Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I ANDET KVARTAL AF 1962

Ifølge udviklingen i det sæson- og uheldskorrigerede indeks fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor var væksten i industriproduktionen i Fællesskabet hurtigere i fjerde kvartal 1961 end i de to foregående kvartaler. Indekset steg med omkring 2 % mellem tredje og fjerde kvartal, sammenlignet med 1 % i de to foregående kvartaler. Der blev observeret en acceleration af ekspansionen i Frankrig og Italien, mens fremgangen i Forbundsrepublikken Tyskland og Benelux-landene var meget begrænset og endda næsten nul i december.

Sammenlignet med samme periode året før steg væksten i industriproduktionen i alle EØF-lande undtagen Luxembourg. I Italien nåede den endda op på 14% i fjerde kvartal sammenlignet med 8% i tredje. For EØF som helhed steg den fra 4 % i tredje kvartal til 6 % i fjerde kvartal.

Denne tendens afspejler utvivlsomt til dels forstærkningen af sæsonbevægelser, som sæsonkorrigeringsteknikkerne ikke kan tage fuldt ud højde for. Men den skyldes også i høj grad, at de bremsende faktorer, der blev nævnt i den forrige rapport, som f.eks. ændringer i bilmodeller i bilindustrien og kortere arbejdstid, er forsvundet eller blevet mindre.

Udvidelsen af produktionen synes at være fortsat i de første tre måneder af 1962 med en mere eller mindre uændret hastighed, som sandsynligvis vil fortsætte med at karakterisere andet kvartal; i løbet af sidstnævnte vil vækstraten sandsynligvis nå 5% sammenlignet med samme periode i 1961. I første halvdel af året forventes de tendenser, der var forskellige fra land til land, og som blev observeret i slutningen af 1961, og som er beskrevet ovenfor, ikke at ændre sig væsentligt.

Også inden for metalforarbejdningsindustrien kan der forventes forskellige tendenser mellem Forbundsrepublikken Tyskland på den ene side og Frankrig og Italien på den anden side. I førstnævnte land vil væksten blive reduceret betydeligt som følge af den aftagende ekspansion i bilindustrien og maskinindustrien, mens vi i Frankrig og Italien i betragtning af den aktuelle efterspørgsel bestemt kan forvente yderligere fremgang i disse to sektorer. For Fællesskabet som helhed anslås produktionsvæksten i metalforarbejdningsindustrien til 5-6% i andet kvartal af 1962.

Se TABEL 1 - Industriproduktionen i Fællesskabet, side 920 i det originale dokument

A - Bilindustrien

I overensstemmelse med de prognoser, der blev offentliggjort i den foregående rapport, steg produktionen af person- og varebiler betydeligt i fjerde kvartal af 1961. Sammenlignet med niveauet i samme periode året før steg den med 6%, mens den ikke engang havde nået dette niveau i det foregående kvartal.

Udviklingen var dog meget forskellig fra EØF-land til EØF-land. Frankrig har oplevet et kraftigt opsving. Den markante stigning i eksporten og den vedvarende vækst i den indenlandske efterspørgsel, især politikken med opbygning af lagre i distributionsleddet, har givet et kraftigt skub til produktionen, som i fjerde kvartal igen oversteg niveauet for den tilsvarende periode i 1960, mens den var faldet med ca. 15% i det foregående kvartal. I Forbundsrepublikken Tyskland stabiliserede produktionen sig derimod på grund af et kraftigt fald i eksporten til tredjelande. I Italien derimod, hvor eksporten voksede kraftigt, accelererede produktionsvæksten yderligere i slutningen af 1961: resultaterne for fjerde kvartal 1960 blev endda overgået med 30% i fjerde kvartal 1961.

Den ekspansive tendens, der blev observeret i årets sidste måneder, synes at være fortsat i første kvartal af 1962 og kan forventes at fortsætte i andet kvartal. Væksten i den indenlandske efterspørgsel efter nye biler, som i 1961 nåede op på ca. 13% i forhold til 1960, vil muligvis aftage en smule i Fællesskabet, men udviklingen i eksporten til tredjelande synes i det store og hele at have lidt bedre udsigter. Den gennemsnitlige månedlige produktion af personbiler og erhvervskøretøjer i Fællesskabet vil kunne nå op på 349.000 til 355.000 enheder i andet kvartal af 1962, hvilket er en stigning på 7 til 9% i forhold til samme periode sidste år.

For Fællesskabet som helhed var produktionen af erhvervskøretøjer i fjerde kvartal 1961 11% lavere end i den tilsvarende periode året før. Der blev registreret en stigning i Nederlandene og Italien på trods af en cyklisk nedadgående tendens i sidstnævnte land; på den anden side var der et markant fald i Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland.

Men på grund af skiftet i efterspørgslen mod meget tunge køretøjer, især dem over 12 tons, er den samlede produktion af erhvervskøretøjer faktisk mere gunstig i værdi, end det fremgår af tabellen, som kun viser produktionen i antal enheder. I betragtning af den nedadgående tendens i den indenlandske og udenlandske efterspørgsel forventes den månedlige produktion af erhvervskøretøjer i EØF at nå op på 33.000-34.000 enheder, et niveau, der er betydeligt lavere end i samme periode året før.

Se TABEL 2 - Produktion af motorkøretøjer, side 921 i det originale dokument

B - Maskinkonstruktion

Maskinproduktionen i Fællesskabet som helhed steg i 1961 med ca. 12 % i forhold til 1960, idet Italien og Belgien lå betydeligt over dette gennemsnit. I de seneste måneder er stigningstakten imidlertid faldet i alle medlemslande, men især i Forbundsrepublikken Tyskland, både i forhold til samme periode året før og i forhold til tredje kvartal.

Årsagerne til dette er forskellige fra land til land. I Frankrig, Belgien og Italien svinder vækstreserverne ind, og produktionen har svært ved at holde trit med den meget kraftige stigning i efterspørgslen. I disse lande er der kun lokale svagheder i visse sekundære sektorer, som f.eks. efterspørgslen efter værktøjsmaskiner til den kemiske industri og fødevareindustrien i Frankrig og udstyr til papirindustrien og stålkonstruktioner i Italien. I Forbundsrepublikken Tyskland er ordreindgangen derimod generelt faldende og når ikke engang længere op på leveringsniveauet, således at ordrebøgerne har tendens til at skrumpe; det ser ud til, at aktivitetstempoet fra slutningen af 1961 begyndte at blive påvirket af denne svækkelse.

Det er usandsynligt, at de ovenfor beskrevne tendenser vil ændre sig meget i løbet af de næste par måneder. Afmatningen i produktionsvæksten vil fortsætte i Forbundsrepublikken Tyskland på grund af den svækkede efterspørgsel efter investeringsgoder, mens ekspansionen, om end i et lidt langsommere tempo, bør fortsætte i de andre lande, hvor de ubesvarede ordrer stadig stiger.

Se TABEL 3 - Produktion i maskinindustrien, side 922 i det originale dokument

C - Skibsbygning

Efter at have været støt faldende i mere end to år stabiliserede skibsbygningsaktiviteten i Fællesskabet sig i midten af 1961. Efter et fald i første kvartal ændrede den samlede tonnage af skibe under bygning sig stort set ikke i resten af året. Ved udgangen af 1961 var den kun 4% lavere end ved udgangen af 1960, hvor den stadig var faldet med 6% i forhold til udgangen af 1959. Selv om tonnagen af påbegyndte skibe i 1961 stadig var lidt lavere end året før, viste tonnagen af færdiggjorte skibe et markant fald, der hang sammen med faldet i ordreindgangen i 1959 og 1960. I sidste kvartal af 1961 var situationen på skibsværfterne meget mere afbalanceret end året før, idet tonnagen under konstruktion oversteg tonnagen af færdiggjorte skibe.

En tilnærmelsesvis balance blev utvivlsomt nået i første kvartal af 1962 og kan også forventes i andet kvartal. I betragtning af de faste fragtrater for transport af fast gods og udvidelsen af verdenshandelen bør den stigning i antallet af påbegyndte nybygninger, der er observeret siden begyndelsen af 1961, for så vidt angår fragtskibe, faktisk fortsætte. På den anden side er en stigning i påbegyndelsen af tankskibe usandsynlig, da ordrebøgerne ligger på et relativt lavt niveau på grund af den lave efterspørgsel, der skyldes det store overskud af transportkapacitet i forhold til de aktuelle behov.

Under disse forhold kan den samlede tonnage af skibe under bygning ved udgangen af andet kvartal 1962 være omtrent den samme som ved udgangen af 1961.

Se TABEL 4 – Skibsbygning, side 923 i det originale dokument

D - Byggeindustrien

I 1961 steg aktiviteten i byggeindustrien betydeligt i hele Fællesskabet som følge af den stærke udvidelse af byggeriet, især til industriel og kommerciel brug, men også takket være gennemførelsen af store offentlige byggeprogrammer. I anden halvdel af året aftog væksten i byggeaktiviteten, som i begyndelsen af året var blevet stimuleret af gunstige vejrforhold, noget. Det skyldtes i høj grad vedvarende mangel på arbejdskraft i flere medlemslande, især i Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene. Denne mangel forklarer også faldet i antallet af færdiggjorte boliger i EØF i tredje og fjerde kvartal i forhold til året før. På den anden side steg mængden af igangværende arbejder igen.

Efterspørgslen efter boliger steg markant i 1961: stigningen i antallet af byggetilladelser på 6% i forhold til året før afspejler kun ufuldstændigt udvidelsen af den potentielle efterspørgsel, hovedsagelig på grund af indførelsen af kvantitative restriktioner. I Nederlandene faldt antallet af tilladte boliger kraftigt i fjerde kvartal som følge af de begrænsninger, som regeringen indførte i april og juli 1961. Desuden fortsatte den afmatning i efterspørgslen efter industri- og erhvervsbyggeri, der blev observeret i tredje kvartal, i fjerde kvartal.

I 1962 vil produktionen i bygge- og anlægssektoren fortsætte med at vokse, måske endda lidt hurtigere end i 1961, efterhånden som spændingerne på arbejdsmarkedet mindskes. Generelt vil udbuddet af arbejdskraft fortsat være en begrænsende faktor, mens den samlede efterspørgsel vil fortsætte med at vokse kraftigt på trods af en yderligere svækkelse i den industrielle og kommercielle byggesektor.

Se TABEL 5 – Boliger, side 924 i det originale dokument

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A029%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. april 1962 (EFT 1962 P 37 side 1212)

RÅDET

INFORMATION

Aftale indgået mellem den franske og den luxembourgske regering i henhold til artikel 52 i Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

1. Den franske og den luxembourgske regering har meddelt formanden for Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab teksten til overenskomst nr. 1, der blev indgået den 20. august 1959 mellem Frankrig og Storhertugdømmet Luxembourg i henhold til artikel 52 i Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring.

Denne aftale blev genstand for et fransk dekret af 6. april 1961 (se Journal officiel de la République française af 11. april 1961) og en luxembourgsk lov af 11. januar 1961 (se Mémorial af 7. februar 1961). Den trådte i kraft den 1. april 1961.

2. Ved skrivelse af 19. april 1962 meddelte formanden for Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og de øvrige medlemsstater ovenstående.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A037%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. april 1962 (EFT 1962 P 38 side 1219)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 97/1961-1962
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(22. marts 1962)

Om: Arbejdskraftens frie bevægelighed

1. Hvilke skridt har Kommissionen taget for at udbrede kendskabet til forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet?

2. Er Kommissionen klar over, at arbejdstagere, der er beskæftiget i et andet land end deres eget, næsten ikke har kendskab til bestemmelserne i denne forordning og de rettigheder, den giver vandrende arbejdstagere?

3. Mener Kommissionen ikke, at den bør lade udarbejde en brochure på alle fællesskabssprog, der på en forståelig måde forklarer indholdet af forordning nr. 15, og som uddeles gratis til alle vandrende arbejdstagere?

Svar

(27. april 1962)

1. Så snart forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger til fremme af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet var blevet vedtaget, blev der givet omfattende oplysninger til pressen, som blev bredt omtalt i medlemsstaternes aviser og tidsskrifter.

Desuden var bestemmelserne i og anvendelsesområdet for forordning nr. 15 genstand for talrige beskrivelser, forklaringer og kommentarer i fagforeningspressen i medlemsstaterne.

Desuden har Kommissionen sørget for at offentliggøre en udgave af forordning nr. 15 på de 4 officielle sprog, herunder teksten til direktivet om procedurer og administrativ praksis i forbindelse med indrejse, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre af Fællesskabets medlemsstater, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 13. december 1961. Denne publikation blev tilbudt medlemsstaternes regeringer med henblik på distribution til de berørte officielle og private nationale tjenester samt til fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne i de seks lande. Til dato er alle anmodninger, som Kommissionen har modtaget fra medlemsstater, fagforeninger eller private organisationer, blevet imødekommet fuldt ud. Dette dokument distribueres i øjeblikket til ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne, der yder bistand til udenlandske arbejdstagere.

Kommissionens tjenestemænd har afholdt konferencer og deltaget i møder eller rundbordssamtaler om bestemmelserne i forordning nr. 15 og direktivet med fagforeningsorganisationer fra forskellige EØF-lande og med ikke-statslige bistandsorganisationer.

Der er planlagt yderligere informationskonferencer med fagforeningsjournalister i de kommende måneder.

2. Kommissionen mener derfor, at arbejdstagere, der er ansat i et andet land end deres eget, i den nærmeste fremtid vil få mulighed for at blive informeret om bestemmelserne i forordning nr. 15 og om de rettigheder, den giver dem.

3. Kommissionen har ikke de finansielle eller tekniske ressourcer til at give individuel information til det meget store antal arbejdstagere, der kunne være interesseret i forordning nr. 15. Den er derfor delvis afhængig af samarbejdet med offentlige og private organer, der er interesseret i anvendelsen af de vedtagne foranstaltninger.

Kommissionen har dog ikke overset betydningen af en brochure, der skal give direkte oplysninger til arbejdstagere, der er beskæftiget i en anden medlemsstat end deres egen. Denne brochure er i øjeblikket ved at blive udarbejdet af Kommissionen og vil specifikt henvise til forordning nr. 15 under hensyntagen til de ændringer, der skal foretages i løbet af indeværende år. Den vil blive distribueret så bredt som muligt.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A038%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1265)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 98 / 1961-1962
af De Block
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(26. marts 1962)

Om: Anvendelse af associeringsaftalen med Grækenland

Artikel 2 i denne aftale fastlægger det mål, der skal nås:

»At sikre en højnelse af beskæftigelsesniveauet og levevilkårene for det græske folk.«

Denne bestemmelse er af største interesse for de mindre privilegerede klasser i almindelighed og for landbrugs- og industriarbejdere i særdeleshed. Det forekommer mig derfor nyttigt og endog nødvendigt, med henblik på senere sammenligninger, så nøjagtigt som muligt at bestemme de elementer, der afspejler denne situation.

Jeg vil derfor bede Dem om at sende mig følgende oplysninger:

I. a) Størrelsen af nationalindkomsten, om muligt for de sidste fem år:

- globalt,

- pr. indbygger;

b) Den gennemsnitlige indkomst for arbejdere i alle kategorier i følgende sektorer: landbrug, handel og industri;

c) De oplysninger, der er nævnt i b), for så vidt angår arbejdstagere;

d) Arbejdsløshedstendenser i løbet af de sidste fem år;

e) Ændringer i detailpriserne i løbet af de sidste fem år (årlige gennemsnit kan være tilstrækkelige).

II. Mener Kommissionen ikke, at det vil være nyttigt at sende medlemmerne af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling et memorandum om dette emne?

a) den økonomiske situation og

b) den sociale situation i Grækenland.

Disse dokumenter ville gøre det muligt at sammenligne med situationen i de seks lande.

Svar

(3. maj 1962)

Kommissionen er klar over de mål, der skal nås med associeringsaftalen, og følger nøje udviklingen i de økonomiske og sociale problemer i Grækenland. Der foreligger imidlertid endnu ikke præcise og sammenlignelige statistiske data. For øjeblikket kan den derfor kun henvise det ærede medlem til Grækenlands statistiske årbog for 1961, der er udgivet af Grækenlands nationale statistiske kontor, side 382, for så vidt angår udviklingen i nationalindkomsten, og til Yearbook of Labour Statistics 1961, der er udgivet af Det Internationale Arbejdsbureau, side 198, for så vidt angår udviklingen i arbejdsløsheden.

Kommissionen vil ikke undlade snarest muligt at meddele det ærede medlem og de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet alle de ønskede statistiske oplysninger, navnlig om gennemsnitsindkomsten for arbejdere og funktionærer og om udsvingene i detailpriserne.

Kommissionen har sendt medlemmerne af de kompetente parlamentsudvalg de oplysninger, den er i besiddelse af om situationen i den græske økonomi. Den står til rådighed for dem for efter bedste evne at give dem yderligere oplysninger om den økonomiske og sociale situation, som de måtte ønske.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

4. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1268)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 1/1962-1963
af Nederhorst til
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(28. marts 1962)

Om: Lige løn til mænd og kvinder i Nederlandene

1. Har Kommissionen kendskab til indholdet af den skrivelse, som den nederlandske statssekretær for sociale anliggender den 21. februar sendte til ledelsen af Labour Foundation, og som indeholder følgende passus?

"Regeringen lægger stor vægt på den måde, hvorpå kvinders lønninger bringes på linje med mænds lønninger i andre lande, og henleder opmærksomheden på den fortolkning, som den nederlandske regering har givet i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsforslaget. Hvad angår situationen med hensyn til denne stigning, er der nu utilstrækkelige data til rådighed, og der er kun få oplysninger om, hvornår disse data vil være tilgængelige. Under disse omstændigheder er regeringen af den opfattelse, at lønnen for kvinder, der udfører samme arbejde som mænd, i overensstemmelse med de etablerede regler bør bringes op på 85% af den tilsvarende mandlige løn inden 30. juni."

2. Mener Kommissionen ikke, at denne note er i modstrid med ånd og bogstav i den resolution, der blev vedtaget af konferencen af medlemsstater den 30. december 1961 om udligning af mænds og kvinders lønninger? hvoraf det meget klart fremgår, at formålet med den gradvise tilpasning af princippet om lige løn til mænd og kvinder er at afskaffe enhver forskelsbehandling ved lønfastsættelsen, og hvoraf det også fremgår, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder gælder for alle job, dvs. at det ikke bør begrænses til tilfælde, hvor kvinder udfører det samme arbejde som mænd?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, vil Kommissionen da rette henvendelse til den nederlandske regering med henblik på gennemførelse af en resolution, som denne regering frivilligt har vedtaget?

Svar

(4. maj 1962)

Indledende bemærkninger:

I henhold til den resolution, der blev vedtaget af konferencen af medlemsstater den 30. december 1961 om princippet om lige løn, blev det bl.a. besluttet, at hver regering skriftligt skulle meddele Kommissionens tjenestegrene og de øvrige regeringer nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der blev truffet i medfør af denne beslutning.

Ad 1)

I forbindelse med de oplysninger, som den nederlandske regering har givet, har EØF-Kommissionen noteret sig den skrivelse, som statssekretæren for sociale anliggender og folkesundhed sendte til Labour Foundation den 21. februar 1962. Den passage, som Nederhorst henviser til, findes faktisk i dette brev.



Ved samme lejlighed blev EØF-Kommissionen også opmærksom på et andet brev fra den samme statssekretær til Labour Foundation, dateret 18. januar 1962. I dette første brev, som anerkender den nederlandske regerings hensigt om at anvende ligelønsprincippet, bliver Labour Foundation bedt om at samarbejde om at anvende resolutionen af 30. december. Det understreges især, at »målet med den gradvise anvendelse af ligelønsprincippet er at fjerne enhver form for diskrimination i forbindelse med lønfastsættelsen«.

Ad 2)

Det fremgår af en samlet gennemgang af disse to breve, at den nederlandske regering er fast besluttet på at anvende ligelønsprincippet i overensstemmelse med ånd og bogstav i resolutionen af 30. december. Det ser ikke ud til, at det andet brev afspejler et ønske om at begrænse opnåelsen af ligestilling til kun at omfatte blandede funktioner. Ved at vedtage resolutionen af 30. december 1961 havde den nederlandske regering, ligesom andre regeringer, til hensigt at fjerne al løndiskrimination baseret på arbejdstagerens køn.

Dokumentationen fra den nederlandske regering og andre regeringer er i øjeblikket ved at blive undersøgt.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1256)

BESLUTNING om den fælles transportpolitik inden for rammerne af EØF

Europa-Parlamentet

forventer, at Kommissionen for Det Europæiske Fællesskab snarest muligt på grundlag af Kapteyn-betænkningen (fodnote 1) (dok. 106/1961-1962) og Mùller-Hermann-betænkningen (fodnote 2) (dok. 18/1962-1963), der også tager hensyn til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag, udarbejder et omfattende generelt program for gennemførelsen af den fælles transportpolitik inden for rammerne af Det Europæiske Fællesskab. 18/1962-1963, som også skal tage hensyn til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag, et omfattende generelt program for gennemførelsen af den fælles transportpolitik, der er omhandlet i EØF-traktatens artikel 3 e, 74 og 75, og at forelægge dette program for Ministerrådet og Europa-Parlamentet;

(Fodnote 1) Om problemer vedrørende den fælles transportpolitik inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

(Fodnote 2) om memorandum fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 105/1961-1962) om retningslinjerne for den fælles transportpolitik.

Understreger, at transportsektorens særlige karakter og især problemet med at tilpasse udbuddet af transporttjenester til svingninger i efterspørgslen kræver særlige bestemmelser;

finder det nødvendigt først og fremmest at regulere adgangen til markedet i overensstemmelse med transportbehovene;

mener, at priserne på transportmarkedet bør fastsættes i overensstemmelse med omkostningerne og markedssituationen;

mener, at det er vigtigt at forhindre destruktiv konkurrence ved at sætte en nedre grænse for priserne. Med henblik herpå anbefales det at indføre minimums- og maksimumspriser i en overgangsperiode; de endelige regler bør være rettet mod individuel prisfastsættelse;

mener, at det er nødvendigt at overvåge priser og transportvilkår, og anbefaler derfor, at alle takster i princippet offentliggøres;

mener, at prisdannelsen i transportsektoren bør tage hensyn til kravene i den generelle økonomiske politik, især regionalpolitikken og landbrugspolitikken, forudsat at der ikke forekommer praksis, som forvrider den frie konkurrence, og at hardcore støtteforanstaltninger kun anvendes, så længe årsagerne til dem gør det nødvendigt; i det omfang lovgiveren kræver, at transportvirksomhederne opkræver takster, som ikke dækker omkostningerne, bør han yde kompensation i individuelle tilfælde;

opfordrer til en investeringspolitik, der har til formål at skabe et omfattende transportnetværk. Principielt bør investeringsprogrammer også være underlagt loven om rentabilitet, dog under hensyntagen til interesserne i økonomisk svage eller underudviklede regioner;

lægger stor vægt på udviklingen af et afbalanceret system af konkurrence- og organisationsforanstaltninger og, efterhånden som liberaliseringen skrider frem, på afskaffelsen af praksis, der forvrider den frie konkurrence, ved at harmonisere de grundlæggende betingelser, især transportskatter og socialsikringsbidrag;

opfordrer til, at der ud over den generelle harmonisering af afgifterne sker en harmonisering af de specifikke afgifter i transportsektoren inden for rammerne af den fælles transportpolitik, og at der sker en forudgående harmonisering af de sociale vilkår i transportsektoren i forbindelse med Fællesskabets generelle socialpolitik og med henblik på at forbedre levestandarden for arbejdstagerne i transportsektoren; i denne forbindelse bør EØF-Kommissionen også i fremtiden i permanent kontakt med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne undersøge de sociale problemer, der er specifikke for transportsektoren;

understreger behovet for et permanent og effektivt samarbejde mellem de europæiske regeringer med henblik på at udvikle en fælles transportpolitik;

forventer, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber udarbejder en tidsplan for gennemførelsen af transportpolitikken, som tager hensyn til en fremskyndet gennemførelse af traktatens mål, og som giver mulighed for en parallel anvendelse af den generelle transportpolitik og de fælles bestemmelser inden for andre økonomiske sektorer;

pålægger sin formand at sende Kapteyns betænkning (dok. 106/1961-1962), Müller-Hermanns betænkning (dok. 18/1962-1963) og denne beslutning til formanden for Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab som udtryk for Europa-Parlamentets holdning til de retningslinjer, der er fastlagt i memorandummet fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om den fælles transportpolitiks retning (dok. 105/1961-1962).

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

9. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1258)

BESLUTNING om forhandlinger med henblik på oprettelse af en europæisk politisk union

Europa-Parlamentet,

1. Beklager, at der næsten ti måneder efter Bonn-erklæringen af 18. juli 1961, som gav anledning til så store forhåbninger, endnu ikke er sket nogen meningsfuld opfølgning af denne erklæring,

2. Minder de seks ministre om, at deres konference hidtil ikke har taget hensyn til de forsonende og konstruktive forslag, som Den Europæiske Parlamentariske Forsamling næsten enstemmigt vedtog i sin resolution af 21. december 1961,

3. Bekræfter på ny sit ønske om, at der skabes en politisk union, som med fuld respekt for Fællesskabernes status forfølger følgende mål:

- vedtagelse af en fælles udenrigspolitik,

- vedtagelse af en fælles forsvarspolitik, der bidrager til at styrke Den Atlantiske Alliance,

- tæt samarbejde inden for uddannelse, videnskab og kultur,

- harmonisering og ensretning af medlemsstaternes lovgivning,

- bilæggelse i en ånd af gensidig forståelse og positivt samarbejde af tvister, der måtte opstå i forbindelserne mellem medlemsstaterne,

4. Opfordrer indtrængende til hurtig genoptagelse af forhandlingerne inden for rammerne af de seks udenrigsministres konference,

5. Pålægger sit politiske udvalg at følge udviklingen og i juni 1962 at fremlægge en samlet rapport om problemets tilstand og eventuelt forslag i form af et projekt for en europæisk politisk union.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1261)

BESLUTNING om Europa-Parlamentets udtalelse om udkast til henstilling fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til medlemsstaternes regeringer om vedtagelse af en europæisk liste over erhvervssygdomme

Det Europæiske Parlament,

- som henviser til betænkning afgivet af Udvalget om Sundhed og Forbrugerbeskyttelse efter indhentet udtalelse fra Udvalget om Sociale Anliggender (dok. 20);

1. noterer sig erklæringen fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som i det foreliggende udkast til henstilling kun ser et første skridt i retning af en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om erhvervssygdomme;

2. noterer sig med tilfredshed, at Europa-Kommissionen er villig til at fortsætte sin indsats for at nå dette mål;

3. henleder Kommissionens opmærksomhed på de overvejelser, der er gjort om dette emne i ovennævnte rapport fra Udvalget for Sundhedsbeskyttelse;

4. udtaler sig med forbehold af disse betragtninger positivt om udkastet til henstilling fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til medlemsstaternes regeringer om vedtagelse af en europæisk liste over erhvervssygdomme (dok. 126/1961-1962);

5. pålægger sin formand at sende denne udtalelse og rapporten om emnet fra Underudvalget for Sundhedsbeskyttelse til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (dok. 20).

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. maj 1962 (EFT 1962 P 40 side 1262)

BESLUTNING om Europa-Parlamentets udtalelse om udkast til henstilling fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til medlemsstaternes regeringer om arbejdsmedicin i virksomheder

Europa-Parlamentet,

- der har noteret sig den betænkning, som Udvalget om Sundhed og Sikkerhed har forelagt det, og som har hørt udtalelserne fra Udvalget om Sociale Anliggender og Udvalget om Forskning og Kultur (doc. 16/1962-1963);

- som henviser til sin beslutning af 1. juli 1960 om de menneskelige og medicinske aspekter af den forskning, der udføres i Fællesskabets lande med hensyn til sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen (se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 49 af 27. juli 1960, s. 1074 og 1075/60);

1. lykønsker Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med dette første initiativ vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdsmedicin i virksomhederne;

2. finder det tilrådeligt at overveje spørgsmålet i forbindelse med de initiativer, der er taget af ILO, som har foretaget detaljerede undersøgelser inden for arbejdsmedicin, og som er sammenfattet i henstilling nr. 112 af 24. juni 1959;

3. udtrykker sin tilfredshed med, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har hørt Euratom-Kommissionen og Den Høje Myndighed for EKSF som har givet deres fulde støtte til udkastet til henstilling som minimumsbestemmelser, uden at dette berører de foranstaltninger, de måtte træffe i henhold til deres respektive traktater;

4. håber, at konsultationerne vil blive gentaget i fremtiden med henblik på at opnå et stadig tættere samarbejde mellem de europæiske institutioner;

5. understreger, at det er ønskeligt, at de lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der er omhandlet i det udkast til henstilling, der er udarbejdet af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, også finder anvendelse på personer, der er omfattet af EKSF's og Euratoms kompetence;

6 . godkender princippet om, at der i alle Fællesskabets medlemsstater skal etableres et obligatorisk lovgivningsgrundlag, som har flere fordele i forhold til systemer, der er baseret på konventionelle aftaler. Aftaler, der er baseret på konventioner og gjort bindende erga omnes (x) ved hjælp af passende lovbestemmelser, kan dog suppleres med et system baseret på lovgivning i betragtning af den nuværende situation i forskellige fællesskabslande med hensyn til tilrettelæggelsen af bedriftssundhedstjenester;

(x) erga omnes betyder ”overfor alle” - Kilde: Wikipedia

7. anbefaler navnlig følgende:

A - Med hensyn til undervisning i arbejdsmedicin og uddannelse af speciallæger:

a) at undervisningsprogrammet i arbejdsmedicin, som fastsat i afgørelsen fra det fælles ILO/WHO-udvalg, der er vedlagt som bilag til udkastet til henstilling, suppleres på fællesskabsplan, således at alle læger også er i stand til at kende de generelle retningslinjer for arbejdsmedicin i alle Fællesskabets lande;

b) at der ud over de arbejdsmedicinske universitetsprofessorater, som bør oprettes ved alle medicinske fakulteter, i overensstemmelse med det ønske, som Europa-Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 1. juli 1960, bør oprettes regionale institutter for arbejdshygiejne og arbejdsmedicin i Fællesskabets lande. Disse institutter, der skal være passende udstyret, bør stilles direkte og permanent til rådighed for de regionale industrier og deres bedriftssundhedstjenester for at sikre forbindelsen mellem de videnskabelige og praktiske aktiviteter inden for arbejdsmedicin;

c) der bør oprettes forskningsinstitutter med speciale i arbejdsmedicin, og de eksisterende institutter bør i givet fald forbedres for at bringe undervisningen tættere på praksis. Ud over deres rene forskningsaktiviteter skal disse institutter tjene til at supplere universitetsundervisningen;

d) at det arbejde, der udføres af de eksisterende private forskningsinstitutter, koordineres med arbejdsprogrammet for institutterne på universitetsniveau;

B - Med hensyn til at give bedriftslæger de faglige garantier, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv

a) bedriftslæger bør garanteres fuld uafhængighed af både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er grunden til, at bedriftslægen ikke samtidig bør være socialsikringslæge, selv om han kan konsulteres for at få en udtalelse, når forsikringsinstituttet ønsker at vurdere arbejdstagernes sundhedstilstand;

b) at virksomheds- og arbejdslægernes aktiviteter garanteres mod enhver form for indblanding, og at de udelukkende kontrolleres af andre medicinske arbejdsinspektører;

C - Vedrørende generalisering af arbejdsmedicinske tjenester i virksomheder

a) at enhver organisation af arbejdsmedicinske tjenester i virksomheder forsynes med det udstyr, hjælpepersonale og de midler, der anses for uundværlige på grundlag af ILO's anbefaling nr. 112;

b) at der hurtigst muligt oprettes bedriftssundhedstjenester i virksomheder, hvis arbejdsstyrke overstiger 50 arbejdstagere, selv om dette tal i den nuværende situation og i betragtning af det begrænsede antal bedriftslæger, der er til rådighed, indtil videre kunne hæves til 200 arbejdstagere;

c) at de arbejdsmedicinske afdelinger udelukkende ledes af læger, der praktiserer arbejdsmedicin på fuld tid, for at undgå enhver sammenblanding med erhvervsmæssig aktivitet i andre sektorer og for at give arbejdsmedicinerne mulighed for at hellige sig deres mange opgaver fuldt ud.

Med forbehold af ovenstående betragtninger udtaler Europa-Parlamentet

8. udtaler sig positivt om udkastet til henstilling fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til medlemsstaternes regeringer om arbejdsmedicin i virksomheder (dok. 125/1961-1962);

9. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget om Sikkerhed og Sundhed om dette emne (dok. 16/1962-1963) til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A040%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

14. maj 1962 (EFT 1962 P 41 side 1277)

FORORDNING Nr. 28 om tilrettelæggelse af en lønundersøgelse

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 213,

for at kunne udføre de opgaver, der er pålagt den ved traktaten, særlig artikel 2, 3, 117, 118, 120 og 122, skal Kommissionen have kendskab til lønsituationen i de seks lande i Fællesskabet, både hvad angår lønomkostningerne og arbejdstagernes indkomster,

de statistiske oplysninger, der er til rådighed i hvert af de seks lande, gør det ikke muligt at foretage gyldige sammenligninger, og det er derfor nødvendigt at foretage undersøgelser på grundlag af ensartede definitioner og efter en ensartet metode,

det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for de statistiske oplysninger, der allerede er indhentet ved de to første undersøgelser af lønforholdene, som blev gennemført i henhold til forordning nr. 10 og 14 fra Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på grundlag af statistiske oplysninger vedrørende årene 1959 og 1960,

HAR VEDTAGET NÆRVÆRENDE FORORDNING:

Artikel 1

Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for de i bilaget til denne forordning anførte industrisektorer skal på de i det følgende fastsatte betingelser give de oplysninger, der er nødvendige for at bestemme arbejdskraftomkostningerne (arbejdere og funktionærer) og lønnen for arbejdere, og som er baseret på regnskabsoplysninger for hele 1961.

Undersøgelsen omfatter virksomheder eller anlæg, der i 1961 i Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene i gennemsnit beskæftigede mindst 50 arbejdstagere og i Luxembourg mindst 20 arbejdstagere.

Artikel 2

Undersøgelsen skal omfatte:

1. Lønomkostningerne og de dermed forbundne udgifter, navnlig arbejdsgivernes udgifter til sociale bidrag, andre sociale ydelser, herunder udgifter til frivilligt tildelte fordele, og udgifter til faglig uddannelse af arbejdstagerne;

2. Obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal betales af arbejdstagerne, herunder den andel af arbejdstagernes bidrag, der frivilligt betales af arbejdsgiverne;

3. Det gennemsnitlige årlige antal arbejdstagere, der er beskæftiget i virksomhederne eller anlæggene;

4. Varigheden af de tjenester, der leveres af arbejdstagerne, og den tilhørende aflønning.

Artikel 3

Oplysningerne indsamles ved hjælp af spørgeskemaer, der udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer.

Kommissionen fastlægger i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer de tekniske detaljer for undersøgelsen. På samme betingelser fastsætter den også undersøgelsens start- og slutdato samt fristen for besvarelse af spørgeskemaerne.

Personer, der skal afgive oplysninger, skal besvare spørgeskemaerne sandfærdigt, fuldstændigt og inden for den fastsatte frist.

Artikel 4

Kommissionen anmoder medlemsstaternes statistiske tjenester om at indsamle og analysere oplysningerne. De samlede resultater af undersøgelsen, bortset fra eventuelle individuelle oplysninger, opdelt efter industrisektor, fremsendes til Kommissionen.

Artikel 5

De individuelle oplysninger, der afgives i forbindelse med undersøgelsen, må kun anvendes til statistiske formål. De må ikke anvendes til skatteformål eller videregives til tredjeparter.

Ved overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, navnlig ved krænkelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, finder medlemsstaternes gældende lovgivning om nationale statistiske undersøgelser anvendelse.

Artikel 6

For så vidt andet ikke er fastsat i denne forordning, finder medlemsstaternes lovgivning om nationale statistiske undersøgelser anvendelse for at sikre, at undersøgelsen gennemføres.

Artikel 7

Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med undersøgelsen afholdes over de bevillinger, der er afsat til dette formål på De Europæiske Fællesskabers budgetter.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 1962.

På Rådets vegne
Formanden
M COUVE de MURVILLE

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A041%3ATOC

På dokumentets sidste side findes et bilag, som ikke er medtaget her, da det er i skemaform.

[Kim P. Nyberg]

21. maj 1962 (EFT 1962 P 43 side 1343)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 7
af Strobel
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(19. april 1962)

Om: Gensidig anerkendelse af studiebeviser i medlemsstaterne

I henhold til bestemmelserne i artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten vedtager Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

I henhold til artikel 1, stk. 1, i den europæiske konvention om ligestilling af eksamensbeviser, der giver adgang til universiteter, indgået den 11. december 1953, har hver kontraherende part, som også omfatter medlemsstaterne, med henblik på adgang til universiteter beliggende på dens område, hvor denne adgang er undergivet statslig kontrol, allerede anerkendt ligestillingen af eksamensbeviser, der er udstedt på hver af de andre kontraherende parters område, og som giver indehaveren de kvalifikationer, der kræves for at få adgang til lignende institutioner i det land, hvor eksamensbeviserne er udstedt. Denne forordning bidrager til opfyldelsen af det i artikel 57, stk. 1, omhandlede mål.

På nuværende tidspunkt synes der imidlertid at være et område, hvor der er et presserende behov for en forordning i henhold til artikel 57: offentlige uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne, der er beliggende på andre EØF-staters område. For eksempel giver eksamensbeviser, der er udstedt på italiensk territorium af officielle skoler i andre medlemsstater, adgang til universiteter i det land, der subsidierer skolen, men ikke - med en enkelt undtagelse - adgang til italienske universiteter.

Hvis disse oplysninger er korrekte, mener Kommissionen så ikke, at der er et særligt behov for en forordning på dette område? Hvis ja, hvad har den så tænkt sig at gøre?

Svar

(21. maj 1962)

Det er rigtigt, at den europæiske konvention af 11. december 1953 om ligestilling af eksamensbeviser, der giver adgang til universitetsuddannelser, bidrager til opfyldelsen af målsætningen i traktatens artikel 57, stk. 1.

Det er også rigtigt, at der i medlemsstaterne findes visse offentlige gymnasier, som er beliggende på andre medlemsstaters område, og hvis eksamensbeviser ikke giver værtslandets statsborgere adgang til dette lands universiteter uden yderligere undersøgelser.

En forbedring af denne situation ville utvivlsomt bidrage til at nå målet med artikel 57, stk. 1. Formålet med denne artikel er imidlertid først og fremmest erhvervsmæssigt og har til formål at lette den umiddelbare adgang til selvstændig erhvervsvirksomhed og udøvelsen heraf. Kommissionens forslag tager derfor primært sigte på at frigøre specifikke erhvervsaktiviteter under hensyntagen til det resultat, der i hvert enkelt tilfælde tilstræbes med ækvivalensen af eksamensbeviser.

Kommissionen har til hensigt at undersøge det spørgsmål, som det ærede medlem har rejst, i forbindelse med udarbejdelsen af direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for enhver aktivitet, hvor det rejste spørgsmål kan være involveret.

Den har også til hensigt at tage dette spørgsmål op ved førstkommende lejlighed.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A043%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. maj 1962 (EFT 1962 P 43 side 1347)

Skriftligt spørgsmål nr. 12
af Troclet, Storch, Nederhorst, Elsner, Pêtre og Sabatini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(26. april 1962)

Om: Anvendelse af artikel 43 i forordning nr. 15

1) Hvordan kontrollerer Kommissionen medlemsstaternes anvendelse af bestemmelserne i artikel 43 i forordning nr. 15, som giver arbejdstagere fra Fællesskabet fortrinsret til at svare på tilbud om beskæftigelse i en af medlemsstaterne?

2) Mener Kommissionen, at disse bestemmelser i artikel 43 anvendes tilfredsstillende, og hvilke foranstaltninger agter den i benægtende fald at træffe for at sikre, at de anvendes retfærdigt og ensartet af alle de berørte medlemsstater?

Svar

(22. maj 1962)

1. I henhold til artikel 3 og 18 i forordning nr. 15 skal medlemsstaterne hvert kvartal sende Kommissionen oplysninger om bl.a:

- regioner og erhverv, hvor der er anerkendt mangel på arbejdskraft,

- regioner og erhverv, der anerkendes som havende overskud af arbejdskraft,

- antallet af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse, som deres tjenestegrene har registreret med henblik på international udligning,

- antallet af gennemførte placeringer.

Desuden har Det Europæiske Koordineringsbureau, der er oprettet i henhold til artikel 22 i forordning nr. 15, fået til opgave at centralisere og sammenfatte disse oplysninger.

Det er derfor muligt for Kommissionen at overvåge de enkelte medlemsstaters anvendelse af forordningens artikel 43 ved hjælp af disse mekanismer og især ved at sammenligne oplysningerne om gennemførte udstationeringer med oplysningerne om regioner og erhverv, hvor der er et overskud af arbejdskraft. I de tilfælde, hvor Kommissionen mener, at der er behov for en mere detaljeret undersøgelse af spørgsmålet, kan den desuden gøre det ved at anvende forordningens artikel 21, som giver den mulighed for i samarbejde med de berørte medlemsstater at foretage eller iværksætte »alle undersøgelser og forskning, der er nyttige for at få en forståelse af beskæftigelsessituationen og -udviklingen i Fællesskabet som helhed eller i en bestemt region eller branche og for at vurdere de muligheder, som arbejdsmarkedet tilbyder«.

2. På grund af den korte tid, der er gået, siden forordning nr. 15 trådte i kraft, og den tid, det har taget at få ovennævnte mekanismer til at fungere, har Kommissionen endnu ikke været i stand til at foretage en systematisk og gyldig sammenligning mellem praktikpladser og overskydende erhverv. Kommissionen følger nøje udviklingen i statistikkerne på dette område, og ud fra det arbejde, der er udført i Kommissionen om anvendelsen af forordning nr. 15, har den ikke fået det indtryk, at medlemsstaterne ikke normalt opfylder kravene i forordningen, navnlig artikel 43.

Hvis Kommissionen blev klar over, at en medlemsstat ikke overholdt kravene i artikel 43, ville den ikke undlade at gennemføre den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 169.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A043%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. maj 1962 (EFT 1962 P 43 side 1348)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 13
af Troclet, Storch, Nederhorst, Elsner, Pêtre og Sabatini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(26. april 1962)

Om: Kommentar i Bundesarbeitsblatt til forordning nr. 15

1. Har Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab kendskab til artiklen i Bundesarbeitsblatt nr. 19 fra oktober 1961 med titlen »Fri bevægelighed for arbejdstagere«, en kommentar til EØF-forordning nr. 15 og en redegørelse for EØF-forordning nr. 15?

2. Mener Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, at den deri indeholdte fortolkning af artikel 43 i nævnte forordning er i overensstemmelse med ånden og bogstavet i artikel 43?

Svar

(22. maj 1962)

1. Kommissionen har noteret sig den artikel, der blev bragt i oktober 1961 i nr. 19 i Bundesarbeitsblatt.

2. Ved at indsætte artikel 43 i forordning nr. 15 ønskede Rådet, at medlemsstaterne skulle give fortrinsret til arbejdstagere fra andre medlemsstater, der er egnede til at besætte ledige stillinger, som de videregiver til international udligning.

I modsætning til den fortolkning, som forfatteren af den nævnte undersøgelse har givet, indeholder artikel 43 efter Kommissionens opfattelse mere end en »henstilling til medlemsstaterne om at tage hensyn til arbejdsmarkedssituationen i andre medlemsstater i deres beskæftigelsespolitik«. Den pålægger medlemsstaterne en reel juridisk forpligtelse til at tage hensyn til denne situation. Selv om ordlyden af artikel 43 er tilstrækkelig fleksibel til at undgå indførelsen af en stiv procedure med kompensation inden for Fællesskabet forud for enhver søgning efter arbejdskraft i tredjelande, er det en kendsgerning, at medlemsstaterne ikke uden at overtræde traktaten systematisk kan ignorere den disponible arbejdskraft i Fællesskabet, som Det Europæiske Koordineringsbureau har gjort dem opmærksom på i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 24 i forordning nr. 15.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A043%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. maj 1962 (EFT 1962 P 43 side 1350)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 15
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(2. maj 1962)

Om: Europa-Parlamentets ændringsforslag til forslaget til forordning om social sikring af sæsonarbejdere

1. Vil Kommissionen nu oplyse, om den har accepteret de ændringsforslag, som Parlamentet fremsatte under mødeperioden i marts 1962 til udkastet til forordning om social sikring af sæsonarbejdere, og om den har ændret sit forslag til Rådet i overensstemmelse hermed?

2. Hvis Kommissionen ikke har accepteret et eller flere af disse ændringsforslag eller kun har accepteret dem i en ændret form, vil den da forklare sine grunde hertil? Er den rede til at indhente udtalelse fra Parlamentets Udvalg om Sociale Anliggender om dette spørgsmål og til at afspejle denne udtalelse i sit svar på dette spørgsmål?

Svar

(22. maj 1962)

Kommissionen har endnu ikke kommenteret de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslog i sin udtalelse af 27. marts 1962 om det udkast til forordning om social sikring af sæsonarbejdere (x), som Kommissionen har forelagt Rådet.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 31 af 26. april 1962, s. 1019/62.

Disse ændringsforslag og Europa-Parlamentets udtalelse om udkastet til forordning om social sikring af grænsearbejdere (x) er i øjeblikket under behandling sammen med Det Økonomiske og Sociale Udvalgs henstillinger af 29. marts 1962 om de to ovennævnte udkast til forordninger.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 31 af 26. april 1962, s. 1011/62.

Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den fortsat vil holde Europa-Parlamentets Udvalg om Sociale Anliggender underrettet om udviklingen i proceduren for vedtagelse af forordningerne om social sikring af grænsearbejdere og sæsonarbejdere.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A043%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

23. maj 1962 (EFT 1962 P 83 side 2219)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE

AFGØRELSE NR. 40

af 23. maj 1962

om fortolkning af artikel 5 i forordning nr. 3, for så vidt angår konventionen af 7. november 1949 om udvidelse og samordning af anvendelsen af lovgivningen om social sikring på statsborgere i de kontraherende parter i Bruxelles-traktaten

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

er blevet spurgt, i hvilket omfang konventionen af 7. november 1949 om udvidelse og samordning af anvendelsen af lovgivningen om social sikring på statsborgere i de kontraherende parter i Bruxelles-traktaten fortsat er i kraft for grænsearbejdere, der er statsborgere i Belgien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene, og som er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i Belgien, Frankrig, Luxembourg eller Nederlandene;

under henvisning til bestemmelserne i forordning nr. 3, særlig artikel 43, litra a), i henhold til hvilken den er ansvarlig for at afgøre ethvert fortolkningsspørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4,

under henvisning til bilag 6 til forordning nr. 4, i henhold til hvilken artikel 10 i ovennævnte konvention af 7. november 1949 er blevet opretholdt i forbindelserne mellem Belgien, Frankrig og Luxembourg,

I henhold til artikel 5, litra b), i forordning nr. 3, og medmindre andet udtrykkeligt er fastsat deri, træder bestemmelserne i nævnte forordning i stedet for bestemmelserne i alle multilaterale overenskomster om social sikring mellem to eller flere medlemsstater og et eller flere lande, der ikke er medlemsstater, for så vidt som afgørelsen af sådanne sager ikke involverer en ordning i et af de sidstnævnte lande, for så vidt angår de personer, som forordningen finder anvendelse på;

i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 3 finder bestemmelserne i denne forordning dog ikke anvendelse på grænsearbejdere, for så vidt de ydelser, som de har ret til, er omfattet af særlige bestemmelser for disse arbejdstagere i en overenskomst om social sikring;

medtagelsen i bilag 6 til forordning nr. 4 af artikel 10 i ovennævnte konvention af 7. november 1949 indebærer kun ophævelse af de øvrige bestemmelser i denne konvention for så vidt angår de personer, der er omfattet af forordning nr. 3;

som overvejer de i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 3 omhandlede betingelser,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 5 i forordning nr, 3 berører ikke bestemmelserne i konventionen af 7. november 1949 om udvidelse og samordning af anvendelsen af lovgivningen om social sikring på statsborgere i de kontraherende parter i Bruxelles-traktaten, for så vidt angår deres anvendelse på grænsearbejdere, der er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i Belgien, Frankrig, Luxembourg eller Nederlandene, og som er statsborgere i et af disse lande, for så vidt der findes særlige bestemmelser for grænsearbejdere i en overenskomst om social sikring, der er indgået mellem arbejdslandet og bopælslandet.

Formanden

for Den Administrative Kommission

Alain BARJOT

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A083%3ATOC

Min kommentar: Den omtalte Bruxelles-traktat kan læses her: https://web.archive.org/web/20000816215 ... 80317a.htm