Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961

[Kim P. Nyberg]

20. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1421)

BESLUTNING
om proceduren for indgåelse af tiltrædelsesaftaler

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som med tilfredshed har noteret sig Det Forenede Kongeriges anmodning om at indlede forhandlinger med henblik på tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab samt andre tredjelandes tilnærmelser i denne henseende;

- beklager, at Kommissionen endnu ikke har fået til opgave at føre de forhandlinger, der følger af forberedelsen af tiltrædelsesaftalerne, og finder det af hensyn til procedurens fællesskabskarakter vigtigt, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab inddrages fuldt ud i forhandlingerne, og at Forsamlingen - med henblik på den i traktaten fastsatte høring om flere aspekter af forhandlingerne - holdes regelmæssigt underrettet i den mest hensigtsmæssige form;

- glæder sig over, at Rådet og de berørte regeringer har besluttet, at enhver ansøgning om medlemskab af EØF også skal indebære medlemskab af de to andre fællesskaber, EKSF og Euratom;

- anmoder om, at fællesskabsånden i Rom- og Paristraktaterne ikke undermineres, hverken i substansen eller i proceduren.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1422)

BESLUTNING
som svar på den høring, som Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har anmodet Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om vedrørende forslag fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til Rådets beslutning om forudgående undersøgelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på transportområdet og om høringsproceduren på dette område

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er blevet hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 49/1961-62)

- under henvisning til forslagene fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i dokument Vll/Com (61)116 endelig, som med rette henviser til traktatens artikel 74 og 75;

- der henviser til betænkning fra sit kompetente udvalg (dok. 77);

- pålægger sin formand at sende Transportudvalgets betænkning til Rådet;

- sammenfatter sin udtalelse som følger:

AFGØRELSE
om forudgående undersøgelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på transportområdet og om høringsproceduren i forbindelse hermed

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB HAR

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 75

under henvisning til forslag fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Parlamentariske Forsamling, og

med henblik på at nå traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik er det vigtigt at indføre en procedure for forudgående undersøgelse og høring i forbindelse med visse bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at indføre på transportområdet,

en sådan procedure er en nyttig foranstaltning for i fremtiden at undgå, at medlemsstaternes transportpolitikker udvikler sig forskelligt og bringer traktatens mål i fare

det er også hensigten at lette den gradvise indførelse af den fælles transportpolitik,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

Artikel 1

Såfremt en medlemsstat agter at vedtage love eller administrative bestemmelser inden for jernbane-, vej- eller flodtransport eller inden for fjernrørledninger til transport af gasformige, flydende eller faste produkter, som kan få væsentlig indflydelse på den fælles transportpolitik, underretter den i god tid skriftligt Kommissionen herom og underretter samtidig de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 2

1. Kommissionen sender medlemsstaten en udtalelse eller en henstilling senest fyrre dage efter modtagelsen af den i artikel 1 omhandlede meddelelse; den underretter samtidig de øvrige medlemsstater herom.

2. Efter anmodning fra medlemsstaten kan Kommissionen afkorte den i stk. 1 fastsatte frist eller forlænge den med medlemsstatens samtykke. I hastende tilfælde skal fristen afkortes på passende vis. Hvis fristen forkortes eller forlænges, underretter Kommissionen medlemsstaterne herom.

3. Medlemsstaten må ikke sætte de fastsatte bestemmelser i kraft før udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, eller før Kommissionen har afgivet sin udtalelse eller henstilling.

4. Hver medlemsstat kan forelægge Kommissionen sine bemærkninger til de pågældende bestemmelser; den meddeler dem samtidig til de øvrige medlemsstater.

5. Inden Kommissionen afgiver sin udtalelse eller henstilling, kan den høre medlemsstaterne. Dette sker efter anmodning fra en medlemsstat, eller hvis en medlemsstat mindst 15 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel, har fremsat bemærkninger i henhold til stk. 4 ovenfor.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

28. oktober 1961 (EFT 1961 P 69 side 1257)

Valg af præsident for Domstolen

På sit møde den 11. oktober 1961 valgte Domstolen A. M. Donner til præsident for perioden fra den 8. oktober 1961 til den 7. oktober 1964.

Valg af formænd og sammensætning af afdelingerne - Tildeling af en generaladvokat til hver afdeling - Fordeling af sagerne

Domstolen har på sit møde den 11. oktober 1961 for et år ad gangen valgt

Formand for Første Afdeling: dommer O. Riese

Formand for Anden Afdeling: dommer J. Rueff

Afdelingerne er sammensat som følger

Første Afdeling: O. Riese, formand

Dommerne L. Delvaux og N. Catalano, dommere
Generaladvokat: M. Lagrange

Anden Afdeling: J. Rueff, formand

Ch. L. Hammes og R. Rossi, dommere
Generaladvokat: K. Roemer

Domstolen har også besluttet at give Første Afdeling kompetence til at behandle sager anlagt af tjenestemænd i Fællesskaberne for en periode på tre år.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A069%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

17. november 1961 (EFT 1961 P 77 side 1478)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 51
af Pêtre
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
(17. oktober 1961)

Om: Søndagsarbejde i Forbundsrepublikken Tyskland

I "Informationsnote om sociale begivenheder i Fællesskabet", 6. årgang, nr. 1, februar 1961, findes der på side 5 en artikel om søndagsarbejde i Forbundsrepublikken.

Denne artikel nævner kun de stemmer, der er rejst mod forbundsregeringens plan om at regulere søndagsarbejdet.

Jeg forstår, at der er en udbredt bevægelse til fordel for en regulering af søndagsarbejdet i Tyskland. Ville det under disse omstændigheder ikke være hensigtsmæssigt af hensyn til objektiviteten også at nævne de holdninger, der går ind for en regulering, for at give den bedst mulige information?

Svar
(17. november 1961)

I mere end to år har Forbundsrepublikken bestræbt sig på at revidere systemet med søndagsarbejde i stålindustrien.

Den Høje Myndighed følger nøje udviklingen i arbejdet, der skal føre til nye lovbestemmelser på dette område. Nr. 4, 6 og 7 i "Informationsnote om sociale arrangementer i Fællesskabet" fra 1960 og nr. 1, 2 og 3 fra 1961 indeholder en række oplysninger om dette emne.

Nr. 6 fra 1960 gengav udtalelsen fra "Gesamtverband der Metallindustriellen Arbeitgeberverbande" og udtalelsen fra "Deutsche IndustrieInstitut" om de nye regler for søndagsarbejde.

Nr. 7 fra 1960 analyserede de bestemmelser, der var kendt på tidspunktet for udkastet til dekretet. Det fremgår, at forbundsregeringen havde afvist et første udkast fra forbundsarbejdsministeriet. Det andet udkast til dekretet afspejlede Forbundsrepublikkens holdning til de nye regler for søndagsarbejde.

Denne analyse, ligesom de foregående, gav ikke nogen mening, der var i modstrid med regeringens.

I nr. 1 fra 1961 blev der redegjort for holdningerne hos de organisationer og foreninger, der var direkte berørt af de nye bestemmelser om søndagsarbejde, dvs. de centrale arbejdsgiverforeninger, metalarbejdersammenslutningerne og samarbejdsudvalgene, samt for holdningen hos kirkerne i Rheinland-Westphalen.

I nr. 2 fra 1961 stod der, at Forbundsrådet havde udsat beslutningen om dekretet til den 10. februar 1961.

I nr. 3 fra maj 1961 stod der, at dekretet endnu ikke var blevet offentliggjort i slutningen af april.

Bekendtgørelsen blev offentliggjort den 7. juli 1961 ("Bundesgesetzblatt" I, s. 900) og trådte i kraft den 1. august 1961.

Informationsmemorandum nr. 4 fra 1961 gengav Deutscher Gewerkschaftsbunds positive holdning til dette dekret.

En analyse af dette omfangsrige dekret vil blive offentliggjort i nr. 5 fra 1961.

Ovenstående kronologiske oversigt viser, at Den Høje Myndighed forsøgte at gøre opmærksom på synspunkterne fra de institutioner, der var direkte involveret i udformningen af de nye regler for søndagsarbejde.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A077%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. november 1961 (EFT 1961 P 77 side 1477)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 50
af Pêtre
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
(17. oktober 1961)

Om: Mangel på minearbejdere

I "Niende almindelige beretning om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs virksomhed" henvises der mange steder til problemet med den foruroligende mangel på minearbejdere.

I kapitel V, del I, § 1, nr. 403, hedder det bl.a:

"Siden 1. januar 1958, dvs. siden kulkrisens begyndelse, er arbejdsstyrken i Fællesskabets kulminer faldet med 112.200.

Mens 207.400 arbejdere forlod minerne for at tage arbejde i andre sektorer, rekrutterede kulminerne 115.700 underjordiske arbejdere, som ikke kom direkte fra kulindustrien.

Den samme generelle rapport om Fællesskabets aktiviteter fortæller os, at kul i 1960 stadig stod for 52,4 % af det primære energiforbrug og brunkul for 7,1 %.

På trods af energisubstitution er de specifikke kulkrav stadig meget høje. Det er derfor vigtigt at sikre, at kul produceres af en tilstrækkelig stor, stabil og kvalificeret arbejdsstyrke.

Den niende generelle rapport understreger dog kraftigt og bekymrer sig om arbejdsstyrkens usikkerhed.

Faktisk hedder det i den niende almindelige beretning (jf. kapitel IV, § 3, nr. 346):

"De opgaver, som Fællesskabets kulminer står over for, falder i første omgang i tre grupper:

1° At reducere produktionsomkostningerne betydeligt;

2° At afhjælpe manglen på underjordiske minearbejdere, som bliver stadig mere akut i en række kulfelter;

3° Gøre alt for at gøre kul mere attraktivt for forbrugerne, enten i form af fast brændsel (kul, koks, agglomerater til husholdningsovne, småindustrier og andre industrier) eller i en form, der er termisk eller kemisk opgraderet; med andre ord, kraftigt genoplive kulsalget.

Disse problemer er ikke nye i sig selv. Men de er særligt presserende for kul i dag på grund af den betydelige forringelse af dets konkurrenceposition.

Hvordan har Den Høje Myndighed tænkt sig at tilskynde producenterne til at "afhjælpe" manglen på arbejdskraft? Blandt de opgaver, som kulminerne står over for, hedder det i den niende generelle rapport, at

"alt skal gøres for at gøre kul mere attraktivt for forbrugerne".

Er der ikke også et presserende behov for at gøre alt, hvad der er muligt, for at gøre minedrift mere attraktiv og kulindustrien mere attraktiv for arbejderne?

Kunne Den Høje Myndighed ikke fremme en undersøgelse eller et studie om dette emne, som skulle udføres af den fælles kommission, der samler arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter fra hele Fællesskabets kulindustri?

Svar
(20. november 1961)

Beskæftigelsessituationen i kulminerne er i alle Fællesskabets kulfelter karakteriseret ved et konstant fald i antallet af beskæftigede, hvilket hovedsagelig skyldes gennemførelsen af reorganiseringsprogrammer og en markant opbremsning i ansættelserne siden 1958. Der rapporteres i øjeblikket om rekrutteringsvanskeligheder i nogle områder.

Problemer med rekruttering af arbejdskraft til minerne er allerede opstået mange gange tidligere.

Den Høje Myndighed har været bekymret over dem siden etableringen af det fælles marked. Den har udførligt omtalt dette problem i de generelle rapporter til Forsamlingen, især i den femte, sjette, ottende og niende rapport.

For at løse de rekrutteringsvanskeligheder, som det ærede medlem påpeger, har Den Høje Myndighed foreslået Det Fælles Udvalg for Harmonisering af Arbejdsvilkårene i Kulindustrien at foretage en undersøgelse af de foranstaltninger, der er truffet i de forskellige lande for at sikre rekruttering og stabilitet i arbejdsstyrken i minerne, og derefter undersøge det nøjagtige omfang af disse foranstaltninger.

Det Fælles Udvalg nedsatte en arbejdsgruppe til at forberede denne undersøgelse. Denne gruppe mødtes den 8. november 1961.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A077%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1961 (EFT 1961 P 81 side 1544)

RESOLUTION om social harmonisering

I

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som mener, at den økonomiske udvikling, der er fastsat i de europæiske traktater, ikke er et mål i sig selv, men kun giver mening, hvis den som fastsat i artikel 2 i EØF-traktaten går hånd i hånd med større velstand og en forbedring af den sociale situation for befolkningerne i Fællesskabet;

- der mener, at økonomiske fremskridt især afhænger af nye sociale resultater;

tilslutter sig Europa-Kommissionens opfattelse af, at den økonomiske udvikling ikke alene kan sikre sociale fremskridt i retning af harmonisering og indbyrdes tilnærmelse som fastsat i traktaterne;

opfordrer i denne forbindelse til en bevidst socialpolitik fra de europæiske institutioners side for at sikre, at den sociale udvikling holder trit med de økonomiske fremskridt;

opfordrer de europæiske regeringer og ledere

til energisk at fremme social harmonisering som fastsat i traktaterne;

at reducere de eksisterende forskelle i levestandard inden for Fællesskabet;

at skabe en kontinuerlig og varig forbedring af den sociale situation;

- som mener, at de eksisterende forskelle i velstandsniveauet i de forskellige regioner i Fællesskabet i vid udstrækning skyldes forhold, der er ugunstige for produktivitetsvæksten;

opfordrer Europa-Kommissionen til at opfordre regeringerne til at øge deres investeringsstøtte til de mindre udviklede regioner i Fællesskabet og til at udvide Den Europæiske Investeringsbanks anvendelsesområde for derved at skabe betingelser for en tilnærmelse af velstandsniveauet og en mindskelse af de regionale forskelle mellem velstandsniveauerne;

II

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

bemærker, at en vurdering af den sociale udvikling vanskeliggøres af manglen på præcise data i form af undersøgelser og sammenlignelige tal om udviklingen i arbejdstagernes arbejdsvilkår og familiernes levestandard;

mener, at samarbejdet mellem de blandede arbejdsgiver- og arbejdstagerudvalg og Den Europæiske Økonomiske Kommission på fællesskabsplan er et effektivt middel til at fremme harmoniseringen af de sociale vilkår;

følger med interesse aktiviteterne i Det Blandede Kuludvalg og Det Blandede Ståludvalg og udtrykker håb om, at disse udvalg vil fortsætte deres aktiviteter med større energi end tidligere;

bemærker med tilfredshed, at der også inden for landbrugssektoren er et ønske blandt arbejdsgivere og arbejdstagere om at fremme fremskridt i retning af social harmonisering inden for et paritetisk sammensat fællesudvalg;

henleder opmærksomheden på de brede muligheder, som EØF-traktatens artikel 118 giver i denne henseende, navnlig ved at tilskynde Kommissionen til at fremme et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og de faglige organisationer på de områder, der er nævnt i samme artikel, og følgelig også med hensyn til udvikling og udformning af lønninger;

opfordrer Europa-Kommissionen og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne til i medfør af bestemmelserne i EØF-traktatens artikel 118 at tilskynde til nedsættelse af paritetiske udvalg og til at fremskynde arbejdet i de paritetiske udvalg, der allerede findes, med henblik på at undersøge resultaterne af Europa-Kommissionens undersøgelser og fremme den sociale harmonisering;

håber, at disse fælles kontakter vil fremme indførelsen af en europæisk arbejdsret og udvikle sig i retning af en harmonisering af de kollektive overenskomstforhandlinger ved overgangsperiodens udløb, og at de vil bidrage til en harmonisering af de sociale sikringsordninger;

III

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- der henviser til, at der for landbrug og transport er fastsat en fælles politik i EØF-traktaten;

- som tager i betragtning, at en positiv socialpolitik er et væsentligt element i den fælles politik inden for disse to sektorer;

er overbevist om, at fremskridt inden for socialpolitik og harmonisering i landbrugs- og transportsektoren utvivlsomt vil have en gunstig virkning på udviklingen af social harmonisering i de øvrige økonomiske sektorer;

opfordrer Europa-Kommissionen til energisk at tilskynde til denne udvikling, som kan fremme den sociale harmonisering;

IV

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

understreger betydningen af at anvende princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere for lige arbejde som led i en politik for social harmonisering;

håber inderligt, at der vil blive gjort større fremskridt på dette område, og at regeringerne vil fortolke og anvende artikel 119 i overensstemmelse med den fortolkning, som Kommissionen for Det Europæiske Fællesskab har givet;

minder regeringerne om deres forpligtelse til at overholde den aftale, der blev indgået ved indgåelsen af traktaten om oprettelse af EØF.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A081%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1961 (EFT 1961 P 81 side 1546)

RESOLUTION om problemer vedrørende sikkerhed, hygiejne på arbejdspladsen og sundhedsbeskyttelse i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

1. som har taget betænkningen fra sit kompetente udvalg (dok. 76) til efterretning;

2. minder om sine tidligere beslutninger om dette emne;

3. noterer sig det betydelige arbejde, der er udført af EØF's ledelse med at samle omfattende dokumentation om den nuværende situation i Fællesskabet med hensyn til sikkerhed, hygiejne på arbejdspladsen og sundhedsbeskyttelse;

4. noterer sig Kommissionens vilje til at yde stadig større støtte til dens bestræbelser på at harmonisere og forbedre love og bestemmelser i de forskellige lande i Fællesskabet i henhold til traktatens artikel 118 og 155;

5. Anbefaler den størst mulige udvidelse af den medicinske overvågningstjeneste i virksomhederne og ønsker i betragtning af behovet for specialiseret uddannelse af bedriftslæger, at der udvikles postgraduate kurser i arbejdsmedicin;

6. Anbefaler, at der gøres en stadig større indsats for at informere og dokumentere de forskellige kategorier af arbejdstagere og befolkningen som helhed om problemerne med hygiejne, sikkerhed på arbejdspladsen og sundhedsbeskyttelse;

7. Opfordrer til, at der inden for rammerne af EØF oprettes et organ i lighed med det, der allerede er oprettet inden for EKSF's Høje Myndighed, til undersøgelse og harmonisering af bestemmelser vedrørende problemer med sikkerhed, arbejdshygiejne og sundhedsbeskyttelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A081%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1961 (EFT 1961 P 81 side 1547)

BESLUTNING om forordningen om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed i Fællesskabet

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

har noteret sig den supplerende betænkning om forordningen og direktiverne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som blev forelagt på vegne af Socialudvalget af hr. Rubinacci (dok. 86):

1. noterer sig med tilfredshed Ministerrådets vedtagelse den 12. juni 1961 af forordningen om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og af direktiverne om administrative procedurer og praksis, samt forordningens og direktivernes ikrafttræden den 1. september 1961;

2. glæder sig over denne første anvendelse af Rom-traktatens artikel 48 og 49, som bidrager til en harmonisk udvikling af den økonomiske og sociale integration i Det Europæiske Fællesskab;

3. er af den opfattelse, at teksten til forordningen om endelig tilrettelæggelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, med undtagelse af eventuelle overgangsbestemmelser af begrænset varighed, som måtte vise sig nødvendige, bør godkendes på den planlagte dato den 31. december 1962;

4. forventer, at Kommissionen for EØF inden for de i forordningens artikel 46 fastsatte frister fremsætter forslag til bestemmelser vedrørende sæsonarbejderes og grænsearbejderes situation, og at Ministerrådet efter høring af Den europæiske Parlamentariske Forsamling snarest muligt godkender dem;

5. bemærker, at princippet om, at Fællesskabets arbejdsmarked skal prioriteres, jf. forordningens artikel 43, er formuleret på en anden måde end den, der oprindeligt blev foreslået, og som sikrede en så generel og effektiv anvendelse som muligt, og håber, at dette princip vil blive sikret med de nye bestemmelser i den endelige forordning;

6. opfordrer EØF's ledelse til at forelægge Den Europæiske Parlamentariske Forsamling en årlig rapport om den praktiske anvendelse af forordningens og direktivernes bestemmelser i de forskellige stater i Fællesskabet og især om omfanget og karakteren af de forskellige staters anvendelse af arbejdskraft fra tredjelande, idet der for hvert af de pågældende erhverv tages hensyn til den tilgængelige arbejdskraft og de vigtigste geografiske steder.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A081%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

23. november 1961 (EFT 1961 P 81 side 1550)

BESLUTNING om proceduren for samarbejde mellem Forsamlingen og regeringerne i De Europæiske Fællesskabers medlemsstater efter Bonn-erklæringen af 18. juli 1961

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- henviser til den opfordring, som de seks stats- og regeringschefer, der mødtes i Bonn den 18. juli 1961, rettede til den, og som lyder som følger i Bonn-erklæringens sidste afsnit: "Stats- og regeringscheferne har besluttet at knytte den offentlige mening tættere til de bestræbelser, der udfoldes, ved at opfordre Den Europæiske Parlamentariske Forsamling til i samarbejde med regeringerne at udvide sine drøftelser til nye områder",

- som henviser til sin beslutning af 19. september 1961 om politisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (x),

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 67 af 13. oktober 1961, s. 1220/61.

pålægger sin formand sammen med formanden for Det Politiske Udvalg at tage kontakt til de berørte regeringer for at fastlægge den procedure, hvorefter Den Europæiske Parlamentariske Forsamling kan forelægge de nævnte regeringer henstillinger vedrørende det foreløbige udkast til traktat om oprettelse af en union af europæiske stater, som i øjeblikket undersøges af udvalget under ledelse af ambassadør Fouchet; de henstillinger, som Forsamlingen skal foreslå, bør forelægges den af Det Politiske Udvalg under Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings møde i december.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A081%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. november 1961 (EFT 1961 P 81 side 1556)

BESLUTNING om overgangen fra første til anden fase af det fælles marked

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som under kollokviet med Fællesskabernes Råd og Kommissioner har drøftet spørgsmålet om overgangen fra første til anden fase af fællesmarkedets overgangsperiode;

- som noterer sig den gunstige økonomiske udvikling i Fællesskabet;

- og understreger:

a) at det med hensyn til gennemførelsen af en fælles landbrugspolitik er beklageligt, at der ikke er opnået konkrete resultater, men at det på grundlag af præsident Erhards udtalelser i Forsamlingen må forventes, at Rådet inden den 31. december 1961 vil træffe positive afgørelser om de forslag, der er forelagt det af EØF-Kommissionen, og som Forsamlingen allerede har udtalt sig om, og derved vise sit reelle ønske om at gennemføre en egentlig fælles landbrugspolitik;

b) at anvendelsen af traktatens artikel 119 på det sociale område er påbegyndt, men at det ville være ønskeligt, om de seks medlemsstater inden den 31. december 1961 kunne nå til enighed om den fortolkning, som Kommissionen for EØF har givet af bestemmelserne i denne artikel vedrørende princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere for samme arbejde;

- som imidlertid mener, at de væsentlige mål på grundlag af traktatens artikel 8 i det store og hele er blevet nået,

opfordrer Ministerrådet til inden årets udgang at vedtage de afgørelser, der henhører under dets kompetence, om de spørgsmål, som Kommissionen har forelagt det;

og anmoder om, at overgangen til anden fase af overgangsperioden rent faktisk begynder den 1. januar 1962.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A081%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

30. november 1961 (EFT 1961 P 80 side 1517)

ANMODNING FRA RÅDET TIL DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OM EN UDTALELSE OM FORSLAGENE TIL FORORDNINGER OG DIREKTIVER OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

HØRING AF DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

A. ANMODNING OM UDTALELSE

Rådet for Det Europæiske Fællesskab besluttede på sin 35. samling den 19.-20. juli 1960 under henvisning til artikel 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

(a) Forordning om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed i Fællesskabet.

(b) direktiv om procedurer og administrativ praksis for indrejse, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre af Fællesskabets medlemsstater,

Anmodningen om en udtalelse om disse to tekster, som er gengivet nedenfor, blev sendt af formanden for Rådet, J.M.A.H. Luns, til formanden for Det Økonomiske og Sociale Udvalg, R. De Staercke, ved skrivelse af 8. august 1960.

a) Udkast

FORORDNING NR....

om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 48 og 49, og

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

det skal sikres, at enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet af medlemsstaternes arbejdstagere med hensyn til beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår afskaffes senest ved overgangsperiodens udløb, navnlig for at give arbejdstagerne mulighed for at bevæge sig frit inden for Fællesskabets område med henblik på at besætte faktisk ledige stillinger;

dette mål, som omfatter afskaffelse af tidsbegrænsninger og andre restriktioner, der hindrer arbejdstagernes frie bevægelighed, skal nås efter en gradvis plan; det indebærer nødvendigvis tilpasninger af den nationale lovgivning eller af tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne; der skal indføres mekanismer, som gør det muligt at samle og kompensere for tilbud om og ansøgninger om beskæftigelse;

med henblik herpå er vedtagelse af etaper den bedste måde at opfylde ovennævnte krav om gradvise fremskridt på;

- for at opnå en smidig gennemførelse af de første frigørende foranstaltninger, uden at ikrafttrædelsen af de efterfølgende foranstaltninger dog forsinkes unødigt, bør den første etape strække sig indtil den 31. december 1962, men den bør ikke vare mindre end to år;

- at beskæftigelsen i hver af medlemsstaterne af arbejdstagere, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater, i denne periode med forbehold af visse øjeblikkelige liberaliseringsforanstaltninger bør ske i overensstemmelse med det almindelige princip om det nationale arbejdsmarkeds fortrinsstilling;

- at overholdelsen af dette princip navnlig skal tage sigte på at undgå alvorlige risici for arbejdsløshed i de forskellige nationale regioner og erhvervsgrene og skal anvendes inden for Fællesskabet på grundlag af en objektiv vurdering af de respektive arbejdsmarkeder i medlemsstaterne;

- at princippet om fortrinsret for det nationale arbejdsmarked i anden omgang kun bør anvendes undtagelsesvis i tilfælde, hvor der er alvorlig risiko for levestandarden og beskæftigelsesniveauet i de forskellige nationale regioner og erhvervsgrene, og at den fælles indsats bør intensiveres med henblik på at gøre forbindelserne mere direkte og hurtige og gøre det lettere at matche ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet;

- at de sidste hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed ved afslutningen af anden fase bør fjernes i en afsluttende fase, og at det bør være muligt at kompensere for udbud og efterspørgsel, der er defineret på grundlag af fælles kriterier direkte på regionalt plan, med henblik på at sikre fri bevægelighed mellem medlemsstaterne for arbejdstagere og deres familier;

i denne forordning fastsættes de foranstaltninger, der skal træffes i første fase; der vil blive truffet efterfølgende foranstaltninger for at sikre de nødvendige tilpasninger i de efterfølgende faser;

et snævert samarbejde mellem de berørte nationale administrationer, som krævet i traktaten, indebærer nødvendigvis en koordinering og om nødvendigt en tilskyndelse fra Kommissionens side; det forudsætter regelmæssig udveksling af fuldstændige oplysninger og en metodisk tilrettelæggelse af de berørte nationale administrationers fælles indsats;

det er i denne forbindelse vigtigt, at der fra første færd arbejdes for en vis ensartethed i fremgangsmåderne, og at der med henblik herpå oprettes passende organer, hvis generelle beføjelser og tekniske opgaver skal fastlægges på en sådan måde, at de i en ånd af bredt samarbejde kan samle de nationale administrationers og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes kompetencer med henblik på at give den fælles aktion den nødvendige fremdrift og sammenhængskraft;

traktatens mål på beskæftigelsesområdet indebærer en anerkendelse af princippet om, at Fællesskabets arbejdsmarked skal prioriteres; anvendelsen af dette princip skal i første række føre til, at arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, beskæftiges i de medlemsstater, der har et uopfyldt behov for arbejdskraft;

endelig er der en nær forbindelse mellem arbejdskraftens frie bevægelighed, beskæftigelsen og erhvervsuddannelsen, for så vidt som sidstnævnte har til formål at sætte arbejdstagerne i stand til at reagere på konkrete beskæftigelsestilbud i andre områder af Fællesskabet; denne forbindelse gør det nødvendigt at undersøge de problemer, der opstår på disse områder, ikke isoleret, men i et indbyrdes afhængighedsforhold; den gør det nødvendigt at rette medlemsstaternes indsats mod udformningen af en fællesskabspolitik for arbejdskraften;

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

[Kim P. Nyberg]

FØRSTE DEL

OM INTRODUKTION OG BESKÆFTIGELSE AF ARBEJDSTAGERE OG DERES FAMILIER

AFSNIT I

ARBEJDSTAGERE

KAPITEL I

Introduktion af arbejdstagere
Kriterier for vurdering af arbejdsmarkedet

Artikel 1

1. Enhver statsborger i en medlemsstat har ret til at tage lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den anden medlemsstat.

2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 er der ikke nogen arbejdstager til rådighed, hvis der ikke er fundet nogen egnet ansøger inden for en periode på højst tre uger fra det tidspunkt, hvor den ledige stilling blev registreret på arbejdsformidlingen.

Artikel 2

1. Uanset reglen i artikel 1 får arbejdstagere, der er genstand for navngivne tilbud fra arbejdsgivere, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når sådanne tilbud er baseret på:

a) faglige grunde vedrørende specialisering eller karakteren af den tillid, der er knyttet til den tilbudte stilling, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser;

b) familiemæssige bånd enten mellem arbejdsgiveren og den ansøgte arbejdstager eller mellem sidstnævnte og en anden arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i mere end et år i virksomheden.

Betingelserne og grænserne for anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke fastsættes af Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne og efter høring af Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 28, senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

2. Tilbuddet om ansættelse med angivelse af navn skal ledsages af en erklæring fra arbejdsgiveren om vilkårene for den tilbudte ansættelse.

3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for simulerede tilbud om ansættelse eller kontrakter.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sender hver tredje måned Kommissionen en detaljeret rapport med følgende oplysninger:

a) de regioner og erhverv, hvor der er overskud af arbejdskraft, eller hvor der er risiko for et sådant overskud; der skal navnlig gøres opmærksom på de erhvervsmæssige kvalifikationer, hvor der er et uudnyttet udbud af arbejdskraft;

b) regioner og erhverv, der anerkendes som havende mangel på arbejdskraft.

2. En særlig rapport kan sendes til Kommissionen på de i stk. 1 anførte betingelser i løbet af et kvartal, hvis særlige omstændigheder kræver det.

3. For de regioner og erhverv, der er nævnt i stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser. Reglen i artikel 1 finder uændret anvendelse på de regioner og erhverv, der er nævnt i stk. 1, litra a).

Artikel 4

De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere, hvad enten det drejer sig om antal eller procentdel, virksomhed, branche, region eller land, finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

Artikel 5

1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for at tage faktisk tilbudt beskæftigelse på en anden medlemsstats område, dog med de begrænsninger, der er begrundet i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til sit eget lands lovgivning.

2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder, der berører arbejdstagernes interesser, kan den medlemsstat, som arbejdstagerne kommer fra, dog modsætte sig, at de ansættes i en bestemt region eller virksomhed på en anden medlemsstats område. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i samarbejde med de berørte medlemsstater og i givet fald efter høring af de rådgivende og tekniske udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 28 og 36, foranstaltninger til afhjælpning af de nævnte vanskeligheder.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL 2

Forlængelse af ansættelse

Artikel 6

1. Efter et års regelmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område har en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv.

2. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse skal en sådan statsborger have tilladelse til at udøve et andet lønnet erhverv, som han er kvalificeret til.

3. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse har denne statsborger tilladelse til at udøve et hvilket som helst lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdstagere.

4. En statsborger i en medlemsstat, som i seks på hinanden følgende år har været lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, hvortil der er udstedt de nødvendige arbejdstilladelser i perioder på mellem 8 og 12 måneder om året, har ligeledes tilladelse til at udøve ethvert erhverv som lønmodtager på hele den anden medlemsstats område på samme vilkår som statsborgere i denne stat.

5. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, har tilbagelagt på en anden medlemsstats område siden traktatens ikrafttræden, skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.

Artikel 7

Ved anvendelsen af artikel 6 betragtes fravær, der ikke overstiger i alt 40 dage om året, ikke som afbrydelser i den regelmæssige beskæftigelse. Denne periode omfatter ikke årlig ferie eller behørigt anerkendt ferie på grund af sygdom, moderskab, arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, obligatoriske militærtjenesteperioder og fraværsperioder på grund af langvarig sygdom betragtes ikke som perioder med regelmæssig beskæftigelse. De sætter dog ikke spørgsmålstegn ved den periode med regelmæssig beskæftigelse, der tidligere er afsluttet, forudsat at arbejdstageren er vendt tilbage til arbejdet:

- straks i tilfælde af arbejdsløshed, hvor der tilbydes et job i overensstemmelse med national lovgivning;

- inden for højst 30 dage efter afslutningen af sygdommen eller militærtjenesten.

KAPITEL 3

Ligebehandling

Artikel 8

1. Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, skal på hver af de øvrige medlemsstaters område nyde samme beskyttelse og behandling som indenlandske arbejdstagere for så vidt angår alle arbejdsvilkår, herunder navnlig løn og afskedigelse.

2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger samt valgret og valgbarhed til de organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.

3. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle aftaler, der fastsætter eller tillader diskriminerende arbejdsvilkår til skade for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, er ugyldig.

Artikel 9

Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal på lige fod med landets egne statsborgere yde bistand ved arbejdssøgning til statsborgere fra andre medlemsstater, som opholder sig lovligt i landet, og som opfylder betingelserne for udstedelse eller fornyelse af en arbejdstilladelse.

[Kim P. Nyberg]

AFSNIT II

ARBEJDSTAGERES FAMILIEMEDLEMMER

Artikel 10

1. Ægtefælle og børn under 21 år til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til at bosætte sig sammen med ham på sidstnævnte stats område.

2. Hver medlemsstat letter adgangen for ethvert andet familiemedlem, som helt eller delvis er afhængig af arbejdstageren og bor under dennes tag.

3. For at kunne drage fordel af stk. 1 og 2 i denne artikel skal arbejdstageren have en bolig til sin familie. Han skal have samme rettigheder som nationale arbejdstagere og i givet fald samme fordele med hensyn til adgang til bolig.

Artikel 11

Ægtefælle og børn til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, og som har fået tilladelse til indrejse i denne stat i henhold til artikel 10, stk. 1, skal have tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i den anden stat på samme betingelser som dem, der gælder for arbejdstageren selv på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, for så vidt angår arbejdstilladelsens territoriale gyldighed, varighed og art.

Artikel 12

Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, får automatisk tilladelse til at udøve lønnet beskæftigelse på den førstnævnte medlemsstats område.

Artikel 13

Ægtefælle og børn til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse i denne virksomhed.

Artikel 14

Børn af en statsborger i en medlemsstat, der er eller har været lovligt beskæftiget i en anden medlemsstat, har adgang til almen uddannelse, lærlingeuddannelse og erhvervsuddannelse i den anden medlemsstat på samme vilkår som statsborgere i denne stat, forudsat at de har lovligt ophold på dens område.

[Kim P. Nyberg]

ANDEN DEL

SAMLING OG AFVIKLING AF LEDIGE STILLINGER OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE

AFSNIT I

DEN ROLLE, SOM MEDLEMSSTATERNES OG KOMMISSIONENS ARBEJDSFORMIDLINGER SPILLER

KAPITEL I

Medlemsstaternes arbejdsformidlinger

Artikel 15

1. Medlemsstaternes arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med henblik på at gennemføre en fælles indsats i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af arbejdstagere.

2. Med henblik herpå skal den centrale tjeneste i hver medlemsstat:

a) inden to måneder efter denne forordnings ikrafttræden oprette eller udpege en særlig afdeling med ansvar for at tilrettelægge arbejdet på ovennævnte områder og for at samarbejde med den særlige afdeling i de øvrige medlemsstaters centrale tjenester og med Kommissionens tjenestegrene;

b) snarest muligt udpege de regionale afdelinger, som under dens myndighed og kontrol skal deltage i det arbejde, der er nødvendigt for tilrettelæggelsen af arbejdskraftens bevægelighed inden for Fællesskabet og for formidlingen af arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

Artikel 16

Medlemsstaterne, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg:

a) indsamle, overvåge og formidle oplysninger om problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse på nationalt plan; navnlig centralisere data om arbejdsmarkedets situation og udvikling;

b) at iværksætte eller gennemføre alle undersøgelser og studier af beskæftigelse og arbejdsløshed, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdskraftens bevægelighed mellem medlemsstaterne.

Artikel 17

1. De specialiserede afdelinger i medlemsstaternes centrale tjenester indsamler alle de oplysninger, der er nødvendige for en nøjagtig beskrivelse af de tilbud og ansøgninger om beskæftigelse samt af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er forbundet hermed, og som sendes til dem af de regionale tjenester. De fremsender hver måned disse oplysninger til Kommissionen sammen med en sammenfattende rapport, der for hver region viser de karakteristiske træk ved beskæftigelsessituationen og -udviklingen, navnlig med hensyn til migrationsbevægelser.

2. Senest den 15. efter udgangen af hvert kalenderkvartal sender de i form af statistiske data Kommissionen oplysninger om antallet af jobtilbud og jobansøgninger, fordelt på erhverv, som deres tjenestegrene har registreret med henblik på international udligning, samt om antallet af gennemførte ansættelser.

3. Kommissionen udarbejder i samarbejde med det tekniske udvalg en ensartet ordning for fremsendelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede data, rapporter og oplysninger. Indtil dette standardformat træder i kraft, indsender medlemsstaterne dog de eksisterende nationale data, der bedst svarer til de ønskede oplysninger.

Artikel 18

Under de centrale tjenesters myndighed:

1. De regionale tjenester, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra b), kan direkte mellem sig udføre alle operationer, der er nødvendige for at udnytte ledige stillinger og imødekomme ansøgninger om beskæftigelse.

2. Der kan etableres direkte samarbejdsrelationer mellem de regionale arbejdskrafttjenester, navnlig i tilfælde af nominative tilbud, eller når der skal tilrettelægges en særlig kompensation mellem lokaliteter med arbejdskraftunderskud og -overskud, som kan udlignes.

3. På samme måde kan der etableres et direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i bestemte erhverv eller for bestemte kategorier af personer.

Artikel 19

Fællesskabsudligning af ledige stillinger og arbejdsansøgninger kan gennemføres med bistand fra de gennemførelsesorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, under de centrale myndigheders myndighed og kontrol i samarbejde med Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet i henhold til artikel 21, navnlig når der er tale om grupper af en vis størrelse, eller når flere regioner er berørt.