gaelder det ogsaa de ca 54.000kr ? eller skal de stilles?skaanebo skrev:Hvis du er studerende, og I søger efter de nationale regler, frafaldes forsørgerkravet, så længe du studerer.
Rigtig forvirret nu!
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Hvad er det præcist, vi taler om her? Du skriver: "de siger at de ikke vil give opholdstilladelse". Og samtidig skriver du, at din ansættelseskontrakt løber frem til 31/3. Men at du allerede er flyttet til Danmark.
Jeg kan slet ikke forstå, hvordan disse ting kan hænge sammen. Hvis du allerede er flyttet til Danmark, så pendler du altså p.t. over grænsen for at passe det job, du stadig har i Tyskland?
Og hvad vil det sige, at "de siger"? Har I rent faktisk fået et skriftligt afslag? Og hvis ja, jamen hvornår søgte I da om et opholdskort til din mand?
Eller betyder "de siger", at en tilfældig sagsbehandler i Udlændingeservice har sagt til dig, at I nok må forvente at få afslag? Og så rådet til, at I søger efter de danske regler i stedet?
Jeg kan slet ikke forstå, hvordan disse ting kan hænge sammen. Hvis du allerede er flyttet til Danmark, så pendler du altså p.t. over grænsen for at passe det job, du stadig har i Tyskland?
Og hvad vil det sige, at "de siger"? Har I rent faktisk fået et skriftligt afslag? Og hvis ja, jamen hvornår søgte I da om et opholdskort til din mand?
Eller betyder "de siger", at en tilfældig sagsbehandler i Udlændingeservice har sagt til dig, at I nok må forvente at få afslag? Og så rådet til, at I søger efter de danske regler i stedet?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Ah. Undskyld. Kan se, at ansættelsen var i februar-marts 2008, ikke februar-marts 2009. Og I afleverede så jeres ansøgning i oktober 2008. Hermed hænger det hele jo så straks meget bedre sammen.
Jeg synes godt nok, at det er en lidt speget sag, og jeg vil egentligt anbefale jer at søge professionel hjælp m.h.p. at klage over afgørelsen, hvis I har en god sag.
Jeg må indrømme, at vi er ude i nogle ting her, som jeg ikke føler mig godt nok inde i. Jeg forstår f.eks. slet ikke, hvordan man som dansk statsborger kan bo i Tyskland og leve af "barsel fra Danmark"??
Det afgørende er, hvilken status Naima har haft i Tyskland. Men kan man overhovedet få lov til at bo i Tyskland, hvis man er dansk statsborger og ikke falder ind under rettighedernes i Opholdsdirektivet?
Naima må da også have skullet dokumentere sin status og forsørgelsesevne overfor de tyske myndigheder for overhovedet at få sin mand til landet???
Og falder man ind under rettighederne i Opholdsdirektivet, jamen så kan den danske stat altså ikke bagefter komme og sige, at jamen det gjorde man ikke alligevel.
Umiddelbart synes jeg derfor det ser ud, som om Udlændingeservice har ledt efter en begrundelse for at give afslag, og herefter har fundet en begrundelse, som sandsynligvis ikke er lovmedholdelig.
Og så er spørgsmålet jo, vil man forsøge at hævde sin ret, eller vil man bare resignere og søge efter de danske regler i stedet?
Skal andre lære af historien, så må man sige, at det hele har været lagt ualmindeligt klodset an. Idet parret altså bortset fra en ganske kort periode på 8 uger har levet af barselsydelse eller af ikke-EU borgerens arbejdsindtægt.
Blot 2 uger mere med arbejdsindkomst fra enten Tyskland eller Danmark til den danske statsborger, så havde Udlændingeservice ikke haft denne latterlige undskyldning for at give afslag.
Jeg synes godt nok, at det er en lidt speget sag, og jeg vil egentligt anbefale jer at søge professionel hjælp m.h.p. at klage over afgørelsen, hvis I har en god sag.
Jeg må indrømme, at vi er ude i nogle ting her, som jeg ikke føler mig godt nok inde i. Jeg forstår f.eks. slet ikke, hvordan man som dansk statsborger kan bo i Tyskland og leve af "barsel fra Danmark"??
Det afgørende er, hvilken status Naima har haft i Tyskland. Men kan man overhovedet få lov til at bo i Tyskland, hvis man er dansk statsborger og ikke falder ind under rettighedernes i Opholdsdirektivet?
Naima må da også have skullet dokumentere sin status og forsørgelsesevne overfor de tyske myndigheder for overhovedet at få sin mand til landet???
Og falder man ind under rettighederne i Opholdsdirektivet, jamen så kan den danske stat altså ikke bagefter komme og sige, at jamen det gjorde man ikke alligevel.
Umiddelbart synes jeg derfor det ser ud, som om Udlændingeservice har ledt efter en begrundelse for at give afslag, og herefter har fundet en begrundelse, som sandsynligvis ikke er lovmedholdelig.
Og så er spørgsmålet jo, vil man forsøge at hævde sin ret, eller vil man bare resignere og søge efter de danske regler i stedet?
Skal andre lære af historien, så må man sige, at det hele har været lagt ualmindeligt klodset an. Idet parret altså bortset fra en ganske kort periode på 8 uger har levet af barselsydelse eller af ikke-EU borgerens arbejdsindtægt.
Blot 2 uger mere med arbejdsindkomst fra enten Tyskland eller Danmark til den danske statsborger, så havde Udlændingeservice ikke haft denne latterlige undskyldning for at give afslag.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Størrelsen af den indkomst, som man har haft i èt EU-land, er totalt irrelevant for, om man kan få udstedt et opholdskort i et andet EU-land. Om man kan det afhænger alene af, om man opfylder forsørgelseskravet i det land, som man flytter til.sysop skrev:Jeg vil dog påstå, at er man gift (uanset hvem, hvad, hvor, hvordan blot det er et anerkendt giftermål), så er en indkomst en indkomst. Begge parter hæfter for hinanden, og har samme fradragsmæssige rettigheder - eksempelvis i dette tilfælde, har manden kunne bruge hendes fradrag.
Ergo er deres indkomst fælles uanset. Så hvad han har tjent, har hun tjent.
Jeg tror dog nærmere at de har kigget på selve beløbet, for €2000 er ikke meget når vi taler om 2 personer + en baby.
F.eks. er kontanthjælp for en forsørger 12,629,- kr. og for en ikke-forsørger 9,505,- kr., så groft regnet har de nok set på, at i forhold til en dansk kontanthjælp, så mangler der lige 7,000,- kr.
Problemet her er snarere det, at hele regelsættet jo er indrettet på, at en forsørger kan tage sin familie med sig til et andet EU-land og herefter forsørge sine familiemedlemmer. Regelsættet er ikke indrettet på, at man kan tage sin ægtefælle med sig og herefter lade sig forsørge af sin ægtefælle.
Så faktisk lever man slet ikke op til kravene for at kunne bosætte sig i et andet EU-/EØS-land, hvis forsørgelsesgrundlaget i dette land består i, at det er ens ægtefælle fra et ikke-EU land, som tjener penge.
Så spørgsmålet i denne sag er egentlig mest, hvordan pokker det overhovedet har kunnet lade sig gøre for parret at få lov til at bo sammen i Tyskland, når de ernærede sig på den måde?
Har manden i virkeligheden haft en selvstændig opholdstilladelse i form af et greencard eller lignende? Det ville i så fald forklare en hel del, og muligvis kan Udlændingeservice afslag så måske endda være i overensstemmelse med reglerne.
Selvom jeg tvivler meget på, at EF-domstolen ville konfirmere Udlændingeservice afgørelse, hvis sagen skulle nå så langt som dertil.
Hej,
Jeg kunne tage mit barsel derhen, da jeg havde arbejdet i danmark (man kan godt tage det med til et andet land i eu) Man kan også bo i Tyskland på det grundlag så længe men ikke får hjælp (tyskelands egne regler) Og så længe man ikke får hjælp kan man godt tage sin mand med) Derefter finder han et arbejde hvor jeg passer min lille datter, hun havde et metabolsk sygdom som gjorde at jeg var nødt til at passe hende selv i 2 år.
Men de 8 uger der er tale om er hvor JEG har arbejdet inden vi kom hertil. og det var der jeg fik mit andet barn.
Men når jeg skriver "de siger" mener jeg at min sagsbehandler selv har ringet til mig og har ordret sagt: "Du har arbejdet i 8 uger, og det skulle havde været ca. 10"
Jeg kunne tage mit barsel derhen, da jeg havde arbejdet i danmark (man kan godt tage det med til et andet land i eu) Man kan også bo i Tyskland på det grundlag så længe men ikke får hjælp (tyskelands egne regler) Og så længe man ikke får hjælp kan man godt tage sin mand med) Derefter finder han et arbejde hvor jeg passer min lille datter, hun havde et metabolsk sygdom som gjorde at jeg var nødt til at passe hende selv i 2 år.
Men de 8 uger der er tale om er hvor JEG har arbejdet inden vi kom hertil. og det var der jeg fik mit andet barn.
Men når jeg skriver "de siger" mener jeg at min sagsbehandler selv har ringet til mig og har ordret sagt: "Du har arbejdet i 8 uger, og det skulle havde været ca. 10"
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Ok. Med "sagsbehandler", så mener du den medarbejder i Udlændingeservice, som behandler jeres sag?
Og er det korrekt forstået, at I ikke har fået et formelt afslag endnu, men blot har fået at vide af en medarbejder i Udlændingeservice, at det må I nok forvente at få?
Og er det korrekt forstået, at vedkommende medarbejder samtidig har opfordret jer til at søge efter de danske regler i stedet?
Hvis alt det ovenstående er korrekt forstået, så vil jeg anbefale, at I får professionel hjælp til at skrive et formelt brev til Udlændingeservice, hvor I redegør for forløbet af den pågældende telefonsamtale og samtidig gør følgende gældende:
1) At 8 ugers arbejde efter din opfattelse er nok til, at du har haft status som arbejdstager i Tyskland.
2) At du desuden har haft status som "person med tilstrækkelige midler" under dit langvarige ophold i Tyskland, og at du derfor alene af den grund er omfattet af retten til fri bevægelighed.
I skal således insistere på, at de fortsætter behandlingen af den ansøgning, I allerede har indgivet, og at de under behandlingen af denne ansøgning skal tage hensyn til, at du ikke bare har boet 8 uger i Tyskland som arbejdstager, men også i knap 3 år som "person med tilstrækkelige midler".
At tage en barselsydelse med sig fra Danmark må således være det samme som at tage SU eller dagpenge fra en A-kasse med sig fra Danmark, og man kan sagtens anerkendes som "person med tilstrækkelige midler", selvom disse midler stammer fra de offentlige kasser i et andet EU-land. Det har faktisk ingenting med sagen at gøre.
Hvis din mand har haft et opholdskort i Tyskland efter EU-reglerne, så beviser det i sig selv, at de tyske myndigheder har anerkendt, at du havde status som "person med tilstrækkelige midler", da du i sin tid flyttede til Tyskland.
Og er det korrekt forstået, at I ikke har fået et formelt afslag endnu, men blot har fået at vide af en medarbejder i Udlændingeservice, at det må I nok forvente at få?
Og er det korrekt forstået, at vedkommende medarbejder samtidig har opfordret jer til at søge efter de danske regler i stedet?
Hvis alt det ovenstående er korrekt forstået, så vil jeg anbefale, at I får professionel hjælp til at skrive et formelt brev til Udlændingeservice, hvor I redegør for forløbet af den pågældende telefonsamtale og samtidig gør følgende gældende:
1) At 8 ugers arbejde efter din opfattelse er nok til, at du har haft status som arbejdstager i Tyskland.
2) At du desuden har haft status som "person med tilstrækkelige midler" under dit langvarige ophold i Tyskland, og at du derfor alene af den grund er omfattet af retten til fri bevægelighed.
I skal således insistere på, at de fortsætter behandlingen af den ansøgning, I allerede har indgivet, og at de under behandlingen af denne ansøgning skal tage hensyn til, at du ikke bare har boet 8 uger i Tyskland som arbejdstager, men også i knap 3 år som "person med tilstrækkelige midler".
At tage en barselsydelse med sig fra Danmark må således være det samme som at tage SU eller dagpenge fra en A-kasse med sig fra Danmark, og man kan sagtens anerkendes som "person med tilstrækkelige midler", selvom disse midler stammer fra de offentlige kasser i et andet EU-land. Det har faktisk ingenting med sagen at gøre.
Hvis din mand har haft et opholdskort i Tyskland efter EU-reglerne, så beviser det i sig selv, at de tyske myndigheder har anerkendt, at du havde status som "person med tilstrækkelige midler", da du i sin tid flyttede til Tyskland.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Hvis grundlaget for dit ophold i Tyskland derimod ikke var EU-reglerne om fri bevægelighed men en særlig tysk lovgivning, som giver danske statsborgere rettigheder ud over dem, som ligger i EU-reglerne, og hvis I som følge heraf også fik familiesammenføring efter nationale tyske regler i stedet for EU-regler, så stiller sagen sig derimod anderledes.
Så har I groft sagt fået lov til at bo i Tyskland, fordi tyskerne er nogle flinke og rare mennesker og/eller har indgået en særlig aftale med Danmark, og ikke fordi du er en EU-borger, som havde udnyttet din ret til fri bevægelighed.
Det første skridt må derfor være at få afklaret, hvilket juridisk grundlag der faktisk var for både dit og din mands ophold i Tyskland. Du skriver "Tysklands egne regler", men måske er den rigtige sætning snarere "Tysklands administration af EU-reglerne".
Og som det forhåbentlig fremgår, så er denne lille detalje fuldstændig afgørende for, hvordan jeres sag står. For at hævde en ret til "sekundær fri bevægelighed", d.v.s. flytte tilbage til det EU-/EØS-land, hvor man er statsborger, så skal man nemlig først have udnyttet retten til primær fri bevægelighed.
Og det har man ikke, hvis man har boet i det andet EU-/EØS-land ud fra de rettigheder, som følger af en bilateral aftale, der ikke har noget med EU at gøre. Som f.eks. hvis man har boet i et andet nordisk land ud fra de rettigheder, som følger af den nordiske folkebogføringskonvention.
Så har I groft sagt fået lov til at bo i Tyskland, fordi tyskerne er nogle flinke og rare mennesker og/eller har indgået en særlig aftale med Danmark, og ikke fordi du er en EU-borger, som havde udnyttet din ret til fri bevægelighed.
Det første skridt må derfor være at få afklaret, hvilket juridisk grundlag der faktisk var for både dit og din mands ophold i Tyskland. Du skriver "Tysklands egne regler", men måske er den rigtige sætning snarere "Tysklands administration af EU-reglerne".
Og som det forhåbentlig fremgår, så er denne lille detalje fuldstændig afgørende for, hvordan jeres sag står. For at hævde en ret til "sekundær fri bevægelighed", d.v.s. flytte tilbage til det EU-/EØS-land, hvor man er statsborger, så skal man nemlig først have udnyttet retten til primær fri bevægelighed.
Og det har man ikke, hvis man har boet i det andet EU-/EØS-land ud fra de rettigheder, som følger af en bilateral aftale, der ikke har noget med EU at gøre. Som f.eks. hvis man har boet i et andet nordisk land ud fra de rettigheder, som følger af den nordiske folkebogføringskonvention.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Hvis vi går ud fra, at I rent faktisk har boet i Tyskland efter EU-regler, så kan det måske have været med til at forkludre sagen, at du på ansøgningsskemaet satte kryds under, at du i det andet EU-land havde haft status som arbejdstager.
Da du levede af en dansk barselsydelse på det tidspunkt, hvor du flyttede til Tyskland, så burde du faktisk i stedet have sat kryds i rubrikken "person med tilstrækkelige midler".
Det er ikke de allerskarpeste knive i skuffen, som er ansat inde i Udlændingeservice. Og desuden er de som hovedregel mere interesserede i at give afslag end i at foretage en korrekt sagsbehandling.
Og derfor er det virkelig ultra vigtigt, at man selv sætter sig ind i alle detaljer i reglerne, inden man søger, og udfylder ansøgningsskemaer m.m. 110% korrekt.
Da du levede af en dansk barselsydelse på det tidspunkt, hvor du flyttede til Tyskland, så burde du faktisk i stedet have sat kryds i rubrikken "person med tilstrækkelige midler".
Det er ikke de allerskarpeste knive i skuffen, som er ansat inde i Udlændingeservice. Og desuden er de som hovedregel mere interesserede i at give afslag end i at foretage en korrekt sagsbehandling.
Og derfor er det virkelig ultra vigtigt, at man selv sætter sig ind i alle detaljer i reglerne, inden man søger, og udfylder ansøgningsskemaer m.m. 110% korrekt.
Udlændingeservice kerer sig da ikke om, om man har fået opholdstilladelse i Sverige efter EU-regler eller efter nationale svenske regler, når man søger tilbage til Danmark og søger om opholdsbevis efter EU-retten. De vil bare se bevis for, at man har været selvforsørgende, arbejdstager eller studerende og ikke på nogen måde været afhængig af sociale ydelser under opholdet i Sverige.fundiver199 skrev:
Og det har man ikke, hvis man har boet i det andet EU-/EØS-land ud fra de rettigheder, som følger af en bilateral aftale, der ikke har noget med EU at gøre. Som f.eks. hvis man har boet i et andet nordisk land ud fra de rettigheder, som følger af den nordiske folkebogføringskonvention.
At man fx har fået opholdstilladelse i Sverige efter de nationale svenske regler betyder altså ikke, at man ikke efterfølgende kan flytte til Danmark og påberåbe sig EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Enig. Men hvis man selv har haft opholdstilladelse og/eller har fået opholdskort til sin ægtefælle efter EU-reglerne, så beviser det i sig selv, at man har boet i Sverige eller Tyskland i sin egenskab af EU-borger.
Har man derimod søgt familiesammenføring i Sverige efter de nationale svenske regler, så bliver man nødt til at løfte den bevisbyrde på en anden måde.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne sag "lugter" langt væk af en sagsbehandler, som ikke har fundet ud af, at Danmark nu også anerkender retten til fri bevægelighed for studerende og personer med tilstrækkelige midler. Og/eller en sagsbehandler, som forsøger at "true" en ansøger til at søge efter de danske regler i stedet for EU-reglerne.
Naima kender jo åbenlyst ikke selv reglerne, og ansøgningen blev indleveret i oktober 2008, d.v.s. lige omkring det tidspunkt, hvor den danske tolkning blev ændret. Og i den situation er Naima jo let at binde både det ene og det andet på ærmet.
Jeg synes, der er mange ting, der lyder rigtig mærkeligt i denne sag. F.eks. har jeg aldrig før hørt om, at en sagsbehandler "orienterer" en borger om, at denne nok vil få et afslag fordi sådan og sådan.
Et afslag er normalt noget, som gives skriftligt og med en samtidig forklaring om, hvad afgørelsen er baseret på, og hvad man kan gøre, hvis man er uenig i afgørelsen. Kort sagt en klagevejledning.
Dette er faktisk et grundlæggende forvaltningsmæssigt princip, som man normalt er meget omhyggelig med at overholde i en dansk forvaltning. Og som det udmærket kunne være fyringsgrund for en medarbejder at overtræde.
Og sagsbehandlerens udsagn om, at hvis det ikke var en tidsbegrænset stilling, så havde det måske været ok med kun 4 ugers arbejde, virker også fuldstændig meningsløs. For naturligvis er det også en del af princippet omkring arbejdskraftens fri bevægelighed, at man kan påtage sig midlertidige stillinger rundt omkring i Europa, og ikke kun faste.
Jeg må sige, at det virker som om, der foregår rigtig mange mærkelige ting inde i Udlændingeservice. Og den her sag er helt bestemt en af dem, som giver mig anledning til temmelig megen forundring.
Hvorfor jeg også vil fastholde det råd, jeg allerede har givet til Naima om at søge professionel bistand. Og Naima skal i hvert fald under ingen omstændigheder tage det for gode varer, hvad en tilfældig sagsbehandler har sagt til hende i telefonen.
Hvis Udlændingeservice ikke vil udstede et opholdskort til hendes mand, så skal de meddele hende dette skriftligt, ledsaget af både begrundelse og klagevejledning.
Har man derimod søgt familiesammenføring i Sverige efter de nationale svenske regler, så bliver man nødt til at løfte den bevisbyrde på en anden måde.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne sag "lugter" langt væk af en sagsbehandler, som ikke har fundet ud af, at Danmark nu også anerkender retten til fri bevægelighed for studerende og personer med tilstrækkelige midler. Og/eller en sagsbehandler, som forsøger at "true" en ansøger til at søge efter de danske regler i stedet for EU-reglerne.
Naima kender jo åbenlyst ikke selv reglerne, og ansøgningen blev indleveret i oktober 2008, d.v.s. lige omkring det tidspunkt, hvor den danske tolkning blev ændret. Og i den situation er Naima jo let at binde både det ene og det andet på ærmet.
Jeg synes, der er mange ting, der lyder rigtig mærkeligt i denne sag. F.eks. har jeg aldrig før hørt om, at en sagsbehandler "orienterer" en borger om, at denne nok vil få et afslag fordi sådan og sådan.
Et afslag er normalt noget, som gives skriftligt og med en samtidig forklaring om, hvad afgørelsen er baseret på, og hvad man kan gøre, hvis man er uenig i afgørelsen. Kort sagt en klagevejledning.
Dette er faktisk et grundlæggende forvaltningsmæssigt princip, som man normalt er meget omhyggelig med at overholde i en dansk forvaltning. Og som det udmærket kunne være fyringsgrund for en medarbejder at overtræde.
Og sagsbehandlerens udsagn om, at hvis det ikke var en tidsbegrænset stilling, så havde det måske været ok med kun 4 ugers arbejde, virker også fuldstændig meningsløs. For naturligvis er det også en del af princippet omkring arbejdskraftens fri bevægelighed, at man kan påtage sig midlertidige stillinger rundt omkring i Europa, og ikke kun faste.
Jeg må sige, at det virker som om, der foregår rigtig mange mærkelige ting inde i Udlændingeservice. Og den her sag er helt bestemt en af dem, som giver mig anledning til temmelig megen forundring.
Hvorfor jeg også vil fastholde det råd, jeg allerede har givet til Naima om at søge professionel bistand. Og Naima skal i hvert fald under ingen omstændigheder tage det for gode varer, hvad en tilfældig sagsbehandler har sagt til hende i telefonen.
Hvis Udlændingeservice ikke vil udstede et opholdskort til hendes mand, så skal de meddele hende dette skriftligt, ledsaget af både begrundelse og klagevejledning.
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Naima kunne også, hvis hun har en laaaaaaaang tålmodighed, forlange at US skal spørge EF-Domstolen, om US's udlægning af teksten er korrekt. Det forholder sig jo sådan, at er der en tvist mellem en national myndighed og en borger om EU-reglerne, så SKAL denne tvist bringes for EF-Domstolen, da det ene og alene er EF-Domstolen, der må fortolke EU-reglerne.
Så kan US sprælle i nettet så meget de vil. Forlanger borgeren at sagen bringes for EF-Domstolen, er der ingen vej uden om.
Så kan US sprælle i nettet så meget de vil. Forlanger borgeren at sagen bringes for EF-Domstolen, er der ingen vej uden om.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Tillykke
Allerførst et stort tillykke til Naima og hendes mand med, at sagen alligevel gik i orden 
Jeg tror problemerne opstod, fordi Naima havde sat kryds i rubrikken "arbejdstager", hvor hun i stedet burde have søgt som "person med tilstrækkelige midler". Og så er hun enten løbet ind i en sagsbehandler, som ikke rigtig kendte reglerne, eller som simpelthen var vrangvillig.
Jeg mener således, ud fra de ting, Naima har fortalt, at hun opfylder betingelserne for at have boet i Tyskland som "person med tilstrækkelige midler". Hun opfylder derimod ikke nødvendigvis betingelserne for at have været arbejdstager p.g.a. ansættelsens korte varighed af 8 uger, eller i hvert fald kan dette diskuteres.
Bolette fra ÆUG`s bestyrelse har kendskab til flere tilfælde, hvor studerende har fået afslag efter EU-reglerne, fordi de havde sat kryds i rubrikken "studerende" i stedet for "person med tilstrækkelige midler".
Og de var ikke studerende i EU-retlig henseende, idet de havde læst på en dansk uddannelsesinstitution, medens de boede i Tyskland eller Sverige, og ikke på en tysk eller svensk.
Det er selvfølgelig meget firkantet, at Udlændingeservice ikke selv undersøger, om folk opfylder betingelserne for at høre under en af de andre katagorier end den, hvor de har sat deres kryds. Men I Naimas sag skete det så åbenbart alligevel, måske fordi Naima havde "truet" med at tale med en advokat, hvis de fik afslag.
Den lære, som andre kan drage af sagen, er at udfylde sin ansøgningsblanket rigtigt, så man ikke giver en vrangsvillig eller uvidende sagsbehandler en undskyldning for at give afslag.
Har man læst eller arbejdet i Danmark, så er man "person med tilstrækkelige midler" og ikke studerende eller arbejdstager. Disse betegnelser henfører kun til aktiviteter, der er foretaget i det EU-/EØS-land, hvor man har boet.
Og har man som i Naimas tilfælde boet lang tid i et andet EU-land, men kun arbejdet i landet i nogle få uger, så sæt kryds i begge rubrikker, d.v.s. både arbejdstager og "person med tilstrækkelige midler".
Og vedlæg så herefter dokumentation, ikke bare for arbejdsindkomsten, men også for den indkomst, man levede af i den tid, hvor man ikke arbejdede i bopælslandet. I dette tilfælde en barselsydelse fra Danmark, i andre tilfælde måske en arbejdsindkomst eller SU fra Danmark.
Et andet rigtigt godt generelt råd er ikke at tage et telefonisk "afslag" for gode varer. Bed om at få det på skrift, hvis en medarbejder siger, at dit eller dat ikke kan lade sig gøre. Eller insister helt enkelt på, at Udlændingeservice skal fortsætte med at behandle den ansøgning, som de har fået, også selvom resultatet måske bliver et afslag.
Har man først "frivilligt" trukket sin ansøgning tilbage, så har man nemlig givet afkald på alle rettigheder af enhver art, herunder også muligheden for at klage.
Og man er også langt mere udsat for at blive vildledt, hvad enten denne vildledning så er bevidst eller skyldes manglende kendskab til reglerne. Der er nemlig i sagen natur langt mere kvalitetskontrol involveret, inden en offentlig forvaltning sender noget ud til borgerne på skrift, end der er, inden en sagsbehandler siger noget i telefonen.
Jeg tror problemerne opstod, fordi Naima havde sat kryds i rubrikken "arbejdstager", hvor hun i stedet burde have søgt som "person med tilstrækkelige midler". Og så er hun enten løbet ind i en sagsbehandler, som ikke rigtig kendte reglerne, eller som simpelthen var vrangvillig.
Jeg mener således, ud fra de ting, Naima har fortalt, at hun opfylder betingelserne for at have boet i Tyskland som "person med tilstrækkelige midler". Hun opfylder derimod ikke nødvendigvis betingelserne for at have været arbejdstager p.g.a. ansættelsens korte varighed af 8 uger, eller i hvert fald kan dette diskuteres.
Bolette fra ÆUG`s bestyrelse har kendskab til flere tilfælde, hvor studerende har fået afslag efter EU-reglerne, fordi de havde sat kryds i rubrikken "studerende" i stedet for "person med tilstrækkelige midler".
Og de var ikke studerende i EU-retlig henseende, idet de havde læst på en dansk uddannelsesinstitution, medens de boede i Tyskland eller Sverige, og ikke på en tysk eller svensk.
Det er selvfølgelig meget firkantet, at Udlændingeservice ikke selv undersøger, om folk opfylder betingelserne for at høre under en af de andre katagorier end den, hvor de har sat deres kryds. Men I Naimas sag skete det så åbenbart alligevel, måske fordi Naima havde "truet" med at tale med en advokat, hvis de fik afslag.
Den lære, som andre kan drage af sagen, er at udfylde sin ansøgningsblanket rigtigt, så man ikke giver en vrangsvillig eller uvidende sagsbehandler en undskyldning for at give afslag.
Har man læst eller arbejdet i Danmark, så er man "person med tilstrækkelige midler" og ikke studerende eller arbejdstager. Disse betegnelser henfører kun til aktiviteter, der er foretaget i det EU-/EØS-land, hvor man har boet.
Og har man som i Naimas tilfælde boet lang tid i et andet EU-land, men kun arbejdet i landet i nogle få uger, så sæt kryds i begge rubrikker, d.v.s. både arbejdstager og "person med tilstrækkelige midler".
Og vedlæg så herefter dokumentation, ikke bare for arbejdsindkomsten, men også for den indkomst, man levede af i den tid, hvor man ikke arbejdede i bopælslandet. I dette tilfælde en barselsydelse fra Danmark, i andre tilfælde måske en arbejdsindkomst eller SU fra Danmark.
Et andet rigtigt godt generelt råd er ikke at tage et telefonisk "afslag" for gode varer. Bed om at få det på skrift, hvis en medarbejder siger, at dit eller dat ikke kan lade sig gøre. Eller insister helt enkelt på, at Udlændingeservice skal fortsætte med at behandle den ansøgning, som de har fået, også selvom resultatet måske bliver et afslag.
Har man først "frivilligt" trukket sin ansøgning tilbage, så har man nemlig givet afkald på alle rettigheder af enhver art, herunder også muligheden for at klage.
Og man er også langt mere udsat for at blive vildledt, hvad enten denne vildledning så er bevidst eller skyldes manglende kendskab til reglerne. Der er nemlig i sagen natur langt mere kvalitetskontrol involveret, inden en offentlig forvaltning sender noget ud til borgerne på skrift, end der er, inden en sagsbehandler siger noget i telefonen.