Så er jeg på banen igen (hvis nogen kan huske mig).
Er nu bosat i Sverige. Venter blot på at få det offentliggjort hos Skattevärket.
Nu har jeg så bare lige brug for at høre, om jeg er på rette vej mht. at blive FS med min 21-årige mand som pt. opholder sig i USA.
Planen er som følger:
1. Han kommer over på turist visum d. 1. Juni. Jeg har registreret vores ægteskab hos Skattevärket og anført at vi nok bliver boende i ca. 12 måneder, da vi ikke vil gøre os til for megen ulejlighed hos myndighederne. For vi kan vel godt bo i Sverige imens vi venter på at US tager sig af vores ansøgning? (Har hørt at de med vilje lader sådanne sager ligge og sylte i en 6 måneder
2. Når han så kommer, skal han udfylde den samme formular som jeg gjorde, på Skattevärket. Men hvad så? Vi vil søge efter EU reglerne. Skal jeg/vi så have personnummerbevis?
3. Jeg pendler hver dag til mit arbejde i København. Men for at blive godkendt til FS via EU reglerne, skal én af os så have arbejdet i Sverige i de 10 uger? Og i så fald, hvorledes får min mand så arbejdstilladelse? Da jeg næsten lige har fået nyt arbejde og kun vil sige det op hvis det er den eneste udvej. Har han overhovedet mulighed for at få et job som engelsk-talende? Jeg ville dog godt kunne forsørge os begge to med en enkelt indkomst, men hvis han kan få job, så ville det være rart. Det er jo ikke sjovt at sidde hjemme alene, dag ud og dag ind, indtil jeg kommer hjem om aftenen.
4. Hvor findes der Dansk undervisning i Malmö og hvad koster det evt.? Han vil gerne lære Dansk hurtigst mulig, så han kan studere i København og arbejde.
5. Når vi nu er gift, og søger FS via EU, må han så komme med en tur til Danmark i ny og næ?
6. Vi blev gift i USA og har snart været det i 2 år. Så behøver jeg ikke stille bankgaranti, vel?
7. Er der nogen regler om at man skal have boet på den samme adresse i Sverige i et vist antal måneder? For jeg bliver nok nød til at flytte fra den bolig jeg har i Malmö så snart jeg finder noget andet (bor i et kollektiv og jeg kan ikke holde det ud).
8. Vi vil gerne have mulighed for at besøge familien i USA i August, eller i hvert fald til Jul. Hvordan er reglerne for ham i denne situation mht. til at rejse uden for EU og vende tilbage igen? Jeg er under alle omstændigheder nød til at tage til USA i December, ellers mister jeg mit Greencard og opholdstilladelse til USA.
Kan dog også lige komme med lidt praktisk information til andre som står i samme situation:
Hvis du bosat i Sverige, har dansk cpr-nummer og arbejder i Danmark, så kan du selv vælge den læge du gerne vil have i DK. Du skal bare have mindst 9 (eller 10?) timers arbejde i DK. Send en kopi af din arbejdskontrakt (evt. lønseddel med timetal) til den Danske kommune du sidst var bosat i (med en lille note om hvad det drejer sig om), så sender de et specielt sygesikringskort til dig. Din adresse skal dog være offentliggjort i Sverige først.
Det har jeg f.eks. valgt at gøre, da jeg jo betaler skat i DK. Så hvorfor ikke gøre brug af det jeg blandt andet betaler for? =)