20. februar 1962 (EFT 1962 P 16 side 282)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 79
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(25. januar 1962)
Om: Artikel 22 i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring (x)
(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 30 af 16. december 1958, s. 570/571.
A. Princippet
I henhold til den generelle fransk-belgiske konvention (artikel 8) og de afgørelser, der er truffet af de kompetente myndigheder med henblik på dens anvendelse, har pensionister, der er bosiddende i Belgien, og som enten er helt afhængige af Frankrig eller afhængige af både Frankrig og Belgien, ret til naturalydelser fra den belgiske sygeforsikring, forudsat at de har ret til disse ydelser i henhold til enten fransk eller belgisk lovgivning.
Denne situation gjaldt for alle pensionister, uanset om de havde arbejdet i Frankrig som grænsependlere, sæsonarbejdere eller på andre vilkår.
Retten til ydelser i henhold til begge lovgivninger blev vurderet ved at anvende sammenlægningsreglen, når der ikke var ret til ydelser i henhold til en enkelt national lovgivning, for forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til denne lovgivning alene.
Bestemmelserne i artikel 22 i EØF-Rådets forordning nr. 3 skaber imidlertid en situation for pensionister, som er et klart tilbageskridt i forhold til den situation, de befandt sig i under den generelle fransk-belgiske konvention.
I henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning nr. 3 har pensionisten, så snart en belgisk institution udbetaler en pension eller livrente (uanset hvor lille den er), ret til ydelser på samme vilkår som en pensionist i henhold til belgisk lovgivning, eventuelt ved at betale et reduceret personligt bidrag i forhold til arbejdstagerens karriere (den belgiske minister for social sikring har netop besluttet, at hele karrieren skal tages i betragtning, uanset om den blev tilbragt i Frankrig eller Belgien, når størrelsen af dette bidrag fastsættes).
På trods af denne ministerielle beslutning, som er meget prisværdig set fra et belgisk synspunkt, vil det ikke desto mindre betyde, at et vist antal mennesker, som havde ret til sundhedspleje før 1959 uden at betale noget bidrag, vil skulle betale det nævnte bidrag fra 1959 og fremefter.
I henhold til artikel 22, stk. 2, i EØF-rådets forordning nr. 3 har udelukkende franske pensionister med bopæl i Belgien ret til sundhedsydelser, hvis de opfylder både de franske og de belgiske betingelser.
Det skal bemærkes, at de betingelser, der er fastsat i teksterne for disse pensionister, er meget regressive i forhold til dem, der er fastsat i den bilaterale aftale.
Tilsyneladende har den belgiske administration givet institutionerne instrukser om, at så snart byrden faldt på de franske institutioner, var det ikke nødvendigt at undersøge rettighederne på belgisk niveau; ud fra et juridisk synspunkt er denne beslutning mildest talt tvivlsom.
Var det Rådets hensigt, da det udarbejdede artikel 22 i forordning nr. 3, at udarbejde en lovtekst, der ville gå tilbage i forhold til de bilaterale konventioner?
Hvis selv denne hensigt var formel (hvilket er yderst tvivlsomt), kunne Rådet så pludselig afskaffe erhvervede rettigheder i henhold til en bilateral aftale? Var det virkelig dets hensigt? Forståeligt nok ikke.
B. Tidligere grænsependlere
Det skal bemærkes, at ifølge det franske argument mister en "grænsearbejder" denne status, så snart han bliver indehaver af en pension, selv en invalidepension.
Som følge heraf er pensionister, der er tidligere grænsearbejdere, underlagt de bestemmelser, der er beskrevet ovenfor.
Forordning nr. 3 fastslår, at "uanset disse bestemmelser finder bestemmelserne i en overenskomst om social sikring fortsat anvendelse på grænsearbejdere" (artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 3).
Den belgiske holdning til dette spørgsmål er, at artikel 8 i den fransk-belgiske konvention fortsat finder anvendelse på grænsearbejdere eller deres enker, som er pensionister.
Den Administrative Kommission har tilsyneladende afvist dette argument.
Resultatet er, at pensionister, selv tidligere grænsearbejdere på det tidspunkt, hvor pensionen tildeles, også behandles på den regressive måde, der er beskrevet i afsnit A.
I betragtning af, at en EØF-forordning for grænsearbejdere har været under forberedelse i årevis (og det endnu ikke vides, om den vil regulere situationen for pensionister, tidligere grænsearbejdere, lige så gunstigt som den gjorde i den fransk-belgiske sammenhæng), var det da EØF-Rådets hensigt at skabe en så ugunstig situation for tidligere grænsearbejdere og at opretholde den, indtil denne særlige forordning foreligger? Jeg vil gerne høre Kommissionens syn på denne situation.
C. Ansøgning
Det bemærkes, at det med henblik på anvendelsen af artikel 22, stk. 2, i forordning nr. 3 er fastsat i artikel 24 i forordning nr. 4, at den franske institution skal udstede et certifikat til hver indehaver, der er bosiddende i Belgien.
I henhold til afgørelse nr. 10 truffet af Den Administrative Kommission for Det Europæiske Fællesskab skal forsikringstagerens rettigheder ikke åbnes, før denne formular (E 33) er blevet indsendt til det belgiske forsikringsselskab.
Det er ingen hemmelighed, at det tager meget lang tid (6 måneder til 2 år) at undersøge en pensionssag.
Det betyder, at der går et antal måneder mellem den dato, hvor arbejdet ophører, eller hvor der udbetales sygeforsikringsydelser, og den dato, hvor pensionen tilkendes.
Blanket E 33 kan dog ikke udleveres til den pågældende person, før pensionssagen er afsluttet.
Der er derfor perioder med afbrydelser mellem retten til sundhedsydelser som aktiv arbejdstager eller person, der behandles som sådan (f.eks. som grænsependler), og retten som pensionist (indsendelse af E 33).
Når man tænker på, at konsekvensen af sådanne beslutninger er, at f.eks. behandlingen af et alvorligt sygt barn eller en alvorligt syg kone på hospitalet skal afbrydes (hvis de belgiske gensidige forsikringsselskaber anvender disse regler nøje), kan man undre sig over, i hvilken ånd de er truffet?
Det skal bemærkes, at under den fransk-belgiske konvention var alle disse administrative problemer blevet løst på en sådan måde, at der ikke var nogen kontinuitet i leveringen af naturalydelser.
Mener Kommissionen, at sådanne anvendelsesregler er normale, og at de ikke bør revideres så hurtigt som muligt, udelukkende i arbejdstagernes interesse, uanset om de er pensionister eller ej?
Svar
(20. februar 1962)
Det ærede medlems spørgsmål vedrører ikke blot de principper, der er fastsat i artikel 22, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3 om sundhedspleje for pensionister, men også fortolkningen og anvendelsen af disse principper enten af visse nationale myndigheder eller af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at indhente en udtalelse fra Den Administrative Kommission, som i henhold til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3 er ansvarlig for at afgøre alle administrative spørgsmål eller spørgsmål om fortolkning af forordninger, og hvis to afgørelser det ærede medlem har henvist til. Kommissionen vil blive hørt på sit næste møde og vil på grundlag af de således indsamlede oplysninger ikke undlade at give det ærede medlem svar på de forskellige spørgsmål, der stilles til den.
I december 1961 forelagde Kommissionen Rådet to udkast til forordninger, det ene om social sikring af grænsearbejdere og det andet om social sikring af sæsonarbejdere. På forslag af Kommissionen besluttede Rådet at høre Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om disse udkast. Udkastene blev fremsendt til Den Europæiske Parlamentariske Forsamling i begyndelsen af dette år. Det står derfor det ærede medlem frit for at tage Kommissionens forslag til efterretning under hensyntagen til, at der kræves enstemmighed i Rådet for at vedtage forordninger om vandrende arbejdstageres sociale sikring i henhold til traktatens artikel 51.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
20 februar 1962 (EFT 1962 P 19 side 347
RESOLUTION om erklæring fra EØF-Kommissionen om den økonomiske situation i Fællesskabet i 1961 og udsigterne for 1962
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
bemærker med tilfredshed, at EØF-Kommissionen på sit møde i januar 1962 aflagde beretning om Fællesskabets økonomiske situation i 1961 og om udsigterne for 1962; eksekutiven viser dermed sin hensigt om hvert år at forelægge Forsamlingen og den offentlige mening en beretning om den værdige situation i det store økonomiske område EØF;
deler den forsigtige optimisme, der fremgår af EØF-Kommissionens erklæring om den økonomiske udvikling i Fællesskabet i 1962;
minder endnu en gang med eftertryk om, at det efter overgangen fra første til anden fase af fællesmarkedets overgangsperiode gentagne gange har anmodet herom,
a) at standardisere og forbedre diagnosticeringen af den økonomiske situation gennem oprettelse af kompetente fællesskabstjenester,
b) på forhånd at forberede en koordineret og hurtig reaktion på særlige økonomiske situationer ved at anvende passende økonomisk-politiske midler på fællesskabsplan;
c) at udvikle en langsigtet økonomisk politik for EØF, som vil sikre en stabil økonomisk vækst;
glæder sig over den enstemmige henstilling fra Udvalget for Økonomisk Politik i EØF om, at medlemsstaterne bør opstille årlige økonomiske budgetter, som er særlig værdifulde til at forudsige den fremtidige økonomiske udvikling, og som kan tjene som grundlag for O.E.C.D.'s bestræbelser på at opnå en vækstrate på 50% mellem 1960 og 1970;
opfordrer Kommissionen for EØF efter at have kontaktet medlemsstaternes regeringer og hørt Det Økonomiske og Sociale Udvalg, til at redegøre over for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling for konsekvenserne for EØF's økonomiske politik af den økonomiske vækst, der påtænkes inden for rammerne af EØF;
understreger, at en forbedring af de økonomiske prognoser ikke er tilstrækkelig til at gøre reelle fremskridt i udviklingen af en fælles økonomisk politik for Det Europæiske Fællesskab. Fællesskabsinstitutionerne skal derfor øge deres indsats for at sikre, at samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker kan gå hånd i hånd med en fremskyndet gennemførelse af det fælles marked;
forventer, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab sammenfatter og vurderer:
a) de forskellige former for lønpolitik, der føres;
b) omfanget af efterspørgslen efter kapitalgoder;
c) effekterne af oligopolistiske markedsstrukturer, (se ordbog)
Uden dette ville Den Europæiske Parlamentariske Forsamling ikke være i stand til at danne sig et indtryk af de underliggende årsager til de prisstigninger, som Kommissionen har observeret, eller af en eventuel ny retning for løn- og prisdannelsespolitikken inden for Fællesskabet.
henleder EØF-Kommissionens opmærksomhed på, at en aktiv regionalpolitik i Fællesskabet omfatter både landbrug og industri og bidrager til at overvinde manglen på arbejdskraft i Fællesskabet;
understreger det ansvar, som EØF påtager sig inden for den økonomiske politik for udviklingslandenes økonomiske fremskridt, da en opbremsning i den økonomiske vækst i EØF, som er verdens største importør af råstoffer, kan bringe den økonomiske stabilitet i disse lande i fare;
opfordrer alle fællesmarkedets institutioner til i endnu højere grad at gøre EØF til et dynamisk element i ønsket om europæisk forening ved at gennemføre og forfølge en aktiv økonomisk fællesskabspolitik.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Ordbog: Et oligopol er en markedsform, hvor et marked er domineret af få udbydere, såkaldte oligopolister. Ordet stammer fra græsk og betyder ”få sælgere” - Kilde: Wikipedia.
RESOLUTION om erklæring fra EØF-Kommissionen om den økonomiske situation i Fællesskabet i 1961 og udsigterne for 1962
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
bemærker med tilfredshed, at EØF-Kommissionen på sit møde i januar 1962 aflagde beretning om Fællesskabets økonomiske situation i 1961 og om udsigterne for 1962; eksekutiven viser dermed sin hensigt om hvert år at forelægge Forsamlingen og den offentlige mening en beretning om den værdige situation i det store økonomiske område EØF;
deler den forsigtige optimisme, der fremgår af EØF-Kommissionens erklæring om den økonomiske udvikling i Fællesskabet i 1962;
minder endnu en gang med eftertryk om, at det efter overgangen fra første til anden fase af fællesmarkedets overgangsperiode gentagne gange har anmodet herom,
a) at standardisere og forbedre diagnosticeringen af den økonomiske situation gennem oprettelse af kompetente fællesskabstjenester,
b) på forhånd at forberede en koordineret og hurtig reaktion på særlige økonomiske situationer ved at anvende passende økonomisk-politiske midler på fællesskabsplan;
c) at udvikle en langsigtet økonomisk politik for EØF, som vil sikre en stabil økonomisk vækst;
glæder sig over den enstemmige henstilling fra Udvalget for Økonomisk Politik i EØF om, at medlemsstaterne bør opstille årlige økonomiske budgetter, som er særlig værdifulde til at forudsige den fremtidige økonomiske udvikling, og som kan tjene som grundlag for O.E.C.D.'s bestræbelser på at opnå en vækstrate på 50% mellem 1960 og 1970;
opfordrer Kommissionen for EØF efter at have kontaktet medlemsstaternes regeringer og hørt Det Økonomiske og Sociale Udvalg, til at redegøre over for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling for konsekvenserne for EØF's økonomiske politik af den økonomiske vækst, der påtænkes inden for rammerne af EØF;
understreger, at en forbedring af de økonomiske prognoser ikke er tilstrækkelig til at gøre reelle fremskridt i udviklingen af en fælles økonomisk politik for Det Europæiske Fællesskab. Fællesskabsinstitutionerne skal derfor øge deres indsats for at sikre, at samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker kan gå hånd i hånd med en fremskyndet gennemførelse af det fælles marked;
forventer, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab sammenfatter og vurderer:
a) de forskellige former for lønpolitik, der føres;
b) omfanget af efterspørgslen efter kapitalgoder;
c) effekterne af oligopolistiske markedsstrukturer, (se ordbog)
Uden dette ville Den Europæiske Parlamentariske Forsamling ikke være i stand til at danne sig et indtryk af de underliggende årsager til de prisstigninger, som Kommissionen har observeret, eller af en eventuel ny retning for løn- og prisdannelsespolitikken inden for Fællesskabet.
henleder EØF-Kommissionens opmærksomhed på, at en aktiv regionalpolitik i Fællesskabet omfatter både landbrug og industri og bidrager til at overvinde manglen på arbejdskraft i Fællesskabet;
understreger det ansvar, som EØF påtager sig inden for den økonomiske politik for udviklingslandenes økonomiske fremskridt, da en opbremsning i den økonomiske vækst i EØF, som er verdens største importør af råstoffer, kan bringe den økonomiske stabilitet i disse lande i fare;
opfordrer alle fællesmarkedets institutioner til i endnu højere grad at gøre EØF til et dynamisk element i ønsket om europæisk forening ved at gennemføre og forfølge en aktiv økonomisk fællesskabspolitik.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Ordbog: Et oligopol er en markedsform, hvor et marked er domineret af få udbydere, såkaldte oligopolister. Ordet stammer fra græsk og betyder ”få sælgere” - Kilde: Wikipedia.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
22. februar 1962 (EFT 1962 P 16 side 281)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 78
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(22. januar 1962)
Om: Beskæftigelse af portugisiske arbejdstagere i Nederlandene
1. Har Kommissionen kendskab til, at en industrivirksomhed i Zaandam i Nederlandene har planer om at ansætte 200 portugisiske arbejdere til opførelse af enfamiliehuse, da det nationale arbejdsmarked ikke giver mulighed for at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft?
2. Har den nederlandske regering, inden den traf beslutning om at ansætte portugisiske arbejdstagere, forsøgt at dække sit behov for udenlandsk arbejdskraft ved at ansætte arbejdstagere fra EØF-medlemsstaterne, der har et overskud af arbejdskraft, således som den er forpligtet til i henhold til artikel 43 i forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet?
3. Er de pågældende lande blevet kontaktet, og er svarfristen på 15 dage i henhold til artikel 43 blevet overholdt?
Svar
(22. februar 1962)
Ad. 1) Kommissionen var ikke bekendt med, at en virksomhed i Zaandam havde planer om at ansætte 200 portugisiske arbejdere til at bygge enfamiliehuse.
Ad. 2 og 3) Efter en anmodning om oplysninger fra de nederlandske myndigheder blev Kommissionen underrettet om det svar, som den nederlandske socialminister Roolvinck havde givet på en lignende skriftlig forespørgsel, som det ærede medlem havde stillet til den nederlandske regering. Det fremgår af de indhentede oplysninger, at anmodningen om arbejdskraft blev fremsat for januar 1963. Den nederlandske regering har oplyst, at den ikke kan garantere, at den nævnte virksomhed vil få arbejdstilladelse for disse arbejdstagere, da den endelige beslutning vil afhænge af situationen på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1963. I denne forbindelse påpegede den nederlandske statssekretær i ovennævnte svar, at den nederlandske regering tager hensyn til arbejdsmarkedssituationen i EØF's medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 43 i forordning nr. 15 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EØF vil der, når tiden er inde, blive taget hensyn til muligheden for at tilfredsstille den pågældende virksomheds behov gennem det nationale arbejdsmarked eller et af medlemslandenes arbejdsmarked som et prioriteret spørgsmål.
På denne baggrund kan Kommissionen forsikre det ærede medlem om, at den fortsat vil sikre anvendelsen af Rom-traktaten og de forordninger, der er trådt i kraft i henhold til dens bestemmelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 78
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(22. januar 1962)
Om: Beskæftigelse af portugisiske arbejdstagere i Nederlandene
1. Har Kommissionen kendskab til, at en industrivirksomhed i Zaandam i Nederlandene har planer om at ansætte 200 portugisiske arbejdere til opførelse af enfamiliehuse, da det nationale arbejdsmarked ikke giver mulighed for at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft?
2. Har den nederlandske regering, inden den traf beslutning om at ansætte portugisiske arbejdstagere, forsøgt at dække sit behov for udenlandsk arbejdskraft ved at ansætte arbejdstagere fra EØF-medlemsstaterne, der har et overskud af arbejdskraft, således som den er forpligtet til i henhold til artikel 43 i forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet?
3. Er de pågældende lande blevet kontaktet, og er svarfristen på 15 dage i henhold til artikel 43 blevet overholdt?
Svar
(22. februar 1962)
Ad. 1) Kommissionen var ikke bekendt med, at en virksomhed i Zaandam havde planer om at ansætte 200 portugisiske arbejdere til at bygge enfamiliehuse.
Ad. 2 og 3) Efter en anmodning om oplysninger fra de nederlandske myndigheder blev Kommissionen underrettet om det svar, som den nederlandske socialminister Roolvinck havde givet på en lignende skriftlig forespørgsel, som det ærede medlem havde stillet til den nederlandske regering. Det fremgår af de indhentede oplysninger, at anmodningen om arbejdskraft blev fremsat for januar 1963. Den nederlandske regering har oplyst, at den ikke kan garantere, at den nævnte virksomhed vil få arbejdstilladelse for disse arbejdstagere, da den endelige beslutning vil afhænge af situationen på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1963. I denne forbindelse påpegede den nederlandske statssekretær i ovennævnte svar, at den nederlandske regering tager hensyn til arbejdsmarkedssituationen i EØF's medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 43 i forordning nr. 15 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EØF vil der, når tiden er inde, blive taget hensyn til muligheden for at tilfredsstille den pågældende virksomheds behov gennem det nationale arbejdsmarked eller et af medlemslandenes arbejdsmarked som et prioriteret spørgsmål.
På denne baggrund kan Kommissionen forsikre det ærede medlem om, at den fortsat vil sikre anvendelsen af Rom-traktaten og de forordninger, der er trådt i kraft i henhold til dens bestemmelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
22. februar 1962 (EFT 1962 P 19 side 356)
BESLUTNING om gennemgang af den tiende almindelige beretning om EKSF's aktiviteter og den femte almindelige beretning om EØF's og Euratom's aktiviteter.
Som en overgangsforanstaltning vil den tiende almindelige beretning om EKSF's aktiviteter og den femte almindelige beretning om EØF's og Euratom's aktiviteter (med undtagelse af de specialiserede bilag, som fortsat vil være omfattet af den almindelige procedure) blive behandlet efter følgende procedure:
- Ved begyndelsen af Forsamlingens første møde efter den 1. marts 1962, efter valget af præsidiet og udvalgene, udnævnes tre generalrapportører til at forelægge Forsamlingen rapporterne om hver af de tre fællesskabers generelle aktivitetsrapporter.
- Generalordførerne udnævnes efter proceduren i artikel 38, stk. 2 og 3, i Forsamlingens forretningsorden, således at flere generalordførere ikke tilhører samme politiske gruppe eller samme medlemsstat i Fællesskabet.
- Hvert udvalg, der er interesseret i en af delene i den generelle rapport, pålægger et af sine medlemmer at udarbejde et arbejdsdokument og forelægge det for Forsamlingen til godkendelse.
- Den generelle ordfører kan deltage i de møder i begge udvalg, der er afsat til denne undersøgelse.
- Når de forskellige arbejdsdokumenter er udarbejdet, indkalder hovedordføreren til et møde med ordførerne for at udarbejde et udkast til betænkning.
- Dette udkast til rapport, som er udarbejdet inden for en tidsramme, der giver de politiske grupper mulighed for at drøfte det, vil blive godkendt af Formandskabet og sat på Forsamlingens bord til optagelse på dagsordenen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
BESLUTNING om gennemgang af den tiende almindelige beretning om EKSF's aktiviteter og den femte almindelige beretning om EØF's og Euratom's aktiviteter.
Som en overgangsforanstaltning vil den tiende almindelige beretning om EKSF's aktiviteter og den femte almindelige beretning om EØF's og Euratom's aktiviteter (med undtagelse af de specialiserede bilag, som fortsat vil være omfattet af den almindelige procedure) blive behandlet efter følgende procedure:
- Ved begyndelsen af Forsamlingens første møde efter den 1. marts 1962, efter valget af præsidiet og udvalgene, udnævnes tre generalrapportører til at forelægge Forsamlingen rapporterne om hver af de tre fællesskabers generelle aktivitetsrapporter.
- Generalordførerne udnævnes efter proceduren i artikel 38, stk. 2 og 3, i Forsamlingens forretningsorden, således at flere generalordførere ikke tilhører samme politiske gruppe eller samme medlemsstat i Fællesskabet.
- Hvert udvalg, der er interesseret i en af delene i den generelle rapport, pålægger et af sine medlemmer at udarbejde et arbejdsdokument og forelægge det for Forsamlingen til godkendelse.
- Den generelle ordfører kan deltage i de møder i begge udvalg, der er afsat til denne undersøgelse.
- Når de forskellige arbejdsdokumenter er udarbejdet, indkalder hovedordføreren til et møde med ordførerne for at udarbejde et udkast til betænkning.
- Dette udkast til rapport, som er udarbejdet inden for en tidsramme, der giver de politiske grupper mulighed for at drøfte det, vil blive godkendt af Formandskabet og sat på Forsamlingens bord til optagelse på dagsordenen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
22. februar 1962 (EFT 1962 P 19 side 361)
BESLUTNING om indførelse af et europæisk identitetskort for alle statsborgere i De Europæiske Fællesskabers medlemsstater
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
opfordrer regeringerne i de seks medlemsstater til fremover at udstede identitetskort i et enkelt format til alle statsborgere i de seks stater, der er forenet i De Europæiske Fællesskaber.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
BESLUTNING om indførelse af et europæisk identitetskort for alle statsborgere i De Europæiske Fællesskabers medlemsstater
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
opfordrer regeringerne i de seks medlemsstater til fremover at udstede identitetskort i et enkelt format til alle statsborgere i de seks stater, der er forenet i De Europæiske Fællesskaber.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
23. februar 1962 (EFT 1962 P 23 side 724)
Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om beskatning med en fast toldsats af varer i småforsendelser, der sendes til privatpersoner eller indgår i rejsendes personlige bagage.
Ved afgørelse af 6. februar 1962 indførte Rådet i henhold til traktatens artikel 28 en fast værditold på 10 % på varer i småforsendelser, der sendes til privatpersoner, eller som er indeholdt i rejsendes personlige bagage, forudsat at denne indførsel ikke er af kommerciel karakter.
Da der er tale om en særlig told i den fælles toldtarif, gælder den faste toldsats på 10 % i princippet ikke før overgangsperiodens udløb. I betragtning af årsagerne til Rådets afgørelse - nemlig at forenkle og fremskynde toldbehandlingen af varer, der indføres på ovennævnte betingelser - er det imidlertid ønskeligt, at medlemsstaterne inden for rammerne af de muligheder, de har i henhold til traktatens artikel 24, lader denne faste toldsats på 10 % træde i kraft så hurtigt som muligt. En sådan foranstaltning vil have en positiv psykologisk effekt. Der ville ikke være nogen økonomiske ulemper.
På den anden side, da denne faste toldsats på 10 % er en toldsats i den fælles toldtarif, kan den kun anvendes på varer, som sandsynligvis vil blive omfattet af toldsatserne i den fælles toldtarif - eller, i overgangsperioden, på nationale toldsatser, der gradvist tilpasses den fælles toldtarif. De grunde, der lå til grund for Rådets afgørelse, er imidlertid mindst lige så gyldige, når indførslen vedrører varer, der opfylder betingelserne for anvendelse af traktatens bestemmelser om gradvis afskaffelse mellem medlemsstaterne af told og kvantitative restriktioner og af alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Det er derfor ønskeligt, at medlemsstaterne underkaster sådanne "fællesskabsvarer", når de indføres på samme betingelser som dem, der er fastsat i ovennævnte rådsbeslutning, en afgiftsordning svarende til den, der er fastsat i nævnte beslutning for "ikke-fællesskabsvarer".
Da den faste toldsats for "ikke-fællesskabsvarer" er fastsat til 10 %, synes det muligt for "fællesskabsvarer" at anse denne sats for at udgøre den "basistold" i traktatens artikel 14's forstand, som de successive nedsættelser skal foretages på.
Af disse grunde og i henhold til traktatens artikel 155 henstiller Kommissionen, at medlemsstaterne gennemfører følgende bestemmelser i deres love og administrative bestemmelser på toldområdet:
I. De varer, der er omfattet af Rådets afgørelse af 6. februar 1962, underkastes fra den 1. juli 1962 den faste værditold på 10 %, der blev indført ved nævnte afgørelse.
II. Fra samme dato er varer, der opfylder betingelserne for anvendelse af traktatens bestemmelser om gradvis afskaffelse mellem medlemsstaterne af told og kvantitative restriktioner samt af alle foranstaltninger med tilsvarende virkning, og som indføres på betingelser svarende til dem, der er fastsat i artikel 1 i Rådets afgørelse af 6. februar 1962, ligeledes undergivet en fast toldsats.
Denne faste told fastsættes og afskaffes gradvis på grundlag af den told på 10 %, der ved ovennævnte rådsafgørelse blev indført som "basistold" i henhold til traktatens artikel 14. Den finder anvendelse på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 2 i nævnte afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 1962.
På Kommissionens vegne
Ved formanden
W. HALLSTEIN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om beskatning med en fast toldsats af varer i småforsendelser, der sendes til privatpersoner eller indgår i rejsendes personlige bagage.
Ved afgørelse af 6. februar 1962 indførte Rådet i henhold til traktatens artikel 28 en fast værditold på 10 % på varer i småforsendelser, der sendes til privatpersoner, eller som er indeholdt i rejsendes personlige bagage, forudsat at denne indførsel ikke er af kommerciel karakter.
Da der er tale om en særlig told i den fælles toldtarif, gælder den faste toldsats på 10 % i princippet ikke før overgangsperiodens udløb. I betragtning af årsagerne til Rådets afgørelse - nemlig at forenkle og fremskynde toldbehandlingen af varer, der indføres på ovennævnte betingelser - er det imidlertid ønskeligt, at medlemsstaterne inden for rammerne af de muligheder, de har i henhold til traktatens artikel 24, lader denne faste toldsats på 10 % træde i kraft så hurtigt som muligt. En sådan foranstaltning vil have en positiv psykologisk effekt. Der ville ikke være nogen økonomiske ulemper.
På den anden side, da denne faste toldsats på 10 % er en toldsats i den fælles toldtarif, kan den kun anvendes på varer, som sandsynligvis vil blive omfattet af toldsatserne i den fælles toldtarif - eller, i overgangsperioden, på nationale toldsatser, der gradvist tilpasses den fælles toldtarif. De grunde, der lå til grund for Rådets afgørelse, er imidlertid mindst lige så gyldige, når indførslen vedrører varer, der opfylder betingelserne for anvendelse af traktatens bestemmelser om gradvis afskaffelse mellem medlemsstaterne af told og kvantitative restriktioner og af alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Det er derfor ønskeligt, at medlemsstaterne underkaster sådanne "fællesskabsvarer", når de indføres på samme betingelser som dem, der er fastsat i ovennævnte rådsbeslutning, en afgiftsordning svarende til den, der er fastsat i nævnte beslutning for "ikke-fællesskabsvarer".
Da den faste toldsats for "ikke-fællesskabsvarer" er fastsat til 10 %, synes det muligt for "fællesskabsvarer" at anse denne sats for at udgøre den "basistold" i traktatens artikel 14's forstand, som de successive nedsættelser skal foretages på.
Af disse grunde og i henhold til traktatens artikel 155 henstiller Kommissionen, at medlemsstaterne gennemfører følgende bestemmelser i deres love og administrative bestemmelser på toldområdet:
I. De varer, der er omfattet af Rådets afgørelse af 6. februar 1962, underkastes fra den 1. juli 1962 den faste værditold på 10 %, der blev indført ved nævnte afgørelse.
II. Fra samme dato er varer, der opfylder betingelserne for anvendelse af traktatens bestemmelser om gradvis afskaffelse mellem medlemsstaterne af told og kvantitative restriktioner samt af alle foranstaltninger med tilsvarende virkning, og som indføres på betingelser svarende til dem, der er fastsat i artikel 1 i Rådets afgørelse af 6. februar 1962, ligeledes undergivet en fast toldsats.
Denne faste told fastsættes og afskaffes gradvis på grundlag af den told på 10 %, der ved ovennævnte rådsafgørelse blev indført som "basistold" i henhold til traktatens artikel 14. Den finder anvendelse på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 2 i nævnte afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 1962.
På Kommissionens vegne
Ved formanden
W. HALLSTEIN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
23. februar 1962 (EFT 1962 P 44 side 1375)
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE
AFGØRELSE Nr. 38 af 23. februar 1962 om ændring af afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om arbejdsform og sammensætning af revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,
under henvisning til artikel 78, stk. 4, i forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, og
under henvisning til afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, særlig punkt 8;
I den nuværende fase af revisionsudvalgets arbejde er det ikke ønskeligt med et formandsskifte som fastsat i stk. 8, andet afsnit, i ovennævnte afgørelse nr. 24; følgelig bør virkningerne af overgangsbestemmelsen i stk. 8, første afsnit, i ovennævnte afgørelse forlænges;
HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
I stk: 8, 1. afsnit, i afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 21. december 1960, foretages følgende ændringer
"8. Som en overgangsforanstaltning og for en periode indtil den 31. december 1962 udnævnes formanden af Den Administrative Kommission.
Formanden
for Den Administrative Kommission
Alain BARJOT
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A044%3ATOC
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE
AFGØRELSE Nr. 38 af 23. februar 1962 om ændring af afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om arbejdsform og sammensætning af revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,
under henvisning til artikel 78, stk. 4, i forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, og
under henvisning til afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, særlig punkt 8;
I den nuværende fase af revisionsudvalgets arbejde er det ikke ønskeligt med et formandsskifte som fastsat i stk. 8, andet afsnit, i ovennævnte afgørelse nr. 24; følgelig bør virkningerne af overgangsbestemmelsen i stk. 8, første afsnit, i ovennævnte afgørelse forlænges;
HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
I stk: 8, 1. afsnit, i afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 21. december 1960, foretages følgende ændringer
"8. Som en overgangsforanstaltning og for en periode indtil den 31. december 1962 udnævnes formanden af Den Administrative Kommission.
Formanden
for Den Administrative Kommission
Alain BARJOT
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A044%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
28. februar 1962 (EFT 1962 P 23 side 722)
Forordning nr. 18 om anvendelse af forordning nr. 15 på kunstnere og musikere
KOMMISSIONEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49, og
under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Det Tekniske Udvalg, som er blevet forelagt Kommissionen og gjort opmærksom på i Det Rådgivende Udvalg i overensstemmelse med artikel 40 i forordning nr. 15,
Anvendelsen af artikel 2 i forordning nr. 15 på arbejdstagere inden for kunstner- og musikererhvervene kan føre til, at en stor del af de beskæftigelsestilbud, der gives til disse arbejdstagere, klassificeres som navngivne tilbud i henhold til ovennævnte artikel 2,
hvis denne kategori af arbejdstagere fra de første frigørelsesforanstaltninger skulle nyde godt af betingelser for adgang til de tilbudte job, som ikke ville tage hensyn til de særlige forhold på arbejdsmarkedet inden for denne erhvervsgren og ikke ville være i overensstemmelse med den grad af frigørelse, der er opnået for andre arbejdstagere, ville den i traktaten fastsatte forpligtelse til progressivitet ikke blive overholdt,
for at undgå denne fare er det tilstrækkeligt for disse arbejdstagere at præcisere det specialiseringsbegreb, som disse tilbud er baseret på,
endelig kan alle de øvrige bestemmelser i forordning nr, 15 anvendes uden særlige foranstaltninger,
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING :
Artikel 1
Denne forordning finder anvendelse på arbejdstagere i erhvervet som udøvende kunstnere og musikere, hvis erhvervsmæssige aktivitet består i at optræde enten under offentlige eller private forestillinger på forlystelsessteder eller under radio- eller fjernsynsudsendelser eller under filmoptagelser eller under indspilninger.
Artikel 2
Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 15 udstedes der ikke automatisk arbejdstilladelse til arbejdstagere i kunstner- og musikererhvervene, som ansøger herom på grund af deres specialisering, når deres månedlige vederlag, som anført i den ansættelseskontrakt, der ligger til grund for ansøgningen, ikke når op på et beløb svarende til 400 A.M.E. regningsenheder.
Artikel 3
For arbejdstagere, der ikke optræder på fuld tid, og som ikke modtager et månedligt vederlag, finder ovennævnte bestemmelse anvendelse, når vederlaget pr. optrædende dag ikke når op på, hvad der svarer til 25 A.M.E.-regningsenheder.
Artikel 4
Vederlag, der modtages fra to eller flere arbejdsgivere i samme periode, må ikke lægges sammen med henblik på beregning af den i artikel 2 og 3 omhandlede minimumsløn.
Artikel 5
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Bruxelles, den 28. februar 1962.
På Kommissionens vegne
Formanden
W. HALLSTEIN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Forordning nr. 18 om anvendelse af forordning nr. 15 på kunstnere og musikere
KOMMISSIONEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49, og
under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, særlig artikel 46, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Det Tekniske Udvalg, som er blevet forelagt Kommissionen og gjort opmærksom på i Det Rådgivende Udvalg i overensstemmelse med artikel 40 i forordning nr. 15,
Anvendelsen af artikel 2 i forordning nr. 15 på arbejdstagere inden for kunstner- og musikererhvervene kan føre til, at en stor del af de beskæftigelsestilbud, der gives til disse arbejdstagere, klassificeres som navngivne tilbud i henhold til ovennævnte artikel 2,
hvis denne kategori af arbejdstagere fra de første frigørelsesforanstaltninger skulle nyde godt af betingelser for adgang til de tilbudte job, som ikke ville tage hensyn til de særlige forhold på arbejdsmarkedet inden for denne erhvervsgren og ikke ville være i overensstemmelse med den grad af frigørelse, der er opnået for andre arbejdstagere, ville den i traktaten fastsatte forpligtelse til progressivitet ikke blive overholdt,
for at undgå denne fare er det tilstrækkeligt for disse arbejdstagere at præcisere det specialiseringsbegreb, som disse tilbud er baseret på,
endelig kan alle de øvrige bestemmelser i forordning nr, 15 anvendes uden særlige foranstaltninger,
HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING :
Artikel 1
Denne forordning finder anvendelse på arbejdstagere i erhvervet som udøvende kunstnere og musikere, hvis erhvervsmæssige aktivitet består i at optræde enten under offentlige eller private forestillinger på forlystelsessteder eller under radio- eller fjernsynsudsendelser eller under filmoptagelser eller under indspilninger.
Artikel 2
Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 15 udstedes der ikke automatisk arbejdstilladelse til arbejdstagere i kunstner- og musikererhvervene, som ansøger herom på grund af deres specialisering, når deres månedlige vederlag, som anført i den ansættelseskontrakt, der ligger til grund for ansøgningen, ikke når op på et beløb svarende til 400 A.M.E. regningsenheder.
Artikel 3
For arbejdstagere, der ikke optræder på fuld tid, og som ikke modtager et månedligt vederlag, finder ovennævnte bestemmelse anvendelse, når vederlaget pr. optrædende dag ikke når op på, hvad der svarer til 25 A.M.E.-regningsenheder.
Artikel 4
Vederlag, der modtages fra to eller flere arbejdsgivere i samme periode, må ikke lægges sammen med henblik på beregning af den i artikel 2 og 3 omhandlede minimumsløn.
Artikel 5
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Bruxelles, den 28. februar 1962.
På Kommissionens vegne
Formanden
W. HALLSTEIN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
5. marts 1962 (EFT 1962 P 19 side 366)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 83
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Det Europæiske Udviklingsinstitut
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og det kompetente ministerråd har ved flere lejligheder udtrykt interesse for oprettelsen af et europæisk udviklingsinstitut, der skal varetage specifikke opgaver i forbindelse med det tekniske samarbejde med udviklingslandene.
Kan Kommissionen oplyse, hvor langt man er nået i det forberedende arbejde med dette projekt, og om instituttet vil få beføjelse til at tage initiativer inden for uddannelsessamarbejde med de associerede lande? Kan Kommissionen endvidere oplyse, om der er fremsat forslag til placering af instituttets hovedsæde?
Svar
(5. marts 1962)
I overensstemmelse med det mandat, som Ministerrådet gav den den 19. oktober 1960, har Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab sammen med Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab og efter aftale med Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udarbejdet et dossier vedrørende oprettelsen af et fælles udviklingsinstitut.
I den endelige resolution fra mødet på ministerplan i Paris den 6. og 7. december 1961 mellem Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de associerede afrikanske og madagaskiske stater hedder det desuden, at spørgsmålet om oprettelse af udviklingsinstitutter - i Europa og Afrika - vil blive taget i betragtning under forhandlingerne om fornyelse af associeringsaftalen.
Det af Kommissionen udarbejdede dossier indeholder et udkast til afgørelse, hvorved Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab inden for rammerne af de pågældende forhandlinger erklærer, at det har til hensigt at foreslå de associerede oversøiske stater, at der i fællesskab oprettes et sådant institut.
Efter Kommissionens opfattelse vil det fælles udviklingsinstitut navnlig kunne anvendes til at fremme tilvejebringelsen af de lærere og instruktører, der er nødvendige for driften af de uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsescentre, der oprettes i de associerede oversøiske lande ved hjælp af investeringsbevillinger fra Den Europæiske Udviklingsfond.
Dette er imidlertid kun et aspekt af det planlagte instituts opgaver, som vil omfatte de vigtigste områder inden for forskning og uddannelse, således at det bliver et af de vigtigste instrumenter i De Europæiske Fællesskabers og de associerede oversøiske landes egen politik for teknisk samarbejde.
Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at forelægge Rådet formelle forslag om instituttets placering på det nuværende stadium af forhandlingerne med de associerede oversøiske lande.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 83
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Det Europæiske Udviklingsinstitut
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og det kompetente ministerråd har ved flere lejligheder udtrykt interesse for oprettelsen af et europæisk udviklingsinstitut, der skal varetage specifikke opgaver i forbindelse med det tekniske samarbejde med udviklingslandene.
Kan Kommissionen oplyse, hvor langt man er nået i det forberedende arbejde med dette projekt, og om instituttet vil få beføjelse til at tage initiativer inden for uddannelsessamarbejde med de associerede lande? Kan Kommissionen endvidere oplyse, om der er fremsat forslag til placering af instituttets hovedsæde?
Svar
(5. marts 1962)
I overensstemmelse med det mandat, som Ministerrådet gav den den 19. oktober 1960, har Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab sammen med Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab og efter aftale med Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udarbejdet et dossier vedrørende oprettelsen af et fælles udviklingsinstitut.
I den endelige resolution fra mødet på ministerplan i Paris den 6. og 7. december 1961 mellem Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de associerede afrikanske og madagaskiske stater hedder det desuden, at spørgsmålet om oprettelse af udviklingsinstitutter - i Europa og Afrika - vil blive taget i betragtning under forhandlingerne om fornyelse af associeringsaftalen.
Det af Kommissionen udarbejdede dossier indeholder et udkast til afgørelse, hvorved Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab inden for rammerne af de pågældende forhandlinger erklærer, at det har til hensigt at foreslå de associerede oversøiske stater, at der i fællesskab oprettes et sådant institut.
Efter Kommissionens opfattelse vil det fælles udviklingsinstitut navnlig kunne anvendes til at fremme tilvejebringelsen af de lærere og instruktører, der er nødvendige for driften af de uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsescentre, der oprettes i de associerede oversøiske lande ved hjælp af investeringsbevillinger fra Den Europæiske Udviklingsfond.
Dette er imidlertid kun et aspekt af det planlagte instituts opgaver, som vil omfatte de vigtigste områder inden for forskning og uddannelse, således at det bliver et af de vigtigste instrumenter i De Europæiske Fællesskabers og de associerede oversøiske landes egen politik for teknisk samarbejde.
Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at forelægge Rådet formelle forslag om instituttets placering på det nuværende stadium af forhandlingerne med de associerede oversøiske lande.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
5. marts 1962 (EFT 1962 P 57 side 1650) (Dokumentet findes autentisk på dansk og er stadig gældende. Direktivet har dog ikke noget nummer i De Europæiske Fællesskabers Tidende)
DIREKTIV
om fri adgang til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB HAR
under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 96,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter høring af Det Europæiske Parlament, og
ud fra følgende betragtninger:
Sikring af fri adgang til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område er en vigtig forudsætning for virkeliggørelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskabs mål;
udøvelsen af sådant arbejde kræver speciel nuklear viden; den specialuddannelse, som forbereder til disse stillinger, er endnu ikke fuldt udviklet, og ofte erhverves speciel nuklear viden kun gennem praksis;
det er vigtigt så vidt muligt at bringe de for adgang til kvalificerede stillinger på kerneenergiens område gældende regler i overensstemmelse med de gældende regler for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
de bestemmelser, der er truffet i medfør af artiklerne 48 og 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, fastsætter, at de fornødne tilladelser gives automatisk til arbejdstagere, som har fået tilbud lydende på navn om visse kategorier af stillinger,
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv at ophæve enhver i nationaliteten begrundet begrænsning i adgangen til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område over for en anden medlemsstats statsborgere.
Artikel 2
Som kvalificerede stillinger på kerneenergiens område skal ifølge dette direktiv anses sådanne stillinger, som kræver speciel viden om kerneenergi, som kun kan erhverves gennem en specialuddannelse eller mindst fem måneders praksis, og som vedrører:
a) forskning vedrørende kerneenergi på de i bilag I i traktaten opregnede områder,
b) ledelse, vedligeholdelse, reparation eller teknisk drift af anlæg og apparatur, som tjener til:
- fremstilling, adskillelse eller enhver anvendelse af malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer samt til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel til fornyet anvendelse,
- adskillelse af isotoper,
- fremstilling af specielle på kerneenergiens område nødvendige materialer såsom moderatorer og konstruktionsmaterialer, indkapslingsmaterialer og beskyttelsesmaterialer specielt udarbejdet til nukleare formål,
- fremstilling af kerneenergi,
- fjernelse af atomaffald og radioaktiv forurening,
- transport eller oplagring af radioaktive materialer,
- fremstilling, behandling eller anvendelse af radioaktive isotoper,
c) udformning af, undersøgelse af eller opførelse af anlæg og apparatur såvel som dele af anlæg og apparatur, som benyttes på de i litra a og b nævnte områder,
d) beskyttelse mod stråling.
Artikel 3
De stillinger, som er anført på den liste, der er knyttet som bilag til dette direktiv, skal i alle tilfælde anses at være i overensstemmelse med den i artikel 2 anførte definition på kvalificerede stillinger.
Artikel 4
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at tilladelser, der er nødvendige for at varetage de i artikel 2 og 3 omhandlede stillinger, kan gives automatisk. Betingelserne for indrømmelsen af disse tilladelser må under ingen omstændigheder være strengere end de regler for stillingstilbud lydende på navn, som er fastsat i medfør af artiklerne 48 og 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Artikel 5
På alle områder, der ikke er omfattet af dette direktiv, anvender medlemsstaterne de bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er vedtaget til gennemførelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Dette direktiv berører dog ikke de bestemmelser, der er truffet i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab vedrørende kvalificeret arbejdskraft inden for kul- og stålerhvervene.
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 1962.
På Rådets vegne
M . COUVE de MURVILLE
Formand
BILAG
Liste nr. 1 over kvalificerede stillinger i henhold til artikel 2 i dette direktiv
Stillinger, som kræver viden, der svarer til en atom-ingeniørs eller -teknikers.
Stillinger, som kræver viden på et af følgende områder:
- Særlige arbejdsforhold på kerneenergiens område samt udkast til nukleart udstyr (atom-ingeniør og -tekniker)
- Særlige mekaniske problemer på kerneenergiens område samt udkast til hjælpeudstyr (maskiningeniør og -tekniker)
- Strålingens virkning på materialer og nukleare egenskaber hos de forskellige stoffer, som benyttes som brændsel, moderatorer eller konstruktionsmaterialer i nukleart udstyr, fremstilling af nukleare stoffer, oparbejdning af bestrålet brændsel for fornyet anvendelse, bortskaffelse af radioaktivt affald eller dekontaminering (kemisk ingeniør og tekniker)
- De keramiske materialers egenskaber på kerneenergiens område (uranoxid og thoriumoxid, urankarbid etc.) (keramisk ingeniør og tekniker)
- Egenskaber hos konstruktionsmaterialer til kernereaktorer, indkapslingsmaterialer til brændsel og metalbrændsel; disses reaktion ved bestråling og ved tilstedeværelse af de stoffer, som anvendes i reaktorerne eller i de fabrikker, som behandler dem til fornyet anvendelse (metallurgisk ingeniør og tekniker)
- Kontrol med kernereaktorer; måling af radioaktivitet (elektronikingeniør og -tekniker)
- Kernereaktorers neutronfysik og deraf følgende krav (thermodynamikingeniør og -tekniker)
- Særlige forhold ved og ledelse af en kernereaktors drift og nødvendige forholdsregler i tilfælde af alvorlig driftsforstyrrelse (driftsingeniør og -tekniker)
- Bedømmelse af og kontrol med reaktorens og det eksperimentelle kerneenergianlægs tekniske sikkerhed (sikkerhedsingeniør og -tekniker)
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A057%3ATOC
Min kommentar: I de danske udgaver af dette direktiv i De Europæiske Fællesskabers Tidende, er der en fejl i første del af artikel 5. Denne del har jeg derfor hentet fra den franske udgave, som ikke har fejlen.
DIREKTIV
om fri adgang til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB HAR
under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 96,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter høring af Det Europæiske Parlament, og
ud fra følgende betragtninger:
Sikring af fri adgang til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område er en vigtig forudsætning for virkeliggørelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskabs mål;
udøvelsen af sådant arbejde kræver speciel nuklear viden; den specialuddannelse, som forbereder til disse stillinger, er endnu ikke fuldt udviklet, og ofte erhverves speciel nuklear viden kun gennem praksis;
det er vigtigt så vidt muligt at bringe de for adgang til kvalificerede stillinger på kerneenergiens område gældende regler i overensstemmelse med de gældende regler for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
de bestemmelser, der er truffet i medfør af artiklerne 48 og 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, fastsætter, at de fornødne tilladelser gives automatisk til arbejdstagere, som har fået tilbud lydende på navn om visse kategorier af stillinger,
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv at ophæve enhver i nationaliteten begrundet begrænsning i adgangen til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område over for en anden medlemsstats statsborgere.
Artikel 2
Som kvalificerede stillinger på kerneenergiens område skal ifølge dette direktiv anses sådanne stillinger, som kræver speciel viden om kerneenergi, som kun kan erhverves gennem en specialuddannelse eller mindst fem måneders praksis, og som vedrører:
a) forskning vedrørende kerneenergi på de i bilag I i traktaten opregnede områder,
b) ledelse, vedligeholdelse, reparation eller teknisk drift af anlæg og apparatur, som tjener til:
- fremstilling, adskillelse eller enhver anvendelse af malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer samt til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel til fornyet anvendelse,
- adskillelse af isotoper,
- fremstilling af specielle på kerneenergiens område nødvendige materialer såsom moderatorer og konstruktionsmaterialer, indkapslingsmaterialer og beskyttelsesmaterialer specielt udarbejdet til nukleare formål,
- fremstilling af kerneenergi,
- fjernelse af atomaffald og radioaktiv forurening,
- transport eller oplagring af radioaktive materialer,
- fremstilling, behandling eller anvendelse af radioaktive isotoper,
c) udformning af, undersøgelse af eller opførelse af anlæg og apparatur såvel som dele af anlæg og apparatur, som benyttes på de i litra a og b nævnte områder,
d) beskyttelse mod stråling.
Artikel 3
De stillinger, som er anført på den liste, der er knyttet som bilag til dette direktiv, skal i alle tilfælde anses at være i overensstemmelse med den i artikel 2 anførte definition på kvalificerede stillinger.
Artikel 4
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at tilladelser, der er nødvendige for at varetage de i artikel 2 og 3 omhandlede stillinger, kan gives automatisk. Betingelserne for indrømmelsen af disse tilladelser må under ingen omstændigheder være strengere end de regler for stillingstilbud lydende på navn, som er fastsat i medfør af artiklerne 48 og 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Artikel 5
På alle områder, der ikke er omfattet af dette direktiv, anvender medlemsstaterne de bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er vedtaget til gennemførelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Dette direktiv berører dog ikke de bestemmelser, der er truffet i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab vedrørende kvalificeret arbejdskraft inden for kul- og stålerhvervene.
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 1962.
På Rådets vegne
M . COUVE de MURVILLE
Formand
BILAG
Liste nr. 1 over kvalificerede stillinger i henhold til artikel 2 i dette direktiv
Stillinger, som kræver viden, der svarer til en atom-ingeniørs eller -teknikers.
Stillinger, som kræver viden på et af følgende områder:
- Særlige arbejdsforhold på kerneenergiens område samt udkast til nukleart udstyr (atom-ingeniør og -tekniker)
- Særlige mekaniske problemer på kerneenergiens område samt udkast til hjælpeudstyr (maskiningeniør og -tekniker)
- Strålingens virkning på materialer og nukleare egenskaber hos de forskellige stoffer, som benyttes som brændsel, moderatorer eller konstruktionsmaterialer i nukleart udstyr, fremstilling af nukleare stoffer, oparbejdning af bestrålet brændsel for fornyet anvendelse, bortskaffelse af radioaktivt affald eller dekontaminering (kemisk ingeniør og tekniker)
- De keramiske materialers egenskaber på kerneenergiens område (uranoxid og thoriumoxid, urankarbid etc.) (keramisk ingeniør og tekniker)
- Egenskaber hos konstruktionsmaterialer til kernereaktorer, indkapslingsmaterialer til brændsel og metalbrændsel; disses reaktion ved bestråling og ved tilstedeværelse af de stoffer, som anvendes i reaktorerne eller i de fabrikker, som behandler dem til fornyet anvendelse (metallurgisk ingeniør og tekniker)
- Kontrol med kernereaktorer; måling af radioaktivitet (elektronikingeniør og -tekniker)
- Kernereaktorers neutronfysik og deraf følgende krav (thermodynamikingeniør og -tekniker)
- Særlige forhold ved og ledelse af en kernereaktors drift og nødvendige forholdsregler i tilfælde af alvorlig driftsforstyrrelse (driftsingeniør og -tekniker)
- Bedømmelse af og kontrol med reaktorens og det eksperimentelle kerneenergianlægs tekniske sikkerhed (sikkerhedsingeniør og -tekniker)
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A057%3ATOC
Min kommentar: I de danske udgaver af dette direktiv i De Europæiske Fællesskabers Tidende, er der en fejl i første del af artikel 5. Denne del har jeg derfor hentet fra den franske udgave, som ikke har fejlen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
6. marts 1962 (EFT 1962 P 19 side 367)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 84
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Samarbejde mellem EØF og de associerede lande om levering af specialister
Den euro-afrikanske parlamentariske konference, der blev afholdt i Strasbourg i 1961, understregede i sine konklusioner, at enhver form for samarbejde mellem EØF og de associerede lande forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed, som er villige til at stille sig til rådighed for de associerede stater i et bestemt tidsrum. Det ser imidlertid ud til, at den økonomiske afmatning i Europa i stigende grad tilskynder unge specialister til at udøve deres erhverv i deres eget land. Det er derfor ikke muligt at stille personale til rådighed for de associerede lande uden at undersøge specifikke aktioner af forskellig art med henblik på at stimulere den europæiske ungdoms interesse.
Har Kommissionen udarbejdet en arbejdsplan med henblik herpå, og har den til hensigt at samarbejde med de berørte stater om at udarbejde en generel liste over teknikere eller specialister, der er villige til at arbejde i udviklingslandene, og om at fastlægge en fællesskabsretlig status, der definerer, garanterer og regulerer deres arbejdsvilkår?
Svar
(6. marts 1962)
Kommissionen har ikke glemt de vanskeligheder af enhver art (højkonjunktur i Europa, garantier for løn, ansættelse og karriere), som hindrer de associerede lande i at få stillet teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed. De udgør faktisk et permanent problem, som alle nationale, regionale eller internationale organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af tekniske samarbejdsprogrammer, står over for på samme måde.
Dette problem undersøges sammen med nationale eksperter i EØFs gruppe for teknisk bistand og på et bredere plan i den specialiserede arbejdsgruppe under OECD's komité for udviklingsbistand.
Nogle medlemsstater udarbejder lister over tilgængelige teknikere og specialister, men den konstant skiftende situation på dette område gør det meget vanskeligt at holde dem ajour. En af opgaverne i det fælles udviklingsinstitutprojekt, som Kommissionen har forelagt Rådet til beslutning, kunne være at sikre, at disse nationale lister formidles.
Desuden overvejes problemet med garantier for eksperter i øjeblikket af de nationale organer og koordineringsorganer, der er nævnt i andet afsnit ovenfor. I Frankrig er spørgsmålet blevet løst for offentligt ansatte ved to dekreter af 2. maj 1961 (lovbestemte garantier og løngarantier). I Italien er et lovforslag i øjeblikket til behandling i parlamentet. I Belgien undersøges udkastene som led i reorganiseringen af de nationale strukturer for teknisk bistand. I Forbundsrepublikken Tyskland undersøges muligheden for at supplere de eksisterende garantier i individuelle kontrakter.
Kommissionen mener, at det er nødvendigt at undersøge og anvende en ordning med fællesskabsgarantier for disse eksperter, især hvis Kommissionen i henhold til den nye associeringsaftale med de oversøiske lande får til opgave at stille teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed for disse lande.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 84
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Samarbejde mellem EØF og de associerede lande om levering af specialister
Den euro-afrikanske parlamentariske konference, der blev afholdt i Strasbourg i 1961, understregede i sine konklusioner, at enhver form for samarbejde mellem EØF og de associerede lande forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed, som er villige til at stille sig til rådighed for de associerede stater i et bestemt tidsrum. Det ser imidlertid ud til, at den økonomiske afmatning i Europa i stigende grad tilskynder unge specialister til at udøve deres erhverv i deres eget land. Det er derfor ikke muligt at stille personale til rådighed for de associerede lande uden at undersøge specifikke aktioner af forskellig art med henblik på at stimulere den europæiske ungdoms interesse.
Har Kommissionen udarbejdet en arbejdsplan med henblik herpå, og har den til hensigt at samarbejde med de berørte stater om at udarbejde en generel liste over teknikere eller specialister, der er villige til at arbejde i udviklingslandene, og om at fastlægge en fællesskabsretlig status, der definerer, garanterer og regulerer deres arbejdsvilkår?
Svar
(6. marts 1962)
Kommissionen har ikke glemt de vanskeligheder af enhver art (højkonjunktur i Europa, garantier for løn, ansættelse og karriere), som hindrer de associerede lande i at få stillet teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed. De udgør faktisk et permanent problem, som alle nationale, regionale eller internationale organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af tekniske samarbejdsprogrammer, står over for på samme måde.
Dette problem undersøges sammen med nationale eksperter i EØFs gruppe for teknisk bistand og på et bredere plan i den specialiserede arbejdsgruppe under OECD's komité for udviklingsbistand.
Nogle medlemsstater udarbejder lister over tilgængelige teknikere og specialister, men den konstant skiftende situation på dette område gør det meget vanskeligt at holde dem ajour. En af opgaverne i det fælles udviklingsinstitutprojekt, som Kommissionen har forelagt Rådet til beslutning, kunne være at sikre, at disse nationale lister formidles.
Desuden overvejes problemet med garantier for eksperter i øjeblikket af de nationale organer og koordineringsorganer, der er nævnt i andet afsnit ovenfor. I Frankrig er spørgsmålet blevet løst for offentligt ansatte ved to dekreter af 2. maj 1961 (lovbestemte garantier og løngarantier). I Italien er et lovforslag i øjeblikket til behandling i parlamentet. I Belgien undersøges udkastene som led i reorganiseringen af de nationale strukturer for teknisk bistand. I Forbundsrepublikken Tyskland undersøges muligheden for at supplere de eksisterende garantier i individuelle kontrakter.
Kommissionen mener, at det er nødvendigt at undersøge og anvende en ordning med fællesskabsgarantier for disse eksperter, især hvis Kommissionen i henhold til den nye associeringsaftale med de oversøiske lande får til opgave at stille teknikere, specialister, lærere og administratorer til rådighed for disse lande.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
6. marts 1962 (EFT 1962 P 19 side 368)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 85
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Samarbejde mellem EØF og de associerede lande på uddannelsesområdet
I de konklusioner, der blev udarbejdet i Strasbourg af den euro-afrikanske parlamentariske konference, og som blev taget op af det stående paritetiske udvalg på dets møde i Abidjan i januar 1962, blev det understreget, at det er nødvendigt at udvide samarbejdet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de associerede lande til også at omfatte uddannelsesområdet. Det blev også specificeret, at samarbejdet på uddannelsesområdet skulle omfatte grundskoler samt erhvervsskoler og institutter på universitetsniveau.
Har Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab anset det for nødvendigt at videreudvikle disse forslag ved at udarbejde et konkret program, og i bekræftende fald, hvilke muligheder er der for at koordinere og anvende de aktiviteter, der allerede udføres i Fællesskabets lande af offentlige og private institutioner, som stadig beskæftiger sig med uddannelse af eksperter og forskningsarbejde, til dette formål?
Svar
(6. marts 1962)
Samarbejdet mellem EØF og medlemsstaterne på uddannelsesområdet har hidtil været begrænset til to specifikke områder:
1. Finansiering af opførelse af skolebygninger gennem Den Europæiske Udviklingsfond. Ud af 135 projekter af social karakter, som der blev truffet finansieringsbeslutning om den 31. januar 1962, vedrører 50 projekter til et samlet beløb på 43.027.000 regningsenheder specifikt sektoren "uddannelse og erhvervsuddannelse" (opførelse af skoler på primær- og sekundærtrinnet, lærlingeuddannelsescentre og centre for fremskyndet erhvervsuddannelse, husholdningsuddannelsescentre og landbrugsuddannelsescentre).
2. Tildeling af studiestipendier til statsborgere fra de associerede lande. Siden oktober 1960 har Kommissionen gennemført et stipendieprogram, der har til formål at fremme erhvervsuddannelse og videreuddannelse inden for økonomi, landbrug og teknik. De etårige stipendier tildeles af Kommissionen til kandidater, der er udvalgt og præsenteret af regeringerne i de associerede lande. Studierne gennemføres på institutter i medlemslandene, der er udvalgt af Kommissionen. For det akademiske år 1960/1961 blev der uddelt 70 stipendier og for det akademiske år 1961/1962 300 stipendier til et samlet beløb på ca. 1.200.000 regningsenheder.
Kommissionen påskønner i høj grad den europæiske parlamentariske konferences og det stående fælles udvalgs ønske om at udvide samarbejdet mellem EØF og de associerede lande til også at omfatte uddannelsesområdet.
Den undersøger, hvorledes antallet af studiestipendier for det akademiske år 1962/1963 kan øges betydeligt, samt muligheden for at reservere en del af dem til erhvervsuddannelse af kvinder.
I overensstemmelse med det ærede medlems betænkeligheder er Kommissionen desuden i færd med at undersøge principperne og betingelserne for gennemførelse af en generel uddannelsesplan for ledere fra de associerede lande.
Målene for denne plan strækker sig over flere år for at fremme gyldig og løbende uddannelse. Hovedformålet vil være at opfylde de prioriterede behov, som de associerede lande har defineret. Kommissionen er parat til efter anmodning fra visse regeringer at hjælpe dem med at identificere disse behov ved at sende missioner til de pågældende lande.
Mulighederne for at diversificere de foreslåede uddannelsesmetoder er også ved at blive undersøgt.
Kommissionen vil ikke undlade at opfordre til samarbejde med offentlige og private institutioner i de seks lande, der beskæftiger sig med uddannelse af eksperter og forskning på uddannelsesområdet, sådan som den allerede gør det inden for rammerne af sit nuværende stipendieprogram og sine undersøgelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 85
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(8. februar 1962)
Om: Samarbejde mellem EØF og de associerede lande på uddannelsesområdet
I de konklusioner, der blev udarbejdet i Strasbourg af den euro-afrikanske parlamentariske konference, og som blev taget op af det stående paritetiske udvalg på dets møde i Abidjan i januar 1962, blev det understreget, at det er nødvendigt at udvide samarbejdet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de associerede lande til også at omfatte uddannelsesområdet. Det blev også specificeret, at samarbejdet på uddannelsesområdet skulle omfatte grundskoler samt erhvervsskoler og institutter på universitetsniveau.
Har Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab anset det for nødvendigt at videreudvikle disse forslag ved at udarbejde et konkret program, og i bekræftende fald, hvilke muligheder er der for at koordinere og anvende de aktiviteter, der allerede udføres i Fællesskabets lande af offentlige og private institutioner, som stadig beskæftiger sig med uddannelse af eksperter og forskningsarbejde, til dette formål?
Svar
(6. marts 1962)
Samarbejdet mellem EØF og medlemsstaterne på uddannelsesområdet har hidtil været begrænset til to specifikke områder:
1. Finansiering af opførelse af skolebygninger gennem Den Europæiske Udviklingsfond. Ud af 135 projekter af social karakter, som der blev truffet finansieringsbeslutning om den 31. januar 1962, vedrører 50 projekter til et samlet beløb på 43.027.000 regningsenheder specifikt sektoren "uddannelse og erhvervsuddannelse" (opførelse af skoler på primær- og sekundærtrinnet, lærlingeuddannelsescentre og centre for fremskyndet erhvervsuddannelse, husholdningsuddannelsescentre og landbrugsuddannelsescentre).
2. Tildeling af studiestipendier til statsborgere fra de associerede lande. Siden oktober 1960 har Kommissionen gennemført et stipendieprogram, der har til formål at fremme erhvervsuddannelse og videreuddannelse inden for økonomi, landbrug og teknik. De etårige stipendier tildeles af Kommissionen til kandidater, der er udvalgt og præsenteret af regeringerne i de associerede lande. Studierne gennemføres på institutter i medlemslandene, der er udvalgt af Kommissionen. For det akademiske år 1960/1961 blev der uddelt 70 stipendier og for det akademiske år 1961/1962 300 stipendier til et samlet beløb på ca. 1.200.000 regningsenheder.
Kommissionen påskønner i høj grad den europæiske parlamentariske konferences og det stående fælles udvalgs ønske om at udvide samarbejdet mellem EØF og de associerede lande til også at omfatte uddannelsesområdet.
Den undersøger, hvorledes antallet af studiestipendier for det akademiske år 1962/1963 kan øges betydeligt, samt muligheden for at reservere en del af dem til erhvervsuddannelse af kvinder.
I overensstemmelse med det ærede medlems betænkeligheder er Kommissionen desuden i færd med at undersøge principperne og betingelserne for gennemførelse af en generel uddannelsesplan for ledere fra de associerede lande.
Målene for denne plan strækker sig over flere år for at fremme gyldig og løbende uddannelse. Hovedformålet vil være at opfylde de prioriterede behov, som de associerede lande har defineret. Kommissionen er parat til efter anmodning fra visse regeringer at hjælpe dem med at identificere disse behov ved at sende missioner til de pågældende lande.
Mulighederne for at diversificere de foreslåede uddannelsesmetoder er også ved at blive undersøgt.
Kommissionen vil ikke undlade at opfordre til samarbejde med offentlige og private institutioner i de seks lande, der beskæftiger sig med uddannelse af eksperter og forskning på uddannelsesområdet, sådan som den allerede gør det inden for rammerne af sit nuværende stipendieprogram og sine undersøgelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
8. marts 1962 (EFT 1962 P 21 side 381)
Forlængelse af embedsperioden for tre dommere og en generaladvokat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol
Repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater har den 26. september og den 5. oktober 1961 efter fælles overenskomst besluttet at forny embederne for Delvaux, Hammes og Catalano som dommere og for Roemer som generaladvokat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for perioden fra den 7. oktober 1961 til den 6. oktober 1967.
Ovennævnte udnævnelser er blevet forelagt de berørte parter, som har accepteret dem.
Fratrædelse og udskiftning af en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol
Efter at Catalano ved skrivelse af 30. november 1961 til præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol, Donner, havde indgivet sin afskedsbegæring som dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, udnævnte repræsentanterne for regeringerne i De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, forsamlet i Bruxelles den 6. februar 1962 under forsæde af statssekretær Lahr fra De Europæiske Fællesskabers Justitsministerium, Catalano til dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Lahr, statssekretær i Forbundsrepublikken Tysklands udenrigsministerium, har efter fælles overenskomst udnævnt Trabucchi til dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol i stedet for og for den resterende del af Catalanos embedsperiode, dvs. indtil den 6. oktober 1967.
Den interesserede part er blevet underrettet om denne udnævnelse og har accepteret den.
Trabucchi tiltrådte sit embede den 8. marts 1962.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A021%3ATOC
Forlængelse af embedsperioden for tre dommere og en generaladvokat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol
Repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater har den 26. september og den 5. oktober 1961 efter fælles overenskomst besluttet at forny embederne for Delvaux, Hammes og Catalano som dommere og for Roemer som generaladvokat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for perioden fra den 7. oktober 1961 til den 6. oktober 1967.
Ovennævnte udnævnelser er blevet forelagt de berørte parter, som har accepteret dem.
Fratrædelse og udskiftning af en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol
Efter at Catalano ved skrivelse af 30. november 1961 til præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol, Donner, havde indgivet sin afskedsbegæring som dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, udnævnte repræsentanterne for regeringerne i De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, forsamlet i Bruxelles den 6. februar 1962 under forsæde af statssekretær Lahr fra De Europæiske Fællesskabers Justitsministerium, Catalano til dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Lahr, statssekretær i Forbundsrepublikken Tysklands udenrigsministerium, har efter fælles overenskomst udnævnt Trabucchi til dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol i stedet for og for den resterende del af Catalanos embedsperiode, dvs. indtil den 6. oktober 1967.
Den interesserede part er blevet underrettet om denne udnævnelse og har accepteret den.
Trabucchi tiltrådte sit embede den 8. marts 1962.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A021%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
9. marts 1962 (EFT 1962 P 23 side 718)
De Europæiske Fællesskabers Domstol
Afdelingernes sammensætning
Domstolen har på sit møde den 9. marts 1962 udnævnt dommer Trabucchi til medlem af Første Afdeling i stedet for dommer N. Catalano, der er trådt tilbage.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
De Europæiske Fællesskabers Domstol
Afdelingernes sammensætning
Domstolen har på sit møde den 9. marts 1962 udnævnt dommer Trabucchi til medlem af Første Afdeling i stedet for dommer N. Catalano, der er trådt tilbage.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962
9. marts 1962 (EFT 1962 P 34 side 1113) (dokumentet findes autentisk på dansk, men kan ikke kopieres, så dokumentet er oversat fra fransk)
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL
TILLÆGSFORORDNING
Domstolen,
under henvisning til artikel 26 og 27 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol,
under henvisning til artikel 27 og 28 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen for Det Europæiske Atomenergifællesskab;
under henvisning til procesreglementets artikel 109;
under henvisning til skrivelser af 24. november 1961, hvorved Domstolen har fremsendt udkast til supplerende regler til Rådene;
under henvisning til den enstemmige godkendelse, som Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab gav den 5. februar 1962 i henhold til traktatens artikel 188;
under henvisning til den enstemmige godkendelse, som Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab gav den 5. februar 1962 i henhold til traktatens artikel 160;
fastsætter herved denne tillægsforordning;
KAPITEL I
Retsanmodninger
Artikel 1
Retsanmodninger udstedes ved kendelse; kendelsen skal indeholde vidnernes eller de sagkyndiges navn, fornavn, beskrivelse og adresse, angive de faktiske omstændigheder, hvorom vidnerne eller de sagkyndige skal afhøres, udpege parterne, deres befuldmægtigede, advokater eller rådgivere og deres bopæl samt kort beskrive tvistens genstand.
Kendelsen forkyndes for parterne af retssekretæren.
Artikel 2
Justitssekretæren sender kendelsen til justitsministeren i den medlemsstat, på hvis område afhøringen af vidner eller sagkyndige skal finde sted. Han vedlægger i givet fald kendelsen en oversættelse til det eller de officielle sprog i den medlemsstat, som den er rettet til. Medlemsstatens justitsminister videresender kendelsen til den kompetente retslige myndighed i henhold til dens nationale lovgivning.
Den kompetente retslige myndighed fuldbyrder retsanmodningen i overensstemmelse med bestemmelserne i sin nationale lovgivning. Efter fuldbyrdelsen sender den kompetente retslige myndighed justitsministeren kendelsen om retsanmodning, dokumenterne vedrørende fuldbyrdelsen og en opgørelse over omkostningerne. Justitsministeren sender disse dokumenter til Domstolens justitssekretær.
Justitssekretæren er ansvarlig for at oversætte dokumenterne til processproget.
Artikel 3
Domstolen afholder omkostningerne i forbindelse med retsanmodninger, dog således at de i givet fald pålægges parterne.
KAPITEL II
Gratis retshjælp
Artikel 4
I den kendelse, hvorved Domstolen beslutter at bevilge fri proces, bestemmer den, at der skal beskikkes en advokat til at bistå den pågældende.
Hvis den pågældende ikke selv foreslår en advokat, eller hvis Domstolen finder, at der ikke er grundlag for at bekræfte hans valg, sender justitssekretæren en genpart af kendelsen og en genpart af ansøgningen om retshjælp til den kompetente myndighed i den pågældende stat, der er nævnt i bilag L. På baggrund af de forslag, som denne myndighed fremsender, udpeger Domstolen på eget initiativ en advokat til at bistå den pågældende.
Artikel 5
Domstolen udbetaler et forskud på sagsomkostningerne.
Den træffer afgørelse om advokatens udlæg og salær; præsidenten kan på begæring bestemme, at der skal udbetales et forskud til ham.
KAPITEL III
Indberetning af vidners eller sagkyndiges edsbrud
Artikel 6
Domstolen kan efter at have hørt generaladvokaten beslutte at indberette til justitsministeren i den medlemsstat, hvis domstole har kompetence i straffesager, ethvert falsk vidneudsagn eller enhver falsk erklæring, som en sagkyndig har afgivet under ed for den.
Artikel 7
Domstolens afgørelse fremsendes af justitssekretæren.
Den skal angive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for rapporten.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 8
Denne tillægsforordning, der er udfærdiget på de officielle sprog, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, idet hver tekst har retsgyldighed.
Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.
Vedtaget i Luxembourg den 9. marts 1962.
BILAG
Liste omhandlet i artikel 4, stk. 2
Tyskland
Bundesrechtsanwaltskammer Schaumburg-Lippe-Strasse 2 Bonn
Belgien
Justitsministeren
Frankrig
Le Ministre de la Justice (Justitsministeren)
Italien
Justitsministeren
Luxembourg
Justitsministeren
Nederlandene
Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten, Frederik Hendrikplein 23 's-Gravenhage
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A034%3ATOC
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL
TILLÆGSFORORDNING
Domstolen,
under henvisning til artikel 26 og 27 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol,
under henvisning til artikel 27 og 28 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen for Det Europæiske Atomenergifællesskab;
under henvisning til procesreglementets artikel 109;
under henvisning til skrivelser af 24. november 1961, hvorved Domstolen har fremsendt udkast til supplerende regler til Rådene;
under henvisning til den enstemmige godkendelse, som Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab gav den 5. februar 1962 i henhold til traktatens artikel 188;
under henvisning til den enstemmige godkendelse, som Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab gav den 5. februar 1962 i henhold til traktatens artikel 160;
fastsætter herved denne tillægsforordning;
KAPITEL I
Retsanmodninger
Artikel 1
Retsanmodninger udstedes ved kendelse; kendelsen skal indeholde vidnernes eller de sagkyndiges navn, fornavn, beskrivelse og adresse, angive de faktiske omstændigheder, hvorom vidnerne eller de sagkyndige skal afhøres, udpege parterne, deres befuldmægtigede, advokater eller rådgivere og deres bopæl samt kort beskrive tvistens genstand.
Kendelsen forkyndes for parterne af retssekretæren.
Artikel 2
Justitssekretæren sender kendelsen til justitsministeren i den medlemsstat, på hvis område afhøringen af vidner eller sagkyndige skal finde sted. Han vedlægger i givet fald kendelsen en oversættelse til det eller de officielle sprog i den medlemsstat, som den er rettet til. Medlemsstatens justitsminister videresender kendelsen til den kompetente retslige myndighed i henhold til dens nationale lovgivning.
Den kompetente retslige myndighed fuldbyrder retsanmodningen i overensstemmelse med bestemmelserne i sin nationale lovgivning. Efter fuldbyrdelsen sender den kompetente retslige myndighed justitsministeren kendelsen om retsanmodning, dokumenterne vedrørende fuldbyrdelsen og en opgørelse over omkostningerne. Justitsministeren sender disse dokumenter til Domstolens justitssekretær.
Justitssekretæren er ansvarlig for at oversætte dokumenterne til processproget.
Artikel 3
Domstolen afholder omkostningerne i forbindelse med retsanmodninger, dog således at de i givet fald pålægges parterne.
KAPITEL II
Gratis retshjælp
Artikel 4
I den kendelse, hvorved Domstolen beslutter at bevilge fri proces, bestemmer den, at der skal beskikkes en advokat til at bistå den pågældende.
Hvis den pågældende ikke selv foreslår en advokat, eller hvis Domstolen finder, at der ikke er grundlag for at bekræfte hans valg, sender justitssekretæren en genpart af kendelsen og en genpart af ansøgningen om retshjælp til den kompetente myndighed i den pågældende stat, der er nævnt i bilag L. På baggrund af de forslag, som denne myndighed fremsender, udpeger Domstolen på eget initiativ en advokat til at bistå den pågældende.
Artikel 5
Domstolen udbetaler et forskud på sagsomkostningerne.
Den træffer afgørelse om advokatens udlæg og salær; præsidenten kan på begæring bestemme, at der skal udbetales et forskud til ham.
KAPITEL III
Indberetning af vidners eller sagkyndiges edsbrud
Artikel 6
Domstolen kan efter at have hørt generaladvokaten beslutte at indberette til justitsministeren i den medlemsstat, hvis domstole har kompetence i straffesager, ethvert falsk vidneudsagn eller enhver falsk erklæring, som en sagkyndig har afgivet under ed for den.
Artikel 7
Domstolens afgørelse fremsendes af justitssekretæren.
Den skal angive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for rapporten.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 8
Denne tillægsforordning, der er udfærdiget på de officielle sprog, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, idet hver tekst har retsgyldighed.
Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.
Vedtaget i Luxembourg den 9. marts 1962.
BILAG
Liste omhandlet i artikel 4, stk. 2
Tyskland
Bundesrechtsanwaltskammer Schaumburg-Lippe-Strasse 2 Bonn
Belgien
Justitsministeren
Frankrig
Le Ministre de la Justice (Justitsministeren)
Italien
Justitsministeren
Luxembourg
Justitsministeren
Nederlandene
Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten, Frederik Hendrikplein 23 's-Gravenhage
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A034%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser