Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

Efter en mental nedsmeltning sidste år, er jeg nu tilbage og kan præsenterer jer for året 1962. Det er et ret spændende år, hvor vi får nogle tørre, men grundige forklaringer på, hvordan man skal forstå at det her med, hvem der skal betale for hvad, når vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer skal have en eller anden form for offentlig ydelse. Og vi får – måske i den mere kuriøse ende – et forslag om fælles færdelsregler i hele Fællesskabet. Forslaget er dog skrevet på bagtæppet af et stigende antal trafikulykker på de europæiske veje.

Faktisk er hele årtiet fra 1960-1969 det årti, hvor reglerne om fri bevægelighed virkelig folder sig ud. I 1962 ser vi nogle konkrete eksempler på det, i form af forslag til regler for henholdsvis grænsearbejdere og sæsonarbejdere. Ved første øjekast kan man godt forledes til at tro, at det er det samme dokument, der ligger der to gange, men der er i sagens natur forskelle, selv om det meste af det er enslydende.

Man kan sige, at der var to grunde til, at de to kategorier af arbejdskraft skulle have deres egne forordninger og direktiver. Den første er, at de to kategorier er undtaget fra anvendelsesområdet i forordning nr. 15 fra 1961, så derfor var man nødt til at lave særskilte regler for de to kategorier. Den anden er, at man dengang gerne ville være så præcis som muligt indenfor de forskellige kategorier af arbejdstagere (og andre grupper), at ingen kunne være i tvivl om, hvilken kategori, man tilhørte.

For så vidt er definitionerne af hver kategori den samme i dag, som dengang, men i dag er reglerne skrevet i langt færre, og mere overordnede, retsakter.

Der er stadig ikke nogle relevante domme i året 1962. Men allerede i 1963 dukker de første op. Derfra går det stærkt med flere og flere domme hvert år. Alle de relevante domme vil I få med både generaladvokaternes forslag til afgørelse og selve dommene, begge i fuld længde. Mere om det i tidslinjen for året 1963.

For året 1962 vil man se nogle dokumenter, der bekræfter en associeringsaftale med Grækenland. Aftalen blev da også indgået i dette år, men selve aftalen og bilagene dertil blev først offentliggjort i 1963, og ligger derfor i tidslinjen for det år.

Siden jeg lagde året 1961 op, har jeg fået den ære at få meget mere arbejde, så i stedet for omkring 20 timer om ugen, arbejder jeg nu mellem 50 og 60 timer om ugen. De her tidslinjer laver jeg i min fritid, ulønnet, og tilsammen bevirker det, at mit mål i min første tidslinje om at lægge et år op hver måned, ikke længere kan opfyldes. Så der kan godt komme til at gå måneder mellem, at de forskellige tidslinjer lægges op.

Modtagelsen af de her tidslinjer har overvældet mig på den mest positive måde. Jeg har således bemærket, at nogle af tidlinjerne har haft mere end 15.000 visninger. Det havde jeg på ingen måde forventet. Men jeg er meget glad for det, for det viser jo, at der er en høj interesse for dette meget omfattende arbejde, og jeg håber, at folk kan bruge materialet til noget. Samtidig viser det også, at det ikke kun er de normale brugere af Ægteskab Uden Grænser's forum, der læser med, men at også folk ”udefra” bliver ledt herind via diverse søgemaskiner. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige et hjerteligt TAK for den interesse, der er blevet vist disse tidslinjer.

Jeg oversætter hovedsageligt fra de autentiske franske tekster. Hvis dokumenter findes på dansk, er det noteret øverst i dokumentet og er således kopieret direkte over. Kun i et enkelt tilfælde ville et dokument i dansk udgave ikke lade sig kopierer, så jeg var lidt nødt til at tage fra den franske, da det ville spare mig tid i forhold til, hvis jeg skulle sidde og skrive direkte af. Jeg bruger i øvrigt Deepl Translator som oversættelsesværktøj. Den er god på både mobil og på computer.

Sidst, men ikke mindst, er 1962 året, hvor EØF går fra første til anden fase af overgangsperioden. Dokumentet på det, ligger som noget af det første i tidslinjen herunder.

Lad os gå ind i denne tidslinje for året 1962. God læselyst.

[Kim P. Nyberg]

9. januar 1962 (EFT 1962 P 5 side 106)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 65
af Fohrmann og Krier
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(7. december 1961)

Om: Bruttoarbejdsindkomstens andel af nationalindkomsten i Luxembourg

Siden 1959 har lønmodtagernes andel af den luxembourgske nationalindkomst været faldende til trods for, at antallet af lønmodtagere er steget. EØF-Kommissionen anerkendte denne kendsgerning i sin rapport om udviklingen i den sociale situation i Fællesskabet i 1959.

Lønmodtagernes andel af den luxembourgske nationalindkomst faldt igen i 1960 (se Economic Bulletin, oktober 1960). Dette forhindrede ikke Kommissionen i at nævne følgende i sin rapport om den sociale udvikling i Fællesskabet i 1960: "Det er sandsynligt, at bruttoindkomstens andel af nationalindkomsten er steget i forhold til 1959 på grund af væksten i beskæftigelsen og stigningen i lønningerne".

Kan Kommissionen fastholde dette udsagn, eller er den parat til om nødvendigt at revidere det?

Svar

(9. januar 1962)

Beregningen og offentliggørelsen af den luxembourgske nationalindkomst og dens bestanddele sker inden for tidsfrister, som ikke gjorde det muligt for Kommissionen på tidspunktet for udarbejdelsen af den sociale erklæring for 1960, dvs. i foråret 1961, at råde over detaljerede tal for udviklingen i lønmodtagerindkomsten og dens andel af nationalindkomsten. Efter at have rådført sig med de luxembourgske ministerier vedtog Kommissionen den meget forsigtige formulering i sin fjerde sociale erklæring: "Det er sandsynligt, at lønmodtagernes bruttoindkomsts andel af nationalindkomsten er steget i forhold til 1959".

På nuværende tidspunkt har Kommissionen ingen tal, der gør det muligt at foretage en nøjagtig vurdering af udviklingen i lønindkomstens andel af den luxembourgske nationalindkomst. Sidstnævnte anslås til 18,5 milliarder luxembourgske franc for 1960; andelen af bruttoindkomst fra lønnet beskæftigelse er endnu ikke officielt fastlagt.

Den økonomiske bulletin fra oktober, som der henvises til i den skriftlige forespørgsel, offentliggør tal for den samlede lønindkomsts andel af nationalindkomsten, som dog ikke svarer til den bruttoindkomst fra lønnet beskæftigelse, som der henvises til i den fjerde socialrapport. Som det fremgår af tabellerne i Economic Bulletin, består den samlede masse af lønindkomst af direkte lønninger samt familieydelser, pensioner og livrenter, mens bruttoindkomsten fra lønnet arbejde omfatter den samlede mængde af direkte lønninger samt arbejdstagernes bidrag til social sikring.

På grundlag af tallene for direkte lønninger, der er offentliggjort i ovennævnte Economic Bulletin, og de data, som Generaldirektoratet for Sociale Anliggender har indsamlet om arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, kan vi nu foretage et groft skøn over udviklingen i andelen af bruttoindkomst fra lønnet beskæftigelse i Luxembourgs nationalindkomst. Ifølge denne beregning faldt andelen af bruttoindkomsten fra 63,3 % (af nationalindkomsten) i 1958 til 62,2 % i 1959 og 60,9 % i 1960. Det ser derfor ud til, at formuleringen i den fjerde socialrapport om dette emne ikke længere kan opretholdes: men før man retter den, ville det være tilrådeligt at vente, indtil vi kender de endelige tal for Luxembourgs nationalindkomst.

I den forbindelse skal man huske på, at lønmodtagernes andel af den luxembourgske nationalindkomst steg betydeligt mellem 1957 og 1958, fra 58,6% til 63,3%. Året 1958 var præget af en kraftig økonomisk tilbagegang i Luxembourg, som bl.a. bidrog til et fald i husholdningernes formueindkomst og frem for alt til en negativ opsparing i virksomhederne som helhed. På den anden side kunne lønningerne ved at fortsætte med at stige i 1958 øge deres andel af nationalindkomsten betydeligt, som det generelt er tilfældet i perioder med økonomisk tilbagegang, og dette blev især bekræftet i Storhertugdømmet Luxembourg. Lønmodtagernes andel af bruttoindkomsten synes derfor at have fulgt en modsatrettet tendens, der førte til en vis tilbagegang efter genoptagelsen af det økonomiske opsving i 1959, som fortsatte i 1960.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A005%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

14. januar 1962 (EFT 1962 P 10 side 164)

RÅDETS AFGØRELSE af 14. januar 1962 om overgang til anden fase af overgangsperioden

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 8, og

under henvisning til Kommissionens rapport,

NOTERER:

- at de væsentlige mål, der specifikt er fastsat i traktaten for første fase af overgangsperioden, faktisk er nået, og at forpligtelserne er opfyldt med forbehold af de undtagelser og procedurer, der er fastsat i nævnte traktat,

- at anden fase af overgangsperioden derfor skal begynde den 1. januar 1962.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 1962.

På Rådets vegne
Formanden
M. COUVE de MURVILLE

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A010%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. januar 1962 (EFT 1962 P 7 side 133)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 66
af Troclet til
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(14. december 1961)

Om: Forordning nr. 3 og 4 om social sikring af vandrende arbejdstagere

1. Er det korrekt, at Den Administrative Kommission, der er nedsat til at gennemføre forordning nr. 3 og 4 om social sikring af vandrende arbejdstagere, i november 1959 fik forelagt et udkast til en "betalingsaftale", der er afgørende for anvendelsen af disse forordninger?

2. Tog Den Administrative Kommission en beslutning og på hvilken dato?

3. Hvis ikke, hvad er årsagen til forsinkelsen?

Svar

(16. januar 1962)

I henhold til artikel 43, litra d), i Rådets forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring skal Den Administrative Kommission, medmindre de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater aftaler direkte afregning, foretage udligning af refusioner mellem de berørte institutioner i medlemsstaterne, når disse i modtagernes interesse er forpligtet til at udbetale ydelser på hinandens vegne. Disse refusioner følger af anvendelsen af bestemmelserne i artikel 23, artikel 29, stk. 6, og artikel 37 i nævnte forordning.

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, der er nedsat ved ovennævnte forordning nr. 3, har på sit 6. møde (juni 1959) haft til opgave at fastlægge de refusionsprocedurer, som hver medlemsstat skal anvende over for de fem andre, og de tilfælde, hvor to stater gensidigt giver afkald på refusion, under hensyntagen til bestemmelserne i de overenskomster om social sikring, der fortsat er gældende, idet de er optaget i bilag D til forordning nr. 3.

Gennem bilaterale drøftelser mellem medlemmerne af Den Administrative Kommission om den refusionsmetode, der er omhandlet i artikel 43, litra d), i forordning nr. 3, blev de forskellige staters endelige holdning gradvist afklaret: det var først nødvendigt at opnå en principiel aftale mellem de stater, der ønskede at anvende kompensation, og dem, der foretrak en anden afregningsmetode. Samtidig har Den Administrative Kommission på grundlag af de tekniske og statistiske undersøgelser, som Revisionsudvalget har foretaget i henhold til forordning nr. 4, undersøgt og løst de dermed forbundne spørgsmål vedrørende fastsættelsen af de beløb, der skal refunderes i henhold til artikel 73, 74 og 75 i forordning nr. 4 (refusion på grundlag af de faktiske udgifter eller på grundlag af en fast sats, der tager udgangspunkt i de gennemsnitlige årlige udgifter til naturalydelser og en opgørelse over arbejdstagernes eller pensionisternes familiemedlemmer og de forskud, der skal udbetales i henhold til artikel 79, stk. 3, i samme forordning).

Den Administrative Kommission fandt det også ønskeligt, at der parvis indgås betalingsaftaler efter samme model, som finder anvendelse på samme tidspunkt, da det viste sig, at forsinkelserne kunne forlænges, hvis det blev overladt til hver enkelt medlemsstat selv at indgå de nødvendige aftaler.

Med hensyn til indgåelsen af disse aftaler er der imidlertid opstået andre vanskeligheder, idet disse aftaler for en af medlemsstaternes vedkommende skal forelægges parlamentet til ratificering.

Under disse omstændigheder er der i henhold til artikel 43, litra d), i forordning nr. 3 udarbejdet et udkast til en standardbetalingsaftale. Det indeholder en bestemmelse om, at aftalen træder i kraft i den pågældende medlemsstat, så snart den kompetente minister har meddelt, at den nødvendige ratifikation har fundet sted i hans eller hendes land. De stater, der har valgt en anden afregningsmetode end clearing, har allerede udarbejdet udkast til de betalingsaftaler, der skal indgås, to og to, og som snart vil blive forelagt de berørte ministre til underskrift.

I afventning af den nødvendige ratifikation i en medlemsstat foreslog Den Administrative Kommission, idet den understregede, at der for indgåelse af betalingsaftaler, hvor den pågældende medlemsstat er kontraherende part, ikke kræves ratifikation fra den anden kontraherende part, at de kompetente myndigheder i de forskellige stater skulle tage de nødvendige skridt til at sikre, at disse aftaler anvendes i praksis uden yderligere forsinkelse.

Af ovennævnte grunde blev ikrafttrædelsen af de ordninger, der blev forhandlet mellem to medlemsstater i november 1959 inden for rammerne af forordningerne, udsat: det var nemlig blevet erkendt, at det var ønskeligt, at de udkast til aftaler, som den første af disse stater havde til hensigt at indgå med de øvrige medlemsstater, blev indarbejdet i et ensartet sæt instrumenter.

Denne situation, som er opstået på grund af problemernes kompleksitet, vedrører i øvrigt hovedsageligt de sociale sikringsinstitutioners finansielle forbindelser med hinanden og med medlemsstaternes officielle organer og bør ikke have nogen indflydelse på den normale tildeling af ydelser til de forsikrede og deres familier.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A007%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. januar 1962 (EFT 1962 P 10 side 165)

Meddelelse om retsakter indgået mellem den belgiske og den luxembourgske regering i henhold til artikel 7 i Rådets forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

1. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 og 54 i Rådets forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring har den belgiske og den luxembourgske regering givet formanden for Rådet meddelelse om følgende retsakter:

a) Konvention mellem Kongeriget Belgien og Storhertugdømmet Luxembourg om social sikring af grænsearbejdere og særlig protokol;

b) Administrativ ordning vedrørende procedurerne for gennemførelse af denne konvention;

c) Aftale mellem Kongeriget Belgien og Storhertugdømmet Luxembourg om gennemførelse af artikel 52 i EØF-forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring og administrativ ordning til gennemførelse af denne aftale;

underskrevet i Luxembourg den 16. november 1959.

Konventionen og den særlige protokol blev genstand for den belgiske lov af 5. januar 1961 (se Moniteur belge nr. 257 af 27. oktober 1961) og den luxembourgske lov af 13. marts 1961 (se Mémorial A nr. 11 af 27. marts 1961). Den udveksling af ratifikationsinstrumenter, der er omhandlet i konventionens artikel 14, stk. 1, fandt sted i Bruxelles den 18. oktober 1961.

Aftalen om anvendelse af artikel 52 i forordning nr. 3 blev godkendt ved luxembourgsk lov af 11. januar 1961 (se Mémorial A nr. 4 af 7. februar 1961). For Belgiens vedkommende blev denne aftale offentliggjort i Moniteur belge nr. 257 af 27. oktober 1961.

2. Disse retsakter blev af Rådets formand ved skrivelse af 18. januar 1962 meddelt Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i forordning nr. 3.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A010%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. januar 1962 (EFT 1962 P 4 side 85)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

DEN ØKONOMISKE SITUATION I FÆLLESSKABET VED UDGANGEN AF 1961 OG UDSIGTERNE FOR FREMTIDEN

I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er aftalt mellem de tre europæiske udøvende organer, er Den Europæiske Økonomiske Kommission ansvarlig for de økonomiske undersøgelser. Relevante embedsmænd fra de andre europæiske Fællesskaber deltager i disse undersøgelser.

I begyndelsen af hvert kvartal udgiver EØF-Kommissionen en økonomisk analyse i form af en brochure (se for dette kvartal Den økonomiske situation i Fællesskabet ved udgangen af 1961 og udsigterne for fremtiden).

Et sammendrag af denne analyse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som indledning til de periodiske overslagsprogrammer, der udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regler i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som præsenteres i samme nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I - DEN GENERELLE SITUATION

Den økonomiske aktivitet i Fællesskabet fortsatte med at stige i tredje kvartal og, så vidt det kan bedømmes, også i fjerde kvartal. Væksten kan dog være aftaget en smule, hovedsagelig på grund af spændinger på arbejdsmarkedet, men også til dels som følge af udviklingen i efterspørgslen. Alt i alt kunne Fællesskabets industriproduktion og bruttoprodukt i mængde i 1961 overstige det foregående års niveau med henholdsvis ca. 6% og 5,3%; i 1960 var de tilsvarende vækstrater 13% og 6,9%.

Eksporten til tredjelande steg ganske betydeligt i tredje kvartal og oversteg niveauet i den tilsvarende periode året før med 10% i værdi. Den blev især stimuleret af den gunstige økonomiske situation i USA og af udviklingen i efterspørgslen fra europæiske tredjelande, med undtagelse af Storbritannien.

I tredje kvartal voksede den indenlandske efterspørgsel i EØF lidt langsommere end den eksterne efterspørgsel. De faste investeringer fortsatte utvivlsomt med at vokse, om end i et lidt langsommere tempo, og oversteg klart niveauet i den tilsvarende periode året før. Virksomhedernes lagerpolitik var dog en faktor, der bremsede den generelle økonomiske vækst, som det især fremgår af faldet i efterspørgslen efter råvarer og halvfabrikata, især stålprodukter. Væksten i privatforbruget fortsatte i tredje kvartal og accelererede endda en smule i Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig og Italien.

Det indenlandske udbud voksede kun lidt i tredje kvartal. Især industriproduktionen i EØF steg næsten ikke; væksten, når man ser bort fra sæsonudsving, var kun omkring 0,5 % højere end i det foregående kvartal, sammenlignet med 1 % i andet kvartal og 2 % i første kvartal. Denne afmatning skyldes utvivlsomt først og fremmest de alvorlige spændinger på arbejdsmarkedet i de fleste medlemsstater. I Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland var der endda en reduktion i antallet af arbejdstimer. Men ændringer i efterspørgslen kan også have reduceret vækstraterne i nogle sektorer eller endda ført til et fald i produktionen.

Mens der er sket nye og betydelige fremskridt i servicesektoren, primært som følge af turisme, har udviklingen i landbrugsproduktionen været svag, og høsten har overalt, undtagen i Italien, været lavere end i 1960.

På trods af den stadig ret betydelige ekspansion i efterspørgslen og den aftagende vækst i den indenlandske produktion accelererede stigningen i importen ikke i tredje kvartal. Tværtimod faldt importen i værdi, når man ser bort fra sæsonudsving: den var kun 2% højere end i den tilsvarende periode året før, mens stigningstakten i første halvår stadig var 6%. Mens indkøbene af visse råvarer, halvfabrikata og nogle landbrugsprodukter faldt, fortsatte importen af færdigvarer, især forbrugsvarer, med at stige hurtigt.

Som følge af den langsomme vækst i importen og den øgede eksport viste EØF's handelsbalance et overskud på omkring 320 millioner dollars i tredje kvartal sammenlignet med et underskud på 160 millioner dollars i andet kvartal. På trods af dette steg medlemslandenes officielle guld- og valutareserver kun lidt, da kapitaleksporten var betydelig.

Udsigterne for første halvdel af 1962 tyder på, at ekspansionen i det store og hele vil fortsætte. Da væksten i efterspørgslen i flere lande og industrier vil blive påvirket af visse bremsende faktorer, og da der på den anden side fortsat vil være visse fysiske hindringer, kan ekspansionstempoet blive langsomt. Væksten i faste investeringer vil sandsynligvis aftage i de fleste medlemslande. Privatforbruget vil dog fortsat være et vigtigt element i ekspansionen, og vi kan forvente yderligere impulser fra den eksterne efterspørgsel.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, om styrken og varigheden af disse impulser sammen med den finansielle politik, der føres i Fællesskabet, vil føre til en styrkelse af investeringstilbøjeligheden og dermed til en yderligere acceleration af væksten i efterspørgslen i andet halvår af 1962.

Da produktionsmulighederne til den tid bedre vil have tilpasset sig en sådan udvikling i efterspørgslen, vil der igen kunne opnås en hurtigere økonomisk vækst i andet halvår af 1962. Den økonomiske politiks rolle synes derfor at være at tilskynde til de nødvendige tilpasninger ved hjælp af en passende likviditets- og rentepolitik og dermed skabe de nødvendige betingelser for opretholdelse af en passende ekspansion eller endda en mulig fremskyndelse af investeringerne. Det ville også være hensigtsmæssigt at vedtage en finansiel politik, der ville skabe de mest gunstige betingelser for at opretholde ekspansionen.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

II - UDSIGTER FOR FÆLLESSKABSLANDENE

1. Forbundsrepublikken Tyskland

Ekspansionen er blevet fastholdt i de seneste måneder, selv om den sæsonmæssige afmatning om sommeren har været særlig markant i år, især i visse industrisektorer. I tredje kvartal steg eksporten, når man ser bort fra sæsonudsving, kun lidt, men var 9 % højere i værdi end i den tilsvarende periode året før. Investeringerne fortsatte med at vokse, og forbrugsvæksten ser ud til at være accelereret en smule yderligere på grund af stærk lønvækst og en lille reduktion i opsparingstilbøjeligheden som følge af specifikke faktorer.

På trods af en kraftig stigning i importen af færdigvarer forblev prisstigningen meget markant. Væksten i produktionen var dog svag, primært på grund af mangel på arbejdskraft. Industriproduktionen i tredje kvartal steg kun med ca. 3 % i forhold til samme periode i 1960.

Denne tendens, som måske er blevet lidt mere gunstig i slutningen af året, tyder på, at industriproduktionen steg med omkring 6% for 1961 som helhed. Stigningen i bruttonationalproduktet ville være omkring 5,5 til 6 %.

Meget tyder på, at væksten i produktionen i den nærmeste fremtid kan blive betydeligt mindre end den, der er registreret i de foregående tre år, ikke kun på grund af en reduktion i udbudselasticiteten, men også på grund af en afmatning i væksten i efterspørgslen. Ganske vist vil det offentlige forbrug sandsynligvis give en større stimulans til den økonomiske vækst, og det private forbrug vil også fortsætte med at registrere relativt høje vækstrater. Men det er muligt, at eksporten vil miste noget af sin betydning som ekspansionsfaktor, og frem for alt at stigningstakten i de faste erhvervsinvesteringer vil være lavere i 1962 end i 1961.

Endelig, hvis lagerpolitikken fortsat skulle holde den økonomiske aktivitet tilbage, kunne konjunkturpolitikken især i 1962 blive stillet over for følgende spørgsmål: Skal man affinde sig med en midlertidig standsning af efterspørgselsvæksten - en løsning, som ganske vist ville være ønskelig for at stabilisere de indenlandske priser, men som ville indebære en risiko for igen at skabe store overskud på betalingsbalancens løbende poster - eller er det bedre at støtte væksten i efterspørgslen og søge at opnå ligevægt ved hjælp af importstimulerende foranstaltninger?

Den anden løsning synes mere velegnet til at opretholde den økonomiske vækst, hjælpe med at reducere betalingsbalanceoverskuddene og yde et mere varigt bidrag til prisstabiliteten.

2. Frankrig

Den globale efterspørgsel fortsatte med at vokse i løbet af sommeren og efteråret. Væksten i eksporten accelererede endda en smule, da faldet i salget til landene i franczonen, som havde tynget de samlede resultater, så ud til at være ophørt. Samlet set var eksporten i tredje kvartal 10 % højere end året før.

Investeringerne fortsatte med at stige, primært på grund af en stadig mere akut mangel på arbejdskraft. Endelig fortsatte husholdningernes forbrugsudgifter med at stige som følge af den fortsatte stigning i indkomsterne, især den hurtige stigning i lønningerne, mens tilbøjeligheden til at spare op også syntes at være faldet en smule.

På den anden side ser udvidelsen af udbuddet ud til at være bremset midlertidigt. Industriproduktionen steg kun med 1,1 % mellem andet og tredje kvartal, og gennemsnittet for tredje kvartal lå kun omkring 4 % over niveauet året før. Importen steg stort set ikke, og den fortsatte stigning i køb af færdigvarer stod i kontrast til reduktionen i fødevareimporten og stabiliseringen af køb af råmaterialer.

Det generelle prisniveau er steget betydeligt i de seneste måneder: Fra juni til oktober steg forbrugerpriserne med 3 %. Denne stigning har ikke kun påvirket fødevarer, men også industrivarer, hvor den opadgående tendens ser ud til at være blevet styrket noget.

Betalingsbalancens løbende poster viste fortsat store overskud. Men på grund af store tilbagebetalinger af gæld og støtte til det britiske pund fra Den Internationale Valutafond steg de officielle monetære institutioners guld- og valutareserver kun med 52 millioner dollars mellem slutningen af juni og slutningen af oktober.

For 1961 som helhed skulle væksten i industriproduktionen ifølge I.N.S.E.E.'s indeks ligge på omkring 6%, mens bruttonationalproduktet skulle stige med omkring 5% i volumen.

Den økonomiske udvikling i 1962 vil sandsynligvis være præget af en stigning i eksporten og af en meget lille reduktion i iværksætternes investeringslyst; der er også grund til at forvente en stærk stigning i de offentlige virksomheders investeringer, en fortsættelse af lønstigningen og en stigning i husholdningernes udgifter, som sandsynligvis vil være af samme størrelsesorden som i 1961. På den anden side vil det være ret vanskeligt at øge bruttonationalproduktet med meget mere end 5% i volumen. Den mulige stigning i produktionen kan faktisk være mere eller mindre begrænset til dette tal, ikke så meget på grund af manglende produktionskapacitet, men snarere på grund af manglen på arbejdskraft. I 1962 må de økonomisk-politiske myndigheders indsats derfor i første omgang rettes mod at udnytte alle muligheder for at øge udbuddet, især ved at fremme indvandring og stimulere importen. En reduktion af de meget store overskud på betalingsbalancens løbende poster vil sammen med en finanspolitik, der undgår at stimulere efterspørgslen for kraftigt, bidrage til at opretholde ekspansionen i den franske økonomi uden alvorlige spændinger.

3. Italien

Stimuleret især af udenlandsk efterspørgsel og privatforbrug fortsatte den kraftige ekspansion af den italienske økonomi i tredje kvartal og sandsynligvis indtil slutningen af 1961 uden at vise nogen reel afmatning.

Eksporten steg kraftigt og var i tredje kvartal 17,9% højere i værdi end i den tilsvarende periode året før; i andet kvartal var den steget med 7,3%. Men den indenlandske efterspørgsel fortsatte også med at vokse, især det private forbrug, som steg under indflydelse af en betydelig stigning i beskæftigelsen og lønningerne. Investeringerne er fortsat meget vigtige, men deres vækst er måske aftaget noget.

Produktionen var i stand til at klare udvidelsen af efterspørgslen uden problemer. I tredje kvartal steg industriproduktionen med 8,3 % i forhold til samme periode året før, sammenlignet med 7,2 % i andet kvartal. Væksten i importen aftog dog fra 12,4 % i andet kvartal til 8,1 % på årsbasis i tredje kvartal.

Priserne forblev mere eller mindre stabile: Mens engrospriserne faldt, fortsatte leveomkostningerne med at stige en smule.

Da eksporten voksede ret hurtigt, mens importen kun voksede moderat, blev underskuddet på handelsbalancen indsnævret betydeligt. Da nettoindtægterne fra handel med tjenesteydelser også steg kraftigt, forbedredes saldoen på betalingsbalancens løbende poster på afregningsbasis meget markant. På trods af et lille fald i nettokapitalindstrømningen nåede stigningen i de officielle guld- og valutareserver op på 262 millioner dollars i tredje kvartal.

Selv om denne udvikling øgede den indenlandske likviditet, var der en vis spænding på penge- og finansmarkederne på grund af en stærk efterspørgsel efter kredit. Da målet er at fastholde investeringsvæksten på det højest mulige niveau, kan denne udvikling en dag skabe problemer for den økonomiske politik. For at imødegå dette har den udstedende bank allerede justeret sin politik.

I løbet af 1961 vil bruttonationalproduktet sandsynligvis vokse med mere end 6,5% i volumen og industriproduktionen med ca. 8,5%. Vækstudsigterne for de første måneder af 1962 er også ret gunstige. Desuden vil de told- og kvoteforanstaltninger, der er planlagt til slutningen af 1961 som led i den gradvise gennemførelse af fællesmarkedet, ud fra tidligere erfaringer give en yderligere stimulans til økonomien og især til eksporten og investeringerne. De kan kun have en gunstig virkning, da udvidelsen af de private investeringer i øjeblikket viser en svag tendens til at aftage.

4. Nederlandene

I de seneste måneder har den nederlandske økonomi igen været præget af et højt aktivitetsniveau, selv om industriproduktionen, især på grund af arbejdstidsnedsættelsen, har været lidt lavere end i årets første måneder.

Efterspørgslen fortsatte med at vokse, og de faste investeringer var fortsat den mest dynamiske del af den samlede efterspørgsel. Privatforbruget gjorde på den anden side kun små fremskridt, mens eksporten ser ud til at have påbegyndt et lille opsving.

Efter at have lidt under virkningerne af arbejdstidsnedsættelsen kunne industriproduktionen se et langsomt opsving fra nu af og frem til slutningen af året. Men for 1961 som helhed vil stigningen i produktionen næppe overstige 2 %, mens bruttonationalproduktet forventes at vokse med omkring 2,5 % i volumen.

Manglen på arbejdskraft er fortsat akut, og reserverne er nu helt opbrugt. Importen er kun steget lidt, men denne midlertidige tendens synes hovedsageligt at skyldes den lagerafvikling, der er registreret for råvarer og halvfabrikata.

Det indenlandske prisniveau er steget en smule, hvilket afspejler spændinger mellem udbud og efterspørgsel samt stigningen i produktionsomkostningerne, som hovedsageligt kan tilskrives den fremskyndede reduktion af arbejdstiden.

Hvis man ser bort fra sæsonbestemte faktorer, er handelsbalancen blevet forbedret, og den nedadgående tendens ser ud til at være stoppet, i det mindste midlertidigt.

Denne økonomiske tendens skulle fortsætte i første halvdel af 1962, selv om væksten i efterspørgslen måske vil aftage en smule. Investeringsefterspørgslen er fortsat stærkt stimuleret, især af manglen på arbejdskraft. Husholdningernes efterspørgsel bør styrkes på grund af revisionen af de fleste kollektive overenskomster. Men det er endnu ikke sikkert, at balancen mellem udbud og efterspørgsel kan opnås uden spændinger.

Det er rigtigt, at regeringen har en række instrumenter til sin rådighed til direkte at bremse de prisstigninger, som denne tendens kan medføre. Det nylige dekret om fastsættelse af fortjenstmargener for importerede varer er et godt eksempel.

Det er dog fortsat vigtigt at begrænse lønstigningerne til produktivitetsgevinster og at bekæmpe prispresset ved at øge udbuddet, især gennem foranstaltninger, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og øge produktiviteten.

5. Belgisk-luxembourgsk økonomisk union

BELGIEN

Efterspørgslen er fortsat med at vokse i de seneste måneder. Især eksporten er steget: I tredje kvartal var den mere end 9 % højere målt i værdi end i samme periode året før. Investeringerne er også fortsat med at vokse, om end i et lidt langsommere tempo. Endelig har øget beskæftigelse, visse lønjusteringer og, ser det ud til, længere arbejdstid ført til en moderat stigning i forbruget.

Denne ændring i efterspørgslen førte til en betydelig stigning i produktionen. Væksten i industriproduktionen er dog aftaget en smule, fra 7 % i andet kvartal til 5,5 % i tredje. Det samme gælder for importen: I tredje kvartal var den kun 3,3 % højere i værdi end i den tilsvarende periode i 1960, sammenlignet med en stigning på 8,5 % i første halvdel af året.

Priserne ændrede sig næsten ikke. I tredje kvartal lå detailpriserne kun 1,7 % over niveauet i tredje kvartal 1960.

Handelsbalancen blev igen forbedret en smule fra andet til tredje kvartal. Ikke desto mindre er underskuddet på 1,5 milliarder belgiske franc stadig relativt højt. De monetære myndigheders nettoguld- og valutareserver steg kraftigt i tredje kvartal efter at være faldet i de foregående måneder, hovedsageligt som følge af operationer for at konsolidere statens kortfristede udenlandske gæld.

For 1961 som helhed, og forudsat at de økonomiske tendenser ikke har ændret sig væsentligt i løbet af de sidste par måneder, kan der forventes en stigning på 4 % i industriproduktionen og på 3 til 4 % i nationalproduktet målt i volumen.

Udsigterne for første halvdel af 1962 peger på fortsat ekspansion, selv om tempoet sandsynligvis vil aftage noget, primært på grund af den mindre gunstige situation på de udenlandske markeder. Det synes derfor så meget desto vigtigere at fortsætte de bestræbelser, der allerede er gjort eller planlagt for at tilskynde til og øge investeringerne i landet, for at opretholde den økonomiske vækstrate og yderligere forbedre konkurrenceevnen.

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

Den økonomiske ekspansion i den luxembourgske økonomi fortsatte i tredje kvartal. Men ordrebøgerne i stålindustrien afspejlede den øgede svaghed på eksportmarkederne. Selv om situationen forbedredes en smule i oktober, vil produktionsudvidelsen sandsynligvis aftage i de sidste måneder af 1961.

Mens stigningstakten i den samlede industriproduktion stadig var 3,8% i tredje kvartal sammenlignet med den tilsvarende periode året før, var stigningen kun 2% i oktober. For året som helhed vil stigningen i industriproduktionen være omkring 3,5%, og stigningen i bruttonationalproduktet vil være af samme størrelsesorden.

Udsigterne for indenlandske investeringer - især i den offentlige sektor - og forbrug er ret gunstige. Det er dog stålmarkedets tilstand, der vil være den afgørende faktor for, om væksten i den nationale produktion opretholdes eller midlertidigt standses. I betragtning af den høje levestandard, der er opnået i Luxembourg, er udsigten til et sådant stop ikke så dyster, især fordi erfaringen viser, at sådanne perioder med stagnation hurtigt efterfølges af et nyt opsving. Hvis den økonomiske aktivitet imidlertid skulle aftage for kraftigt, ville de offentlige myndigheder have et vist spillerum til at stimulere aktiviteten. Finansministeriets fremragende situation og eksistensen af finansielle reserver vil gøre det muligt hurtigt at gennemføre de offentlige investeringsprogrammer, der allerede er forberedt.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I FØRSTE KVARTAL AF 1962

Indekset for industriproduktionen i Fællesskabet, som udarbejdes af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, steg kun lidt i tredje kvartal. Korrigeret for sæsonudsving steg det kun med 0,5% i forhold til andet kvartal, mens de tilsvarende stigningstakter stadig var 2% og 1% for de to foregående kvartaler. Sammenlignet med samme periode sidste år var stigningen kun 4,4 % i stedet for 8 % og 7 % i henholdsvis første og andet kvartal. Denne nedgang kan i høj grad tilskrives produktionsudviklingen i Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig, hvor vækstraterne år-til-år i tredje kvartal var mindre end halvdelen af vækstraterne i andet kvartal.

I nogle sektorer skyldes opbremsningen i væksten i industriproduktionen stadig delvis utilstrækkelig produktionskapacitet og mangel på kvalificeret arbejdskraft, men den skyldes også specifikke faktorer som kortere arbejdstid, tendensen til længere ferier, fremkomsten af nye modeller på bilmarkedet og visse skatteændringer.

Men cykliske faktorer i forbindelse med ændringer i efterspørgslen har også bidraget til at bremse produktionsudvidelsen eller endda forårsage nedgang. Dette var især tilfældet i visse basisindustrier, hvor ordreindgangen forblev lavere end salget, samt i forskellige grene af tekstilindustrien. Endelig led nogle sektorer, som f.eks. kulminedrift og skibsbygning, fortsat af strukturelle mangler.

Industriproduktionen synes at være forblevet stort set uændret i fjerde kvartal, selv om der måske er sket et lille opsving.

Opbremsningen i produktionen i metalforarbejdningsindustrien var mindre markant end i den samlede industriproduktion. Faktisk oplevede de store sektorer inden for investeringsgodeindustrien, især maskinteknik og elektroteknik, en klar vækst på trods af vedvarende mangel på arbejdskraft i nogle lande, mens ordrebøgerne fortsat var godt fyldte.

I første kvartal af 1962 kan stigningen i industriproduktionen i forhold til året før blive i størrelsesordenen 4-5%, og i metalforarbejdningsindustrien omkring 5%. Disse prognoser er baseret på den antagelse, at stigningen i den samlede efterspørgsel ikke vil blive væsentligt lavere end i andet halvår, og at produktionsudviklingen i visse sektorer vil blive yderligere bremset af udbudsfaktorer.

(Se TABEL 1 - Industriproduktion i Fællesskabet, side 91 i det originale dokument)

A - Bilindustrien

Ligesom i første halvår steg produktionen af personbiler i EØF ikke generelt i tredje kvartal i forhold til den tilsvarende periode året før. Selv om der var et meget lille opsving i begyndelsen af efteråret, ser det ud til at have været lidt svagere end forventet. Som følge heraf er Italien det eneste land i EØF, hvor bilindustrien stadig er i kraftig vækst, og hvor den indenlandske efterspørgsel og eksporten stadig stiger betydeligt. I Frankrig derimod var bilproduktionen i tredje kvartal 15% lavere end i den tilsvarende periode i 1960. Dette fald skyldtes dog hovedsageligt tekniske faktorer: opstart af produktion af nye modeller. Den nedgang i eksporten, der blev observeret i første kvartal, er ikke set i de seneste måneder, og antallet af indregistrerede personbiler er fortsat med at stige kraftigt. I Forbundsrepublikken Tyskland var der en markant svækkelse af væksten i eksporten og den indenlandske efterspørgsel, selv om forbrugernes tøvende holdning i høj grad skyldtes forventningen om nye modeller.

I de første måneder af 1962 kan man forvente en vis genoptagelse af ekspansionen. Eftervirkningerne af modelændringerne, som havde bremset den samlede produktion, vil ikke længere kunne mærkes; desuden vil den indenlandske efterspørgsel helt sikkert blive styrket. Under disse betingelser er det sandsynligt, at den gennemsnitlige månedlige produktion af personbiler kan nå op på omkring 333.000 enheder i første kvartal af 1962, en stigning på 5% i forhold til den tilsvarende periode i 1961.

Produktionen af erhvervskøretøjer viste fortsat en svagt nedadgående tendens. På den ene side var der i Fællesskabet som helhed kun ringe fremgang i ordrerne til hjemmemarkedet, hovedsagelig på grund af usikkerhed i Forbundsrepublikken Tyskland med hensyn til de nye regler for vejgodstransport. På den anden side har den franske eksport til franc-zonen stadig tendens til at falde, og udviklingen i det udenlandske salg i Forbundsrepublikken Tyskland er gået betydeligt langsommere.

Investeringerne i transportmateriel ser ikke ud til at stige i de første måneder af 1962 på grund af de generelle økonomiske udsigter og især den relativt svage vækst i industriproduktionen. Selv om de nye regler for vejtransport er blevet endeligt indført i Forbundsrepublikken Tyskland, vil den gennemsnitlige månedlige produktion af erhvervskøretøjer i Fællesskabet ikke overstige 41.000 enheder i første kvartal af 1962, hvilket er et fald på 4% i forhold til første kvartal af 1961.

(Se TABEL 2 - Produktion af motorkøretøjer, side 92 i det originale dokument)

B - Maskinteknik

Produktionen inden for maskinindustrien har i de seneste måneder fortsat gjort meget store fremskridt. Disse har især været mærkbare i Belgien, Frankrig og Italien, hvor investeringsefterspørgslen hidtil har været meget stærk, og hvor mulighederne for at udvide udbuddet i det store og hele stadig er ganske tilfredsstillende, til trods for en vis mangel på kvalificeret arbejdskraft. I Forbundsrepublikken Tyskland har ekspansionen derimod været mindre markant, primært på grund af mangel på produktionskapacitet og arbejdskraft. Tendensen til et langsommere tempo i nye ordrer, som begyndte midt på året, er dog blevet mere udtalt i de seneste måneder. I september oversteg leverancerne i maskinindustrien endda de nye ordrer, og ordrebøgerne er faldet noget tilbage, selv om mængden stadig er meget høj. Også i Nederlandene ser det ud til, at efterspørgslen efter maskintekniske produkter aftager noget.

Udsigterne for produktionen i denne sektor i de første måneder af 1962 tyder på en vis afmatning i væksten i Fællesskabet som helhed, hovedsagelig som følge af ændringer i efterspørgslen efter erhvervsinvesteringer. I Forbundsrepublikken Tyskland kan produktionens elasticitet desuden blive noget reduceret som følge af den arbejdstidsforkortelse, der sandsynligvis vil blive resultatet af revisionen af de kollektive overenskomster i metalforarbejdningsindustrien i begyndelsen af 1962.

(Se TABEL 3 - Maskinindustriens produktion, side 93 i det originale dokument)

C - Skibsbygning

Nedgangen i skibsbygningsaktiviteten, som allerede var blevet konstateret i andet kvartal i Fællesskabet, blev bekræftet i tredje kvartal. Ved udgangen af september 1961 var den samlede tonnage af skibe under bygning næsten ikke lavere end ved udgangen af juni og endda lidt højere end ved udgangen af marts. Stabiliteten i tonnagen under bygning i tredje kvartal blev imidlertid kun opnået ved et samtidigt fald i tonnagen af færdigbyggede skibe og tonnagen af oplagte skibe.

Der er en række usikkerhedsmomenter omkring skibsbygning i de kommende måneder. Mens udsigterne for nye fragtskibe er relativt tilfredsstillende, er de mere usikre for tankskibe på grund af den stadig tøvende tendens i transportefterspørgslen og den tilsyneladende ret svage konkurrencesituation for Fællesskabets skibsværfter for denne type skibe.

Mellem januar og juni 1961 voksede verdens olieflåde med mere end 1,6 millioner tons, hvilket er en betydelig stigning i forhold til de foregående seks måneder. Hverken stigningen i forbruget af olieprodukter eller forlængelsen af rejserne i forbindelse med etableringen af nye handelsforbindelser synes imidlertid at være tilstrækkelig til at berettige en yderligere udvidelse af en flåde, der allerede er for stor i forhold til transportbehovet.

Udviklingen i olieflåden kan hovedsageligt forklares med moderniseringsbestræbelser, som resulterer i en forøgelse af skibenes kapacitet og hastighed og dermed besparelser på transportomkostningerne. Under disse omstændigheder er det ikke udelukket, at ordrerne på olietankskibe vil fortsætte i det mindste på det nuværende niveau, selv om Fællesskabets skibsværfter indtil videre kun i ringe grad har nydt godt af den øgede efterspørgsel på verdensplan.

I betragtning af disse udsigter vil den samlede tonnage af skibe under bygning i Fællesskabet ved udgangen af første kvartal 1962 sandsynligvis ligge noget under eller højst på samme niveau som ved udgangen af første kvartal 1961.

(Se TABEL 4 - Skibsbygning (søgående skibe under bygning), side 94 i det originale dokument)

D - Byggeri

I Fællesskabet som helhed var aktiviteten i byggeindustrien igen højere i tredje kvartal af 1961 end i den tilsvarende periode året før. Denne udvikling skyldes dog i høj grad udvidelsen af aktiviteten inden for offentlige arbejder og industribyggeri. Antallet af færdiggjorte boliger i Fællesskabet i tredje kvartal var lidt lavere end året før.

Dette fald, som dog ikke er udtryk for et fald i produktionen i forhold til samme periode i 1960, da mængden af igangværende arbejder er steget, skyldes i høj grad den vedvarende mangel på arbejdskraft, som er særlig udtalt i Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene. Den nederlandske regering har derfor truffet nye foranstaltninger for at begrænse efterspørgslen.

I boligsektoren fortsætter efterspørgslen med at vokse. Den langsommere stigning i antallet af byggetilladelser i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år tyder ikke på en vending af tendensen, men skyldes snarere det usædvanligt høje niveau, der blev nået i Frankrig i tredje kvartal af 1960. På den anden side peger tendensen i antallet af byggetilladelser i andre sektorer af byggeindustrien, især industri- og handelsbyggeri, på en afmatning i stigningstakten i efterspørgslen, hvilket afspejler den svækkede investeringsvilje, der i øjeblikket kan observeres i flere medlemslande.

Samlet set kan produktionen i byggebranchen dog stige yderligere i de kommende måneder med igangværende arbejde og allerede afgivne ordrer. Afmatningen i efterspørgslen i nogle sektorer vil ikke i væsentlig grad lette de spændinger, der fortsat er i byggesektoren, da mulighederne for at rekruttere arbejdskraft er ekstremt begrænsede.

(Se TABEL 5 - Boligbyggeri, side 95 i det originale dokument)

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A004%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. januar 1962 (EFT 1962 P 8 side 141)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL Nr. 69
af Probst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(18. december 1961)

Om: Foranstaltninger til fordel for fysisk handicappede

Hvilke foranstaltninger er der truffet i fællesskabslandene for at sikre, at fysisk handicappede kommer sig så fuldstændigt som muligt ved hjælp af moderne terapi, protesekunst og udvikling af medicinsk gymnastik? Og hvilke foranstaltninger er der truffet for ved hjælp af uddannelse, omskoling og hjælp til reintegration i arbejdslivet at sikre, at de bevarede eller nyerhvervede evner og styrker udnyttes i arbejdslivet og samfundet?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at fremme rehabiliteringen af fysisk handicappede i Fællesskabets lande gennem udveksling af viden og for inden for rammerne af en fælles socialpolitik at give dem mulighed for at få adgang til de bedste rehabiliteringscentre i Fællesskabet?

Svar

(19. januar 1962)

- Der er tre hovedaspekter af problemet:

- Den funktionelle rehabilitering af de handicappede,
- deres erhvervsmæssige rehabilitering,
- deres reintegration i arbejdslivet.

Kommissionen er klar over, at der på hvert af disse punkter er indhøstet yderst interessante erfaringer i de forskellige lande i Fællesskabet. De sammenlignende oversigter over de sociale sikringsordninger, der er offentliggjort af EØF og EKSF vedrørende sygeforsikring, invalideforsikring, forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt familieydelser, giver allerede nogle kortfattede oplysninger om de sociale sikringsorganers aktiviteter. Inden for rammerne af den fælles erhvervsuddannelsespolitik, hvis generelle principper for nylig blev foreslået Rådet, sørger Kommissionen for at gennemføre særlige foranstaltninger til fordel for visse kategorier af mennesker, for hvem der opstår særlige problemer. Det gælder bl.a. handicappede arbejdstagere, hvis situation har tiltrukket sig Kommissionens opmærksomhed.

- Fysisk handicappede tilhører forskellige kategorier, som ikke alle falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Disse kategorier er:

- civile og militære krigsofre,
- ofre for ikke-erhvervsmæssige ulykker eller sygdomme,
- ofre for arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.

Mens sidstnævnte kategori falder ind under Kommissionens kompetence, navnlig i henhold til traktatens artikel 118 og 128, kan de to første kategorier kun behandles af Kommissionen, for så vidt som de foranstaltninger, der træffes til fordel for disse handicappede, har til formål at reintegrere dem i arbejdslivet.

- Dette spørgsmåls betydning har ikke undgået Kommissionens opmærksomhed, men der er endnu ikke foretaget nogen undersøgelse eller systematisk indsats, bortset fra hvad der er anført nedenfor.

De ressourcer, der er til rådighed for Kommissionens tjenestegrene, navnlig i form af specialiseret personale og bevillinger, er ikke tilstrækkelige til at udføre alt muligt arbejde samtidigt og på samme tid på alle de områder, der er omfattet af traktaten. Det har været nødvendigt at vedtage en prioriteret rækkefølge, der først og fremmest er baseret på traktatens egne krav.

I betragtning af den sociale betydning af problemet med fysisk handicappede, som har vakt interesse hos de kompetente udvalg i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, vil Kommissionen undersøge sine muligheder for at gribe ind på dette område.

- Kommissionen har til hensigt snarest muligt at foretage sammenlignende undersøgelser af de gældende love og bestemmelser inden for folkesundhed, social sikring, arbejde og arbejdskraft, både hvad angår de anvendte metoder og teknikker og de opnåede resultater. Den har især planer om at tage skridt til at få en bedre forståelse af den nuværende situation med hensyn til uddannelse og rehabilitering af handicappede.

- Inden for rammerne af sin kompetence kunne Kommissionen fremme en frugtbar udveksling af erfaringer og eventuelt en vis harmonisering af de nationale systemer. Denne aktion kunne bl.a. udvide den aftale om udveksling af krigsinvalider med henblik på medicinsk behandling, som Europarådets medlemsstater indgik i Paris den 13. december 1955, således at andre kategorier af fysisk handicappede også kunne drage fordel af disse muligheder.

- Under alle omstændigheder skal det erindres, at hvis betingelserne i forordning nr. 9 er opfyldt, især kravet om registrering som arbejdssøgende hos et officielt arbejdsformidlingskontor, omfatter støtten fra Socialfonden også medlemsstaternes aktiviteter vedrørende erhvervsmæssig revalidering af handicappede med henblik på at finde ny produktiv beskæftigelse til dem.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A008%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. januar 1962 (EFT 1962 P 11 side 183)

UDTALELSE om forslag fra Euratoms Eksekutivkommission til Rådet om revision af bilag 1 og 3 til direktiverne om fastsættelse af grundlæggende normer for sundhedsbeskyttelse

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- hørt af Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab i overensstemmelse med traktatens artikel 31 og 32;

- som har noteret sig udtalelsen fra den ekspertgruppe, der er udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg

- efter at have taget Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse til efterretning på grundlag af det udkast, der er forelagt af Den Faglige Sektion for Kerneenergi;

- under henvisning til rapporten fra det kompetente udvalg for sundhedsbeskyttelse (132);

1. udtrykker sin tilslutning til forslaget fra Euratoms Eksekutivkommission til Rådet om en revision af bilag 1 og 3 til direktiverne om grundlæggende sikkerhedsnormer for sundhedsbeskyttelse (dok. 82);

2. udtrykker tilfredshed med Euratoms eksekutivkommissions bestræbelser på at sikre maksimal beskyttelse af forskere, arbejdstagere og offentligheden mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling;

3. bemærker, at kun én af medlemsstaternes regeringer gennem hurtig vedtagelse af sundhedslovgivning har sikret øjeblikkelig og effektiv anvendelse af de grundlæggende normer på sit område, og minder endnu en gang disse regeringer om deres presserende pligt på dette område;

4. henleder Euratoms eksekutivkommissions, Rådets og de kompetente nationale myndigheders opmærksomhed på behovet for at standardisere og godkende instrumenter til måling af radioaktivitet så hurtigt som muligt;

5. pålægger sin formand i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 25 at sende denne udtalelse til Rådet og Euratoms Eksekutivkommission sammen med den betænkning, som Underudvalget for Sundhed og Sikkerhed har udarbejdet om dette emne (dok. 132).

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A011%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. januar 1962 (EFT 1962 P 33 side 1103)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE

AFGØRELSE Nr. 37 af 26. januar 1962 om fortolkning af artikel 42 i forordning nr. 3, som ændret ved forordning nr. 16, vedrørende familietillæg til forældreløse børn og børn af pensionister

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

som har fået forelagt spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen af familietillæg i henhold til artikel 42 i forordning nr. 3, som blev standset ved udløbet af den periode på 30 måneder, der var fastsat i denne artikel før dens ændring, skal genoptages fra den 1. januar 1962, datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 16, som afskaffede den nævnte periode;

under henvisning til bestemmelserne i forordning nr. 3, særlig artikel 43, litra a), i henhold til hvilken det påhviler Kommissionen at afgøre alle fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4;

under henvisning til artikel 42 i forordning nr. 3 som ændret ved Rådets forordning nr. 16 af 29. december 1961;

Ved ovennævnte rådsforordning nr. 16 blev begrænsningen til en periode på 30 måneder af udbetalingen af familietillæg i henhold til artikel 42 i forordning nr. 3 ophævet med virkning fra den 1. januar 1962; forordning nr. 3 indeholder derfor ikke længere nogen tidsbegrænsning for udbetalingen af sådanne tillæg;

fra den 1. januar 1962 har børn, der opfylder betingelserne i artikel 42 i forordning nr. 3, ret til de pågældende ydelser uden nogen tidsbegrænsning;

de børn, der i henhold til forordning nr. 3 ikke havde ret til disse ydelser ved udløbet af den nu afskaffede 30-måneders periode, har derfor fra den 1. januar 1962 på ny kunnet nyde godt af disse ydelser;

på de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 3,

HAR VEDTAGET FØLGENDE:

Virkningen af forordning nr. 16 er, at når udbetalingen af de i artikel 42 i forordning nr. 3 omhandlede familietillæg er blevet indstillet ved anvendelse af bestemmelsen i denne artikel, som fastsatte en maksimumsperiode på 30 måneder fra datoen for forsørgerens død eller fra datoen for pensionens påbegyndelse, hvilken bestemmelse er blevet ophævet siden den 1. januar 1962, skal denne udbetaling genoptages fra den sidstnævnte dato, den 1. januar 1962.

Formanden
for Den Administrative Kommission
Alain BARJOT

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A033%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

30. januar 1962 (EFT 1962 P 20 side 371)

Kommissionens beslutning om udarbejdelse af en formular til brug for medlemsstaternes ansøgninger om støtte fra Den Europæiske Socialfond til erhvervsrettet omskoling

KOMMISSIONEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 125, og

under henvisning til forordning nr. 9 om Den Europæiske Socialfond, særlig artikel 17, 20, 29 og 31, og

efter høring af Udvalget for Den Europæiske Socialfond, og ud fra følgende betragtninger

For at sikre ligebehandling i forbindelse med behandlingen af medlemsstaternes ansøgninger om tilskud er det mest hensigtsmæssigt at standardisere ansøgningernes indhold.

Indførelsen af en standardansøgning om refusion i form af en formular, der skal udfyldes af den kompetente nationale tjeneste, er det mest hensigtsmæssige middel til at opnå denne standardisering af ansøgningerne.

En sådan formular vil også gøre det lettere for de nationale myndigheder at udarbejde ansøgninger og for Kommissionen at behandle dem, og den vil bidrage til at sikre, at ansøgningerne kan udarbejdes og behandles i god tid.

HAR VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ansøgninger om godtgørelse i forbindelse med faglig omskoling indgives på formularer, der svarer til den model, der er knyttet som bilag til denne afgørelse. Kommissionen stiller disse formularer til rådighed for medlemsstaterne.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Bruxelles, den 30. januar 1962.

På Kommissionens vegne
Formanden for Kommissionen
W. HALLSTEIN

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC

Skemaet kan ses på side 372-374 i det originale dokument.

[Kim P. Nyberg]

1. februar 1962 (EFT 1962 P 11 side 187)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 75
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(15. januar 1962)

Om: Udgivelse på de fire fællesskabssprog

Kan Kommissionen forklare, hvorfor den i sine afgørelser om tildeling af toldkontingenter til medlemsstaterne (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 83 af 22. december 1961, s. 1606) anfører, at kun teksten på den pågældende medlemsstats sprog er autentisk?

Undergraver dette ikke princippet om ligestilling af de fire sprog i Fællesskabet?

Svar

(1. februar 1962)

Den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, er fastsat i forordning nr. 1, som Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 217 (De Europæiske Fællesskabers Tidende af 6. oktober 1958, s. 385).

Denne tekst drager konsekvenserne af sondringen i traktatens artikel 189 og 191 mellem på den ene side forordninger, som gælder umiddelbart i alle medlemsstater, og på den anden side direktiver og beslutninger, som er bindende for dem, de er rettet til, og som får virkning, når de meddeles dem.

Artikel 4 i forordning nr. 1 fastsætter, at forordninger og andre almengyldige tekster udfærdiges på de fire officielle sprog, mens artikel 3 fastsætter, at

"Tekster, som institutionerne retter til en medlemsstat eller til en person, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, affattes på denne stats sprog".

Kommissionens afgørelser om tildeling af toldkontingenter er rettet til de medlemsstater, som de er rettet til. Derfor er kun tekster, der er affattet på de medlemsstaters sprog, som de er rettet til, og som er meddelt dem, autentiske.

Den efterfølgende offentliggørelse af disse afgørelser til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende, som offentliggøres på de fire officielle sprog i henhold til artikel 5 i forordning nr. 1, har ingen indflydelse på anvendelsen af ovennævnte retsprincipper.

Den henvisning i De Europæiske Fællesskabers Tidende, som det ærede medlem henviser til, er blot en påmindelse om disse principper og udgør ikke en overtrædelse af Fællesskabets sprogordning.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A011%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

6. februar 1962 (EFT 1962 P 15 side 265)

AFGØRELSE om indførelse af en fast toldsats for varer i småforsendelser til privatpersoner eller i rejsendes personlige bagage, forudsat at indførslen ikke er af kommerciel karakter

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 28, og

under henvisning til Kommissionens udkast til beslutning om indførelse af en fast toldsats for varer i småforsendelser til privatpersoner eller i rejsendes personlige bagage, forudsat at indførslen af disse varer ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed;

fastsættelsen af den told, der skal betales for varer i småforsendelser til privatpersoner og i rejsendes personlige bagage, stiller toldmyndighederne over for særligt komplicerede problemer på grund af omfanget og mangfoldigheden af disse former for trafik, det krav om hurtighed, som de er underlagt, og den store mangfoldighed af varer, der indføres på denne måde, oftest i begrænsede mængder, som for hver enkelt toldtype repræsenterer en lav afgiftspligtig værdi;

selv om den told, der er fastsat i den fælles toldtarif, i princippet finder anvendelse uanset de betingelser, hvorunder varerne indføres, vil anvendelsen af en enkelt fast toldsats, der er fastsat på et passende niveau, dog kunne sikre, at der bortset fra undtagelsestilfælde ydes en tilstrækkelig beskyttelse af Fællesskabets økonomi for så vidt angår varer, der indføres lejlighedsvis, og som er forbeholdt modtagernes personlige eller familiemæssige brug, når de på grund af deres art eller mængde ikke er udtryk for nogen forretningsmæssig interesse, og deres samlede værdi ikke overstiger et vist beløb;

anvendelsen af en sådan fælles fast toldsats vil sandsynligvis løse de praktiske vanskeligheder, der er beskrevet ovenfor;

niveauet for den nævnte faste toldsats kan være lavere end det gennemsnitlige toldniveau, der gælder for varer, som normalt indføres på de ovenfor definerede betingelser, fordi deres værdi ansættes på grundlag af deres detailpris og ikke på grundlag af den lavere pris, der normalt opkræves ved indførsel på almindelige handelsvilkår;

undersøgelser foretaget af Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på grundlag af de erfaringer, som nogle af dem har gjort, har vist, at den faste toldsats, der skal anvendes, med sikkerhed kan fastsættes til 10 % af værdien;

indførelsen af en sådan fast toldsats må dog ikke medføre, at modtageren af forsendelsen eller den rejsende fratages retten til på visse betingelser at kræve beskatning af de varer, der indgår i indførslen, efter deres egne toldsatser

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Der indføres en fast værditold på 10 % for varer i småforsendelser til privatpersoner eller i rejsendes personlige bagage, forudsat at denne indførsel ikke har erhvervsmæssig karakter.

2. Indførsel anses for ikke at være af kommerciel karakter, når:

- er af lejlighedsvis karakter,

- udelukkende består af varer til modtagernes personlige eller familiemæssige brug, hvis art eller mængde ikke tyder på nogen kommerciel interesse,

- består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 60 U.C.

Artikel 2

Den faste værditold på 10 % finder ikke anvendelse på varer, der indføres på de i artikel 1 fastsatte betingelser, og for hvilke modtageren af forsendelsen eller den rejsende, inden de beskattes med den nævnte faste told, har anmodet om, at de underkastes de for dem specifikke toldsatser. Alle de varer, der indgår i importen, er derefter underlagt deres egne afgifter.

Artikel 3

Medlemsstaterne holder hinanden underrettet og underretter Kommissionen om de bestemmelser, de vedtager i henhold til denne beslutning. Kommissionen retter eventuelle henstillinger til dem med henblik på indbyrdes tilnærmelse af disse bestemmelser.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 1962.

På Rådets vegne
Formanden
M. COUVE de MURVILLE

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A015%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. februar 1962 (EFT 1962 P 10 side 167)

Berigtigelse til det generelle program for afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden

(De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 2 af 15. januar 1962)

Side 40/62, bilag I, linje 25:

i stedet for: "Træ- og linnedindustri, ...".

læses: "Træ- og korkindustri, ...".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A010%3ATOC