lagt i det!

[Kim P. Nyberg]

En af tilhørerne spurgte i øvrigt, hvorfor der i love og bekendtgørelser altid står "kan" og ikke "skal". Hun fik svaret, at "kan" giver elastik og muligheder for konkret vurdering, så der er plads til særlige hensyn og behov. Brugte man konsekvent "skal", er der ikke den plads til individuel vurdering. Juristerne bruger derfor først "kan" og senere i forløbet "skal", hvis dette er nødvendigt. Så selv meget små ord, som kan virke ubetydelige, har alligevel stor vægt. Med fokus på denne forskel, så prøv at læse referatet igen. "Kan" står mange steder.

[Kim P. Nyberg]

US medgav i øvrigt at det med tilknytningskravet efter de danske nationale regler er en halv videnskab. Det synes jeg også man kan se herinde i forum. Folk er smaskforvirrede.

Så lad mig kort give nogle illustrationer af hvordan tilknytningskravet skal læses. Disse illustrationer blev givet på mødet.

For at få FS, skal tilknytningen til Danmark være minimum 51%. Så det tal er vigtigt at huske i de følgende eksempler:

A) Vi har en dansk mand på 25 år. Han har fundet sig en brasiliansk skønhed på 24 år. Den danske mand har været dansk statsborger hele livet, men ikke nødvendigvis boet i Danmark alle sine dage. Statsborgerskabet gør, at US for hans vedkommende beregner 50%. Så kigger de på hans tilkommende. Hvis hun søger fra hjemlandet, uden at have været i Danmark før, så vipper vægtskålen ikke den rigtige vej, og så gives der afslag på FS. Søges der derimod visum til hende, så blinker de glade lamper for adgangen til FS. Har hun været her før, og derefter søger fra sit hjemland, så tæller besøget i Danmark med i regnskabet, altså bliver resultatet over 51%.

B) En herboende udlænding ønsker FS i Danmark med ægtefællen. Den herboende har været i Danmark i under 28 år. Bl.a. på grund af statsborgerskabet i sit hjemland, har han mindre tilknytning til Danmark, end han ville have haft som dansk statsborger. Altså lavere end 50%. Ægtefællen har slet ingen tilknytning til Danmark. Det kan altså betyde, at selv om hun opnår visum til at besøge sin ægtefælle her i landet, er procentsatsen ikke faldet ud til fordel for parret i forbindelse med FS, og derfor gives der afslag på FS. Har hun særbørn i hjemlandet, trækker procenterne endnu længere ned. Har han derimod særbørn fra et tidligere ægteskab heroppe, trækker det hans procentsats OP.

C) En herboende kvinde er 50 år, og har fundet sig en gudeskøn mand i Caribien. Hun har enten boet her eller været statsborger her i mere end 28 år. Læg mærke til, at kravet ikke er et både og, men et enten-eller. Nu vil kvinden gerne opnå FS til sin udkårne. Den får hun uden problemer, fordi tilknytningskravet er bortfaldet, da de magiske 28 års ophold eller dansk statsborgerskab er i hus. Også selv om den heldige mand aldrig tidligere har sat sine fødder på dansk jord.

[sysop]

Kim, er det korrekt at ved tilknytningskravet, der tæller også den nærmeste familie med i regnestykket?
Eksempelvis moder, fader, søskende.

[Kim P. Nyberg]

Ja

[Kim P. Nyberg]

Jeg har nu modtaget de omtalte slides fra US. De ligger som et PowerPoint dokument, og det vil derfor være for tidskrævende at lægge dem ind i forum her. I stedet kan alle der ønsker at modtage en kopi af dem, sende en pm til mig med mailadresse. Så vil jeg sende "pakken" til jer.