sygesikring mens man venter

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
kristina_petersen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 13.12.2008 19:34:57

sygesikring mens man venter

Indlæg af kristina_petersen » 13.12.2008 19:41:21

Hej Alle

Min mand og Jeg skal til at søge familiesammenføring efter de danske regler, mens vi begge opholder os i DK. Vi har boet i Malmø i halvandet år.

Hvis jeg har forstået det rigtigt har han ingen rettigheder mens sagen bliver behandlet. Er det rigtigt?

Derfor skal han jo have en slags privat sygeforsikring, mens vi venter. Er der nogen som har nogle gode råd på det område? Nogle firmaer eller noget.
Eller ved I hvad omkostningerne er i Danmark hvis man bliver syg og ikke er dækket af nogen forsikring?

På forhånd tak for hjælpen..

Kristina

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 14.12.2008 10:44:38

Hej Kristina

Jeg tror nok, du har ret i, at din mand skal have en privat sygeforsikring i den situation, du beskriver. Men 100% sikker er jeg faktisk ikke. Så jeg håber, andre kan supplere mit svar her. HVIS han skal have en sygeforsikring, kan I f.eks. kigge på dette firmas tilbud:

www.mnui.com

Hvad angår udgifterne, hvis han ikke har en forsikring og bliver syg (skal indlægges på hospitalet) i Danmark: Jamen de vil være særdeles høje. Det kan du roligt gå ud fra :D

Men start lige med at finde ud af, om han måske evt. alligevel vil være dækket af den danske sygesikring, f.eks. fordi du er dansk statsborger. Det er jo fjollet at bruge penge på noget, som ikke er nødvendigt.

I kan også søge om FS efter EU-reglerne, medens I stadig bor i Sverige, og så først flytte til Danmark, når din mand har fået sit opholdskort. Gør I det, er I helt ude over dette problem, og din mand vil også kunne beholde sit eventuelle job i Sverige, indtil I flytter.

Men det lyder som om, I allerede har besluttet jer for at flytte her og nu, og det er der jo sikkert en god grund til.

Silas
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.02.2009 06:12:12

Forsikring

Indlæg af Silas » 28.02.2009 12:42:29

Hej
Det med en forsikring til ansøgerne lyder jo som en ganske fornuftig ide.
* Hvis jeg har forstået det ret kan ansøgerne først blive registreret i folkeregistret og få deres CPR-nummer når vi har fået godkendt familiesammenføringen, ikke sandt? (Faktisk er jeg meget i tvivl om dette, så et svar vil være værdsat)
Hvilket vil sige at vi står med et 10 ugers ophold i Sverige, plus et processuelt ophold af ubestemt længde i Danmark efterfølgende, uden at være dækket af nogen forsikring andet end hvad vi tegner på forhånd.

Så kunne det måske være man skulle se på en langtidsrejseforsikring hos https://www.mnui.com
Det må vel være muligt at forlænge sådan nogle om nødvendigt.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.02.2009 16:49:14

Ja, man er først omfattet af den offentlige sygesikring, når man er blevet folkeregistreret, og i nogle tilfælde vil der også være en karensperiode, hvor det er ens gamle forsikring, der skal betale, hvis man skulle være uheldig og blive syg og skal gøre brug af sundhedsydelser fra det offentlige på dag 1 eller 2 efter ankomsten til Danmark. Det gælder fx hvis man flytter fra Sverige til Danmark. Mener at denne karensperiode er på 2 eller tre uger.

Og ja, hvis I vælger at flytte fra Sverige til Danmark uden at have fået et dansk opholdsbevis først (det kan man jo også søge om hos Udlændingeservice, mens man bor i Sverige), så står din ægtefælle reelt uden nogen form for offentlig sygesikring i Danmark, memindre at I altså bevarer folkeregisteradressen i Sverige og først flytter, når I har det danske opholdsbevis klar. Svensk offentlig sygesikring gælder fx også i Danmark, hvis man bliver syg under korte og midlertidige besøg i Danmark. Men længerevarende behandling skal man altså søge i det land, hvor man bor.

Besvar