Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

14. september 1962 (EFT 1962 P 86 side 2305)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 63
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(11. juli 1962)

Om: Løn til arbejdstagere i udlandet

En sammenligning af Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om det generelle program for ophævelse af begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til EØF-traktatens artikel 63, stk. 1, med det generelle program for ophævelse af begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser, som Ministerrådet har vedtaget, viser, at Rådet ikke har medtaget følgende tekst vedrørende arbejdskraftens arbejdsvilkår, som er medtaget i Europa-Parlamentets udtalelse:

"Virksomheder, der leverer tjenesteydelser i henhold til det generelle program, skal garantere den arbejdsstyrke, der er ansat til dette formål i et andet land, mindst den løn, der gælder i virksomhedens hjemland.

Hvis lønningerne i det land, hvor tjenesteydelserne leveres, er højere, skal arbejdsstyrken betales den løn, der gælder i det land."

1. Er Europa-Kommissionen enig i, at denne del af udtalelsen bør udgå, og har den givet sin godkendelse?

2. Er Kommissionen klar over, at nederlandske bygningsarbejdere, der er ansat af nederlandske virksomheder i Forbundsrepublikken Tyskland, aflønnes på grundlag af nederlandske lønninger, hvilket giver anledning til alvorlige problemer på grund af forskellen i lønniveau mellem Nederlandene og Tyskland?

3. Vil Kommissionen på baggrund af denne situation forelægge sagen for Ministerrådet med henblik på at få det generelle program suppleret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ønske, således at det undgås, at virksomheder, der midlertidigt opererer i andre fællesskabslande, opnår uberettigede konkurrencemæssige fordele ved at ansætte arbejdstagere fra det land, hvor de er etableret, og kun betale dem lavere lønninger end dem, der normalt betales i det land, hvor tjenesteydelsen leveres?

4. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at besvare spørgsmålene systematisk, dvs. at give et særskilt svar på hvert af de tre spørgsmål, i stedet for at nøjes med et samlet svar, der ikke indeholder et præcist svar på hvert spørgsmål.

Svar

(14. september 1962)

1. Da Rådet vedtog det generelle program for afskaffelse af restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, kunne det ikke acceptere Europa-Parlamentets ændringsforslag, som det ærede parlamentsmedlem henviser til i sit spørgsmål, fordi det problem, der blev rejst, ikke faldt ind under det nævnte generelle programs anvendelsesområde. Kommissionen deler denne opfattelse.

2. Kommissionen er bekendt med den situation, der omtales i punkt 2 i forespørgslen.

3. Da problemet efter Kommissionens og Rådets opfattelse ikke falder ind under anvendelsesområdet for traktatens kapitel om fri udveksling af tjenesteydelser, er det ikke nødvendigt at supplere det generelle program i denne henseende.

For så vidt angår arbejdstagere, der er ansat i deres eget land af virksomheder, der midlertidigt opererer i andre fællesskabslande, henhører fastsættelsen af deres løn under den internationale privatrets regler. Det er domstolenes opgave at afgøre, hvilken lov der skal anvendes i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Hvorvidt lokal lovgivning, lovgivningen i parternes land eller et andet synspunkt spiller en afgørende rolle i denne henseende, er et spørgsmål for domstolene.

I forbindelse med kortvarige tjenesteydelser må det antages, at der ikke er tale om en egentlig ansættelse i henhold til traktatens artikel 48 i det land, hvor arbejdet udføres, og at retsforholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i princippet fortsat er underlagt reglerne i parternes nationale lovgivning, uden at dette berører anvendelsen af bestemmelserne om grundlæggende retsprincipper i den lokale lovgivning, som er bindende på trods af parternes ønsker.

Med hensyn til lønninger minder Kommissionen om, at den altid har været af den opfattelse, at princippet om fri lønfastsættelse mellem arbejdsmarkedets parter bør inspirere til en fællesskabsindsats. I den pågældende situation skal det bemærkes, at der i Forbundsrepublikken Tyskland hverken findes en lovbestemt mindsteløn eller en mindsteløn, der følger af en kollektiv overenskomst, som er bindende »erga omnes«. Ud fra et strengt juridisk synspunkt er kun de arbejdsgivere, der er medlemmer af en underskrivende arbejdsgiverorganisation, og kun de arbejdstagere, der er medlemmer af den underskrivende fagforening, forpligtet til at anvende de lønninger, der er fastsat i de kollektive overenskomster for byggebranchen.

For job, hvor reglerne i international privatret kunne få domstolene til at beslutte at anvende loven på det sted, hvor arbejdet udføres, på forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, skal det erindres, at artikel 8 i forordning nr. 15, der er vedtaget til gennemførelse af traktatens artikel 48, skal overholdes; I henhold til denne bestemmelse må arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, ikke på grund af deres nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.

I betragtning af de juridiske aspekter af ovennævnte problem er Kommissionen ikke desto mindre alvorligt bekymret over den situation, der er omhandlet i punkt 2 i den parlamentariske forespørgsel. Den mener, at en løsning, der respekterer princippet om arbejdsmarkedets parters frie lønfastsættelse, bør søges inden for rammerne af de bestræbelser, der i henhold til traktatens artikel 118 skal gøres for at opnå en harmonisering af de kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det undersøges derfor i denne sammenhæng. Det undersøges også især i forbindelse med reguleringen af arbejdskraftens frie bevægelighed samt i EØF's Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A086%3ATOC

Ordbog: Erga omnes betyder ”over for alle”.

[Kim P. Nyberg]

20. september 1962 (EFT 1962 P 88 side 2338)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 80
af Troclet
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

(24. august 1962)

Om: Erhvervsuddannelse

Hvilke initiativer er der taget, og hvilke initiativer er der planlagt på erhvervsuddannelsesområdet?

Svar

(20. september 1962)

Siden begyndelsen af 1953 har Den Høje Myndighed bestræbt sig på at fremme erhvervsuddannelsen i EKSF's industrier. Da EKSF-traktaten - i modsætning til traktaterne om oprettelse af EØF og Euratom - ikke indeholder nogen direkte bestemmelse herom, har Den Høje Myndighed defineret målene og metoderne for sin indsats på dette område i løbet af permanente konsultationer med regeringer og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Målet med denne indsats er dobbelt. På den ene side skal uddannelsesmulighederne udvikles og tilpasses industriens voksende og konstant skiftende behov, og uddannelsesmetoderne skal konstant forbedres. På den anden side skal uddannelserne inden for de forskellige fag bringes op på et så højt niveau som muligt og være sammenlignelige i hele Fællesskabet. På denne måde vil det være muligt at tage effektivt hensyn til den løbende tekniske og sociale udvikling og at skabe det uundværlige grundlag for den praktiske gennemførelse af den frie bevægelighed for faglærte arbejdstagere.

Inden for rammerne af denne generelle målsætning fokuserer Den Høje Myndigheds initiativer på begrænsede problemer, som drøftes i Fællesskabets industrier, og som berettiger en fællesskabsindsats.

For at nå disse mål har Den Høje Myndighed valgt som arbejdsmetode at intensivere udvekslingen af erfaringer og udgive specialiseret dokumentation. Som led i denne indsats har Den Høje Myndighed i de sidste ti år iværksat eller tilskyndet til en række initiativer i tæt samarbejde med eksperter fra regeringer, brancheorganisationer, erhvervsuddannelsescentre, skoler osv.

Disse foranstaltninger vedrører hovedsagelig forberedelse og gennemførelse af møder, studiesessioner og -rejser, seminarer og udvekslingsprogrammer samt forberedelse og offentliggørelse af monografier, undersøgelser, rapporter, årlige oplysninger og fortegnelser over undervisningsmaterialer. En detaljeret liste over disse foranstaltninger ville overskride rammerne for et svar på en parlamentarisk forespørgsel. De er genstand for en omfattende undersøgelse i Den Høje Myndigheds generelle rapporter.

Sammenfattende kan det dog siges, at de foranstaltninger, der er truffet indtil nu, hovedsageligt har fokuseret på følgende emner:

- Uddannelse af minearbejdere og stålarbejdere,

- uddannelse af yngre tilsynsførende i miner og stålværker,

- uddannelse af undervisere,

- inventar og brug af undervisningsmateriale,

- afskaffelse af administrative og toldmæssige formaliteter, der hæmmer udvekslingen af undervisningsmateriale,

- struktur og tilrettelæggelse af den almene og tekniske uddannelse i Fællesskabets lande,

- samarbejde mellem uddannelse og industri i EKSF,

- harmonisering af erhvervsuddannelserne.

Resultaterne af disse bestræbelser, som blev iværksat mellem 1953 og 1960, kan ses fra to vinkler. På den ene side blev der takket være den øgede erfaringsudveksling inden for Fællesskabet iværksat mange nye initiativer med henblik på at udvide og udvikle de uddannelsescentre, der allerede fandtes i mine- og jern- og stålindustrien. Det direkte resultat af disse bestræbelser har været en vis grad af ensartethed i uddannelsessystemer og -metoder samt i uddannelsesniveauet, hvilket kan ses som et første skridt i retning af en harmonisering af uddannelserne.

Med hensyn til de planlagte foranstaltninger inden for erhvervsuddannelse skal det bemærkes, at Den Høje Myndighed i begyndelsen af 1961 besluttede at iværksætte et nyt handlingsprogram. Disse nye initiativer er en konkretisering af de praktiske konklusioner, som Den Høje Myndighed har draget af det hidtidige arbejde samt af resultaterne af den konference, der blev afholdt i Bruxelles i december 1960 om emnet »Den tekniske udvikling og fællesmarkedet«.

Dette nye program har sit udgangspunkt i den nuværende tekniske og økonomiske udvikling af industrierne i EKSF og har til formål at bidrage til løsningen af de vanskeligheder, som denne udvikling giver anledning til.

Det omfatter to slags opgaver. På den ene side at fortsætte undersøgelsen af en række problemer, der allerede er taget fat på. Disse omfatter især bestræbelser på at fremme uddannelse af undervisere, udvikling og brug af moderne undervisningsmidler og harmonisering af uddannelse.

Derudover er der i samarbejde med en række eksperter iværksat nye undersøgelser, som Den Høje Myndighed tillægger stor betydning. De beskæftiger sig med følgende emner:

- Tilpasning af erhvervsuddannelserne til den tekniske udvikling

Formålet er at undersøge den kvantitative og kvalitative virkning af mekaniseringen og rationaliseringen i minedriften og indførelsen af nye produktionsprocesser og nye automatiske kontrol-, styrings- og reguleringsanordninger i stålindustrien på erhvervsstrukturen i disse industrier og at udarbejde generelle foranstaltninger til den nødvendige tilpasning af uddannelsesmetoderne.

- Fremme af ledelsesudvikling

Formålet er at undersøge, hvilke konsekvenser de nye tekniske produktionsbetingelser, udviklingen af konkurrencen og den nødvendige rationalisering af alle industrisektorer har for virksomhedens organisation, og at formulere konkrete forslag, der kan afsløre eventuelle mangler i systemerne til uddannelse og videreuddannelse af ledere.

Den Høje Myndighed vil stille disse undersøgelser til rådighed for alle interesserede parter.

Endelig har Den Høje Myndighed siden marts 1962 arbejdet sammen med Det Internationale Center for Information og Forskning i Erhvervsuddannelse (C.I.R.F.) i Genève. Dette center blev grundlagt i 1961 af Det Internationale Arbejdsbureau og Europarådet. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og OECD har også tilsluttet sig centret. Den Høje Myndighed håber, at samarbejdet mellem disse organisationer inden for rammerne af C.I.R.F. på erhvervsuddannelsesområdet vil give nye impulser til intensivering af foranstaltninger, forbedring af metoder og fremskyndelse af harmonisering.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A088%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. september 1962 (EFT 1962 P 92 side 2369)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 68
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. juli 1962)

Om: Formulering af betragtninger i afgørelser vedtaget af Rådet

Det fremgår af en rådsbeslutning af 2. juli 1962 om midlertidig suspension af toldsatserne i den fælles toldtarif for to produkter (x), at Rådet vedtog disse bestemmelser »efter høring af Kommissionen«.

Undertiden anvendes udtrykket »efter høring af Kommissionen« og undertiden udtrykket »på forslag af Kommissionen«.

Mener Kommissionen ikke, at det i dette tilfælde er vigtigt altid at bruge den samme formulering?

Mener den i bekræftende fald ikke, at kun udtrykket »på forslag af Kommissionen« er korrekt, fordi det er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser?

Er denne formulering i øvrigt ikke ønskelig for at fastlægge det institutionelle ansvar for gennemførelsen af Rådets afgørelser?

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 58 af 10. juli 1962, s. 1657.

Svar

(25. september 1962)

EØF-traktaten foreskriver i en række tilfælde, at Rådet kun kan træffe afgørelse på forslag af Kommissionen. Kommissionen påtager sig således ansvaret for de forslag, den fremsætter over for Rådet, uden hvilke Rådet ikke ville kunne handle.

Men EØF-traktaten indeholder også bestemmelser om tilfælde, hvor Rådet kan handle uden forslag fra Kommissionen. Det er f.eks. tilfældet med artikel 28, som fastslår, at »enhver ændring eller suspension af toldsatserne i den fælles toldtarif vedtages af Rådet«, uden at det specificeres, at der kræves et forslag fra Kommissionen (x).

I de tilfælde, hvor Rådet kan træffe afgørelse uden forslag fra Kommissionen, kan denne dog på eget initiativ eller på grundlag af undersøgelser, som den har foretaget efter anmodning fra Rådet, fremsætte forslag eller udtalelser, som den fremsender til Rådet. Det er blevet sædvanligt at markere dette indgreb med Kommissionen i en henvisning til den afgørelse, som Rådet har vedtaget.

Afhængigt af de betingelser, hvorunder Kommissionen faktisk intervenerede, har denne påtegning en af to former:

enten »under henvisning til det udkast til afgørelse, som Kommissionen har forelagt«,

eller »efter høring af Kommissionen«.

I det foreliggende tilfælde blev den beslutning, som det ærede medlem henviser til, indledt med påtegningen »efter høring af Kommissionen«. Da denne beslutning blev truffet på et område, hvor der var behov for en hurtig indsats, begrænsede Kommissionen sig til at afgive en udtalelse uden at deltage i udarbejdelsen af et udkast til beslutning.

(x) Artikel 28 fastsætter imidlertid, at Rådet efter udløbet af overgangsperioden på forslag af Kommissionen kan beslutte at ændre eller suspendere rettigheder i en begrænset periode og på et begrænset niveau.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A092%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

1. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2426)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 84
af M.Mûller-Hermann
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(6. september 1962)

Om: Vejforbindelser mellem Italien, Frankrig og Tyskland

Er Kommissionen i dialog med den schweiziske og den østrigske regering om en hurtig færdiggørelse af de motorvejslignende vejforbindelser mellem Italien, Frankrig og Tyskland, der går gennem Schweiz og Østrig, og mener den, at den i givet fald kan anmode Den Europæiske Investeringsbank om at fremskynde anlæggelsen af disse veje med midler, der stilles til rådighed af banken?

Svar

(1. oktober 1962)

Kommissionen har længe studeret problemerne med kommunikationsveje mellem medlemslandene, som går gennem Østrig og Schweiz.

De langdistanceveje og motorveje, der forbinder medlemsstaterne gennem tredjelande, og som det ærede medlem henviser til, er blevet taget i betragtning i Kommissionens henstillinger om udvikling af transportinfrastrukturen i Fællesskabet.

Der har været kontakter om dette emne, ikke kun med medlemsstaternes regeringer, men også med den europæiske transportministerkonference, hvor de berørte tredjelande også er repræsenteret. Med hensyn til Brenner-motorvejen skal der snart afholdes et møde med repræsentanter for de tre berørte lande (Italien, Østrig og Forbundsrepublikken Tyskland).

Kommissionen har ikke modtaget og følgelig ikke videresendt nogen anmodning om finansiering af disse forbindelser til Den Europæiske Investeringsbank, og den er heller ikke bekendt med, at banken hidtil officielt er blevet kontaktet med en sådan anmodning, enten gennem en medlemsstat eller direkte af en virksomhed.

Hvad angår den italienske strækning, er den imidlertid bekendt med, at Den Europæiske Investeringsbank allerede er blevet kontaktet af det italienske selskab, der har koncessionen på motorvejen Modena-Verona-Brenner.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

2. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2422)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 77
af Muller-Hermann
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(15. august 1962)

Om: Personkontrol og toldkontrol ved medlemsstaternes grænser

Ved nogle af EØF-medlemsstaternes grænser synes der ikke at være nogen bevidsthed om den gradvise forening af Europa. I de seneste måneder har hundredtusinder af feriegæster fra medlemsstaterne måttet vente i kilometerlange bilkøer på at blive kontrolleret ved grænserne.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet indtil nu, eller hvilke foranstaltninger planlægger den at træffe i fremtiden for at sikre, at grænsekontrollen kan gennemføres hurtigt og gnidningsløst?

Mener Kommissionen, at det er ønskeligt og muligt at reducere toldkontrollen af den internationale vejtrafik yderligere?

Svar

(2. oktober 1962)

Så vidt Kommissionen ved, synes den situation, som det ærede medlem omtaler, kun at opstå på tidspunkter af året, hvor antallet af rejsende i forbindelse med turisme er særligt højt. Bortset fra undtagelsestilfælde skyldes de forsinkelser, der opstår ved visse medlemsstaters grænser, ikke toldkontrollen af personer og deres bagage, som generelt udføres med maksimal fleksibilitet, men en række faktorer, som synes vanskelige at afhjælpe (begrænsning af adgangsveje på grund af grænsens geografiske udformning; turisternes massive brug af de store kommunikationsveje; øget politikontrol på grund af visse særlige omstændigheder).

Ønsket om at gøre det så let som muligt for de rejsende at krydse grænserne har allerede fået Kommissionen til at foreslå indførelsen af en fast toldsats, der gælder i alle tilfælde, hvor importen af varer i bagagen kan anses for at være af ikke-kommerciel karakter (x). Den bestræber sig også på at opnå en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser om toldfrihed på samme område på det mest liberale grundlag.

(x) Se Rådets afgørelse af 6. februar 1962, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 15 af 28. februar 1962, s. 265, og Kommissionens henstilling af 23. februar 1962, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 23 af 3. april 1962, s. 724.

Kommissionen arbejder aktivt på at forbedre de nuværende betingelser for grænsepassage inden for Fællesskabet for både personer og varer. For så vidt angår persontransport ad landevej, mener den, at en sådan forbedring bør søges opnået ved at forbedre de betingelser, hvorunder grænseovergangsstederne fungerer og er åbne, snarere end ved at øge deres antal.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

2. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2423)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 78
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. august 1962)

Om: Arbejdskraftens frie bevægelighed (Luxembourg)

1. a) Mener Kommissionen ikke, at artikel 49, stk. 2, i forordning nr. 15 (x) er langt mere vidtgående end artikel 2 i protokollen om Luxembourg, der er knyttet som bilag til Rom-traktaten?

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, s. 1073.

(b) Bør artikel 49 i forordning nr. 15 i bekræftende fald ikke revideres, eller bør den næste forordning i det mindste indeholde en bestemmelse om de grænser, der er fastsat i protokollen?

2. Mener Kommissionen, at dens bemyndigelse (artikel 49) forpligter den til at indrømme enhver undtagelse, som der anmodes om, og som ville gøre princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed meningsløst?

Svar

(2. oktober 1962)

Artikel 49, stk. 2, i forordning nr. 15 er ikke baseret på protokollen om Luxembourg, der er knyttet som bilag til Rom-traktaten.

Artikel 49 i forordning nr. 15 blev indsat i forordningen uafhængigt af nævnte protokol for at tage hensyn til den demografiske situation i Storhertugdømmet Luxembourg og henviser navnlig til den gradvise karakter af de foranstaltninger, der ved overgangsperiodens udløb skal føre til fuldstændig fri bevægelighed for arbejdstagere mellem medlemsstaterne.

Kommissionen mener ikke, at den er forpligtet til at indrømme nogen af de undtagelser, som den pågældende medlemsstat har anmodet om. De undtagelser, som Kommissionen har beføjelse til at tillade, kan kun indrømmes, efter at de påberåbte forhold er blevet konstateret og undersøgt. Storhertugdømmet har til dato ikke indgivet nogen anmodning om en undtagelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

2. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2424)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 79
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. august 1962)

Om: Henstilling om sociale tjenesteydelser for vandrende arbejdstagere

Vi har med glæde læst henstillingen om dette emne i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 75 af 16. august 1962 og i begrundelsen henvist til forslagene fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentets Socialudvalg.

Det er dog kun E.S.C., der nævnes i præamblen. Det er rigtigt, at ØSU skulle høres - som det fremgår af artikel 118 - men betyder det, at der er en juridisk indvending mod at nævne høringen af Europa-Parlamentet i præamblen, fordi den ikke var obligatorisk?

Svar

(2. oktober 1962)

Som det ærede medlem påpeger, var høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den eneste obligatoriske høring, da dette dokument blev udarbejdet i form af en udtalelse i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 118. Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ønskede imidlertid også at høre Europa-Parlamentets Socialudvalg i en ægte samarbejdsånd og gav, som sidstnævnte havde ønsket, denne tekst form af en henstilling baseret på artikel 155 (x).

(x) Se Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om de sociale tjenesters virksomhed i forbindelse med arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet, De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 75 af 16. august 1962, s. 2118.

Hvis denne høring, som blev nævnt i begrundelsen til henstillingen, ikke blev nævnt i præamblen til henstillingens dispositive del, er der blot tale om en skrivefejl.

Der er allerede udarbejdet en rettelse, som snart vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (x).

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 92 af 9. oktober 1962, s. 2376.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

4. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2421)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 76
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(8. august 1962)

Om: Ligeløn mellem mænd og kvinder i Forbundsrepublikken Tyskland

1 . Mener Kommissionen, at det er normal procedure ikke at svare skriftligt på en skriftlig forespørgsel fra et parlamentsmedlem (x), men at henvise til et mundtligt svar fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab under et offentligt møde i Europa-Parlamentet?

(x) Se skriftlig forespørgsel nr. 45 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 70 af 6. august 1962, s. 1994).

2. Mener Kommissionen, at et medlem af Parlamentet, der har stillet en skriftlig forespørgsel, kan og bør nøjes med at henvise til en passage i det fuldstændige forhandlingsreferat fra Parlamentet, hvis endelige form endnu ikke er fastlagt, og hvis foreløbige tekst kun findes på talerens sprog?

3. Er Kommissionen fortsat indstillet på at følge den normale procedure, hvorefter skriftlige forespørgsler skal besvares skriftligt? I bekræftende fald vil undertegnede gerne gentage skriftlig forespørgsel nr. 45 om ligeløn for mandlige og kvindelige arbejdstagere i Forbundsrepublikken Tyskland og anmode om et særskilt svar på hvert af de to spørgsmål.

De spørgsmål, der skulle fornyes, var som følger:

a) Har Kommissionen kendskab til det svar, som Forbundsrepublikken Tysklands arbejds- og socialminister har givet på visse spørgsmål vedrørende anvendelsen af EØF-traktatens artikel 119? (lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere) (x), hvoraf det fremgår, at ikke kun den nederlandske regering, men nu også Forbundsrepublikkens regering mener, at princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere kun gælder, når mænd og kvinder udfører det samme arbejde (såkaldt blandet arbejde)?

(x) Se Deutscher Bundestags forhandlinger af 15. marts 1962, s. 705-706.

b) Mener Kommissionen ikke, at denne restriktive fortolkning er i modstrid med resolutionen af 30. december 1961 (x), og hvad agter den at gøre for at sikre, at denne resolution overholdes fuldt ud?

(x) Se Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Tidende nr. 1, januar 1962, s. 7.

Svar

(4. oktober 1962)

Kommissionen mener ikke, at den procedure, den har fulgt i sit svar på skriftlig forespørgsel nr. 45, er i strid med parlamentarisk praksis. Den kan på ny bekræfte de erklæringer, som kommissionsmedlem Levi Sandri fremsatte på dens vegne på Europa-Parlamentets møde den 28. juni 1962, og som den finder det hensigtsmæssigt at gengive for det ærede medlems skyld:

»Hr. formand,

Jeg tror, jeg kan fatte mig i korthed, for jeg er helt enig i det forslag til beslutning, som Motte fremlagde på vegne af Socialudvalget, som formand Troclet kommenterede, og som De Bosio og Nederhorst derefter støttede på vegne af deres respektive parlamentsgrupper.

Jeg mener, at denne erklæring om fuld støtte til beslutningsforslaget implicit besvarer nogle af de spørgsmål, som hr. Nederhorst har stillet. Under alle omstændigheder har jeg ingen problemer med at sige, at efter den aftale, der blev indgået den 30. december 1961 mellem repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, en aftale, der indeholdt og efter min mening indeholder en første fortolkning af artikel 119 eller i det mindste af visse aspekter af den, enhver fortolkning, der søger at indskrænke anvendelsesområdet for artikel 119 og nævnte aftale til de såkaldte blandede funktioner (i det omfang sådanne blandede funktioner findes), må afvises som værende i strid med aftalens udtrykkelige ordlyd og dens eksistensberettigelse af de grunde, der var bestemmende for nævnte aftale, og som hr. Nederhorst har fremhævet.

Jeg vil også tilføje, at man efter min mening ikke kan dele det synspunkt, som M. Nederhorst for nylig har modsat sig, nemlig at en regering i kraft af en ensidig erklæring, der er afgivet på tidspunktet for undertegnelsen af traktaten eller senere, kun kan anse sig for bemyndiget til at overholde de forpligtelser, der følger af artikel 119 og af den pågældende aftale, i det omfang de andre regeringer overholder dem.

Et sådant argument, hvis det udvides til andre områder af Rom-traktaten (og jeg ser ingen grund til, at når det er accepteret i forhold til artikel 119, skulle det ikke være accepteret i forhold til andre artikler), ville fjerne enhver forpligtelse, der følger af traktaten.

Sandheden er, at hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til traktaten, skal denne stat retsforfølges for denne overtrædelse; men det giver ikke andre stater ret til ikke at overholde den pågældende regel.

Da dette er blevet omtalt som en fortolkende erklæring, vil jeg tilføje, at erklæringen i dette tilfælde ikke fortolker en bestemmelse i traktaten, men blot siger, at den ønsker at begrænse dens anvendelse. Mere end en fortolkende erklæring er det derfor et forbehold. Under alle omstændigheder har jeg givet min mening om dens værdi.

Det fremgår klart af det, jeg har sagt, at anvendelsen af artikel 119 og aftalen af 30. december efter min mening ikke kan gøres betinget af kendskab til faktuelle forhold, der fremgår af statistiske undersøgelser, undersøgelser, som den udøvende kommission allerede er begyndt at gennemføre.

Motte (en opfordring, der støttes af formand Troclet og hr. De Bosio), vil jeg gerne forsikre Dem om, at forretningsudvalget vil sørge for, at den aftale, der blev indgået den 30. december, bliver anvendt konkret i både ånd og bogstav.

Den første frist er nært forestående: 3. kvartal i denne måned, og derfor har Eksekutivkomitéen planlagt (efter aftale med regeringsrepræsentanterne og inden for rammerne af den særlige gruppe for anvendelse af artikel 119, som har været i gang i omkring et år) en lang række foranstaltninger for at sikre, at vi inden september har de nødvendige oplysninger til at vurdere situationen i alle dens aspekter og i alle medlemsstaterne, idet der tages hensyn til de forskellige situationer i medlemsstaterne, som Nederhorst fremhævede for lidt siden.

Jeg tror derfor, at det vil være muligt i løbet af efteråret at rapportere direkte til Europa-Parlamentet og Socialudvalget om anvendelsen af aftalen af 30. december 1961«.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. oktober 1962 (EFT 1962 P 102 side 2526)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 85
af hr. Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(10. september 1962)

Om: Forordning nr. 3 og Bruxelles-traktatens konvention om social sikring

I artikel 5 i forordning nr. 3 (x) hedder det, at forordningen træder i stedet for bilaterale og plurilaterale konventioner, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. Artikel 9 i konventionen af 1949, der blev indgået i henhold til Bruxelles-traktaten, fastsætter, hvad der sker, når en bilateral konvention ophører med at være i kraft.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 30 af 16. december 1958, s. 561.

Kan disse to tekster ikke underminere sammenlægningsreglerne, når en statsborger i en af de to stater, der var bundet af en af de bilaterale konventioner, kan gøre krav på forsikringsperioder for Det Forenede Kongerige med henblik på at erhverve rettigheder i en eller flere af EØF-staterne?

Svar

(10. oktober 1962)

Da det ærede medlems spørgsmål vedrører fortolkningen af artikel 5 i forordning nr. 3, finder Kommissionen det nødvendigt at indhente en udtalelse fra Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som i henhold til artikel 43, litra a), er ansvarlig for at afgøre alle spørgsmål om fortolkning af denne forordning. Kommissionen vil blive hørt på sit næste møde og vil på grundlag af de indhentede oplysninger give det ærede medlem et svar på hans spørgsmål.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... _R_2525_01

[Kim P. Nyberg]

10. oktober 1962 (EFT 1962 P 102 side 2526)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 86
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(10. september 1962)

Om: Ret til forhøjede familietillæg for vandrende arbejdstagere, der er syge i seks måneder (belgisk lov)

Mener Kommissionen, at de pågældende arbejdstagere kan påberåbe sig artikel 40 i forordning nr. 3 i stedet for artikel 42, som ville fritage dem for at skulle ansøge om en undtagelse, hvis de f.eks. vender tilbage til deres hjemland for at blive behandlet?

Svar

(10. oktober 1962)

Det ærede medlems spørgsmål rejser et problem med fortolkningen af den belgiske lovgivning med henblik på anvendelsen af forordning nr. 3. Det ser ud til, at det stillede spørgsmål er, om de invaliditetsydelser, der er fastsat i den belgiske lovgivning om syge- og invalideforsikring, og som ydes til syge arbejdstagere fra den syvende til udgangen af den tolvte måned af deres uarbejdsdygtighed, skal betragtes som en »pension«. Hvis svaret var bekræftende, ville modtagere af sådanne ydelser, som vender tilbage til deres hjemland for at blive behandlet, og som har børn i dette land, der kunne berettige dem til de forhøjede familietillæg i henhold til belgisk lovgivning, ikke have ret til sådanne ydelser på grundlag af artikel 40 i forordning nr. 3, men på grundlag af artikel 42, stk. 2, i samme forordning.

Invaliditetsydelser i de første seks måneder af invaliditeten (dvs. fra den syvende til udgangen af den tolvte måned af uarbejdsdygtigheden) udbetales på betingelser, der stort set er identiske med betingelserne for primære invaliditetsydelser i de første seks måneder af uarbejdsdygtigheden (dvs. samme ydelsesbeløb). Det ser derfor ud til, at disse invaliditetsydelser ikke kan betragtes som en »pension«, og at den periode, hvor de tildeles, kan behandles som en beskæftigelsesperiode, som det er tilfældet for de første seks måneders uarbejdsdygtighed (periode med primær uarbejdsdygtighed), hvilket ville gøre det muligt for arbejdstagere, der modtager disse ydelser, at påberåbe sig artikel 40 i forordning nr. 3 (især stk. 4).

En sådan fortolkning af den belgiske lovgivning er dog et anliggende for de belgiske myndigheder.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... _R_2525_01

[Kim P. Nyberg]

2. oktober 1962 (EFT 1962 P 96 side 2424)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 79
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. august 1962)

Om: Henstilling om sociale tjenesteydelser for vandrende arbejdstagere

Vi har med glæde læst henstillingen om dette emne i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 75 af 16. august 1962 og i begrundelsen henvist til forslagene fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentets Socialudvalg.

Det er dog kun E.S.C., der nævnes i præamblen. Det er rigtigt, at ØSU skulle høres - som det fremgår af artikel 118 - men betyder det, at der er en juridisk indvending mod at nævne høringen af Europa-Parlamentet i præamblen, fordi den ikke var obligatorisk?

Svar

(2. oktober 1962)

Som det ærede medlem påpeger, var høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den eneste obligatoriske høring, da dette dokument blev udarbejdet i form af en udtalelse i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 118. Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ønskede imidlertid også at høre Europa-Parlamentets Socialudvalg i en ægte samarbejdsånd og gav, som sidstnævnte havde ønsket, denne tekst form af en henstilling baseret på artikel 155 (x).

(x) Se Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om de sociale tjenesters virksomhed i forbindelse med arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet, De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 75 af 16. august 1962, s. 2118.

Hvis denne høring, som blev nævnt i begrundelsen til henstillingen, ikke blev nævnt i præamblen til henstillingens dispositive del, er der blot tale om en skrivefejl.

Der er allerede udarbejdet en rettelse, som snart vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (x).

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 92 af 9. oktober 1962, s. 2376.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A096%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. oktober 1962 (EFT 1962 P 102 side 2529)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 88
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(10. september 1962)

Om: Revision af pensionsrettigheder

I henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning nr. 3 (x) har interesserede parter fra datoen for forordningens ikrafttræden en frist på to år til at anmode om en revision af deres pensionsrettigheder. Forfatteren vil gerne vide:

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 30 af 16. december 1958, s. 561.

1. hvilke specifikke foranstaltninger der er truffet for at offentliggøre denne bestemmelse;

2. antallet af interesserede parter, der har indgivet en anmodning;

3. om Kommissionen mener, at det vil være hensigtsmæssigt at genåbne fristen og tage skridt til at offentliggøre denne bestemmelse.

Svar

(10. oktober 1962)

Det ærede medlems spørgsmål er genstand for fuld opmærksomhed i Kommissionens relevante tjenestegrene, men de data, der er nødvendige for at give et fuldstændigt svar på de forskellige spørgsmål, der er rejst, er endnu ikke alle tilgængelige. Så snart disse data er indsamlet, vil Kommissionen ikke undlade at underrette det ærede medlem om sit svar.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A102%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. oktober 1962 (EFT 1962 P 94 side 2393)

FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE SITUATION

I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er aftalt mellem de tre europæiske ledere, er Den Europæiske Økonomiske Kommission ansvarlig for de økonomiske undersøgelser. Kompetente embedsmænd fra de andre europæiske udøvende organer deltager i disse undersøgelser.

I begyndelsen af hvert kvartal udgiver EØF-Kommissionen en økonomisk analyse i form af en brochure (se for dette kvartal: Den økonomiske situation i Fællesskabet).

Et sammendrag af denne økonomiske analyse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som indledning til de periodiske overslagsprogrammer, der udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regler i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som præsenteres i samme nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I - DEN GENERELLE SITUATION

Den økonomiske aktivitet i Fællesskabet har i andet kvartal og, så vidt det kan bedømmes på nuværende tidspunkt, også i sommermånederne været præget af en forholdsvis moderat vækst. I denne henseende har udviklingen i efterspørgslen været stadig mere afgørende, selv om fysiske faktorer i nogle lande og i nogle sektorer fortsat har begrænset ekspansionen.

Den globale efterspørgsel fortsatte med at vokse, om end i et noget langsommere tempo. Hvad angår eksporten af varer til tredjelande, blev opsvinget i første kvartal efterfulgt af en fase med relativ stabilitet fra maj og frem. Faktisk var eksporten i andet kvartal kun omkring 1 % højere i værdi end på samme tidspunkt sidste år. Desuden blev den nedadgående tendens i vækstraten for faste bruttoinvesteringer meget mere udtalt. Investeringer i form af byggeri steg dog ret kraftigt i andet kvartal efter den forsinkelse, der skyldtes særligt ugunstige vejrforhold i begyndelsen af året. Endelig bidrog lageropbygningen kun i ringe grad til at øge den samlede efterspørgsel. På den anden side fortsatte det private forbrug med at vokse lidt hurtigere end i årets første måneder, primært på grund af effekten af stærke lønstigninger. Udvidelsen af forbruget i faste priser er utvivlsomt blevet holdt tilbage af prisstigninger, men den er stadig mindst lige så stor som væksten i første kvartal. I de fleste medlemslande steg de offentlige forbrugsudgifter ligeledes kraftigt.

Den langsomme vækst i industriproduktionen i Fællesskabet fortsatte. Det sæsonkorrigerede indeks fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor steg med 1% i forhold til første kvartal. Niveauet fra andet kvartal 1961 blev overskredet med omkring 6%. Ekspansionen synes at have været lidt hurtigere i servicesektoren.

I nogle medlemslande og i nogle sektorer blev produktionsudviklingen ganske vist stadig hæmmet af mangel på arbejdskraft. Men denne faktor ser ud til at have mistet noget af sin betydning. Dette gælder især for vigtige grene af investeringsgodeindustrien: faldet i udnyttelsesgraden af produktionskapaciteten her kan i højere grad tilskrives afmatningen i efterspørgslen, mens udvidelsen af produktionskapaciteten fortsætter.

Samlet set steg antallet af beskæftigede igen en smule, og arbejdsløsheden faldt igen. Men stigningen i beskæftigelsen forblev ret lille i industrien, og dens virkning blev i meget høj grad opvejet af arbejdstidsforkortelser. Arbejdsproduktiviteten pr. time viste dog igen en lidt hurtigere vækst. Sammenlignet med andet kvartal 1961 synes stigningen i industriproduktionen næsten udelukkende at kunne tilskrives stigningen i produktionen pr. arbejdstime.

Importen fra tredjelande var ret høj, delvis på grund af ekstraordinære faktorer som f.eks. øget køb af saltprodukter. Importen i andet kvartal af 1961 blev overskredet med omkring 8% i værdi. Handelsbalancen viste et underskud på næsten 500 millioner dollars, sammenlignet med et underskud på 169 millioner dollars i andet kvartal af 1961. Den samlede betalingsbalance - ligesom betalingsbalancens løbende poster - ser ikke desto mindre ud til at have været i overskud, selv om den positive balance var betydeligt mindre end på samme tid sidste år.

Prisstigningen fortsatte indtil juli og accelererede endda, men det skyldtes primært højere omkostninger til visse fødevarer på grund af ugunstige vejrforhold; siden juli er priserne dog steget. Hvis man ser bort fra disse usædvanlige variationer, fortsatte priserne på tjenesteydelser og industrivarer med at stige. For industrivarernes vedkommende ser det dog ud til, at stigningstakten er aftaget en smule.

Udsigterne for årets sidste måneder tyder på, at de generelle økonomiske tendenser ikke vil ændre sig væsentligt. Der er derfor ingen grund til at korrigere prognoserne fra årets begyndelse med hensyn til de samlede resultater for 1962, som omfatter en stigning på 4,5 til 5% i bruttonationalproduktet i faste priser og en stigning på 5,5% i industriproduktionen.

En undersøgelse af de forventede tendenser for 1963 - på nuværende tidspunkt er der hovedsageligt tale om udsigter for første halvår - viser, at ekspansionen i Fællesskabet fortsat vil miste momentum. Pa den ene side vil afmatningen i de fleste industrialiserede tredjelande, især USA, og den sandsynligvis meget lille stigning i efterspørgslen fra udviklingslandene sandsynligvis holde væksten i Fællesskabets eksport inden for ret snævre grænser. På den anden side vil væksten i investeringerne i Fællesskabet aftage yderligere. Virkningen af denne svagere ekspansion på den samlede efterspørgsel vil sandsynligvis ikke blive opvejet fuldt ud af den stadig hurtige vækst, der forventes i det private forbrug. Endelig vil væksten i indkomster og forbrug også blive påvirket af opbremsningen i eksportvæksten og frem for alt investeringerne.

I betragtning af disse udsigter er det vanskelige problem for den økonomiske politik først og fremmest at undgå en alt for kraftig svækkelse af investeringerne og dermed af den generelle økonomiske ekspansion, samtidig med at man bekæmper den opadgående tendens i priserne, som ganske vist er svagere end tidligere, men som alligevel ser ud til at ville vare ved i lang tid i 1963.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

II - SITUATIONEN I FÆLLESSKABSLANDENE

1 . - Forbundsrepublikken Tyskland

Den økonomiske ekspansion fortsatte i andet kvartal og, så vidt det kan bedømmes, i sommermånederne. Den fik dog kun få særlige impulser fra den udenlandske efterspørgsel. De private investeringer fortsatte med at stige betydeligt, om end i et langsommere tempo end i første kvartal. Den offentlige efterspørgsel voksede kraftigt. Det private forbrug steg markant, først og fremmest takket være den fortsat kraftige vækst i lønindkomsterne.

På trods af alvorlige spændinger på arbejdsmarkedet steg produktionen og beskæftigelsen igen. Industriproduktionen i andet kvartal var omkring 5 % højere end året før. Importen steg også kraftigt, og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster blev indsnævret yderligere.

Priserne fortsatte med at stige. Dette blev hovedsageligt stimuleret af det knappe udbud af visse landbrugsprodukter på grund af ugunstige vejrforhold, men også af virksomhedernes bestræbelser på at overvælte i det mindste en del af stigningen i lønomkostningerne på priserne.

For slutningen af året og første halvdel af 1963 kan vi forvente fortsat ekspansion generelt. Eksporten skulle vise en svag vækst. Væksten i kapitalinvesteringer vil aftage noget. Der synes faktisk at være en vis tilbageholdenhed med hensyn til nye investeringsprojekter. Men i byggesektoren er efterspørgslen langt større end den nuværende kapacitet, så vi kan ikke forvente nogen lettelse af presset på markedet foreløbig. Mens det offentlige forbrug fortsat vil vokse kraftigt, kan væksten i de private forbrugsudgifter blive svækket en smule.

Det ser ud til, at produktionen vil fortsætte med at vokse. Importen vil fortsætte med at vokse, om end i et betydeligt langsommere tempo. Prisstigningerne bør miste momentum.

Alt i alt vil bruttonationalproduktet i 1962 stige med ca. 4 % målt i mængde. På baggrund af de nuværende udsigter, især med hensyn til eksport, erhvervsinvesteringer og muligheden for øget beskæftigelse, må der forventes en mindre reduktion af vækstraten i 1963.

2. - Frankrig

Den økonomiske vækst blev fastholdt i foråret og sikkert også i sommermånederne. På grund af den kraftige indskrænkning af afsætningsmulighederne i franczonen fik den uden tvivl ikke længere et skub fra den samlede efterspørgsel fra udlandet, men tendensen i den indenlandske efterspørgsel var fortsat meget klar i retning af ekspansion. Investeringerne fortsatte med at stige. Den mest markante stigning synes dog at have været i det private forbrug, hvor den markante stigning i lønninger og beskæftigelse resulterede i en betydelig stigning i husholdningernes indkomster.

Landbrugsproduktionen blev ikke specielt hjulpet af vejrforholdene. Industriproduktionen steg derimod betydeligt og oversteg sit niveau fra andet kvartal 1961 med 7,4%. Importen blev i højere grad brugt til at supplere den indenlandske forsyning. Priserne fortsatte med at stige; i juli var forbrugerpriserne 1,5% og over 6% højere end i henholdsvis marts 1962 og juli 1961.

Betalingsbalancen viste fortsat store overskud. I årets første syv måneder steg de officielle monetære institutioners nettoaktiver i udenlandsk valuta med omkring 386 mio. dollars, selv om der i samme periode blev tilbagebetalt ca. 580 mio. dollars på udlandsgælden, for det meste på forskud.

Den relativt gunstige økonomiske tendens forventes at fortsætte i de sidste måneder af 1962 og ind i 1963, hvor dynamikken i ekspansionen som tidligere hovedsageligt forventes at blive opretholdt af den indenlandske efterspørgsel. Udsigterne for eksporten synes ikke særlig tilfredsstillende på grund af den ustabile situation i Algeriet og usikkerheden med hensyn til den økonomiske vækst i visse tredjelande. På den anden side er der stadig tilstrækkelige incitamenter til en yderligere stigning i investeringerne og frem for alt til en fortsat stærk vækst i det private forbrug. Derfor vil det efter al sandsynlighed ikke være nødvendigt at stimulere den samlede efterspørgsel med specifikke tiltag i den nærmeste fremtid. På længere sigt kan integrationen af Algiers regionale økonomier i den økonomiske proces ganske vist stille den økonomiske politik over for nye opgaver. På nuværende tidspunkt synes det mest presserende problem dog at være at stabilisere priserne, hvilket overgangen til en national indkomstpolitik, der blev indledt med »september-mødet«, bør bidrage til.

3. -Italien

Den økonomiske vækst fortsatte med at aftage i foråret, selv om produktionstab forårsaget af strejker bidrog til afmatningen. Mens den udenlandske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser voksede i et ret trægt tempo, og investeringstendenserne var tøvende, synes det private forbrug igen at have givet en klar stimulans til ekspansionen. Den hurtige stigning i lønningerne er fortsat.

Hvis man ser bort fra sæsonudsving, steg industriproduktionen næsten ikke, primært på grund af de allerede nævnte strejker. Ikke desto mindre var den i andet kvartal stadig næsten 10 % højere end i den tilsvarende periode året før; i første kvartal var stigningen 12 %.

Priserne fortsatte med at stige kraftigt i andet kvartal, men det skyldtes primært en yderligere stigning i fødevarepriserne. Sammenlignet med samme periode året før steg engrospriserne med 3,3 % i juni, og forbrugerprisindekset med 4,7 %. På grundlag af den glidende lønskala blev leveomkostningstillæggene forhøjet kraftigt den 1. maj og 1. august. Da afgrødeudsigterne på det seneste er blevet betydeligt mindre gunstige, kan vi måske ikke længere forvente, at den opadgående prisudvikling vil aftage betydeligt mod slutningen af året.

På trods af den sædvanlige sæsonmæssige forbedring af saldoen på de løbende poster (på afregningsbasis) faldt de officielle monetære institutioners guld- og valutareserver med yderligere 40 millioner dollars i andet kvartal som følge af en vis udstrømning af kapital. Men de ville være steget betydeligt igen i juli, hvis der ikke var blevet foretaget ekstraordinære betalinger.

Ekspansionen forventes at fortsætte i et langsommere tempo indtil slutningen af 1962; men hovedsageligt på grund af den hurtige ekspansion i sidste kvartal af 1961 ser det ud til, at bruttonationalproduktet vil stige med omkring 6% og industriproduktionen med 9%.

Udsigterne for næste år er fortsat ekspansion. Ud over de fortsatte impulser fra det private forbrug og den udenlandske efterspørgsel bør ekspansionen støttes kraftigt af offentlige investeringer. Under disse betingelser, og selv om investeringslysten ser ud til at være svækket en smule for tiden, kan de private investeringer igen vokse lidt hurtigere. Det kræver dog en fleksibel kredit- og offentlig finanspolitik, da cash flow-marginerne skrumper noget. Nye tiltag for at fremme importen, som f.eks. den yderligere nedsættelse af tolden, der netop er gennemført, kan hjælpe med at holde prisniveauet stabilt.

4. - Nederlandene

I de seneste måneder har den økonomiske aktivitet i Nederlandene været præget af en relativt langsom ekspansion, selv om den ser ud til at være kommet lidt i gang siden juni.

Eksporten er steget igen, men i et langsommere tempo end i første kvartal. Investeringerne er utvivlsomt fortsat med at vokse, selv om der også er en aftagende tendens i denne sektor. Den mere markante stigning i de faste bruttoinvesteringer i andet kvartal (sammenlignet med den tilsvarende periode i det foregående år) end den, der blev registreret i første kvartal, skyldes hovedsageligt de mere gunstige resultater, der blev opnået i byggesektoren, idet aktiviteten blev ret kraftigt hæmmet i første kvartal på grund af særligt ugunstige vejrforhold. På den anden side gav den moderate udvikling i det private forbrug i første kvartal plads til et vist opsving, hovedsageligt begunstiget af indkomststigningen som følge af den hurtigere stigning i lønsummen.

Væksten i udbuddet aftog i andet kvartal. Industriproduktionen viste næsten ingen cyklisk fremgang. Fra juni og fremefter kom der dog en lille acceleration i væksten igen. I andet kvartal viste importen endda et lille fald samlet set, selv om stigningstakten i køb af færdigvarer, især forbrugsvarer, forblev meget høj. Importen steg også fra juli og fremefter.

Forbrugerpriserne steg kraftigt som følge af den midlertidige stigning i priserne på visse landbrugsprodukter af vegetabilsk oprindelse: Mellem slutningen af marts og slutningen af juni steg forbrugerprisindekset med 1,6 %. I juli blev denne usædvanlige stigning absorberet, og indekset vendte tilbage til sit niveau fra marts. Stigningen i forhold til juli 1961 var derfor 2,5%, hovedsageligt på grund af den vedvarende stigning i priserne på tjenesteydelser. Handelsbalancen blev forbedret en smule, og betalingsbalancen viste et lille overskud. Mens den private sektors bankers valutareserver faldt, steg De Nederlandsche Banks guld- og valutareserver med næsten 400 millioner gylden mellem slutningen af marts og slutningen af juli.

For de sidste par måneder af 1962 såvel som for de første måneder af 1963 er der grund til at forvente, at ekspansionstempoet vil forblive langsomt. Mens vi kan forvente en ret vedvarende stigning i eksporten og det private forbrug, kan vi ikke udelukke muligheden for, at udviklingen i investeringerne vil blive endnu mere tøvende.

Produktionsapparatets stigende elasticitet, som især kan tilskrives den forventede stigning i beskæftigelsen, skulle gøre det muligt for produktionen at tilpasse sig bedre til ændringer i efterspørgslen.

De ansvarlige for den økonomiske politik skal sørge for at begrænse den afmatning, der er ved at ske i visse efterspørgselssektorer, netop i det øjeblik, hvor der synes at opstå en større produktionselasticitet. I tilfælde af en for kraftig afmatning bør den restriktive investeringspolitik lempes i god tid, og investeringerne bør i højere grad rettes mod målene for økonomisk vækst.

5. - Belgisk-luxembourgsk økonomisk union

BELGIEN

Væksten i den belgiske økonomi er forblevet ret moderat i de seneste måneder. Eksporten er fortsat økonomiens grundpille, og væksten fortsatte med uformindsket styrke i andet kvartal. På den anden side viste den indenlandske efterspørgsel kun en lille stigning, hovedsagelig på grund af stigningen i husholdningernes forbrug som følge af de hurtigere lønstigninger. På trods af den høje investeringsaktivitet, især i den offentlige sektor, ser de faste investeringer ikke ud til at have stimuleret den økonomiske udvikling ret meget.

Det indenlandske udbud var præget af en lille stigning i industriproduktionen sammenlignet med første kvartal: I andet kvartal var IRESP-indekset næsten 2 % højere end i den tilsvarende periode året før. En mere markant stigning i importen og nedbringelsen af lagrene af mange råvarer og halvfabrikata var i høj grad ansvarlig for væksten i den endelige efterspørgsel.

Den stigende konkurrence fortsatte med at tynge engrospriserne på mange industriprodukter. Stigningen i detailprisindekset på ca. 2,3 % mellem marts og juni skyldtes i høj grad prisstigningen på visse fødevarer, som ganske vist var midlertidig, men som førte til yderligere lønstigninger i mange sektorer hen mod midten af året.

Den lille forværring af handelsbalancen og fremkomsten af et underskud i bevægelsen af offentlig kapital resulterede i en negativ betalingsbalance på omkring 50 millioner dollars i andet kvartal. På trods af denne udvikling forblev den indenlandske likviditet høj, hvilket gjorde det muligt for centralbanken at fortsætte sin politik med at sænke renten: I august blev diskontoen sænket med yderligere 1/4%.

Udsigterne for de sidste par måneder af året tyder ikke på nogen væsentlig ændring i de nuværende tendenser. En lille opbremsning i væksttempoet kan ikke udelukkes, da iværksætternes investeringslyst viser tegn på svækkelse, hvilket også vil påvirke ekspansionen i 1963. Næste års resultater vil være endnu lavere end dem, der blev opnået i 1962, da de nuværende tendenser vil være mere varige. I lyset af disse udsigter kan det i den nærmeste fremtid blive nødvendigt at styrke ekspansionspolitikken, så de langsigtede vækstmål i den belgiske økonomiske politik kan nås.

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

Mellem første og andet kvartal var der ingen væsentlig forbedring i den udenlandske efterspørgsel efter stålprodukter, hvis svækkelse havde ført til et fald i industriproduktionen i de sidste par måneder af 1961. Da eksporten og jernmalmproduktionen også faldt, var den lille stigning i den indenlandske efterspørgsel ikke nok til at skabe en betydelig stigning i det generelle aktivitetsniveau. Desuden hæmmer manglen på arbejdskraft udviklingen af produktionen i visse industrier.

Da udsigterne for årets sidste måneder ikke giver mulighed for at se nogen ændring i den nuværende tendens, er det sandsynligt, at bruttonationalproduktet for første gang siden 1954 vil vise et lille fald i volumen i forhold til det foregående år.

I den nuværende økonomiske fase, som sandsynligvis vil vare indtil begyndelsen af 1963, er det derfor tilrådeligt at bruge de tilgængelige instrumenter i den økonomiske politik til at stimulere den økonomiske aktivitet og husholdningernes indkomster så meget som muligt. Disse foranstaltninger bør gå hånd i hånd med en intensiveret indsats for at reducere strukturelle ubalancer og styrke konkurrenceevnen i andre sektorer end stål.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I FJERDE KVARTAL AF 1962

Den samlede industriproduktion i Fællesskabet voksede langsomt i andet kvartal af 1962, hvilket kan sammenlignes med væksten i årets første tre måneder. Det sæsonkorrigerede indeks steg med ca. 1%, mens det lå 6% over niveauet for et år siden. Især juni måneds resultater var ikke særlig tilfredsstillende i alle medlemslande, med undtagelse af Forbundsrepublikken Tyskland. I Italien var de dog påvirket af strejker i nogle industrier.

At dømme ud fra de delvise indikationer, der allerede er tilgængelige, vil væksten i industriproduktionen i tredje kvartal sandsynligvis være forblevet ret svag.

Den tendens, der er set i de seneste måneder, afspejler til dels en svag efterspørgsel i kulindustrien og i nogle industrier, der producerer råvarer og halvfabrikata. Samtidig har afmatningen i efterspørgslen efter erhvervsinvesteringer ført til en reduktion af vækstraterne i industrier, der producerer kapitalgoder, især i maskinindustrien. På den anden side var der fortsat betydelig fremgang i forbrugsvareindustrien og den kemiske industri.

Det er usandsynligt, at disse tendenser vil ændre sig fra nu af og frem til årets udgang. Under disse betingelser kan Fællesskabets produktion i fjerde kvartal 1962 ligge omkring 4,5% over niveauet for samme periode sidste år. Dette fald i vækstraten skyldes hovedsagelig, at den cykliske stigning, der blev registreret i fjerde kvartal 1961, overstiger den forventede stigning i slutningen af 1962.

Hovedsageligt som følge af tendensen i investeringsefterspørgslen og på trods af den betydelige ekspansion, der er observeret i bilindustrien, er produktionen i metalforarbejdningsindustrien relativt ugunstig i det nuværende økonomiske klima. Dens ekspansionstakt er nu lavere end for industriproduktionen som helhed. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet i fjerde kvartal 1962, hvor væksten kan nå op på omkring 4%.

(TABEL 1 - Industriproduktionen i Fællesskabet, se side 2399 i det originale dokument)

A - Bilindustrien

Efter at være begyndt i slutningen af 1961 og have accelereret i første kvartal af 1962 fortsatte væksten i produktionen af person- og varebiler i andet kvartal i hele Fællesskabet. Vækstraten i forhold til samme periode i 1961 var 12% mod 14% i første kvartal.

Den indenlandske efterspørgsel viste en markant acceleration i næsten alle medlemslande; indregistreringen af nye biler i andet kvartal var endda mere end 20% højere i Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig og Italien end i samme periode i 1961. I Belgien var der et klart opsving i salget på hjemmemarkedet. Eksporten til tredjelande voksede derimod kun moderat. I nogle medlemsstater, f.eks. Frankrig, synes denne tendens til dels at kunne forklares med den øgede udenlandske konkurrence på hjemmemarkedet, som tilskynder producenterne til at undgå at forlænge leveringstiden for hjemmemarkedsordrer og følgelig til at prioritere at betjene dem. For Frankrigs vedkommende spillede nedgangen i leverancerne til Algeriet også en rolle. I Forbundsrepublikken Tyskland var det derimod udviklingen i de udenlandske ordrer, der var den afgørende faktor. Eksporten, som ikke var steget i begyndelsen af året, viste kun en lille stigning i andet kvartal. Især faldt salget til de fleste EFTA-lande, Commonwealth og flere udviklingslande.

Det forventes, at EØF-produktionen vil fortsætte med at stige i fjerde kvartal 1962 som følge af den kraftige stigning i den indenlandske efterspørgsel: den kan nå op på omkring 370.000 enheder, hvilket er en stigning på 15% i forhold til fjerde kvartal 1961.

I de seneste måneder har produktionen af erhvervskøretøjer i Fællesskabet ikke fået megen støtte fra hjemmemarkedet, undtagen i Frankrig, hvor der synes at være et lille opsving på vej. Da eksporten i alle EØF-lande med undtagelse af Italien fortsat er faldende, lå produktionen af erhvervskøretøjer i andet kvartal igen under det niveau, der blev nået i samme periode i 1961.

En yderligere forværring af situationen på markedet for erhvervskøretøjer forekommer usandsynlig i betragtning af den seneste udvikling i salget på hjemmemarkedet i Frankrig og den kraftige udvikling i den italienske eksport, som dog kun omfatter et relativt lille antal køretøjer. Produktionen af erhvervskøretøjer i fjerde kvartal kan derfor komme til at ligge på samme niveau som i fjerde kvartal 1961 eller endda lidt højere.

(TABEL 2 - Produktion af motorkøretøjer, se side 2400 i det originale dokument)

B - Maskinkonstruktion

Produktionen i den mekaniske industri i Fællesskabet fortsatte med at stige i andet kvartal af 1962, om end i et ret varierende tempo fra land til land. I Forbundsrepublikken Tyskland kan opretholdelsen af et højt aktivitetsniveau i hele første halvår først og fremmest forklares med størrelsen af ordrebeholdningen, som afspejler omfanget af de investeringsprogrammer, der stadig er i gang, og som kræver ret lange leveringstider. Udviklingen i nye ordrer afspejler derimod en markant svækkelse af efterspørgslen efter kapitalgoder, som især påvirker maskintekniske produkter, mens udviklingen i den elektrotekniske industri fortsat er langt mere gunstig. Forskellen mellem leverancer og nye ordrer i maskinindustrien øges og nåede i andet kvartal op på mere end 10% i værdi og sandsynligvis endnu mere i mængde, da nye ordrer bogføres til priser, der er 6% højere end i samme periode i 1961.

I de andre medlemslande er stigningstakten i nye ordrer også faldet kraftigt, om end i betydeligt mindre omfang end i Forbundsrepublikken Tyskland. I Frankrig, men især i Belgien, ser ordrebøgerne også ud til at skrumpe.

Under disse forhold er det ikke udelukket, at maskinproduktionen i de kommende måneder vil være lavere end ved udgangen af 1961 i Forbundsrepublikken Tyskland. I de andre medlemslande vil den fortsætte med at vokse, men i et langsommere tempo.

(TABEL 3 - Maskinindustriens produktion,se side 2401 i det originale dokument)

C - Skibsbyggeri

I det store og hele viste skibsbygningsaktiviteten i andet kvartal 1962 en lille stigning fra et lavt niveau. Dette skyldtes hovedsageligt en forbedring i konstruktionen af fragtskibe. Tonnagen af fragtskibe under bygning steg hurtigere end forventet, mens tonnagen af olietankskibe vendte tilbage til det gennemsnitlige niveau i 1961 efter at være steget kortvarigt i begyndelsen af året.

Det skal dog bemærkes, at tendensen inden for bygning af fragtskibe var meget forskellig fra land til land. Mens den samlede tonnage under bygning og i ordre i verden i begyndelsen af juli var ca. 8% højere end i begyndelsen af april, var der et markant fald i Forbundsrepublikken Tyskland, som er EØF's førende skibsbygger. I Italien blev denne tonnage derimod næsten tredoblet, hovedsageligt på grund af den indenlandske efterspørgsel efter 20-30.000 t.d.w.-skibe.

Samlet set er udsigterne for bygning af fragtskibe på længere sigt dog blevet noget mindre gunstige på det seneste. Delvis som følge af forøgelsen af verdens fragtflåde, men også på grund af opbremsningen i verdenshandlens ekspansionstakt, faldt fragtraterne for tørlast kraftigt i juli til det laveste niveau siden krigens afslutning. Resultatet i august var en meget betydelig stigning i den samlede tonnage af oplagte skibe - i størrelsesordenen 50% sammenlignet med den foregående måned - som næsten udelukkende vedrørte fragtskibe. For tankskibe derimod varierede fragtraterne stort set ikke, og tankskibe, der tidligere blev brugt til at transportere korn, blev i stigende grad returneret til deres normale brug.

Det er dog usandsynligt, at virkningen af denne seneste udvikling vil kunne mærkes med det samme. På trods af stabile fragtrater for olieprodukter vil ordrebøgerne for tankskibe sandsynligvis fortsætte med at skrumpe i Fællesskabet på grund af medlemsværfternes relativt ugunstige konkurrencesituation. I fragtskibssektoren betyder nye ordrer, at vi trods det seneste fald i fragtraterne stadig kan forvente en vis vækst i aktiviteten. Alt i alt kan skibstonnagen på Fællesskabets værfter ved udgangen af 1962 være 2 til 7% højere end året før.

(TABEL 4 - Skibsbygning (søgående skibe under konstruktion), se side 2402 i det originale dokument)

D - Bygningsindustrien

I Fællesskabet som helhed steg aktiviteten i bygge- og anlægssektoren betydeligt i andet kvartal efter et særligt kraftigt sæsonbetinget dyk i begyndelsen af året på grund af vejrforholdene. Det var dog ikke nok til fuldt ud at indhente forsinkelsen i starten af året inden for både boligbyggeri og andre former for byggeri. Derfor er mængden af igangværende arbejder i EØF, i hvert fald hvad angår boliger, betydeligt højere end for et år siden.

I andet kvartal steg antallet af byggetilladelser til boliger igen betydeligt i forhold til det foregående kvartal, selv om det lå lidt under det rekordniveau, der blev nået et år tidligere. Hvis antallet af tilladelser i Nederlandene ikke var faldet med 38% i forhold til året før som følge af de restriktive foranstaltninger, der blev truffet i 1961, ville antallet af tilladte boliger i EØF i andet kvartal sandsynligvis ikke have været lavere end i samme periode i 1961. Udvidelsen af det industrielle og kommercielle byggeri er også fortsat, men i visse lande, især i Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene, er der i stigende grad tegn på en svækkelse i forbindelse med den generelle udvikling i erhvervslivets investeringsefterspørgsel.

I betragtning af stigningen i mængden af igangværende arbejder i første halvdel af 1962 vil aktivitetsniveauet i byggebranchen forblive højt indtil årets udgang og vil fortsat i det væsentlige være bestemt af tilgængeligheden af arbejdskraft. I Frankrig vil iværksættelsen af et ekstra program for boligbyggeri til algeriske hjemvendte have en tendens til at øge efterspørgslen.

(TABEL 5 – Boligbyggeri, se side 2403 i det originale dokument)

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A094%3ATOC