Hvordan bruger jeg sveriges-modellen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 24.02.2009 19:11:08

Der er ingen krav til jeres boligform, når blot der er tale om, at du/I bor der lovligt. Fremleje er altså ikke noget problem. Husk blot på, at fremleje som regel forudsætter godkendelse i en boligforening, og at man først kan blive folkeregistreret i Sverige, når man viser Folkbokföringen lejekontrakt + godkendelse fra boligforening.

Personbeviset kan du få udleveret hos Skatteverket - det kan også bestilles til levering med posten på deres hjemmeside. Der er mange forskellige formål med et personbevis, derfor er det vigtigt, at du bestiller et personbevis med det rette formål, nemlig "inbjudan", når det handler om visum. Hvis det i stedet handler om ansøgning om opholdstilladelse, skal der står "uppehållstillstånd" på personbeviset.

JacobPanta
Indlæg: 81
Tilmeldt: 19.02.2009 00:14:01

Indlæg af JacobPanta » 24.02.2009 19:19:42

Sorry, jeg mente fremleje af min bolig på frederiksberg, fremfor opsigelse af denne.

Jeg er godt klar over at man skal godkendes af boligforeningen i Sverige - de steder jeg har været at se på, forsikrer de mig at det ikke er noget problem at blive godkendt.

Hmm... betyder inbjudan ikke invitation?? Er det mit eget personbevis der skal stå sådan på?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.02.2009 19:33:52

JacobPanta skrev:Er det forresten sikkert at fremleje er lige så godt som opsigelse? Jeg har lige fisket min lejekontrakt frem, og der er tre måneders opsigelse, og det er trods alt også nemmere at flytte tilbage hvis man har et sted klart.
Det eneste, der betyder noget, er, at du er flyttet til et andet EU/EØS-land og har "baseret dit liv" i dette land. Og at du i dette land har haft status som en EU-borger, der har udnyttet retten til fri bevægelighed. D.v.s. arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende, pensionist eller person med tilstrækkelige midler.

Alt andet er, groft sagt, ligegyldigt.

Det er f.eks. ligegyldigt, om du har haft et job eller en studieplads i Danmark, medens du boede i et andet EU/EØS-land (så hører du under katagorien "person med tilstrækkelige midler").

Det er også ligegyldigt, om du har ejet en væddeløbshest, en veteranbil, et sommerhus, en gammel julenisse eller en ejerlejlighed i Danmark, medens du boede i det andet EU/EØS-land.

Eller har haft en lejlighed stående tom, som du lejer af et boligselskab.

Men det siger sig selv, at hvis du arbejder i København, har en lejlighed stående tom i København og bor på et 12 m2 stort værelse i Malmø, så kunne Udlændingeservice helt urimeligt få den mistanke, at du måske i virkeligheden har boet i din tomme lejlighed i København og ikke på værelset i Malmø. Og det bliver du så nødt til at dokumentere ikke har været tilfældet.

Jeg ville ikke gide tage det slagsmål med Udlændingeservice, så jeg ville vælge at fremleje min danske lejlighed. Men at sige den op kan på ingen måde være nødvendigt, da det alene handler om at kunne dokumentere, at du ikke har foretaget en ren proforma flytning.

Og her må en fremlejekontrakt på den danske bolig samt en lejekontrakt på den svenske samt huslejekvitteringer være rigelig dokumentation, foruden hvad man nu ellers kan samle sammen, medens man bor i Sverige. F.eks. togkort eller brobizzregninger, som dokumenterer daglig pendling over broen, hvad ved jeg.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 24.02.2009 19:36:35

Nå, fundiver199 kom mig i forkøbet, så der er kun et spørgsmål tilbage at svare på :lol:
JacobPanta skrev:
Hmm... betyder inbjudan ikke invitation?? Er det mit eget personbevis der skal stå sådan på?
Jo, det skal stå på dit personbevis. Det dokumenterer dermed, at du har til hensigt at invitere en person til Sverige på visum og samtidig din adresse i Sverige

JacobPanta
Indlæg: 81
Tilmeldt: 19.02.2009 00:14:01

Indlæg af JacobPanta » 24.02.2009 19:47:11

Tak begge to. Det er godt nok et super forum :!:

Jeg var sådan set bare lidt bekymret for, at hvis man f.eks. fremlejer sin lejlighed i Danmark i 3-6 måneder, så vil de sige at man allerede inden afrejse havde til intention at "misbruge" reglerne. Men jeg kan forstå at der er ret frit spild mht hvad man planlægger at gøre på forhånd sålænge man reelt bor i Sverige i min 10 uger efterfølgende 8)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.02.2009 21:13:36

Det har ingen betydning for dine rettigheder, hvad din intention var med at flytte til et andet EU/EØS-land. Det er helt legitimt at flytte til et andet EU/EØS-land alene for, at en senere ansøgning om FS i hjemlandet skal behandles efter EU-regler i stedet for nationale regler. Så det behøver du såmænd ikke engang forsøge at lægge skjul på, hvis du f.eks. får nogle stikpiller fra en sagsbehandler i Udlændingeservice.

Der er direkte faldet en dom ved EF-domstolen, hvor det blev slået fast, at det ikke hører under "snyd og misbrug" af flytte til et andet EU-land, primært for at opnå de samme rettigheder i sit hjemland som andre EU-landes borgere har via Opholdsdirektivet.

Så send en stor tak til dommerne i Bruxelles for deres - det må man sige - ofte ret borgervenlige tolkninger af reglerne :D

Jeg synes nu princippet er rigtigt nok. For det er da svært at bevise, hvad ens HENSIGT var. Så det ville være et carte-blanche til f.eks. Udlændingeservice for at give usaglige afslag, hvis det blev betragtet som "snyd og misbrug" at flytte til et andet land for at "omgå" nationale regler for familiesammenføring.

Og hvis du tænker lidt over det, så er du nok også enig med mig i, at vi vel ikke ligefrem behøver at føle os som småkriminelle, bare fordi vi gerne vil have de samme rettigheder i Danmark som en polak eller græker har? Vel?

Det er da det modsatte synspunkt, som er amoralsk og anløbent. Altså at danske statsborgere skal være ringere stillet i Danmark end polske eller græske.

Så benyt du dig bare af dine EU-rettigheder med oprejst pande. Det er jo under alle omstændigheder kun en gevinst for det danske samfund, hvis du og din thailandske kæreste gør os den ære at bo og arbejde her.

Lenepigen
Indlæg: 99
Tilmeldt: 27.08.2008 17:16:17

Indlæg af Lenepigen » 02.03.2009 12:18:26

Hej Jacob
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke, kender godt det her jungel af regler.
Angående det med lejligheden, fordi jeg bor til leje osse og jeg måtte ikke fremleje min lejlighed, dengang jeg selv overbejede at flytte til sverige.
Jeg måtte kun fremleje den hvis det var i forbindelse med studie, eller udstationering, og man skulle dokumentere det, så er bare lidt nysgerrig, hvordan kan du, når det er imod lejeloven?

Venligst Lene

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2009 15:38:21

Måske bor Jacob i en andelslejlighed. Og i så fald er det alene andelsforeningen, som fastsætter, hvilke regler der gælder for fremleje.

JacobPanta
Indlæg: 81
Tilmeldt: 19.02.2009 00:14:01

Indlæg af JacobPanta » 02.03.2009 15:55:04

Jeg har snakket med min almennyttige udlejer, og de var faktisk ikke afvisende for at man kan fremleje, men der er så meget besvær forbundet med det at jeg nok vælger en anden løsning.

For man kan nemlig købe et garantibevis for 900 kr., som sikrer at man er øverst på listen ved tilbageflytning - hende jeg har snakket med mener at det vil sige ca. 1 måned i min afdeling som er ret stor...

Jeg overvejer også lidt mht boligen i Sverige:
Fremleje er altså ikke noget problem. Husk blot på, at fremleje som regel forudsætter godkendelse i en boligforening, og at man først kan blive folkeregistreret i Sverige, når man viser Folkbokföringen lejekontrakt + godkendelse fra boligforening.
Har for tiden kontakt med en svensker som vil fremleje en hyresrätt - er der nogen problemer med at blive godkendt hos boligforeningen i den boligform som dansker?

Og hvis jeg accepterer en lejekontrakt som f.eks. kun gælder til juni/juli er det så nok dokumentation overfor de svenske myndigheder? Jeg mener at have læst noget om at man officielt skal have planer om at blive mindst et år??!

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 02.03.2009 22:25:09

JacobPanta skrev:
Har for tiden kontakt med en svensker som vil fremleje en hyresrätt - er der nogen problemer med at blive godkendt hos boligforeningen i den boligform som dansker?

Og hvis jeg accepterer en lejekontrakt som f.eks. kun gælder til juni/juli er det så nok dokumentation overfor de svenske myndigheder? Jeg mener at have læst noget om at man officielt skal have planer om at blive mindst et år??!
Der er ingen problemer i at fremleje en hyresrätt, når blot det boligselskab, der ejer bygningen, godkender fremlejen. Det er som regel en betingelse, at det ikke sker for mere end højst 2 år.

Med hensyn til at leje for en kortere periode, så handler det om, at du skal overbevise Folkbokföringen om, at du har til hensigt at blive "varagtigt" bosat i Sverige, hvilket vil sige, at du har til hensigt at blive boende i Sverige i mindst et år, da man ellers kan nægte at folkeregistrere dig i Sverige. Dvs., du må fortælle dem, at kontrakten ganske vist kun gælder indtil sommer, men at du naturligvis allerede nu er på udkik efter en ny bolig, du kan overtage, når din nuværende kontrakt udløber. At du så måske i mellemtiden ændrer mening og flytter tilbage til Danmark, er sådan set uvedkommende. Det handler blot om, at du skal have til hensigt at bo i Sverige i mindst 1 år, når du registrerer dig hos Folkbokföringen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2009 23:39:51

skaanebo skrev:Dvs., du må fortælle dem, at kontrakten ganske vist kun gælder indtil sommer, men at du naturligvis allerede nu er på udkik efter en ny bolig, du kan overtage, når din nuværende kontrakt udløber. At du så måske i mellemtiden ændrer mening og flytter tilbage til Danmark, er sådan set uvedkommende. Det handler blot om, at du skal have til hensigt at bo i Sverige i mindst 1 år, når du registrerer dig hos Folkbokföringen.
Ja den historie kommer de nok til at høre så mange gange, at den til sidst får et selvstændigt navn, med alle de danskere, som fremover vil tage via Malmø for at få FS i Danmark :D

Vi får nok ry for at være stort set Verdens mest ubeslutsomme folkefærd. Gudskelov da, at kravet om også at arbejde i Sverige er faldet bort, for ellers kunne det da næsten blive et problem for de danskere, som seriøst ønsker at arbejde på den anden side af Øresund.

"Nej en dansker gider vi ikke ansætte, for de smutter jo alligevel altid efter 3 måneder." :lol: :lol: :lol:

Nu er det så heldigvis kun hos boligudlejerne og hos folkeregisteret, at vi får det dårlige ry.

JacobPanta
Indlæg: 81
Tilmeldt: 19.02.2009 00:14:01

Indlæg af JacobPanta » 04.03.2009 11:15:15

Vi kigger for tiden på en del forskellige fremlejer i Malmø. Og overvejer i den forbindelse hvordan folkeregistreringen sker i Sverige, når der allerede er en person registreret på bopælen.

Er der i den sammenhæng nogen begrænsninger mht hvor stor lejligheden skal være? Er 1,5 rum og 42 m2 f.eks. nok? Vi kigger kun på fremlejninger af hele lejligheder.

Og kommer man for langt ud i et grå-område, hvis man aftaler fremlejning på papiret 14 dage inden udlejer er flyttet ud, fordi man gerne vil have folkeregistreringen hurtigt på plads?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 04.03.2009 12:54:20

Som jeg har forstået det, er der ikke problemer med folkeregistreringen, hvis I fremlejer hele boligen. Da det jo så netop fremgår, at den person, som normalt bor i lejligheden, midlertidigt bor et andet sted, typisk i udlandet.

Derimod er der problemer, hvis I forsøger at lave en kontrakt som "indeboende", d.v.s. kun lejer et værelse eller lignende i en bolig, hvor den, som lejer boligen, også selv bor (på papiret).

I det sidste tilfælde skal lejligheden være stor nok til, at dette er en realistisk måde at bo på, da det i modsat fald lugter af proformaadresse eller anden form for svindel, og det vil folkeregisteret i Sverige ikke være med til.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 04.03.2009 13:02:20

Husk at fremleje skal godkendes af enten boligselskab eller boligforening, og derfor vil du ikke kunne fremleje fra en tidligere dato end den tidligere beboer er ude af lejeligheden.

Du skal have et skriftligt "intyg" fra boligselskabet, enten på selve lejekontrakten eller som et separat dokument.

Så lad være med at forsøge at bøje reglerne af bekvemmelighedsgrunde, det kan ikke betale sig, og slet ikke hvis det bliver opdaget med alt det bureaukrati og besvær, det kan give.

Lejlighedens størrelse er der ingen krav på, blot nytter det jo ikke noget at leje 15 m2 og bo 6 personer, man skal bare bruge sin sunde fornuft, der er ingen nedskrevne regler.

JacobPanta
Indlæg: 81
Tilmeldt: 19.02.2009 00:14:01

Indlæg af JacobPanta » 04.03.2009 13:21:28

Tak begge to. Nej, jeg tænkte nok at man skal undgå at være for "smart" 8)

Hvad er et "intyg" - en godkendelse?

Hvornår kan man forresten dukke op på folkeregistreringen med alle sine dokumenter? Samme dag man overtager lejligheden?

Og ordner jeg det hele på een gang. Dvs. bliver registreret og bestiller personbevis? Eller er det en længere proces med flere deltrin, som kan tager uger at komme igennem?

Besvar