29. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1808)
UDTALELSE om udkast til forordning og udkast til direktiv om indledende foranstaltninger til fremme af grænsearbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet
Europa-Parlamentet,
- hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 14);
- som har noteret sig de forslag, der er udarbejdet af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i dokument V/COM(62)31 endelig udgave og i bilag I og II;
- som har taget rapporten fra sit kompetente udvalg til efterretning (dok. 37);
henleder opmærksomheden på de ændringer, det ønsker foretaget i udkastet fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til forordning om indledende foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for grænsearbejdere inden for Fællesskabet (se bilag 1);
godkender ligeledes de udkast, som Kommissionen for Det Europæiske Fællesskab har fremlagt vedrørende de første foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for grænsearbejdere i Fællesskabet (se bilag 1 og 2);
insisterer imidlertid på, at der tages hensyn til de bemærkninger, der udtrykkeligt er fremsat i ovennævnte betænkning fra Det Sociale Udvalg, og til de punkter, som det ønsker suppleret;
pålægger sin formand at sende denne udtalelse og Det Sociale Udvalgs betænkning til Rådet og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
(fortsættes)
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
BILAG 1
Udkast til forordning nr... om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af fri bevægelighed for grænsearbejdere i Fællesskabet
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
- under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49,
- under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 1,
- under henvisning til forslag fra Kommissionen,
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
I henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15 er grænsearbejdere udelukket fra forordningens anvendelsesområde, og det er fastsat, at der senere skal vedtages bestemmelser om disse arbejdstageres frie bevægelighed;
den metode, der blev anvendt ved vedtagelsen af forordning nr. 15, navnlig med hensyn til gradvis afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet mellem medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår, er den bedste måde at opnå fri bevægelighed på også for grænsearbejdere;
at grænsearbejdernes bevægelser er baseret på traditionelle strømme mellem regioner, der grænser op til de pågældende lande der henviser til, at den geografiske begrænsning af arbejdskraftens bevægelser ved grænserne i første omgang bør gøres mere fleksibel, idet der tages hensyn til udviklingen i arbejdstagernes stadig større rejsemuligheder; der henviser til, at det i denne forbindelse forekommer hensigtsmæssigt at fastsætte en dybde på i princippet 50 km for grænseområder, men der henviser til, at det for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med arbejdskraftens bevægelser ved grænserne, kan være hensigtsmæssigt at fastsætte en dybde på 50 km for grænseområder, for at tage hensyn til den særlige økonomiske og sociale situation i nogle af disse regioner samt til det ønskelige i, at grænseregionerne så vidt muligt falder sammen med de økonomiske regioner, bør de berørte medlemsstater have mulighed for efter fælles aftale at anmode om fastsættelse af zoner med forskellig dybde;
strømmen af arbejdskraft ved grænserne er opstået som følge af grænseregionernes generelt komplementære økonomiske situation; den enhed, der således er opnået på begge sider af grænserne, både med hensyn til økonomisk udvikling og arbejdsmarked, gør det muligt at forudse hurtigere fremskridt end på andre områder i retning af integration af arbejdsmarkederne;
denne situation afspejles i de eksisterende forbindelser mellem arbejdsformidlingerne i de berørte regioner, som bør udvikles mest muligt, i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 49; med henblik herpå bør der sikres en yderligere decentralisering af aktiviteterne i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse;
grænsearbejdere yder ved deres virksomhed i den pågældende region et betydeligt bidrag til den økonomiske udvikling i det land, hvor de er beskæftiget; under disse omstændigheder skal de perioder med regelmæssig beskæftigelse, som de har tilbagelagt i grænseregionen, tages i betragtning, når de ønsker at svare på et tilbud om beskæftigelse fra en anden region i landet;
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:
(fortsættes)
Udkast til forordning nr... om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af fri bevægelighed for grænsearbejdere i Fællesskabet
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
- under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49,
- under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 1,
- under henvisning til forslag fra Kommissionen,
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
I henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15 er grænsearbejdere udelukket fra forordningens anvendelsesområde, og det er fastsat, at der senere skal vedtages bestemmelser om disse arbejdstageres frie bevægelighed;
den metode, der blev anvendt ved vedtagelsen af forordning nr. 15, navnlig med hensyn til gradvis afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet mellem medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår, er den bedste måde at opnå fri bevægelighed på også for grænsearbejdere;
at grænsearbejdernes bevægelser er baseret på traditionelle strømme mellem regioner, der grænser op til de pågældende lande der henviser til, at den geografiske begrænsning af arbejdskraftens bevægelser ved grænserne i første omgang bør gøres mere fleksibel, idet der tages hensyn til udviklingen i arbejdstagernes stadig større rejsemuligheder; der henviser til, at det i denne forbindelse forekommer hensigtsmæssigt at fastsætte en dybde på i princippet 50 km for grænseområder, men der henviser til, at det for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med arbejdskraftens bevægelser ved grænserne, kan være hensigtsmæssigt at fastsætte en dybde på 50 km for grænseområder, for at tage hensyn til den særlige økonomiske og sociale situation i nogle af disse regioner samt til det ønskelige i, at grænseregionerne så vidt muligt falder sammen med de økonomiske regioner, bør de berørte medlemsstater have mulighed for efter fælles aftale at anmode om fastsættelse af zoner med forskellig dybde;
strømmen af arbejdskraft ved grænserne er opstået som følge af grænseregionernes generelt komplementære økonomiske situation; den enhed, der således er opnået på begge sider af grænserne, både med hensyn til økonomisk udvikling og arbejdsmarked, gør det muligt at forudse hurtigere fremskridt end på andre områder i retning af integration af arbejdsmarkederne;
denne situation afspejles i de eksisterende forbindelser mellem arbejdsformidlingerne i de berørte regioner, som bør udvikles mest muligt, i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 49; med henblik herpå bør der sikres en yderligere decentralisering af aktiviteterne i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse;
grænsearbejdere yder ved deres virksomhed i den pågældende region et betydeligt bidrag til den økonomiske udvikling i det land, hvor de er beskæftiget; under disse omstændigheder skal de perioder med regelmæssig beskæftigelse, som de har tilbagelagt i grænseregionen, tages i betragtning, når de ønsker at svare på et tilbud om beskæftigelse fra en anden region i landet;
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
FØRSTE DEL
OM BESKÆFTIGELSE AF GRÆNSEARBEJDERE
KAPITEL 1
Anvendelsesområde
Vurdering af arbejdsmarkedet
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning:
a) "forordning nr. 15": Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961;
b) "grænsearbejder": en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som, samtidig med at han bevarer sin bopæl i grænseområdet i en af medlemsstaterne, som han vender tilbage til mindst en gang om ugen, er beskæftiget i det tilstødende grænseområde i en anden medlemsstat.
2. De i stk. 1 omhandlede grænseområder skal i princippet være 50 km dybe.
3. Hvis to medlemsstater efter fælles overenskomst anmoder herom, fastsætter Kommissionen dog en anden grænse for grænseområderne på de to berørte staters område.
Artikel 2
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 1, litra b), har tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse som grænsearbejder, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den medlemsstat, som han rejser til.
2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 5 er der ikke nogen arbejdstager til rådighed, hvis der ikke er fundet nogen egnet ansøger i grænseområdet inden for en periode på højst en uge fra det tidspunkt, hvor den ledige stilling blev registreret hos det kompetente arbejdsformidlingskontor.
Artikel 3
1. Som en undtagelse fra reglen i artikel 2 får arbejdstagere, som er genstand for nominative tilbud, der er indgivet af arbejdsgivere til de kompetente tjenester, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når disse tilbud er af særlig karakter baseret på:
a) faglige grunde, der enten vedrører specialisering eller den tillid, der er knyttet til det tilbudte job, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser;
b) eksistensen af familiebånd enten mellem arbejdsgiveren og den arbejdstager, der ansøges om, eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i virksomheden i mere end et år;
c) det faktum, at de ledende medarbejdere, der er nødvendige for virksomhedens drift, flyttes af en arbejdsgiver, der flytter hele eller en del af sin virksomhed fra et land til et andet.
Litra a) og b) anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.
2. Tilbuddet om ansættelse ved navn skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om betingelserne for den tilbudte ansættelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for simulerede tilbud om ansættelse eller kontrakter.
Artikel 4
1. Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, får, hvis han opfylder definitionen af "grænsearbejder", automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i denne egenskab på den førstnævnte medlemsstats område.
2. Ægtefælle og børn til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed i en anden medlemsstats grænseområde, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse som grænsearbejder i den pågældende virksomhed.
Artikel 5
For erhverv, der er anerkendt som erhverv med mangel på arbejdskraft, jf. artikel 14, stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser, medmindre der sker en uforudset og væsentlig ændring af arbejdsmarkedssituationen i grænseområdet, som berettiger til udarbejdelse af den særlige rapport, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.
Artikel 6
De love og administrative bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere i antal eller procent, pr. virksomhed, pr. branche eller pr. region, finder ikke anvendelse på grænsearbejdere.
Artikel 7
1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for som grænsearbejder at tage beskæftigelse, der faktisk tilbydes på en anden medlemsstats område, med forbehold af sådanne begrænsninger, som ikke kan begrundes i økonomiske hensyn, men kun i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til lovgivningen i sit eget land.
2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder og for at beskytte visse arbejdstageres vitale interesser kan disse grænsearbejderes oprindelsesmedlemsstat dog modsætte sig, at de ansættes i en bestemt virksomhed i en anden medlemsstats grænseområde. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i tæt kontakt med de berørte medlemsstater og efter eventuel høring af de rådgivende og tekniske udvalg foranstaltninger til at overvinde eventuelle vanskeligheder.
(fortsættes)
OM BESKÆFTIGELSE AF GRÆNSEARBEJDERE
KAPITEL 1
Anvendelsesområde
Vurdering af arbejdsmarkedet
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning:
a) "forordning nr. 15": Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961;
b) "grænsearbejder": en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som, samtidig med at han bevarer sin bopæl i grænseområdet i en af medlemsstaterne, som han vender tilbage til mindst en gang om ugen, er beskæftiget i det tilstødende grænseområde i en anden medlemsstat.
2. De i stk. 1 omhandlede grænseområder skal i princippet være 50 km dybe.
3. Hvis to medlemsstater efter fælles overenskomst anmoder herom, fastsætter Kommissionen dog en anden grænse for grænseområderne på de to berørte staters område.
Artikel 2
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 1, litra b), har tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse som grænsearbejder, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den medlemsstat, som han rejser til.
2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 5 er der ikke nogen arbejdstager til rådighed, hvis der ikke er fundet nogen egnet ansøger i grænseområdet inden for en periode på højst en uge fra det tidspunkt, hvor den ledige stilling blev registreret hos det kompetente arbejdsformidlingskontor.
Artikel 3
1. Som en undtagelse fra reglen i artikel 2 får arbejdstagere, som er genstand for nominative tilbud, der er indgivet af arbejdsgivere til de kompetente tjenester, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når disse tilbud er af særlig karakter baseret på:
a) faglige grunde, der enten vedrører specialisering eller den tillid, der er knyttet til det tilbudte job, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser;
b) eksistensen af familiebånd enten mellem arbejdsgiveren og den arbejdstager, der ansøges om, eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i virksomheden i mere end et år;
c) det faktum, at de ledende medarbejdere, der er nødvendige for virksomhedens drift, flyttes af en arbejdsgiver, der flytter hele eller en del af sin virksomhed fra et land til et andet.
Litra a) og b) anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.
2. Tilbuddet om ansættelse ved navn skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om betingelserne for den tilbudte ansættelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for simulerede tilbud om ansættelse eller kontrakter.
Artikel 4
1. Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, får, hvis han opfylder definitionen af "grænsearbejder", automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i denne egenskab på den førstnævnte medlemsstats område.
2. Ægtefælle og børn til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed i en anden medlemsstats grænseområde, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse som grænsearbejder i den pågældende virksomhed.
Artikel 5
For erhverv, der er anerkendt som erhverv med mangel på arbejdskraft, jf. artikel 14, stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser, medmindre der sker en uforudset og væsentlig ændring af arbejdsmarkedssituationen i grænseområdet, som berettiger til udarbejdelse af den særlige rapport, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.
Artikel 6
De love og administrative bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere i antal eller procent, pr. virksomhed, pr. branche eller pr. region, finder ikke anvendelse på grænsearbejdere.
Artikel 7
1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for som grænsearbejder at tage beskæftigelse, der faktisk tilbydes på en anden medlemsstats område, med forbehold af sådanne begrænsninger, som ikke kan begrundes i økonomiske hensyn, men kun i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til lovgivningen i sit eget land.
2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder og for at beskytte visse arbejdstageres vitale interesser kan disse grænsearbejderes oprindelsesmedlemsstat dog modsætte sig, at de ansættes i en bestemt virksomhed i en anden medlemsstats grænseområde. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i tæt kontakt med de berørte medlemsstater og efter eventuel høring af de rådgivende og tekniske udvalg foranstaltninger til at overvinde eventuelle vanskeligheder.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
KAPITEL 2
Forlængelse af beskæftigelsen
Artikel 8
1. Efter et års regelmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område har en grænsearbejder, der er i beskæftigelse, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv som en grænsearbejder.
2. Efter to års regelmæssig beskæftigelse får grænsearbejderen tilladelse til at udøve et hvilket som helst erhverv som arbejdstager.
3. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse får grænsearbejderen tilladelse til på hele medlemsstatens område at udøve det erhverv, der senest blev udøvet som arbejdstager.
4. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse får denne arbejdstager tilladelse til at udøve ethvert erhverv som lønmodtager på hele den medlemsstats område, hvor han har været lovligt beskæftiget.
5. En grænsearbejder, der har været lovligt beskæftiget på en medlemsstats område i fem på hinanden følgende år, og som har fået de nødvendige arbejdstilladelser i perioder på mellem otte og tolv måneder om året, eller som har arbejdet i sammenlagt fyrre måneder, får også tilladelse til at udøve ethvert erhverv som arbejdstager på hele den pågældende medlemsstats område på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere.
6. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en grænsearbejder har tilbagelagt på en medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, medregnes for halvdelens vedkommende ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
Artikel 9
1. Ved anvendelsen af artikel 8 sidestilles fravær, der ikke overstiger i alt 40 dage om året, samt årlig ferie og ferie på grund af sygdom, barsel, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, og perioder med fravær på grund af langvarig sygdom eller opfyldelse af militære forpligtelser betragtes ikke som regelmæssige beskæftigelsesperioder; de påvirker dog ikke gyldigheden af den beskæftigelsesperiode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis grænsearbejderen genoptager sin beskæftigelse:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes beskæftigelse i overensstemmelse med den nationale lovgivning i beskæftigelseslandet;
b) inden for en periode på højst tredive dage efter ophør af sygdom eller militære forpligtelser.
Disse perioder sidestilles dog med perioder med regelmæssig beskæftigelse i højst fyrre dage, for så vidt disse fyrre dage ikke er opbrugt som følge af det i stk. 1 omhandlede fravær.
(fortsættes)
Forlængelse af beskæftigelsen
Artikel 8
1. Efter et års regelmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område har en grænsearbejder, der er i beskæftigelse, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv som en grænsearbejder.
2. Efter to års regelmæssig beskæftigelse får grænsearbejderen tilladelse til at udøve et hvilket som helst erhverv som arbejdstager.
3. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse får grænsearbejderen tilladelse til på hele medlemsstatens område at udøve det erhverv, der senest blev udøvet som arbejdstager.
4. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse får denne arbejdstager tilladelse til at udøve ethvert erhverv som lønmodtager på hele den medlemsstats område, hvor han har været lovligt beskæftiget.
5. En grænsearbejder, der har været lovligt beskæftiget på en medlemsstats område i fem på hinanden følgende år, og som har fået de nødvendige arbejdstilladelser i perioder på mellem otte og tolv måneder om året, eller som har arbejdet i sammenlagt fyrre måneder, får også tilladelse til at udøve ethvert erhverv som arbejdstager på hele den pågældende medlemsstats område på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere.
6. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en grænsearbejder har tilbagelagt på en medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, medregnes for halvdelens vedkommende ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
Artikel 9
1. Ved anvendelsen af artikel 8 sidestilles fravær, der ikke overstiger i alt 40 dage om året, samt årlig ferie og ferie på grund af sygdom, barsel, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, og perioder med fravær på grund af langvarig sygdom eller opfyldelse af militære forpligtelser betragtes ikke som regelmæssige beskæftigelsesperioder; de påvirker dog ikke gyldigheden af den beskæftigelsesperiode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis grænsearbejderen genoptager sin beskæftigelse:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes beskæftigelse i overensstemmelse med den nationale lovgivning i beskæftigelseslandet;
b) inden for en periode på højst tredive dage efter ophør af sygdom eller militære forpligtelser.
Disse perioder sidestilles dog med perioder med regelmæssig beskæftigelse i højst fyrre dage, for så vidt disse fyrre dage ikke er opbrugt som følge af det i stk. 1 omhandlede fravær.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
KAPITEL 3
Ligebehandling
Artikel 10
1. Grænsearbejdere må ikke på grund af deres nationalitet behandles anderledes på medlemsstaternes område end indenlandske arbejdstagere. De nyder samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af faglige organisationer og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive bestemmelser vedrørende ansættelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig i det omfang, den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for grænsearbejdere.
Artikel 11
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal yde grænsearbejdere samme bistand som landets egne statsborgere ved jobsøgning i grænseområdet.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 12
1. Ansættelse af grænsearbejdere må ikke i henhold til love eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes medicinske, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der på grund af nationalitet er diskriminerende i forhold til de kriterier, der gælder for indenlandske arbejdstagere, som ønsker at udøve samme erhverv.
2. En grænsearbejder, der er i besiddelse af et navngivet tilbud, må ikke underkastes en faglig undersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder herom, når tilbuddet om ansættelse fremsættes.
(fortsættes)
Ligebehandling
Artikel 10
1. Grænsearbejdere må ikke på grund af deres nationalitet behandles anderledes på medlemsstaternes område end indenlandske arbejdstagere. De nyder samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af faglige organisationer og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive bestemmelser vedrørende ansættelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig i det omfang, den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for grænsearbejdere.
Artikel 11
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal yde grænsearbejdere samme bistand som landets egne statsborgere ved jobsøgning i grænseområdet.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 12
1. Ansættelse af grænsearbejdere må ikke i henhold til love eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes medicinske, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der på grund af nationalitet er diskriminerende i forhold til de kriterier, der gælder for indenlandske arbejdstagere, som ønsker at udøve samme erhverv.
2. En grænsearbejder, der er i besiddelse af et navngivet tilbud, må ikke underkastes en faglig undersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder herom, når tilbuddet om ansættelse fremsættes.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
ANDEN DEL
MATCHNING OG CLEARING AF JOBTILBUD OG ANSØGNINGER
KAPITEL 1
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 13
Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen listen over de lokale arbejdsformidlinger, der er ansvarlige for formidlingen af grænsearbejdere.
Artikel 14
1. Medlemsstaterne, og navnlig de i artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15 omhandlede specialiserede tjenester, tager i deres rapporter til Kommissionen hensyn til den særlige beskæftigelsessituation i grænseområderne:
a) om erhverv, der anerkendes som havende et overskud af arbejdskraft, og som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 15;
b) erhverv, der er anerkendt som erhverv med mangel på arbejdskraft, og som er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, litra b).
Det samme gælder for de oplysninger og rapporter, som de hvert kvartal sender til Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 15.
2. En særlig rapport med de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger sendes til Kommissionen i løbet af kvartalet, hvis særlige omstændigheder kræver det.
Artikel 15
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) De i artikel 13 omhandlede tjenestegrene kan direkte indbyrdes foretage afregning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse vedrørende grænsearbejdere;
b) Der kan etableres et direkte samarbejde vedrørende grænsearbejdere mellem de officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i visse erhverv eller kategorier.
(fortsættes)
MATCHNING OG CLEARING AF JOBTILBUD OG ANSØGNINGER
KAPITEL 1
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 13
Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen listen over de lokale arbejdsformidlinger, der er ansvarlige for formidlingen af grænsearbejdere.
Artikel 14
1. Medlemsstaterne, og navnlig de i artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15 omhandlede specialiserede tjenester, tager i deres rapporter til Kommissionen hensyn til den særlige beskæftigelsessituation i grænseområderne:
a) om erhverv, der anerkendes som havende et overskud af arbejdskraft, og som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 15;
b) erhverv, der er anerkendt som erhverv med mangel på arbejdskraft, og som er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, litra b).
Det samme gælder for de oplysninger og rapporter, som de hvert kvartal sender til Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 15.
2. En særlig rapport med de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger sendes til Kommissionen i løbet af kvartalet, hvis særlige omstændigheder kræver det.
Artikel 15
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) De i artikel 13 omhandlede tjenestegrene kan direkte indbyrdes foretage afregning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse vedrørende grænsearbejdere;
b) Der kan etableres et direkte samarbejde vedrørende grænsearbejdere mellem de officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i visse erhverv eller kategorier.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
KAPITEL 2
Kommissionen
Artikel 16
Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet ved artikel 22 i forordning nr. 15, får for så vidt angår grænsearbejdere den opgave, der er tillagt det ved nævnte forordning, nemlig at samle og formidle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse.
Artikel 17
1. Inden for rammerne af den opgave, der er tillagt det i den foregående artikel for så vidt angår grænsearbejdere, centraliserer Det Europæiske Koordinationskontor oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter vedrørende sådanne arbejdstagere, navnlig:
a) oplysninger, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 14;
b) data vedrørende undersøgelser og forskning, der gennemføres i henhold til artikel 21 i forordning nr. 15, når de vedrører grænsearbejdsproblemer.
2. Den udarbejder et resumé heraf på en sådan måde, at der fremkommer nyttige oplysninger om den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i de pågældende regioner.
3. I den årlige oversigt over clearing- og formidlingsaktiviteter, som det i henhold til artikel 25, stk. 4, i forordning nr. 15 skal udarbejde, tager Det Europæiske Koordinationskontor hensyn til grænsearbejdernes særlige situation.
KAPITEL 3
Supplerende foranstaltninger
Artikel 18
Ved tilrettelæggelsen af besøg og kurser for tjenestemænd og ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de fælles programmer for efteruddannelse af specialiseret personale, der er omhandlet i artikel 26 i forordning nr. 15, sørger de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og Kommissionen for, at der lægges særlig vægt på undersøgelsen af de særlige problemer, der gør sig gældende for grænsearbejdere. Det vil navnlig blive overvejet at udstationere tjenestemænd fra arbejdsformidlingskontorerne i hver medlemsstat til de tilsvarende kontorer i grænseområdet i nabomedlemsstaten.
Artikel 19
1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat, Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg er for så vidt angår grænsearbejdere ansvarlige for de opgaver, der pålægges dem i henhold til artikel 27 i forordning nr. 15 om fremskyndet erhvervsuddannelse af arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er en åbenbar mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat.
2. Grænsearbejdere har på samme måde og på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere ret til at modtage undervisning på erhvervsskoler og revalideringscentre.
(fortsættes)
Kommissionen
Artikel 16
Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet ved artikel 22 i forordning nr. 15, får for så vidt angår grænsearbejdere den opgave, der er tillagt det ved nævnte forordning, nemlig at samle og formidle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse.
Artikel 17
1. Inden for rammerne af den opgave, der er tillagt det i den foregående artikel for så vidt angår grænsearbejdere, centraliserer Det Europæiske Koordinationskontor oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter vedrørende sådanne arbejdstagere, navnlig:
a) oplysninger, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 14;
b) data vedrørende undersøgelser og forskning, der gennemføres i henhold til artikel 21 i forordning nr. 15, når de vedrører grænsearbejdsproblemer.
2. Den udarbejder et resumé heraf på en sådan måde, at der fremkommer nyttige oplysninger om den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i de pågældende regioner.
3. I den årlige oversigt over clearing- og formidlingsaktiviteter, som det i henhold til artikel 25, stk. 4, i forordning nr. 15 skal udarbejde, tager Det Europæiske Koordinationskontor hensyn til grænsearbejdernes særlige situation.
KAPITEL 3
Supplerende foranstaltninger
Artikel 18
Ved tilrettelæggelsen af besøg og kurser for tjenestemænd og ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de fælles programmer for efteruddannelse af specialiseret personale, der er omhandlet i artikel 26 i forordning nr. 15, sørger de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og Kommissionen for, at der lægges særlig vægt på undersøgelsen af de særlige problemer, der gør sig gældende for grænsearbejdere. Det vil navnlig blive overvejet at udstationere tjenestemænd fra arbejdsformidlingskontorerne i hver medlemsstat til de tilsvarende kontorer i grænseområdet i nabomedlemsstaten.
Artikel 19
1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat, Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg er for så vidt angår grænsearbejdere ansvarlige for de opgaver, der pålægges dem i henhold til artikel 27 i forordning nr. 15 om fremskyndet erhvervsuddannelse af arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er en åbenbar mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat.
2. Grænsearbejdere har på samme måde og på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere ret til at modtage undervisning på erhvervsskoler og revalideringscentre.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
TREDJE DEL
DET RÅDGIVENDE UDVALG OG DET TEKNISKE UDVALG
Artikel 20
1. Kompetencen for Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat ved artikel 28 i forordning nr. 15, udvides til at omfatte problemer i forbindelse med grænsearbejderes frie bevægelighed og beskæftigelse.
2. Det samme gælder for Det Tekniske Udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning nr. 15.
FJERDE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Medlemsstaterne underretter senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen om udstrækningen af grænseområderne på begge sider af deres fælles grænser med tredjelande. Det samme gælder, hvis udstrækningen af sådanne grænseområder ændres.
Artikel 22
Hvis en grænsearbejder udøver sæsonarbejde, finder bestemmelserne i denne forordning eller i forordning nr. ... anvendelse på ham efter hans eget valg. Arbejdstageren kan ikke efterfølgende ændre sit valg.
Artikel 23
1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.
2. Denne forordning finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 24
Denne forordning berører ikke:
a) de erhvervede rettigheder for statsborgere i en medlemsstat, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden allerede var beskæftiget som grænsearbejdere på en anden medlemsstats område;
b) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater;
c) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling.
Artikel 25
Kommissionen vedtager de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Den handler i nær kontakt med medlemsstaternes centraladministrationer både med hensyn til spørgsmål af generel eller principiel karakter og med hensyn til tekniske problemer i forbindelse med forordningens anvendelse.
Artikel 26
Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes område og gælder for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og gælder for deres statsborgere.
Artikel 27
Såfremt den forordning, der skal træde i stedet for forordning nr. 15 om anden fase af liberaliseringen af arbejdskraftens bevægelser, ikke finder anvendelse på grænsearbejdere, forelægger Kommissionen inden den 1. november 1963 et forslag til forordning om de liberaliseringsforanstaltninger, der skal gælde for grænsearbejdere i anden fase. Bestemmelserne i denne forordning finder fortsat anvendelse, indtil sådanne senere bestemmelser træder i kraft.
Artikel 28
Denne forordning træder i kraft den ...
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
(fortsættes)
DET RÅDGIVENDE UDVALG OG DET TEKNISKE UDVALG
Artikel 20
1. Kompetencen for Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat ved artikel 28 i forordning nr. 15, udvides til at omfatte problemer i forbindelse med grænsearbejderes frie bevægelighed og beskæftigelse.
2. Det samme gælder for Det Tekniske Udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning nr. 15.
FJERDE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Medlemsstaterne underretter senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen om udstrækningen af grænseområderne på begge sider af deres fælles grænser med tredjelande. Det samme gælder, hvis udstrækningen af sådanne grænseområder ændres.
Artikel 22
Hvis en grænsearbejder udøver sæsonarbejde, finder bestemmelserne i denne forordning eller i forordning nr. ... anvendelse på ham efter hans eget valg. Arbejdstageren kan ikke efterfølgende ændre sit valg.
Artikel 23
1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.
2. Denne forordning finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 24
Denne forordning berører ikke:
a) de erhvervede rettigheder for statsborgere i en medlemsstat, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden allerede var beskæftiget som grænsearbejdere på en anden medlemsstats område;
b) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater;
c) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling.
Artikel 25
Kommissionen vedtager de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Den handler i nær kontakt med medlemsstaternes centraladministrationer både med hensyn til spørgsmål af generel eller principiel karakter og med hensyn til tekniske problemer i forbindelse med forordningens anvendelse.
Artikel 26
Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes område og gælder for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og gælder for deres statsborgere.
Artikel 27
Såfremt den forordning, der skal træde i stedet for forordning nr. 15 om anden fase af liberaliseringen af arbejdskraftens bevægelser, ikke finder anvendelse på grænsearbejdere, forelægger Kommissionen inden den 1. november 1963 et forslag til forordning om de liberaliseringsforanstaltninger, der skal gælde for grænsearbejdere i anden fase. Bestemmelserne i denne forordning finder fortsat anvendelse, indtil sådanne senere bestemmelser træder i kraft.
Artikel 28
Denne forordning træder i kraft den ...
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
BILAG
til artikel 3, stk. 1, litra a) og b)
Med henblik på anvendelse af artikel 3, stk. 1, litra a) og b):
- "specialisering": en kvalifikation på højt niveau eller en kvalifikation, der ikke er almindeligt anvendt, og som vedrører et arbejde eller et erhverv, der kræver særlig teknisk viden;
- henviser udtrykket "beskæftigelsens fortrolige karakter" til beskæftigelse, som ifølge værtslandets praksis kræver et særligt tillidsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren;
- der er tale om "tidligere erhvervsmæssige forbindelser", når en arbejdsgiver anmoder om ansættelse af en grænsearbejder, som han allerede har beskæftiget i mindst et år inden for de seneste to år;
- Ved "familiebånd" forstås slægtskabs- og ægteskabsbånd op til anden grad mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og slægtskabsbånd op til første grad mellem to arbejdstagere.
-----
BILAG 2
Udkast til direktiv om administrative procedurer og praksis i forbindelse med grænsearbejdere
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
- under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49, og
- under henvisning til Rådets forordning nr.... om indledende foranstaltninger til fremme af den frie bevægelighed for grænsearbejdere inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr.... af ..;
- under henvisning til forslag fra Kommissionen,
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg;
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
I betragtning af den særlige karakter af grænsearbejdernes bevægelser er det nødvendigt, at de administrative procedurer og den administrative praksis, der hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, i første omgang forenkles mest muligt, idet der dog tages hensyn til den gradvise fremgangsmåde, der er fastsat i traktatens artikel 49;
i de eksisterende bilaterale forbindelser nyder grænsearbejdere allerede særlige fordele i denne henseende;
bestemmelserne i forordning nr. ... kræver imidlertid, at der samtidig træffes liberaliserende foranstaltninger med hensyn til administrative procedurer og praksis; disse foranstaltninger skal svare til omfanget af de rettigheder, der i henhold til forordningen tilkommer statsborgere i hver medlemsstat med hensyn til udøvelse af lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstats grænseområde, således at enhver hindring for denne beskæftigelse og for udøvelsen heraf fjernes;
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
(fortsættes)
til artikel 3, stk. 1, litra a) og b)
Med henblik på anvendelse af artikel 3, stk. 1, litra a) og b):
- "specialisering": en kvalifikation på højt niveau eller en kvalifikation, der ikke er almindeligt anvendt, og som vedrører et arbejde eller et erhverv, der kræver særlig teknisk viden;
- henviser udtrykket "beskæftigelsens fortrolige karakter" til beskæftigelse, som ifølge værtslandets praksis kræver et særligt tillidsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren;
- der er tale om "tidligere erhvervsmæssige forbindelser", når en arbejdsgiver anmoder om ansættelse af en grænsearbejder, som han allerede har beskæftiget i mindst et år inden for de seneste to år;
- Ved "familiebånd" forstås slægtskabs- og ægteskabsbånd op til anden grad mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og slægtskabsbånd op til første grad mellem to arbejdstagere.
-----
BILAG 2
Udkast til direktiv om administrative procedurer og praksis i forbindelse med grænsearbejdere
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
- under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49, og
- under henvisning til Rådets forordning nr.... om indledende foranstaltninger til fremme af den frie bevægelighed for grænsearbejdere inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr.... af ..;
- under henvisning til forslag fra Kommissionen,
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg;
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
I betragtning af den særlige karakter af grænsearbejdernes bevægelser er det nødvendigt, at de administrative procedurer og den administrative praksis, der hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, i første omgang forenkles mest muligt, idet der dog tages hensyn til den gradvise fremgangsmåde, der er fastsat i traktatens artikel 49;
i de eksisterende bilaterale forbindelser nyder grænsearbejdere allerede særlige fordele i denne henseende;
bestemmelserne i forordning nr. ... kræver imidlertid, at der samtidig træffes liberaliserende foranstaltninger med hensyn til administrative procedurer og praksis; disse foranstaltninger skal svare til omfanget af de rettigheder, der i henhold til forordningen tilkommer statsborgere i hver medlemsstat med hensyn til udøvelse af lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstats grænseområde, således at enhver hindring for denne beskæftigelse og for udøvelsen heraf fjernes;
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
Artikel 1
1. I dette direktiv forstås ved »grænsearbejder« og »grænseområde« de begreber, der er defineret i artikel 1 i Rådets forordning nr. ... om indledende foranstaltninger til fremme af grænsearbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
2. Dette direktiv finder anvendelse på medlemsstaternes område og er til fordel for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet skal træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Det finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og gælder for deres statsborgere.
Artikel 2
Enhver grænsearbejder kan begive sig til nabomedlemsstatens grænseområde mod forevisning af et identitetskort eller pas, der bekræfter hans civilstand, bopæl og nationalitet, og som er forsynet med et fotografi af indehaveren.
Artikel 3
1. Hver medlemsstat udsteder til enhver grænsearbejder, der opfylder betingelserne i forordning nr..... et personligt arbejdstilladelsesdokument, i det følgende benævnt »arbejdstilladelse«. Arbejdstilladelsen kan kun inddrages af den myndighed, der har udstedt den.
2. Arbejdstilladelsen:
a) skal være gyldig i hele beskæftigelseslandets grænseområde;
b) skal være gyldig i mindst et år; fra det tredje år med regelmæssig beskæftigelse vil den dog være permanent gyldig.
Artikel 4
Den arbejdstilladelse, som en medlemsstat udsteder til en grænsearbejder, der opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning nr. .... skal være permanent og gyldig på hele medlemsstatens område og for alle former for beskæftigelse.
Artikel 5
1. Pas, identitetskort og arbejdstilladelser, der udstedes til grænsearbejdere i henhold til dette direktiv, udstedes og fornys gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger de administrative omkostninger. De samme bestemmelser gælder for de dokumenter og certifikater, der kræves for udstedelse og fornyelse af sådanne tilladelser.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at forenkle formaliteterne og procedurerne for opnåelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter.
Artikel 6
1. Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af disse traktater.
2. Dette direktiv finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 7
Dette direktiv berører ikke:
a) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater;
b) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention, som er indgået mellem to eller flere medlemsstater, og som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling;
c) bestemmelser i en medlemsstats nationale ret vedrørende opretholdelse af lov og orden og offentlig sikkerhed, som generelt vedrører udenlandske statsborgere, uanset om de er arbejdstagere eller ej, og som ikke har et økonomisk sigte.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med dette direktiv senest tre måneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen om indholdet af disse foranstaltninger.
2. De underretter ligeledes Kommissionen om ændringer af de love og administrative bestemmelser, der forenkler procedurerne og formaliteterne for udstedelse af de dokumenter, der stadig kræves for grænsearbejderes indrejse og beskæftigelse.
Artikel 9
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC
1. I dette direktiv forstås ved »grænsearbejder« og »grænseområde« de begreber, der er defineret i artikel 1 i Rådets forordning nr. ... om indledende foranstaltninger til fremme af grænsearbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
2. Dette direktiv finder anvendelse på medlemsstaternes område og er til fordel for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet skal træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Det finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og gælder for deres statsborgere.
Artikel 2
Enhver grænsearbejder kan begive sig til nabomedlemsstatens grænseområde mod forevisning af et identitetskort eller pas, der bekræfter hans civilstand, bopæl og nationalitet, og som er forsynet med et fotografi af indehaveren.
Artikel 3
1. Hver medlemsstat udsteder til enhver grænsearbejder, der opfylder betingelserne i forordning nr..... et personligt arbejdstilladelsesdokument, i det følgende benævnt »arbejdstilladelse«. Arbejdstilladelsen kan kun inddrages af den myndighed, der har udstedt den.
2. Arbejdstilladelsen:
a) skal være gyldig i hele beskæftigelseslandets grænseområde;
b) skal være gyldig i mindst et år; fra det tredje år med regelmæssig beskæftigelse vil den dog være permanent gyldig.
Artikel 4
Den arbejdstilladelse, som en medlemsstat udsteder til en grænsearbejder, der opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning nr. .... skal være permanent og gyldig på hele medlemsstatens område og for alle former for beskæftigelse.
Artikel 5
1. Pas, identitetskort og arbejdstilladelser, der udstedes til grænsearbejdere i henhold til dette direktiv, udstedes og fornys gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger de administrative omkostninger. De samme bestemmelser gælder for de dokumenter og certifikater, der kræves for udstedelse og fornyelse af sådanne tilladelser.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at forenkle formaliteterne og procedurerne for opnåelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter.
Artikel 6
1. Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af disse traktater.
2. Dette direktiv finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 7
Dette direktiv berører ikke:
a) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater;
b) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention, som er indgået mellem to eller flere medlemsstater, og som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling;
c) bestemmelser i en medlemsstats nationale ret vedrørende opretholdelse af lov og orden og offentlig sikkerhed, som generelt vedrører udenlandske statsborgere, uanset om de er arbejdstagere eller ej, og som ikke har et økonomisk sigte.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med dette direktiv senest tre måneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen om indholdet af disse foranstaltninger.
2. De underretter ligeledes Kommissionen om ændringer af de love og administrative bestemmelser, der forenkler procedurerne og formaliteterne for udstedelse af de dokumenter, der stadig kræves for grænsearbejderes indrejse og beskæftigelse.
Artikel 9
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
29. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1816)
UDTALELSE om udkast til forordning og udkast til direktiv om indledende foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere inden for Fællesskabet
Europa-Parlamentet,
- hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 14);
- som har noteret sig de forslag, der er udarbejdet af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i dokument V/COM(62)31 endelig udg. og i bilag III og IV;
- som har noteret sig rapporten fra sit kompetente udvalg (dok. 37);
henleder opmærksomheden på de ændringer, som det ønsker foretaget i Kommissionens udkast til forordning om de første foranstaltninger til gennemførelse af sæsonarbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet (jf. bilag 1);
godkender ligeledes de udkast til forordninger og direktiver, som Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har forelagt vedrørende de første foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere i Fællesskabet (se bilag 1 og 2);
insisterer imidlertid på, at der tages hensyn til de bemærkninger, der udtrykkeligt er formuleret i ovennævnte betænkning fra Det Sociale Udvalg, samt til de punkter, som det ønsker suppleret;
opfordrer indtrængende Rådet til at gøre forordningen gældende så hurtigt som muligt;
pålægger sin formand at sende denne udtalelse og Socialudvalgets betænkning til Rådet og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
-----
BILAG 1
Udkast til forordning nr..... om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere i Fællesskabet
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49,
- under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 1;
- under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
Artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15 udelukker sæsonarbejdere fra forordningens anvendelsesområde og fastsætter, at der på et senere tidspunkt skal vedtages bestemmelser om disse arbejdstageres frie bevægelighed;
det er nødvendigt at fastlægge denne forordnings anvendelsesområde for at undgå enhver forveksling mellem de arbejdstagere, der er omfattet af dens bestemmelser, og dem, der, selv om de ikke er ansat på lang sigt, derfor ikke kan betragtes som sæsonarbejdere i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15; for at fastlægge dette anvendelsesområde skal der tages hensyn til sæsonernes indvirkning på den aktivitet, der udøves;
beskæftigelsens varighed er imidlertid også en faktor, der skal tages i betragtning for at undgå, at bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i forordning nr. 15 anvendes samtidig på de samme arbejdstagere; med henblik herpå skal den normale beskæftigelsesperiode begrænses til otte måneder om året, og ud over denne periode er arbejdstagerne uanset arten af deres aktivitet automatisk omfattet af bestemmelserne i forordning nr. 15, navnlig for så vidt angår forlængelse af beskæftigelsen; at en utilsigtet forlængelse af beskæftigelsen ud over otte måneder dog skal være tilladt, når det sæsonarbejde, som arbejdstageren er blevet ansat til, på grund af særlige omstændigheder ikke er afsluttet ved udløbet af denne periode;
i henhold til traktatens artikel 49 kan arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet kun gennemføres gradvis;
der bør tages hensyn til, at der i den gældende praksis i medlemsstaterne findes to forskellige procedurer for ansættelse af sæsonarbejdere, som er tilpasset kravene i de brancher, der gør brug af dem, uden at det kan fastslås, at arbejdstagernes eller arbejdsgivernes interesser skades af den ene frem for den anden; det er derfor hensigtsmæssigt i det mindste i den første fase at bevare muligheden for at anvende begge procedurer;
behovet for sæsonarbejdere skal dækkes meget hurtigt i betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem sæsonaktiviteternes rytme og vejrforholdene;
sæsonarbejderens virksomhed udgør i dag i visse tilfælde et uundværligt element i beskæftigelseslandets økonomi, og denne arbejdstager, der ikke kan gøres ansvarlig for afbrydelser i sin beskæftigelse, bør ikke lide under følgerne heraf; der bør derfor sideløbende med forordning nr. 15 fastsættes bestemmelser, der gør det muligt for ham gennem sammenlægning af perioder med regelmæssig beskæftigelse gradvis at opnå fordele, der går så vidt som til ligebehandling med indenlandske arbejdstagere, navnlig med hensyn til retten til at reagere på faktiske tilbud om beskæftigelse;
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:
(fortsættes)
UDTALELSE om udkast til forordning og udkast til direktiv om indledende foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere inden for Fællesskabet
Europa-Parlamentet,
- hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 14);
- som har noteret sig de forslag, der er udarbejdet af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i dokument V/COM(62)31 endelig udg. og i bilag III og IV;
- som har noteret sig rapporten fra sit kompetente udvalg (dok. 37);
henleder opmærksomheden på de ændringer, som det ønsker foretaget i Kommissionens udkast til forordning om de første foranstaltninger til gennemførelse af sæsonarbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet (jf. bilag 1);
godkender ligeledes de udkast til forordninger og direktiver, som Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har forelagt vedrørende de første foranstaltninger til gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere i Fællesskabet (se bilag 1 og 2);
insisterer imidlertid på, at der tages hensyn til de bemærkninger, der udtrykkeligt er formuleret i ovennævnte betænkning fra Det Sociale Udvalg, samt til de punkter, som det ønsker suppleret;
opfordrer indtrængende Rådet til at gøre forordningen gældende så hurtigt som muligt;
pålægger sin formand at sende denne udtalelse og Socialudvalgets betænkning til Rådet og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
-----
BILAG 1
Udkast til forordning nr..... om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere i Fællesskabet
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49,
- under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 1;
- under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og
- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;
Artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15 udelukker sæsonarbejdere fra forordningens anvendelsesområde og fastsætter, at der på et senere tidspunkt skal vedtages bestemmelser om disse arbejdstageres frie bevægelighed;
det er nødvendigt at fastlægge denne forordnings anvendelsesområde for at undgå enhver forveksling mellem de arbejdstagere, der er omfattet af dens bestemmelser, og dem, der, selv om de ikke er ansat på lang sigt, derfor ikke kan betragtes som sæsonarbejdere i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 15; for at fastlægge dette anvendelsesområde skal der tages hensyn til sæsonernes indvirkning på den aktivitet, der udøves;
beskæftigelsens varighed er imidlertid også en faktor, der skal tages i betragtning for at undgå, at bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i forordning nr. 15 anvendes samtidig på de samme arbejdstagere; med henblik herpå skal den normale beskæftigelsesperiode begrænses til otte måneder om året, og ud over denne periode er arbejdstagerne uanset arten af deres aktivitet automatisk omfattet af bestemmelserne i forordning nr. 15, navnlig for så vidt angår forlængelse af beskæftigelsen; at en utilsigtet forlængelse af beskæftigelsen ud over otte måneder dog skal være tilladt, når det sæsonarbejde, som arbejdstageren er blevet ansat til, på grund af særlige omstændigheder ikke er afsluttet ved udløbet af denne periode;
i henhold til traktatens artikel 49 kan arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet kun gennemføres gradvis;
der bør tages hensyn til, at der i den gældende praksis i medlemsstaterne findes to forskellige procedurer for ansættelse af sæsonarbejdere, som er tilpasset kravene i de brancher, der gør brug af dem, uden at det kan fastslås, at arbejdstagernes eller arbejdsgivernes interesser skades af den ene frem for den anden; det er derfor hensigtsmæssigt i det mindste i den første fase at bevare muligheden for at anvende begge procedurer;
behovet for sæsonarbejdere skal dækkes meget hurtigt i betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem sæsonaktiviteternes rytme og vejrforholdene;
sæsonarbejderens virksomhed udgør i dag i visse tilfælde et uundværligt element i beskæftigelseslandets økonomi, og denne arbejdstager, der ikke kan gøres ansvarlig for afbrydelser i sin beskæftigelse, bør ikke lide under følgerne heraf; der bør derfor sideløbende med forordning nr. 15 fastsættes bestemmelser, der gør det muligt for ham gennem sammenlægning af perioder med regelmæssig beskæftigelse gradvis at opnå fordele, der går så vidt som til ligebehandling med indenlandske arbejdstagere, navnlig med hensyn til retten til at reagere på faktiske tilbud om beskæftigelse;
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
FØRSTE DEL
BESKÆFTIGELSE AF SÆSONARBEJDERE
KAPITEL 1
Anvendelsesområde
Vurdering af arbejdsmarkedet
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning:
(a) »Forordning nr. 15«: Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961.
b) Ved »sæsonarbejder« forstås en arbejdstager, der er statsborger i en af medlemsstaterne, og som rejser til en anden medlemsstat for dér at arbejde som sæsonarbejder for en eller flere arbejdsgivere, og som opholder sig på den pågældende medlemsstats område, så længe arbejdet varer. Sæsonarbejde betyder arbejde, der er afhængigt af årstidernes rytme, og som automatisk gentages hvert år.
c) Varigheden af det udførte arbejde må ikke overstige 8 måneder om året, medmindre andet er fastsat i artikel 25 nedenfor.
2. Ved almindelig sæsonarbejder forstås en arbejdstager, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), og som er rekrutteret i overensstemmelse med de procedurer, der normalt anvendes i hver medlemsstat ved rekruttering af udenlandske arbejdstagere.
3. En sæsonarbejder, der ansættes på grundlag af en kvote, er en arbejdstager, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), og som ansættes til at udføre visse specifikke opgaver, som hver berørt medlemsstat sender en liste over til Kommissionen senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 2
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 1, har ret til at tage lønnet beskæftigelse som sæsonarbejder på en anden medlemsstats område, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den anden medlemsstat.
2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 6 er der ingen tilgængelig arbejdstager, hvis der ikke er fundet nogen egnet kandidat inden for en periode på højst to uger fra det tidspunkt, hvor den ledige stilling for almindelige sæsonarbejdere blev registreret på arbejdsformidlingen.
3. Jobtilbud, der skal besættes af sæsonarbejdere, der er ansat på grundlag af en kvote, fremsendes straks med henblik på at opveje jobansøgninger fra andre medlemsstater inden for rammerne af den kvote, der er fastsat på forhånd, under hensyntagen til den mangel, der er konstateret på det nationale arbejdsmarked.
I tilfælde, hvor der sker en uforudset og væsentlig ændring på arbejdsmarkedet, efter at kvoten er blevet fastsat, finder ovennævnte bestemmelse imidlertid ikke anvendelse, og den i stk. 2 omhandlede periode på to uger skal overholdes.
Artikel 3
1. Uanset reglen i artikel 2 får sæsonarbejdere, der er genstand for arbejdsgivernes nominative tilbud til de kompetente tjenester, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når sådanne tilbud er af særlig karakter baseret på:
a) faglige grunde, der enten vedrører specialisering eller den tillid, der er knyttet til det tilbudte arbejde, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser
b) eksistensen af familiebånd, enten mellem arbejdsgiveren og den ansøgte arbejdstager eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i mere end et år i virksomheden;
c) det faktum, at de er ledende medarbejdere, der er nødvendige for driften af sæsonvirksomheden, og som forflyttes af en arbejdsgiver, når han flytter hele eller en del af sin virksomhed fra et land til et andet. Litra a) og b) anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.
2. Tilbuddet om ansættelse ved navn skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om betingelserne for den tilbudte ansættelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse eller simulerede kontrakter.
Artikel 4
Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, har automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse som sæsonarbejder på den førstnævnte medlemsstats område.
Artikel 5
Ægtefællen og børnene til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for enhver tilladelse til at tage beskæftigelse som sæsonarbejder i denne virksomhed.
Artikel 6
For regioner og erhverv, der er anerkendt som områder med mangel på arbejdskraft, jf. artikel 16, stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser, medmindre der sker en uforudset og væsentlig ændring i arbejdsmarkedssituationen, som berettiger til udarbejdelse af den særlige rapport, der er omhandlet i stk. 2 i nævnte artikel.
Artikel 7
De love og administrative bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere i antal eller procent pr. virksomhed eller branche, pr. region eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på sæsonarbejdere, der er statsborgere i andre medlemsstater, med undtagelse af bestemmelserne om fastsættelse af kvoter for sæsonarbejdskraft til de aktiviteter, der er omfattet af den liste, som den pågældende medlemsstat sender til Kommissionen i henhold til artikel 1, stk. 3.
Artikel 8
1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for at tage beskæftigelse som sæsonarbejder, der faktisk tilbydes på en anden medlemsstats område, med forbehold af begrænsninger, der ikke kan begrundes i økonomiske hensyn, men kun i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til lovgivningen i sit eget land.
2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder og for at beskytte visse arbejdstageres vitale interesser kan disse arbejdstageres oprindelsesmedlemsstat dog modsætte sig, at de beskæftiges i en bestemt region eller virksomhed på en anden medlemsstats område. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i tæt kontakt med de berørte medlemsstater og i givet fald efter høring af de rådgivende og tekniske udvalg foranstaltninger til overvindelse af de nævnte vanskeligheder.
(fortsættes)
BESKÆFTIGELSE AF SÆSONARBEJDERE
KAPITEL 1
Anvendelsesområde
Vurdering af arbejdsmarkedet
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning:
(a) »Forordning nr. 15«: Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961.
b) Ved »sæsonarbejder« forstås en arbejdstager, der er statsborger i en af medlemsstaterne, og som rejser til en anden medlemsstat for dér at arbejde som sæsonarbejder for en eller flere arbejdsgivere, og som opholder sig på den pågældende medlemsstats område, så længe arbejdet varer. Sæsonarbejde betyder arbejde, der er afhængigt af årstidernes rytme, og som automatisk gentages hvert år.
c) Varigheden af det udførte arbejde må ikke overstige 8 måneder om året, medmindre andet er fastsat i artikel 25 nedenfor.
2. Ved almindelig sæsonarbejder forstås en arbejdstager, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), og som er rekrutteret i overensstemmelse med de procedurer, der normalt anvendes i hver medlemsstat ved rekruttering af udenlandske arbejdstagere.
3. En sæsonarbejder, der ansættes på grundlag af en kvote, er en arbejdstager, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), og som ansættes til at udføre visse specifikke opgaver, som hver berørt medlemsstat sender en liste over til Kommissionen senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 2
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 1, har ret til at tage lønnet beskæftigelse som sæsonarbejder på en anden medlemsstats område, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den anden medlemsstat.
2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 6 er der ingen tilgængelig arbejdstager, hvis der ikke er fundet nogen egnet kandidat inden for en periode på højst to uger fra det tidspunkt, hvor den ledige stilling for almindelige sæsonarbejdere blev registreret på arbejdsformidlingen.
3. Jobtilbud, der skal besættes af sæsonarbejdere, der er ansat på grundlag af en kvote, fremsendes straks med henblik på at opveje jobansøgninger fra andre medlemsstater inden for rammerne af den kvote, der er fastsat på forhånd, under hensyntagen til den mangel, der er konstateret på det nationale arbejdsmarked.
I tilfælde, hvor der sker en uforudset og væsentlig ændring på arbejdsmarkedet, efter at kvoten er blevet fastsat, finder ovennævnte bestemmelse imidlertid ikke anvendelse, og den i stk. 2 omhandlede periode på to uger skal overholdes.
Artikel 3
1. Uanset reglen i artikel 2 får sæsonarbejdere, der er genstand for arbejdsgivernes nominative tilbud til de kompetente tjenester, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når sådanne tilbud er af særlig karakter baseret på:
a) faglige grunde, der enten vedrører specialisering eller den tillid, der er knyttet til det tilbudte arbejde, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser
b) eksistensen af familiebånd, enten mellem arbejdsgiveren og den ansøgte arbejdstager eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i mere end et år i virksomheden;
c) det faktum, at de er ledende medarbejdere, der er nødvendige for driften af sæsonvirksomheden, og som forflyttes af en arbejdsgiver, når han flytter hele eller en del af sin virksomhed fra et land til et andet. Litra a) og b) anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.
2. Tilbuddet om ansættelse ved navn skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om betingelserne for den tilbudte ansættelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse eller simulerede kontrakter.
Artikel 4
Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, har automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse som sæsonarbejder på den førstnævnte medlemsstats område.
Artikel 5
Ægtefællen og børnene til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for enhver tilladelse til at tage beskæftigelse som sæsonarbejder i denne virksomhed.
Artikel 6
For regioner og erhverv, der er anerkendt som områder med mangel på arbejdskraft, jf. artikel 16, stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser, medmindre der sker en uforudset og væsentlig ændring i arbejdsmarkedssituationen, som berettiger til udarbejdelse af den særlige rapport, der er omhandlet i stk. 2 i nævnte artikel.
Artikel 7
De love og administrative bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere i antal eller procent pr. virksomhed eller branche, pr. region eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på sæsonarbejdere, der er statsborgere i andre medlemsstater, med undtagelse af bestemmelserne om fastsættelse af kvoter for sæsonarbejdskraft til de aktiviteter, der er omfattet af den liste, som den pågældende medlemsstat sender til Kommissionen i henhold til artikel 1, stk. 3.
Artikel 8
1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for at tage beskæftigelse som sæsonarbejder, der faktisk tilbydes på en anden medlemsstats område, med forbehold af begrænsninger, der ikke kan begrundes i økonomiske hensyn, men kun i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til lovgivningen i sit eget land.
2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder og for at beskytte visse arbejdstageres vitale interesser kan disse arbejdstageres oprindelsesmedlemsstat dog modsætte sig, at de beskæftiges i en bestemt region eller virksomhed på en anden medlemsstats område. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i tæt kontakt med de berørte medlemsstater og i givet fald efter høring af de rådgivende og tekniske udvalg foranstaltninger til overvindelse af de nævnte vanskeligheder.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
KAPITEL 2
Forlængelse af ansættelse
Artikel 9
1. Efter otte måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder på en medlemsstats område har en statsborger i en anden medlemsstat, der har sæsonarbejde, ret til at få forlænget sin arbejdstilladelse inden for samme erhverv.
2. Efter 24 måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder får denne statsborger tilladelse til at arbejde som sæsonarbejder inden for et andet erhverv, som han er kvalificeret til.
3. Efter 32 måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder får denne statsborger tilladelse til at udøve et hvilket som helst lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdstagere.
4. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en sæsonarbejder har tilbagelagt på en medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, tages i betragtning i forbindelse med halvdelen af anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
5. Ved anvendelsen af denne artikel sidestilles en arbejdstager, der i en medlemsstat udfører arbejde som lønmodtager i en periode på under otte måneder, med en sæsonarbejder, uanset om dette arbejde er af sæsonmæssig karakter eller ej.
Artikel 10
1. Ved anvendelsen af artikel 9 sidestilles orlov på grund af sygdom, barsel, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, og perioder med fravær på grund af langvarig sygdom betragtes ikke som perioder med regelmæssig beskæftigelse. De påvirker dog ikke gyldigheden af den periode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis arbejdstageren genoptager arbejdet:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes et job i overensstemmelse med national lovgivning;
b) inden for en periode på højst 30 dage efter sygdommens ophør. Overholdelse af denne frist udgør dog ikke en betingelse for gyldigheden af den tidligere afsluttede periode, hvis vedkommendes ansættelseskontrakt i mellemtiden er udløbet.
(fortsættes)
Forlængelse af ansættelse
Artikel 9
1. Efter otte måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder på en medlemsstats område har en statsborger i en anden medlemsstat, der har sæsonarbejde, ret til at få forlænget sin arbejdstilladelse inden for samme erhverv.
2. Efter 24 måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder får denne statsborger tilladelse til at arbejde som sæsonarbejder inden for et andet erhverv, som han er kvalificeret til.
3. Efter 32 måneders regelmæssig beskæftigelse som sæsonarbejder får denne statsborger tilladelse til at udøve et hvilket som helst lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdstagere.
4. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en sæsonarbejder har tilbagelagt på en medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, tages i betragtning i forbindelse med halvdelen af anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
5. Ved anvendelsen af denne artikel sidestilles en arbejdstager, der i en medlemsstat udfører arbejde som lønmodtager i en periode på under otte måneder, med en sæsonarbejder, uanset om dette arbejde er af sæsonmæssig karakter eller ej.
Artikel 10
1. Ved anvendelsen af artikel 9 sidestilles orlov på grund af sygdom, barsel, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, og perioder med fravær på grund af langvarig sygdom betragtes ikke som perioder med regelmæssig beskæftigelse. De påvirker dog ikke gyldigheden af den periode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis arbejdstageren genoptager arbejdet:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes et job i overensstemmelse med national lovgivning;
b) inden for en periode på højst 30 dage efter sygdommens ophør. Overholdelse af denne frist udgør dog ikke en betingelse for gyldigheden af den tidligere afsluttede periode, hvis vedkommendes ansættelseskontrakt i mellemtiden er udløbet.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
KAPITEL 3
Ligebehandling
Artikel 11
1. Sæsonarbejdere må ikke på grund af deres nationalitet behandles anderledes på en medlemsstats område end indenlandske arbejdstagere. De skal nyde samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i en kollektiv eller individuel overenskomst eller i andre kollektive bestemmelser om beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig, for så vidt som den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.
Artikel 12
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere bistå sæsonarbejdere, der lovligt opholder sig på denne medlemsstats område, med at finde beskæftigelse.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 13
1. Ansættelse af en sæsonarbejder må ikke i henhold til love, administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes medicinske, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der på grund af nationalitet er diskriminerende i forhold til de kriterier, der gælder for indenlandske arbejdstagere, som ønsker at udøve samme erhverv.
2. En sæsonarbejder, der er i besiddelse af et navngivet tilbud, må ikke underkastes en faglig undersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder herom, når tilbuddet fremsættes.
(fortsættes)
Ligebehandling
Artikel 11
1. Sæsonarbejdere må ikke på grund af deres nationalitet behandles anderledes på en medlemsstats område end indenlandske arbejdstagere. De skal nyde samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i en kollektiv eller individuel overenskomst eller i andre kollektive bestemmelser om beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig, for så vidt som den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.
Artikel 12
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere bistå sæsonarbejdere, der lovligt opholder sig på denne medlemsstats område, med at finde beskæftigelse.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 13
1. Ansættelse af en sæsonarbejder må ikke i henhold til love, administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes medicinske, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der på grund af nationalitet er diskriminerende i forhold til de kriterier, der gælder for indenlandske arbejdstagere, som ønsker at udøve samme erhverv.
2. En sæsonarbejder, der er i besiddelse af et navngivet tilbud, må ikke underkastes en faglig undersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder herom, når tilbuddet fremsættes.
(fortsættes)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
ANDEN DEL
SAMLING OG CLEARING AF TILBUD OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE
KAPITEL 1
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 14
1. Medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen med henblik på at opnå en fælles indsats i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af sæsonarbejdere.
2. De tjenester, der er oprettet eller udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15, skal medtage sæsonarbejdere i det arbejde, som de er ansvarlige for at tilrettelægge i henhold til nævnte forordning.
3. Hver medlemsstat meddeler hurtigst muligt Kommissionen listen over de kompetente regionale tjenester, der er ansvarlige for at yde den i artikel 17 omhandlede kompensation, for så vidt disse tjenester ikke allerede er udpeget i henhold til artikel 16, stk. 2, litra b), i forordning nr. 15.
4. Kommissionen offentliggør til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende den i stk. 1 omhandlede liste over tjenester.
Artikel 15
Medlemsstaterne, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg:
a) indsamler, overvåger og formidler oplysninger om problemer vedrørende fri bevægelighed og beskæftigelse af sæsonarbejdere på nationalt plan og centraliserer navnlig oplysninger om situationen og udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til sæsonarbejderes bevægelser
b) tager hensyn til de særlige problemer og behov i forbindelse med sæsonarbejde i de undersøgelser, som de foretager eller iværksætter i henhold til artikel 17, litra b), i forordning nr. 15.
Artikel 16
1. Medlemsstaterne, og navnlig de i artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15 omhandlede tjenester, tager hensyn til sæsonarbejdernes beskæftigelsessituation i de rapporter, som de sender til Kommissionen:
a) om regioner og erhverv, der er anerkendt som havende et overskud af arbejdskraft, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 15;
b) de regioner og erhverv, der anerkendes som havende mangel på arbejdskraft, jf. stk. 1, litra b), i samme artikel.
Det samme gælder for de oplysninger og rapporter, som de hvert kvartal sender til Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 15.
2. En særlig rapport med de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger sendes til Kommissionen i løbet af kvartalet, hvis særlige omstændigheder kræver det.
3. For så vidt angår de sæsonarbejdere, der skal ansættes på grundlag af kvoter, meddeler disse tjenester inden sæsonens begyndelse Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet i henhold til artikel 22 i forordning nr. 15, de behovsprognoser, der er udarbejdet inden for de nationale rammer med henblik på den pågældende sæson, samt den overskydende arbejdskraft, som de har til rådighed.
Artikel 17
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) De i artikel 14, stk. 3, omhandlede regionale afdelinger kan fordele ledige stillinger og ansøgninger om ansættelse direkte mellem sig;
b) Der kan også etableres et direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i visse erhverv eller for visse kategorier af personer.
Artikel 18
De gennemførelsesorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, og som er nævnt i artikel 20 i forordning nr. 15, tillægges de beføjelser, der er fastsat i denne artikel, for så vidt angår sæsonarbejdernes bevægelser.
SAMLING OG CLEARING AF TILBUD OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE
KAPITEL 1
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 14
1. Medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen med henblik på at opnå en fælles indsats i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af sæsonarbejdere.
2. De tjenester, der er oprettet eller udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15, skal medtage sæsonarbejdere i det arbejde, som de er ansvarlige for at tilrettelægge i henhold til nævnte forordning.
3. Hver medlemsstat meddeler hurtigst muligt Kommissionen listen over de kompetente regionale tjenester, der er ansvarlige for at yde den i artikel 17 omhandlede kompensation, for så vidt disse tjenester ikke allerede er udpeget i henhold til artikel 16, stk. 2, litra b), i forordning nr. 15.
4. Kommissionen offentliggør til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende den i stk. 1 omhandlede liste over tjenester.
Artikel 15
Medlemsstaterne, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg:
a) indsamler, overvåger og formidler oplysninger om problemer vedrørende fri bevægelighed og beskæftigelse af sæsonarbejdere på nationalt plan og centraliserer navnlig oplysninger om situationen og udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til sæsonarbejderes bevægelser
b) tager hensyn til de særlige problemer og behov i forbindelse med sæsonarbejde i de undersøgelser, som de foretager eller iværksætter i henhold til artikel 17, litra b), i forordning nr. 15.
Artikel 16
1. Medlemsstaterne, og navnlig de i artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 15 omhandlede tjenester, tager hensyn til sæsonarbejdernes beskæftigelsessituation i de rapporter, som de sender til Kommissionen:
a) om regioner og erhverv, der er anerkendt som havende et overskud af arbejdskraft, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 15;
b) de regioner og erhverv, der anerkendes som havende mangel på arbejdskraft, jf. stk. 1, litra b), i samme artikel.
Det samme gælder for de oplysninger og rapporter, som de hvert kvartal sender til Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 15.
2. En særlig rapport med de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger sendes til Kommissionen i løbet af kvartalet, hvis særlige omstændigheder kræver det.
3. For så vidt angår de sæsonarbejdere, der skal ansættes på grundlag af kvoter, meddeler disse tjenester inden sæsonens begyndelse Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet i henhold til artikel 22 i forordning nr. 15, de behovsprognoser, der er udarbejdet inden for de nationale rammer med henblik på den pågældende sæson, samt den overskydende arbejdskraft, som de har til rådighed.
Artikel 17
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) De i artikel 14, stk. 3, omhandlede regionale afdelinger kan fordele ledige stillinger og ansøgninger om ansættelse direkte mellem sig;
b) Der kan også etableres et direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i visse erhverv eller for visse kategorier af personer.
Artikel 18
De gennemførelsesorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, og som er nævnt i artikel 20 i forordning nr. 15, tillægges de beføjelser, der er fastsat i denne artikel, for så vidt angår sæsonarbejdernes bevægelser.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser