Har vi en chance?

[gulabese]

Hej alle sammen

Håber der er nogle af jer som kan svare på om min mand og jeg har en chance for familiesammenføring i DK.

Vores historie kort fortalt:

Min mand og jeg blev gift her i Dk den 14 marts i år. Han kom her den 24/1 på et turistvisum og skal så tilbage den 6 april.

Vores plan er at han kommer til DK igen i November, hvor vi så søger om familiesammenføring.
Han bliver dog først 24 år den 1 maj 2010, men man kan jo søge 1/2 år før han fylder 24 år.

Boligkravet burde ikke være noget problem, da min lejlighed er 45 m2 og forsørgerkravet er der heller ingen problemer med.

Men tror vi får problemer med tilknytningskravet, da jeg har opholdt mig meget i Tyrkiet.

Kort fortalt, så rejste jeg i 2005 til Tyrkiet for at arbejde som rejseleder. Samme år mødte jeg så min nuværende mand, da han arbejdede som rest. chef, på det hotel hvor jeg arbejdede.
Jeg valgte at fortsætte arbejdede som rejseleder indtil oktober 2006, hvor min mand skulle ind og aftjene sin værenepligt. Så jeg tog hjem til DK for at arbejde og vente på han blev færdig.

I Dec. 2007 tog jeg så tilbage til tyrkiet da min mand blev færdig med militæret. Jeg fik arbejde som rejseleder igen, så jeg også kunne tjene nogle penge mens vi boede sammen i Tykiet.
I Oktober sidste år kom jeg hjem igen og efter at have ventet i 5 måneder på min mands turistvisum kom han så 24 januar i år.

Så som i kan læse har jeg altså opholdt mig i min mands hjemland rimelig meget, så er bange for at vi får problemer med tilknytningskravet.
Det skal dog siges at jeg fylder 28 år den 14 april 2010, altså 14 dage før min mand fylder 24 år.
Ved ikke om udlændingeservice tager højde for det?

Håber der er nogle som kan svare på det.

Vh
Stine

[fundiver199]

Tilknytningskravet stilles slet ikke, hvis du har været dansk statsborger i 28 år eller har boet i Danmark i 28 år. Så I vil helt automatisk opfylde tilknytningskravet 14 dage før I opfylder 24-års reglen, idet jeg går ud fra, at du har været dansk statsborger fra fødslen af.

Herudover betyder det ikke noget for sagen, hvor meget du har opholdt dig i Tyrkiet. Det eneste, der betyder noget, det er hvor meget tilknytning henholdsvis du og din mand har til Danmark.

Det hjælper således allerede på sagen, at din mand har været i Danmark 1 gang. Og du mister ikke tilknytning til Danmark, bare fordi du har opholdt dig nogle år i Tyrkiet. Det var kun lige i starten, at tilknytningskravet blev administreret på en så tåbelig måde.

Hvis I ikke gider at vente et helt år på at blive familiesammenført, kan du i øvrigt bosætte dig 10 uger i et andet EU-/EØS-land, og så kan I efterfølgende få udstedt et opholdskort til din mand i Danmark efter EU-reglerne.

Det er der både fordele og ulemper ved i forhold til de danske regler, og du bør derfor sætte dig nøje ind i begge regelsæt og herefter træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

[gulabese]

Hej Fundiver199

Tusind tak for dit svar.

ok, det lyder bare godt.
Ja, jeg har været dansk statsborger fra fødslen af.

Jeg kender godt til det med at bosætte mig i et andet EU/EØS-land, men vi ville helst prøve først at se om vi kunne søge gennem de danske regler.

[fundiver199]

Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I ønsker at gribe sagen an. Der er bare mange, som tror, at de "kender til det med at bosætte sig i et andet EU-land". Men som højest kender til halvdelen af historien, når det kommer til stykket. Og derfor bringer jeg rimeligt rutinemæssigt muligheden på bane, hver gang nogen taler om FS efter de danske regler.

Mange har f.eks. endnu ikke fundet ud af, at de sagtens kan bevare deres danske job, medens de bor i et andet EU-land. Andre tror fejlagtigt, at de er nødt til at sælge deres bolig. Andre igen tror, at de er nødt til at bo i et andet EU-land i årevis, og så videre og så videre. Og mange kender heller ikke til den enorme liste af fordele (samt enkelte ulemper), som der er ved at komme ind under EU-reglerne i stedet for de danske regler.

I jeres tilfælde ville besværet og udgiften ved, at du skal flytte 10 uger eller lidt mere til Sverige eller Tyskland desuden blive kompenseret ved, at I så kunne begynde jeres tilværelse sammen 2-3 uger efter, at du er flyttet dertil, og ikke først om godt 12 måneder fra nu af.

Der kan selvfølgelig være ting, som gør det meget besværligt for dig at bo 10 uger i Sverige eller Tyskland. F.eks. en almennyttig bolig, som du nødig vil give afkald på, et job i Nordjylland, som du gerne vil beholde, eller børn i skole eller daginstitution.

Men er det ikke tilfældet, så virker det da lidt gak gak at sidde og vente i 12 måneder, bare for at "få lov til" at komme ind under et regelsæt, hvor I på næsten alle punkter er ringere stillet end efter EU-reglerne.

Den eneste reelle fordel ved de danske regler er således, at I begge to kan studere og modtage SU på samme tid. Det er ikke muligt efter EU-reglerne, hvor I i den situation vil være nødt til at klare jer med din SU + erhvervsarbejde.

[gulabese]

Hej Fundiver199

Hvis jeg vælger at flytte til sverige, som faktisk ville være den bedste løsning for os er jeg sikker på nu. Er det så ok hvis min veninde og jeg finder en 3 værelseslejlighed sammen hvor vi begge 2 kan bo med vores mænd. Hendes mand er også fra tyrkiet og under 24 år.

Er der nogle regler om at man skal bo i sin egen lejlighed?

[fundiver199]

Nej I skal bare kunne blive folkeregistreret på adressen alle 4, men det kan I ifølge Skaanebo også, hvis der er tale om en 3-værelses lejlighed. For så har hvert par jo adgang til sit eget værelse + en fælles stue, og det accepterer de svenske myndigheder som en rimelig boligstandard.

Hvor bor og arbejder du p.t., hvor høj er din indkomst, og hvilken form for bolig har du (leje, andel, eje)? Og har du planer om at begynde at læse (igen)?

[gulabese]

Hej fundiver199

Jeg bor til leje i Hillerød og arbejder i Kbh. Har ingen planer om at begynde at læse igen. Tjener 18.000 dkk om måneden.

[fundiver199]

Ja så er det da umiddelbart meget oplagt at flytte til Sverige i en periode og bruge EU-reglerne. Eneste problem er så, om du kan vende tilbage til din lejlighed i Helsingør bagefter, eller om du bliver nødt til at finde noget andet at bo i.

Hvis det er en almennyttig bolig kan du evt. forsøge at få et boligbevis som omtalt i en anden tråd, så du inden for et par måneder vil blive tilbudt en anden tilsvarende lejlighed.

Og er det noget privat udlejning, ja så er det måske bare et spørgsmål om at tale med din udlejer og høre, om det er ok, at du ikke har adresse i lejligheden i 3-4 måneder, og om du evt. må fremleje den i den periode.

[Kim P. Nyberg]

En lejer i almen bolig kan også fremleje sin bolig for en kort periode. Et boligbevis til en anden tilsvarende lejlighed er derfor ikke et krav. Kun en mulighed. Hvis man bor i almen bolig og vil fremleje, SKAL boligorganisationen godkende det først. Boligorganisationen har de papirer, der skal bruges til ansøgningen. Fremlejer man uden godkendelse, har man brudt lejekontrakten, og boligorganisationen kan ophæve lejemålet.

Dette område er også en af mine spidskompetencer, idet jeg har siddet i afdelingsbestyrelser og repræsentantskaber i almene boligorganisationer gennem nu til sammen 10 år.

[fundiver199]

Som jeg har forstået det, forudsætter fremleje af en almen bolig normalt, at der er tale om et midlertidigt fravær p.g.a. udstationering, studieophold e.l.

Og som omtalt i en tidligere tråd, så findes der nok ikke nogen rubrik på blanketten, som hedder "omgåelse af danske familiesammenføringsregler ved kortvarig flytning til Sverige"

Men folk må jo prøve at tale med bestyrelsen i deres boligselskab og se, hvad de vil godtage. Måske varierer reglerne også fra forening til forening, det ved Kim helt sikkert mere om, end jeg gør.

[Kim P. Nyberg]

Reglerne er skrevet ind i Lov om almene boliger, så de er derfor helt ens, uanset hvilken boligorganisation man bor i. Der burde ikke være noget til hinder for, at man kan fremleje sin bolig med det formål at sikre sin families enhed. Men det vil selvfølgelig være en god idé at snakke med organisationens udlejningsafdeling om mulighederne.