Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961

[Kim P. Nyberg]

19. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1217)

BESLUTNING
om høring af Forsamlingen om aftalen om oprettelse af en associering mellem Grækenland og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

1. hørt af Rådet i henhold til artikel 238 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om overenskomsten om oprettelse af en associering mellem Grækenland og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, undertegnet i Athen den 9. juli 1961;

2. overbevist om den politiske betydning af denne første praktiske anvendelse af artikel 238 i traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ved klart at fremhæve Det Europæiske Fællesskabs åbne karakter;

3. i håb om, at denne associering vil sætte Grækenland i stand til gradvis at indtage sin retmæssige plads i folkenes union inden for Det Europæiske Fællesskab;

4. efter at have gennemgået dels teksten til associeringsaftalen med bilag og de dertil knyttede protokoller, slutakten med bilag, brevvekslingen af 9. juli 1961 og bestemmelserne af intern fællesskabskarakter, dels de rapporter, der er udarbejdet på vegne af specialudvalget af Kreyssig, Bégué og Duvieusart (dok. nr. 60);

I - For så vidt angår de økonomiske og finansielle bestemmelser

Forsamlingen

5. noterer sig, at Grækenlands associering er etableret på grundlag af en toldunion, som vil blive suppleret med en række bestemmelser efter samme model som EØF-traktaten;

6. glæder sig først og fremmest over, at aftalen om toldunionen indeholder en række vigtige bestemmelser, der skal betragtes som elementer i en bredere økonomisk union;

7. er klar over, at Grækenlands økonomiske, finansielle og sociale situation har gjort det nødvendigt med en række særlige bestemmelser i aftalen;

8. understreger samtidig, at de særlige forhold, som der skulle tages behørigt hensyn til i forbindelse med Grækenland, ikke kan danne præcedens for indgåelse af associeringsaftaler med andre lande;

9. finder det nødvendigt at understrege, at princippet om den fælles toldtarif skal opretholdes uden nogen form for begrænsning, og at de ekstraordinære ordninger for Grækenland kun synes berettigede i betragtning af landets økonomiske situation;

10. beklager, at bestemmelserne om finansiel bistand er utilfredsstillende, da de ikke indeholder nogen form for angivelse af, hvad denne bistand vil blive anvendt til;

11. håber derfor, at Den Europæiske Investeringsbank, der er ansvarlig for at yde lån, vil sikre en effektiv opfyldelse af de mål, der er fastsat i associeringsaftalen: en fortsat og afbalanceret styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter, en fremskyndet opbygning af den græske økonomi og en forøgelse af beskæftigelsesniveauet og levevilkårene for det græske folk;

II - Med hensyn til landbrugsbestemmelserne

Forsamlingen

12. bemærker, at manglen på en endelig afgørelse om de seks landes fælles landbrugspolitik har givet anledning til alvorlige vanskeligheder under forhandlingerne, hvilket har gjort aftaleteksten meget kompliceret;

tager dette til efterretning:

13. at landbrug indgår som en integreret del af associeringsaftalen;

14. at associeringsaftalen med Grækenland har til formål at opnå en harmonisering af landbrugspolitikken i Fællesskabet på den ene side og i Grækenland på den anden side;

15. i betragtning af de krav, der er forbundet med den græske økonomi, ydes der på forhånd en række fordele til landbrugsproduktionen;

16. at Grækenland til gengæld allerede giver fordele til visse produkter fra Fællesskabet;

17. at de planlagte demobiliseringer af told og kontingenter ledsages af beskyttelsesklausuler, der har til formål at beskytte markedet for landbrugsprodukter inden for grænserne af de seks landes Europa mod forstyrrelser;

18. håber, at gennemførelsen af aftalens bestemmelser vil blive gennemført på en sådan måde, at de menneskelige, sociale, økonomiske og politiske mål, der er fastsat i præamblen til aftalen med henvisning til Rom-traktaten, opfyldes fuldt ud;

19. anbefaler al den fleksibilitet i initiativet, der er afgørende for dette formål, men også den strenge kontrol, der er nødvendig for at sikre begge kontraherende parters legitime interesser;

III - Med hensyn til de institutionelle aspekter

Forsamlingen

20. bemærker, at aftalen i det væsentlige etablerer en associering, som Grækenlands nuværende særlige situation tillader, men samtidig giver mulighed for fremskridt hen imod Grækenlands endelige tiltrædelse af Fællesskabet;

21. godkender de institutionelle bestemmelser i aftalen, for så vidt som den på den ene side respekterer fællesskabsinstitutionernes integritet og på den anden side sikrer de associerede parter en ligeværdig stilling i associeringsrådet;

22. understreger de mange og forskelligartede opgaver, der skal udføres af associeringsrådet;

23. mener, at Associeringsrådet kun kan udføre disse opgaver korrekt med deltagelse af et stående associeringsudvalg bestående af repræsentanter for den græske regering på den ene side og repræsentanter for Europa-Kommissionen og faste repræsentanter for regeringerne på den anden side;

24. håber på den anden side, at Det Europæiske Fællesskab vil sikre, at dets indgriben og indsats i associeringsrådet og det stående udvalg udføres af dets nuværende administrative organer, så man undgår at oprette nye og uafhængige administrationer;

25. håber, at medlemsstaterne så vidt muligt vil blive repræsenteret i Associeringsrådet af de ministre, der er medlemmer af Rådet for Det Europæiske Fællesskab;

26. mener, at det for at sikre, at sammenslutningen fungerer korrekt, er nødvendigt at nedsætte et parlamentarisk udvalg, der er paritetisk sammensat af medlemmer af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling og af det græske parlament. Dette udvalg skal drøfte ethvert problem, der opstår i forbindelse med associeringsaftalen, navnlig på grundlag af en årlig rapport, som associeringsrådet forelægger det;

27. opfordrer i overensstemmelse med artikel 71 i associeringsaftalen associeringsrådet til på sit første møde at træffe alle nyttige foranstaltninger med henblik på nedsættelse af dette parlamentariske udvalg i samarbejde med Den Europæiske Parlamentariske Forsamling og det græske parlament.

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

28. Under hensyntagen til de væsentlige forskelle, der i øjeblikket findes mellem den græske økonomi og økonomierne i Fællesskabets medlemslande;

som understreger, at bestemmelserne i associeringsaftalen skal ses i denne sammenhæng, og at disse bestemmelser derfor ikke kan anses for at danne præcedens for andre efterfølgende associeringsaftaler, som vil blive bedømt ud fra deres egne forudsætninger;

29. bemærker, at associeringsaftalen er forenelig med bestemmelserne og ånden i EØF-traktaten;

afgiver en positiv udtalelse om dens indgåelse i henhold til artikel 238 i Romtraktaten.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. september 1961 (EFT 1961 P 62 side 1148)

RETTELSE
Berigtigelse til Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om anvendelse af forordning nr. 11 om afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår i henhold til traktatens artikel 79, stk. 3

(De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 50 af 22. juli 1961)

Side 978/61 - Transportdokument - Blad B, slet henvisning (3) efter "transportørens underskrift".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A062%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1222)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 42
af Kapteyn
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(26. juli 1961)

Om: Anvendelse af forordning nr. 11 om afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår i henhold til traktatens artikel 79, stk. 3

1. Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger de seks medlemsstater har truffet inden den 1. juli 1961 for at sikre, at forordning nr. 11 om afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår anvendes fra denne dato i henhold til traktatens artikel 79, stk. 3?

2. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet, eller agter den at træffe, for at sikre anvendelsen af denne forordning, såfremt der ikke udstedes bestemmelser herom i en eller flere medlemsstater?

Svar
(25. september 1961)

1. I henhold til traktatens artikel 189 er forordning nr. 11 bindende i alle enkeltheder og har været umiddelbart gældende i hver medlemsstat siden den 5. september 1960.

I henhold til denne forordning var medlemsstaterne forpligtet til inden den 1. juli 1961 og efter høring af Kommissionen at indføre de nødvendige kontrol- og sanktionsordninger, for så vidt som deres lovgivning ikke allerede indeholdt bestemmelser herom.

For at lette denne opgave og sikre, at anvendelsesområdet for disse foranstaltninger bliver så ensartet som muligt, har Kommissionen sammen med nationale eksperter undersøgt de praktiske problemer i forbindelse med gennemførelsen af forordningens bestemmelser.

Forbundsrepublikken Tysklands regering har, efter at have opnået Kommissionens principielle godkendelse, offentliggjort de nødvendige bestemmelser i Bundesgesetzblatt nr. 61 af 8. august 1961.

Den belgiske regering har den 1. juli 1961 underrettet Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre forordning nr. 11 for så vidt angår vejtransport. Der er også givet supplerende oplysninger om situationen for jernbanerne og de indre vandveje, og der er drøftelser i gang med henblik på at færdiggøre de nødvendige bestemmelser.

Den nederlandske regering har hørt Kommissionen om et lovudkast, som Kommissionen i princippet har godkendt. Lovgivningsproceduren er i gang.

Den franske regering har netop sendt Kommissionen et udkast til et dekret, som den har til hensigt at udstede for at regulere dette spørgsmål.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering har informeret Kommissionen om, at de nødvendige lovgivningsforanstaltninger er under forberedelse.

Den italienske regering har netop meddelt Kommissionen, at den vil høre den om de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er under forberedelse.

2. Den 22. juni 1961 rettede Kommissionen en henstilling til medlemsstaterne om anvendelsen af forordning nr. 11, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 50 af 22. juli 1961.

På Rådets 49. møde i Strasbourg den 26. juni 1961 mindede Kommissionen medlemsstaterne om, at det var nødvendigt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre forordning nr. 11 i god tid.

Kommissionen fortsætter sin undersøgelse og vil sikre, at de forpligtelser, der pålægges regeringerne ved forordningen, overholdes.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1225)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 45
af van der Goes van Naters
til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(11. august 1961)

Om: Procedure for Rådets høring af Kommissionen i tilfælde af en ansøgning om optagelse i EØF (traktatens artikel 237)

1. Hvilke spørgsmål vil Rådet høre Kommissionen om, når det modtager Det Forenede Kongeriges ansøgning om optagelse i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i henhold til traktatens artikel 237, stk. 1?

2. Vil dette spørgsmål i overensstemmelse med traktatens artikel 162 blive defineret i sin helhed "efter fælles overenskomst" mellem Rådet og Kommissionen?

3. Vil denne anmodning om en udtalelse og de ledsagende kontakter finde sted straks?

4. Vil denne anmodning om udtalelse også vedrøre optagelsesbetingelserne og den deraf følgende tilpasning af traktaten, som vil være genstand for den aftale, der skal indgås mellem parterne, og som klart vil danne grundlag for de forhandlinger, der skal føres?

Svar
(25. september 1961)

Den 10. august 1961 ansøgte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland faktisk om medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

I overensstemmelse med traktatens artikel 237, stk. 1, opfordrede formanden for Rådet på Rådets vegne ved skrivelse af 25. august 1961 Kommissionen til at afgive udtalelse om ansøgningen. Kommissionen svarede ved brev af 7. september 1961.

Det ærede medlem vil finde teksten til disse breve vedlagt.

-----

W. Hallstein
Formand for Kommissionen for Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab,
Avenue de la Joyeuse-Entrée, 23
Bruxelles

Bruxelles, den 25. august 1961

Kære hr. Hallstein

Ved brev, hvoraf en kopi er vedlagt, og som er stilet til formanden for Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, har regeringen for Hendes Majestæt Dronningen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ansøgt om at blive medlem af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

På Rådets vegne har jeg den ære at anmode Dem i overensstemmelse med traktatens artikel 237, stk. 1, om Kommissionens udtalelse om denne ansøgning. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil meddele Rådet denne udtalelse så hurtigt som muligt.

( Med venlig hilsen)

(s.) Ludwig ERHARD

-----

Ludwig Erhard
Formand for Rådet for Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab
2, rue Ravenstein
Bruxelles

Bruxelles, den 7. september 1961

Kære hr. præsident

Kommissionen har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af 25. august 1961, hvori De venligt anmoder om den i artikel 237 i Rom-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab omhandlede udtalelse om Det Forenede Kongeriges anmodning af 9. august 1961.

Som Kommissionen allerede har udtalt i sin pressemeddelelse af 1. august, glæder den sig meget over, at den britiske regering har anmodet om, at der indledes forhandlinger med henblik på tiltrædelse af Fællesskabet. Den håber, at disse forhandlinger vil blive indledt hurtigst muligt.

Da disse forhandlinger vil omfatte en række spørgsmål af interesse for Fællesskabet, vil Kommissionen give udtryk for sine synspunkter om dem, efterhånden som forhandlingerne skrider frem. Det er på grundlag af resultaterne af disse forhandlinger, at Kommissionen vil afgive den udtalelse, der er omhandlet i traktatens artikel 237.

(Med venlig hilsen)

(s.) HALLSTEIN

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

25. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1226)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 46
stillet af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(28. august 1961)

Om: Redegørelse for den sociale situation i Fællesskabet i 1960

1. Kan Kommissionen oplyse, hvornår beretningen om den sociale situation i Fællesskabet i 1960 vil blive forelagt for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling?

2. Mener Kommissionen ikke, at en så sen offentliggørelse vil hindre en frugtbar behandling af beretningen i Forsamlingen, og er den indstillet på i fremtiden at sikre, at offentliggørelsen finder sted i første halvdel af året?

Svar
(25. september 1961)

På tidspunktet for fremlæggelsen af den fjerde almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed meddelte formanden for Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i en skrivelse af 5. juni 1961 formanden for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, at den fjerde redegørelse om den sociale situation i Fællesskabet ville være ham i hænde i august 1961. I overensstemmelse med dette tilsagn blev den sociale erklæring sendt til formanden for Forsamlingen på de fire sprog den 31. august.

I henhold til traktatens artikel 156 skal Kommissionen offentliggøre en generel beretning om Fællesskabets virksomhed mindst en måned før åbningen af Forsamlingens oktober-samling (artikel 139).

Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at disse rapporter bør offentliggøres så tidligt som muligt på året for at give mulighed for en frugtbar debat i Forsamlingen.

Efter anmodning fra Forsamlingen har Kommissionen derfor bestræbt sig på at sende den almindelige beretning til Forsamlingen i løbet af første halvdel af hvert år. Der er imidlertid store praktiske vanskeligheder med at fremlægge den sociale redegørelse inden for samme tidlige frist. Især er de årlige statistiske data, som Kommissionen skal basere sin beskrivelse og vurdering af den sociale situation i medlemsstaterne på, ikke tilgængelige før maj eller juni hvert år.

Kommissionen er imidlertid villig til sammen med de kompetente parlamentsudvalg at undersøge muligheden for og midlerne til at forene hensynet til samtidig fremlæggelse af den almindelige beretning og den sociale redegørelse med hensynet til hvert år at give Forsamlingen en tilstrækkelig fuldstændig dokumentation.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. september 1961 (EFT 1961 P 80 side 1535)

Ændring af bilag 6 til forordning nr. 4 om fastsættelse af regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

1. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 4 ændres teksten i bilag 6, afsnittet "Frankrig-Luxembourg", som følger:

Teksten i nummer 4 udgår.

2. Formanden for Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring har i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 4 ved skrivelse af 27. september 1961 meddelt denne ændring til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og til formanden for Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A080%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. oktober 1961 (EFT 1961 P 66 side 1193)

FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE SITUATION I MIDTEN AF 1961 OG UDSIGTERNE FOR FREMTIDEN

I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er aftalt mellem de tre europæiske regeringer, er Den Europæiske Økonomiske Kommission ansvarlig for de økonomiske undersøgelser. Kompetente embedsmænd fra de andre europæiske udøvende organer deltager i disse undersøgelser.

I begyndelsen af hvert kvartal udgiver EØF- Kommissionen en økonomisk analyse i form af en brochure (se for dette kvartal "Fællesskabets økonomiske situation i midten af 1961 og udsigterne for fremtiden").

Et sammendrag af denne konjunkturanalyse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som indledning til de periodiske overslagsprogrammer, der er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende regler i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som præsenteres i samme nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I - DEN ØKONOMISKE SITUATION I FÆLLESSKABET

Udvidelsen af den økonomiske aktivitet i Fællesskabet fortsatte i andet kvartal af 1961 og, så vidt det kan bedømmes, i sommermånederne. En vis afmatning i vækstraten kan dog ikke nægtes, selv om man tager højde for, at den sæsonbetingede nedgang i tredje kvartal har haft større indvirkning på årsbasis. Denne afmatning var allerede mærkbar før sommeren.

Der er ingen tvivl om, at nedgangen i væksten i faste priser kun i begrænset omfang skyldes faldet i efterspørgslen. Ganske vist har den depressive effekt af efterspørgslen kunnet mærkes i nogle sektorer, med varierende intensitet afhængigt af landet. Men nedgangen i ekspansionstempoet skyldes først og fremmest fysiske hindringer i form af en øget mangel på arbejdskraft og fuld udnyttelse af produktionskapaciteten.

Hvad angår tendenserne i efterspørgslen, bør man først og fremmest bemærke opsvinget i eksporten i de seneste måneder. Efter at have stabiliseret sig i første kvartal er den udenlandske efterspørgsel steget igen, primært som følge af den stimulans, som den kraftige genopretning af den økonomiske aktivitet i USA har givet verdensøkonomien. Målt i værdi var eksporten til lande uden for EØF 6 % højere i andet kvartal end i samme periode året før.

Den indenlandske efterspørgsel fortsatte med at vokse. Ligesom i starten af året nåede erhvervsinvesteringerne de højeste vækstrater nogensinde. Samlet set kan udvidelsen af investeringerne dog være blevet svækket en smule. Tendenserne varierede dog fra land til land: I Frankrig var væksten f.eks. endda lidt hurtigere. Husholdningernes forbrugsudgifter fortsatte også med at stige; i nogle medlemsstater, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland og sandsynligvis Italien, så man endda en lille acceleration i forhold til begyndelsen af året som følge af de stigende lønstigninger. I Benelux-landene, især Belgien, var det private forbrug utvivlsomt mindre ekspansivt; i Nederlandene aftog væksten midlertidigt.

Det indenlandske udbud voksede kun lidt i den betragtede periode. Hvis man ser bort fra sæsonmæssige og tilfældige variationer, var industriproduktionen kun omkring 1 % højere end i første kvartal, hvor den stadig var steget med 2 %. Sammenlignet med samme periode året før steg produktionen med 6,5 % i andet kvartal i stedet for 8 % i de to foregående kvartaler.

Denne afmatning er så meget desto mere markant, da beskæftigelsen stadig ser ud til at være steget betydeligt. Denne observation gælder især for Forbundsrepublikken Tyskland. På trods af den større rekruttering af udenlandske arbejdere og den større tilstrømning af flygtninge fra den sovjetiske besættelseszone, som straks fandt arbejde, blev der ikke observeret nogen cyklisk stigning i produktionen i dette land. Produktionen pr. arbejdstager er klart faldet, primært som følge af reduktionen i den effektive arbejdstid. En lignende situation findes i Nederlandene, hvor produktionen næsten heller ikke er steget.

Væksten i landbruget i EØF var præget af fortsat ekspansion inden for animalske produkter og i nogle lande af en dårligere høst end sidste år.

Efter at have stabiliseret sig i første kvartal steg importen igen en smule. I andet kvartal af 1961 var den 8% højere i værdi end i den tilsvarende periode i 1960; i mængde var stigningen omkring 9%.

Væksten i importen er ikke længere kraftigere end væksten i eksporten, så hvis man ser bort fra sæsonudsving, har handelsbalancen sandsynligvis næsten ikke ændret sig. Som følge heraf var den tidligere observerede forværring ikke langvarig. Som følge af den store tilstrømning af kortfristet kapital var der overskud på betalingsbalancen: fra slutningen af marts til slutningen af juli steg guld- og valutareserverne i medlemslandenes monetære institutioner med i alt 445 millioner dollars.

De økonomiske tendenser ser ikke ud til at ændre sig væsentligt fra nu af og frem til udgangen af 1961. De prognoser, der blev udarbejdet i begyndelsen af året, og som viste en stigning på ca. 5% i bruttonationalproduktet og 6-7% i industriproduktionen for Fællesskabet som helhed, vil sandsynligvis blive bekræftet.

Hvad angår den efterfølgende udvikling i begyndelsen af 1962, er der grund til at forvente, at den økonomiske situation fortsat vil være gunstig, og at den fulde beskæftigelse vil blive opretholdt. I denne hypotese ser det ud til, at udvidelsen af den samlede efterspørgsel vil drage fordel af nye impulser fra den eksterne efterspørgsel. Hvad angår den indenlandske efterspørgsel, kan den karakteriseres ved en tendens til en vis opbremsning i investeringerne i nogle lande og generelt ved en fortsættelse af den hurtige ekspansion i det private forbrug. I flere lande vil manglen på arbejdskraft fortsat hæmme væksten i produktionen, selv om udnyttelsen af ny produktionskapacitet vil gøre det muligt at øge væksten en smule.

I betragtning af disse udsigter ser det ud til, at den økonomiske politik ikke kræver generelle foranstaltninger for at fremme ekspansion. Nogle medlemslande bør i stedet sikre, at udviklingen i den indenlandske efterspørgsel holdes inden for visse grænser; en vis afmatning kan endda betragtes som gavnlig for den indenlandske økonomi og prisudviklingen. Ud fra et økonomisk-politisk synspunkt ville det imidlertid være uhensigtsmæssigt at lade investeringsvæksten falde i en sådan grad, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster igen ville blive for stort. Under alle omstændigheder bør politikken med direkte at øge udbuddet ved at stimulere importen og handelen inden for Fællesskabet fortsættes og styrkes. En sådan indsats vil bidrage til at modvirke den svage, men ret generelle opadgående tendens i priserne, som for nylig har vist sig i næsten alle medlemslande.

[Kim P. Nyberg]

II - UDSIGTER TIL UDVIKLING I FÆLLESSKABETS LANDE

1. Forbundsrepublikken Tyskland

Den økonomiske ekspansion er fortsat i de seneste måneder. Eksporten i andet kvartal var mindst 11% højere end i den tilsvarende periode året før; de faktiske investeringsudgifter er fortsat med at stige kraftigt, og det private forbrug er også steget mærkbart som følge af hurtige lønstigninger.

På den anden side er produktionens elasticitet klart faldet. Hvis man ser bort fra sæsonudsving, steg industriproduktionen næsten ikke, men i andet kvartal lå den alligevel 6,6% over niveauet i andet kvartal 1960. På trods af en yderligere lille stigning i importen har den samlede udenrigshandel endnu ikke bidraget tilstrækkeligt til at lette spændingen mellem udbud og efterspørgsel. Som følge heraf er det generelle prisniveau steget en smule igen.

Symptomerne på en kommende økonomisk afmatning er dog blevet mere udtalte. Tempoet for nye udenlandske ordrer var betydeligt mere moderat. I det store og hele er forskellen mellem ordreindgang og leverancer i industrien også blevet betydeligt mindre, selv om ordrebøgerne stadig er meget fyldte. I nogle tilfælde, især for en række færdige industriprodukter, har priserne stabiliseret sig, delvis som følge af øget import.

Disse tendenser vil sandsynligvis fortsætte i de sidste måneder af 1961. Dertil kommer, at produktionsstigningen igen kan blive lidt hurtigere i løbet af efteråret. Der forventes også økonomisk vækst, om end meget moderat, i de første måneder af 1962.

Forbedringen i verdensøkonomien kan, hvis den fortsætter, yderligere styrke den udenlandske efterspørgsel. Den kraftige lønstigning, der blev registreret i 1961, og som vil fortsætte næste år, om end måske mindre kraftigt på grund af spændinger på arbejdsmarkedet, bør sikre en yderligere stigning i det private forbrug. Samlet set kan vi forvente, at efterspørgslen efter boliger og offentlige anlægsprojekter vil fortsætte med at vokse betydeligt. På den anden side kan virksomhedernes investeringsvilje, for så vidt som den afhænger af profitudviklingen, blive svækket i løbet af 1962. Skulle erhvervsinvesteringerne imidlertid komme til at ligge for langt under udbudsmulighederne, har den økonomiske politik tilstrækkelige midler til at forstærke det nuværende investeringsincitament, især gennem finanspolitiske foranstaltninger, og dermed forhindre en yderligere uønsket forøgelse af betalingsbalanceoverskuddet.

2. Frankrig

Udvidelsen af den økonomiske aktivitet, som havde været noget tøvende i starten af året, tog fart igen i andet kvartal. Den blev primært drevet af den udenlandske efterspørgsel. Efter en pause på næsten et år var væksten i eksporten til udlandet så kraftig, at den mere end opvejede nedgangen i salget til Algeriet, som var sket på samme tid. Samlet set var eksporten i andet kvartal lidt over 8% højere i værdi end i den tilsvarende periode året før. Men erhvervslivets investeringsvilje steg også markant: Industriens investeringsprogrammer er blevet opjusteret siden foråret. Da husstandsindkomsterne fortsatte med at stige, var det private forbrug en anden faktor i den øgede efterspørgsel.

Produktionen steg betydeligt. Landbrugsproduktionen var stærk. Den sæsonkorrigerede industriproduktion steg med 1,5 % fra første til andet kvartal og oversteg dermed niveauet i den tilsvarende periode året før med 6,5 %.

Bortset fra sæsonudsving steg importen også - med nogenlunde samme beløb som eksporten. Det generelle prisniveau forblev stabilt indtil slutningen af første halvår, hvor den lille stigning i industripriserne blev opvejet af et fald i priserne på visse fødevareprodukter.

Betalingsbalancen har vist stigende overskud i de seneste måneder. Indstrømningen af guld og udenlandsk valuta, som fra årets begyndelse til slutningen af juli beløb sig til næsten 900 millioner dollars, skyldtes kun delvist kapitalbevægelser; under alle omstændigheder var der igen et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster.

Der er ingen grund til at forvente nogen væsentlig ændring i disse cykliske tendenser i slutningen af året og de første par måneder af næste år. Den globale efterspørgsel forventes fortsat at stige, og produktionsvæksten bør fortsat være mulig, fordi der er en vis margin af uudnyttet kapacitet og ledig arbejdskraft, og antallet af personer, der forlader skolen, forventes at stige en smule. I betragtning af, at der kan forventes en yderligere stigning i importen, bør udbuddet i det store og hele være i stand til at tilpasse sig efterspørgslen forholdsvis let.

Der vil dog sandsynligvis fortsat være et vist prispres, og stabiliteten i det generelle prisniveau kan blive mere alvorligt truet, især hvis landbrugspriserne også stiger.

Under disse omstændigheder er problemet for den økonomiske politik, hvordan man opretholder ekspansionen og samtidig undgår spændinger; dette problem ville blive endnu mere akut, hvis der blev sat yderligere skub i den indenlandske efterspørgsel gennem øgede offentlige udgifter, især til fordel for landbruget. Opfyldelsen af målene for den økonomiske politik kunne lettes ved at finansiere disse ekstra udgifter på en måde, der passer til den økonomiske situation, og ved i højere grad at udnytte de muligheder for at øge udbuddet, som de store overskud på betalingsbalancens løbende poster giver.

3. Italien

Økonomien fortsatte med at vokse i andet kvartal, men uden at accelerere yderligere. Sammenlignet med de samme perioder året før faldt eksportens vækstrate i værdi fra 10,8 % i første kvartal til 7,4 % i andet kvartal. I juli steg den dog til 22 %. Den indenlandske efterspørgsel voksede også, men investeringerne ser ud til at være vokset lidt langsommere end tidligere. På den anden side ser det ud til, at væksten i det private forbrug i det mindste er blevet opretholdt under indflydelse af en markant stigning i beskæftigelsen og indkomsterne.

Samlet set har produktionen uden problemer tilpasset sig udviklingen i den globale efterspørgsel. Takket være en god høst steg landbrugsproduktionen kraftigt i forhold til det foregående års middelmådige resultater. Industriproduktionen fortsatte med at vokse i andet kvartal: Det sæsonkorrigerede indeks steg med næsten 1 % sammenlignet med 3,5 % i det foregående kvartal, hvor industriproduktionen blev stimuleret af ekstraordinære faktorer. Produktionen var stadig 7 % højere i andet kvartal og endda 8,5 % højere i juli end i den tilsvarende periode i 1960. Selv om dette sandsynligvis kun var et midlertidigt fænomen, synes en vis opbremsning i ekspansionen i nogle sektorer at være resultatet af utilstrækkelig produktionskapacitet og mangel på arbejdskraft, selv ufaglært arbejdskraft. Sammenlignet med samme periode sidste år steg værdien af importen med 12,4 % i andet kvartal, efter 13,1 % i første.

På trods af et lille fald i engrospriserne steg leveomkostningerne med mere end 1 % mellem marts og juni og ligger nu næsten 3 % over niveauet i juni 1960. Denne stigning kan ikke kun tilskrives offentlige huslejestigninger, men også højere priser på visse tjenesteydelser og fødevarer. I juli faldt leveomkostningerne dog en smule på grund af det sæsonbetingede fald i fødevarepriserne.

Som følge af en kraftig reduktion af handelsunderskuddet (på betalingsbasis) og en kraftig stigning i nettoindtægterne fra handel med tjenesteydelser og kapitaltransaktioner vendte betalingsbalancen tilbage til et overskud i andet kvartal fra et underskud i første. De officielle guld- og valutareserver steg med 172 millioner dollars i andet kvartal og med 124 millioner dollars alene i juli.

Økonomien vil sandsynligvis fortsætte med at vokse indtil slutningen af 1961 og ind i de første måneder af 1962. For 1961 som helhed kan stigningen i bruttonationalproduktet anslås til omkring 6%.

De gunstige høstresultater vil gøre det muligt at tilfredsstille den voksende udenlandske efterspørgsel efter landbrugsprodukter. Eksporten vil ikke kun blive stimuleret af de generelt tilfredsstillende økonomiske udsigter i importlandene, men også af den seneste forbedring af de statslige eksportgarantier. I Italien absorberes overskuddet af arbejdskraft nu meget hurtigere, og grænserne for produktionskapaciteten er nået i visse sektorer. Dette bør sammen med nye statslige finansielle støtteforanstaltninger for små og mellemstore virksomheder opmuntre iværksættere til at investere. Desuden bør færdiggørelsen af store offentlige anlægsprogrammer give et betydeligt løft til den økonomiske aktivitet. Endelig er der ingen tvivl om, at det private forbrug vil fortsætte med at vokse.

Væksten i produktionen vil fortsat være så meget desto hurtigere, hvis det i højere grad lykkes at sikre en udvidelse af investeringerne og at udnytte de stadig betydelige reserver af arbejdskraft - først og fremmest ved at intensivere erhvervsuddannelserne.

4. Nederlandene

Det høje aktivitetsniveau, som har kendetegnet den nederlandske økonomi, er blevet opretholdt. Udvidelsen af efterspørgslen er muligvis aftaget noget, mens produktionen kun er steget meget lidt, primært på grund af fysiske forhindringer.

Værdien af eksporten i andet kvartal var kun lidt højere end i den tilsvarende periode året før, mens den i første kvartal stadig var 8% højere end i første kvartal af 1960. På den anden side synes investeringsefterspørgslen at være steget yderligere, da investeringslysten fortsat stimuleres af den ekstreme mangel på arbejdskraft. Mens væksten i de faktiske investeringsudgifter ikke viser tegn på at aftage, var stigningen i de private forbrugsudgifter mere moderat end i første kvartal.

Industriproduktionen steg kun lidt, som det fremgår af det sæsonkorrigerede C.B.S.-indeks. Denne tendens skyldes i det væsentlige ikke udviklingen i efterspørgslen, men først og fremmest den ekstreme mangel på arbejdskraft, som i de seneste måneder er blevet forværret af arbejdstidsnedsættelser.

Som følge heraf fortsatte importen med at stige, om end i et langsommere tempo end i de foregående måneder; den var 9 % højere i værdi og 12 % højere i mængde end i den tilsvarende periode året før.

Priserne forblev generelt stabile, og importpriserne faldt en smule, primært på grund af revalueringen af gylden. Handelsunderskuddet steg med 350 millioner HFL i forhold til samme periode sidste år. Forværringen af betalingsbalancen i samme periode var dog mindre end halvdelen af dette beløb.

Samlet set viste betalingsbalancen et underskud på næsten 420 millioner gylden i andet kvartal. Mens bankernes valutareserver faldt kraftigt, steg De Nederlandsche Banks guld- og valutareserver med 178 millioner gylden. I juli steg de med yderligere 180 millioner gylden og oversteg dermed betydeligt de 6 milliarder gylden, der var nået før revalueringen.

I de sidste måneder af 1961 og den første halvdel af 1962 forventes den nederlandske økonomi at fortsætte med at ekspandere. Efterspørgslen forventes at stige yderligere i den private forbrugssektor med betydelige lønstigninger. Nye ordrer fra udlandet vil i højere grad nyde godt af forbedringen i den globale økonomi. Den sandsynlige vedvarende mangel på arbejdskraft vil tilskynde til yderligere investeringer i rationalisering.

Udvidelsen af efterspørgslen ser ud til at forblive ret kraftig på trods af de begrænsende foranstaltninger, som regeringen har truffet med hensyn til direkte kontrol af byggeefterspørgslen, likviditetspolitik og forbrugerkredit samt i den offentlige investeringssektor. Under disse omstændigheder bør man fortsat være særlig opmærksom på alle foranstaltninger, der kan øge udbuddet, især udbuddet af arbejdskraft. I den forbindelse kunne der opnås visse resultater med en politik, der sigter mod en hurtigere udligning af mænds og kvinders lønninger, samt med supplerende skatteforanstaltninger.

5. Belgisk-luxembourgsk økonomisk union

BELGIEN

Det moderate opsving i væksten, der begyndte sidst på vinteren, er fortsat i de seneste måneder. Eksporten i andet kvartal var 5 % højere målt i værdi end i den tilsvarende periode året før. Den indenlandske efterspørgsel er også fortsat med at stige, især på grund af en markant stigning i virksomhedernes faste investeringer og boligbyggeriet, som begge ligger langt over niveauet i 1960. Det private forbrug ser dog ikke ud til at være vokset væsentligt.

Som følge af ændringer i efterspørgslen er det samlede udbud steget siden årets begyndelse. Da en stor del af den ekstra efterspørgsel var efter importerede produkter, forblev stigningstakten i importen relativt høj. Da en anden del af den ekstra efterspørgsel gik til byggeriet og servicesektoren, forblev stigningen i selve industriproduktionen moderat. Ifølge I.R.E.S.-indekset har industriproduktionen i de seneste måneder kun oversteget niveauet i den tilsvarende periode året før med et gennemsnit på 4,5%.

Priserne er forblevet mere eller mindre stabile, bortset fra stigningen i omkostningerne til visse fødevarer og tjenesteydelser, som førte til en stigning på omkring 1% i detailpriserne i andet kvartal sammenlignet med andet kvartal i 1960.

Selv om handelsbalancen var mere gunstig end i første kvartal, hvor den var særligt påvirket af eftervirkningerne af strejkerne, viste den stadig en markant forringelse i forhold til den tilsvarende periode året før. Som følge af en forbedring af balancen for kapitaltransaktioner var faldet i guld- og valutareserverne kun meget lille.

Der er ikke megen grund til at forvente nogen væsentlig ændring i de økonomiske tendenser i årets sidste par måneder. Der synes dog at være visse tegn på en opbremsning i eksportvæksten. I betragtning af de ugunstige resultater i første halvår, hvor eksporten og industriproduktionen ikke er steget i forhold til første halvår af 1960, ser det ikke ud til, at stigningen i nationalproduktet i 1961 vil blive meget større end 2%.

Vækstraten i 1962 vil først og fremmest afhænge af udviklingen i den faktiske udenlandske efterspørgsel, men også af de bestræbelser, der vil blive gjort for både at opretholde en tilfredsstillende stigningstakt i investeringerne og for at styre dem i overensstemmelse med kravene i strukturpolitikken og dermed styrke den belgiske økonomis generelle konkurrenceevne. I betragtning af på den ene side opsvinget i verdensøkonomien og de relativt gode udsigter i de andre lande i Fællesskabet og på den anden side den investeringsindsats, der i øjeblikket gøres, er de nødvendige data for en yderligere ekspansion af den belgiske økonomi faktisk ikke ugunstige.

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

Den økonomiske udvikling i Storhertugdømmet Luxembourg var generelt tilfredsstillende. Eksporten forblev på et meget højt niveau, og den indenlandske efterspørgsel steg betydeligt. Industriinvesteringerne steg, og det samme gjorde de offentlige investeringer, mens det private forbrug fortsatte med at vokse, primært som følge af stigningen i overførselsindkomsterne. Industriproduktionsindekset for andet kvartal var 5 % højere end i den tilsvarende periode året før. Stålproduktionen voksede med en årlig rate på 5%. Udsigterne er ikke ugunstige, idet ordrebøgerne fortsat er tilstrækkeligt fyldte på trods af en vis afmatning i stålindustriens ordreindgang i sommermånederne. Produktionen vil derfor sandsynligvis forblive på et højt niveau i den nærmeste fremtid.

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I FJERDE KVARTAL AF 1961

Selv om industriproduktionen i Fællesskabet i andet kvartal 1961 stadig var ca. 6% højere end i samme periode i 1960, viste den kun en meget svag vækst i forhold til det foregående kvartal, når man ser bort fra sæsonudsving. Opbremsningen i væksten skyldes især udviklingen i Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene, hvor det sæsonkorrigerede indeks næsten har stabiliseret sig i de seneste måneder. I begge lande har de vedvarende fysiske forhindringer været en afgørende faktor. Selv om beskæftigelsen er steget, især i Forbundsrepublikken Tyskland, er produktionen pr. arbejdstager faldet som følge af den kortere arbejdsuge. I de øvrige EØF-lande fortsatte udvidelsen af industriproduktionen, hovedsagelig på grund af efterspørgslen, og produktionsfaktorerne udgjorde generelt ikke en hindring for væksten i det indenlandske udbud. Disse tendenser har efter al sandsynlighed ikke ændret sig væsentligt i løbet af tredje kvartal.

Industriproduktionen vil sandsynligvis vokse lidt hurtigere igen i sidste kvartal af 1961. På den ene side tyder de ret gunstige udsigter for efterspørgslen på, at vækstraten ikke vil falde i de medlemslande, der stadig har vækstreserver. På den anden side gør omfanget af erhvervsinvesteringer i Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene i de senere år det usandsynligt, at industriproduktionen vil stagnere i de kommende måneder, hvis den samlede efterspørgsel forbliver stærk.

Under hensyntagen til disse antagelser vil stigningen i industriproduktionen i fjerde kvartal 1961 sammenlignet med samme periode året før sandsynligvis nå op på 6 til 7%.

Produktionen i metalforarbejdningsindustrien voksede igen i andet kvartal af 1961. Vækstraterne var dog lidt lavere end i den tilsvarende periode i 1960, hvor der var sket meget store fremskridt; det samme synes at være tilfældet i tredje kvartal af 1961. Da der forventes et opsving i produktionen af personbiler, især i Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland, er det sandsynligt, at vækstraten for metalforarbejdningsindustrien som helhed vil nå op på 7 til 8% i sidste kvartal af 1961 sammenlignet med samme periode året før.

På grundlag af den hidtidige udvikling og disse prognoser forventes industriproduktionen i Fællesskabet i 1961 som helhed at overstige niveauet i 1960 med 6-7 %, mens metalforarbejdningsindustriens produktion forventes at stige med 7 %.

TABEL 1 side 1199

A - Bilindustrien

Produktionen af personbiler lå i andet kvartal på samme niveau som i den tilsvarende periode i 1960. Men når man tager højde for tendensen til at producere færre små biler og flere mellemstore biler, viste produktionsværdien for Fællesskabet som helhed utvivlsomt en vis stigning. Tendensen varierede fra land til land. I Forbundsrepublikken Tyskland og Italien lå antallet af producerede biler stadig et godt stykke over sidste års niveau. I Frankrig var tallet derimod 13% lavere.

De seneste tendenser er dog anderledes. I Frankrig har der været et lille opsving i de seneste måneder, hvis man ser bort fra sæsonudsving, især på grund af bedre salg i udlandet, mens den indenlandske efterspørgsel fortsætter med at vokse. I Italien steg produktionen i andet kvartal i stort set samme takt som i samme periode i 1960 på grund af en stærk indenlandsk efterspørgsel. I Forbundsrepublikken Tyskland derimod har produktionen på det seneste vist sig at være mindre ekspansiv.

Udsigterne for fjerde kvartal 1961 tyder på, at produktionen i det store og hele vil stige. På den ene side kunne eksportstigningen i Frankrig forstærkes. For det andet viser erfaringen i Forbundsrepublikken Tyskland, at de toårige udstillinger af nye modeller, hvoraf den næste finder sted i september 1961, falder sammen med en markant stigning i salget på hjemmemarkedet. Det forventede opsving i Fællesskabet som helhed vil afspejle sig i et endnu større opsving i de årlige vækstrater i fjerde kvartal af 1960 end på samme tidspunkt sidste år, hvor produktionen viste en klart nedadgående tendens.

Under disse forhold kan antallet af personbiler produceret i Fællesskabet nå et månedligt gennemsnit på 328.000 til 338.000 køretøjer i fjerde kvartal, hvilket svarer til en stigning på 9 til 12% i forhold til samme periode i 1960.

Hvad angår erhvervskøretøjer, har det kraftige fald i den franske eksport til Algeriet og de oversøiske lande i almindelighed samt til USA haft stor indflydelse på resultaterne for Fællesskabet som helhed. Da den indenlandske efterspørgsel ikke længere vokser så hurtigt som i 1960, ser det desuden ud til, at produktionen kun vil vise en meget lille stigning i fjerde kvartal 1961 i forhold til fjerde kvartal 1960.

TABEL 2 side 1200

B - Maskinteknik

I første halvdel af året fortsatte maskinindustrien med at ekspandere i hele Fællesskabet. År-til-år vækstraterne ser ud til at aftage i Forbundsrepublikken Tyskland, hovedsageligt på grund af mangel på arbejdskraft og utilstrækkelig produktionskapacitet. I Italien, hvor produktionsvæksten havde været usædvanlig høj i 1960, synes ekspansionen ligeledes at være aftaget. I Belgien er der derimod sket et klart opsving i industrien efter den svækkelse, der var forårsaget af strejkerne. I Frankrig, hvor gennemførelsen af investeringsprogrammer accelererer noget, er der også en tendens til stigende vækstrater.

Men efterspørgslen efter kapitalgoder er forskellig fra land til land. I Frankrig, og i mindre grad i Belgien, blev den styrket i første halvdel af 1961. På den anden side faldt væksten i Italien og sandsynligvis også i Nederlandene, som hidtil havde været meget høj. I Forbundsrepublikken Tyskland er tempoet for nye ordrer aftaget betydeligt: I andet kvartal er mængden af ordrer faldet i forhold til samme periode i 1960, men er stadig højere end de industrielle leverancer, så ordrebøgerne er fortsat med at vokse. Faldet i efterspørgslen var mest markant hos virksomheder, der producerer værktøjsmaskiner. På den anden side er efterspørgslen efter maskiner og udstyr til bygge- og anlægsindustrien og i mindre grad til landbrugsmaskiner fortsat stærkt stigende.

Der vil sandsynligvis blive registreret yderligere fremgang i produktionen i EØF's maskinindustri i de kommende måneder. I de fleste medlemsstater er erhvervslivets efterspørgsel efter investeringsgoder fortsat meget solid, mens ordrebøgerne i de lande, hvor der er en tendens til svækkelse, stadig er meget fyldte.

TABEL 3 side 1201

C - Skibsbygning

Nedgangen i aktiviteten på Fællesskabets skibsværfter stoppede i andet kvartal af 1961 og gav endda plads til et lille opsving. Ved udgangen af juni var den samlede tonnage af skibe under bygning 2,7% højere end ved udgangen af marts; den var dog stadig mere end henholdsvis 8% og 17% lavere end tonnagen af skibe under bygning ved udgangen af juni i 1960 og 1959. Den delvist sæsonbetingede stigning i tonnagen fra kvartal til kvartal i EØF som helhed er den største, der er registreret siden efteråret 1958; den var særlig markant i Belgien, Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland. Denne udvikling skyldes hovedsageligt stigningen i tonnagen af påbegyndte skibe. Det ville dog være for tidligt at konkludere, at skibsbygningsindustrien er på vej mod et opsving.

Påbegyndelsen af olietankskibe viste utvivlsomt et klart opsving i andet kvartal, men det kunne kun delvist opveje det meget kraftige fald, der blev registreret i årets første tre måneder. For første halvår som helhed var tonnagen af påbegyndte tankskibe stadig omkring 37% lavere end i den tilsvarende periode i 1960.

På den anden side er situationen meget bedre, hvad angår fragtskibe; faktisk var påbegyndelsen af nybygning af denne type skibe i første halvdel af 1961 7% højere end i de første seks måneder af det foregående år. Denne udvikling skyldes utvivlsomt til dels, at fragtraterne har holdt sig bedre for tørlast end for transport af olieprodukter.

Under hensyntagen til den seneste udvikling i søsætninger og den sandsynlige udvikling i oplægninger vil tonnagen af skibe under bygning ved udgangen af fjerde kvartal sandsynligvis forblive 7 til 13% under den i samme periode i 1960.

TABEL 4 side 1202

D - Byggeindustrien

I de fleste EØF-lande var stigningen i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren i andet kvartal 1961 mindre end i første kvartal. Det er rigtigt, at produktionsudviklingen i begyndelsen af året var blevet fremmet af gunstige vejrforhold, som gjorde det muligt at genoptage arbejdet tidligt.

Ikke desto mindre fortsatte den akutte mangel på arbejdskraft i flere medlemslande med at hæmme udvidelsen af produktionen. Som følge heraf lå den samlede produktion i Fællesskabet fortsat et godt stykke under det niveau, der kunne være opnået, hvis arbejdsmarkedet i nogle medlemslande havde været mindre stramt.

Efterspørgslen forblev meget stærk i andet kvartal af 1961. Byggeprojekterne for industri- og erhvervsbygninger var større end på samme tidspunkt i 1960. På samme måde steg antallet af tilladelser til boligbyggeri i Fællesskabet med 14%.

På den anden side steg antallet af færdiggjorte boliger i andet kvartal 1961 i forhold til samme periode året før kun med 4% i Forbundsrepublikken Tyskland og forblev mere eller mindre på samme niveau i Nederlandene, hvor der dog var en kraftig stigning i antallet af påbegyndte boliger. I betragtning af denne situation har de nederlandske myndigheder besluttet at udvide kontrollen med boligsektoren og at anvende strengere kriterier for udstedelse af byggetilladelser. I de øvrige medlemsstater er byggesektoren mere afbalanceret.

I EØF som helhed er projekterne inden for industri- og boligbyggeri og mængden af igangværende arbejder tilstrækkelig høj til at sikre en vis stigning i aktiviteten i de kommende måneder. Større fremskridt vil kun være mulige, hvis udbuddet af arbejdskraft kan øges.

TABEL 5 side 1203

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A066%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. oktober 1961 (EFT 1961 P 80 side 1535)

Ændringer af bilag D til forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere

1. I henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 3 ændres teksten i bilag D, afsnittet "Belgien-Frankrig", som følger:

Nummer 3 og 5 udgår. Som følge heraf bliver nummer 4, 6, 7, 8 og 9 henholdsvis nummer 3, 4, 5, 6 og 7.

2. Disse ændringer blev af Rådets formand meddelt Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i forordning nr. 3 ved skrivelse af 16. oktober 1961.

-----

1. I henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 3 ændres teksten i bilag D i afsnittet "Frankrig-Nederlandene" således

Teksten til nummer 1 udgår. Som følge heraf bliver nummer 2 og 3 henholdsvis nummer 1 og 2.

2. Disse ændringer blev af Rådets formand meddelt Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i forordning nr. 3 ved skrivelse af 30. august 1961.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A080%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. oktober 1961 (EFT 1961 P 70 side 1269)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 47
af Braccesi
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(19. september 1961)

Om: Gennemførelse af forslagene fra Aktionskomitéen for Europas Forenede Stater

Har Kommissionen kendskab til..:

1. Fælleserklæringen, der blev vedtaget den 10. og 11. juli af Aktionskomitéen for Europas Forenede Stater under ledelse af Jean Monnet.

2. "Note on the European Monetary Reserve Union" om dette emne.

3. Professor Dell'Amores undersøgelse om dette emne med titlen "Det Europæiske Fællesskabs monetære politik", der blev offentliggjort i Le Monde Economique den 9. april 1960?

Kan Kommissionen oplyse, hvilke initiativer den agter at tage for at gennemføre de forslag, der er fremsat af ovennævnte udvalg, som omfatter repræsentanter for regeringsflertallet i parlamenterne?

Svar
(18. oktober 1961)

Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab er meget interesseret i det problem, som det ærede medlem har rejst. Den holder sig regelmæssigt orienteret om de forskellige forslag og undersøgelser, der vedrører det.

Kommissionen har således ikke blot taget de dokumenter, som det ærede medlem nævner, til efterretning, men også de forslag, som forskellige fremtrædende personligheder har fremsat på dette område.

På et spørgsmål fra en journalist den 18. juli om forslaget fra Aktionskomitéen for Europas Forenede Stater om at oprette en europæisk reserveunion udtalte Robert Marjolin, næstformand i Kommissionen, følgende:

". . . Kommissionen har med stor interesse noteret sig dette forslag, som afspejler dens egne bekymringer. Ligesom Aktionsudvalget mener Kommissionen, at der er et presserende behov for at fastlægge en fælles europæisk politik på det monetære område og for at skabe de instrumenter, der kan vise sig at være nødvendige for at føre den ud i livet. Konkrete forslag i denne retning har allerede i nogen tid været under overvejelse i Kommissionens tjenestegrene, og Kommissionen har til hensigt at tage dem op i den nærmeste fremtid".

Siden denne erklæring blev fremsat, er de omtalte undersøgelser fortsat. Kommissionen vil tage de nødvendige initiativer for at nå dette mål, så snart den mener, at betingelserne for at handle i denne retning er opfyldt.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A070%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1299)

UDTALELSE
fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om forslaget til direktiv, udarbejdet af Euratom-Kommissionen, om fri adgang til kvalificerede job på det nukleare område

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- hørt af Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab i overensstemmelse med traktatens artikel 96, stk. 2

- som har noteret sig forslaget til direktiv om fri adgang til kvalificerede job på det nukleare område (dok. 16-I/II), som er udarbejdet af Euratom-Kommissionen;

- som er klar over, at sikring af fri adgang til kvalificerede job på det nukleare område er en væsentlig forudsætning for at nå Det Europæiske Atomenergifællesskabs mål;

1. tilslutter sig de overvejelser og henstillinger, som Udvalget om Forskning og Kultur har fremsat i sin betænkning (dok. 70), der er udarbejdet på grundlag af udtalelsen fra Socialudvalget;

2. understreger nødvendigheden af at opnå fri adgang til kvalificerede job på det nukleare område, jf. artikel 96 i Euratom-traktaten, inden for rammerne af de generelle regler om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som fastsat ved forordning nr. 15 af 16. august 1961 (se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961);

3. anmoder derfor Euratom-Kommissionen om at ændre det forslag til direktiv, der er forelagt Rådet, i overensstemmelse hermed;

4. pålægger sin formand at sende denne udtalelse til Rådet og Euratom-Kommissionen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 25.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1301)

BESLUTNING
om problemer vedrørende sikkerhed, hygiejne på arbejdspladsen og sundhedsbeskyttelse samt om sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er klar over den grundlæggende betydning af problemerne med sikkerhed, arbejdshygiejne og sundhedsbeskyttelse samt spørgsmålene om sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom

- som har noteret sig betænkningen fra sit kompetente udvalg om sundhed og sikkerhed (dok. 64/1961-62);

1. opfordrer Euratoms ledelse til gennem sit kompetente udvalg for sundhed og sikkerhed at give det mere detaljerede oplysninger om de spørgsmål, der rejses i den pågældende rapport;

2. minder om sine andre beslutninger om dette emne;

3. glæder sig over, at mange af de henstillinger og forslag, som det fremsatte i rapporten, er blevet behørigt taget i betragtning af den udøvende myndighed;

4. henleder opmærksomheden hos Ministerrådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og medlemsstaternes regeringer på den anden side på den absolutte nødvendighed af at gøre hurtigere fremskridt i retning af at nå målene i traktaten om oprettelse af Euratom, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af national lovgivning med henblik på den praktiske anvendelse af de grundlæggende standarder, der er fastsat af Euratom;

5. udtrykker tilfredshed med den omhu, hvormed den udøvende myndighed har bestræbt sig på at løse de problemer, der er opstået i forbindelse med sundhedsbeskyttelse og sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom, og håber, at denne aktivitet vil blive opretholdt og øget i fremtiden.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1417)

RESOLUTION
om ligeløn for mænd og kvinder

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

som har taget den foreløbige rapport (dok. 68) fra Bertrand Motte på vegne af Socialudvalget om udligning af mænds og kvinders lønninger til efterretning,

godkender den fortolkning, som Kommissionen for EØF har givet af bestemmelserne i artikel 119 i traktaten om oprettelse af EØF, som anført i dens henstilling til medlemsstaterne af 20. juli 1960,

noterer sig de erklæringer, som Kommissionen i mellemtiden har fremsat om, at den fastholder den fortolkning, som den gav i sin henstilling af 20. juli 1960, og at den har til hensigt at gøre panelets arbejde tilgængeligt for denne fortolkning,

henleder Ministerrådets opmærksomhed på betydningen af det problem, som anvendelsen af princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere for samme arbejde udgør,

understreger forpligtelsen til at overholde fristen den 1. januar 1962, der følger af bestemmelserne i artikel 119 i EØF-traktaten,

opfordrer Kommissionen til snarest muligt efter den 1. januar 1962 at forelægge Socialudvalget alle nyttige oplysninger om gennemførelsen af de anbefalede foranstaltninger,

pålægger sit sociale udvalg nøje at følge udviklingen i problemet med udligning af lønninger for mænd og kvinder og til sin tid at forelægge en generel rapport om anvendelsen af det princip, der er omhandlet i artikel 119 i EØF-traktaten.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. oktober 1961 (EFT 1961 P 73 side 1418)

BESLUTNING
som svar på den høring, som Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab har anmodet Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om vedrørende et udkast til konvention om oprettelse af et råd for De Europæiske Fællesskaber og en europæisk højkommission

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- der henviser til artikel 236 i EØF-traktaten og artikel 204 i Euratom-traktaten;

- hørt ved skrivelse af 27. juli 1961 fra formanden for Rådet for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 236 i EF-traktaten;

- som ligeledes er blevet hørt ved skrivelse af 27. juli 1961 fra formanden for Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til artikel 204 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

- som henviser til sin resolution af 24. november 1960

- som tager det af den nederlandske regering forelagte udkast til konvention til efterretning

- noterer sig rapporten fra sit politiske udvalg (dok. 74);

udtrykker sin tilfredshed med den nederlandske regering for de foranstaltninger, den har truffet i forbindelse med sine forslag;

bekræfter på ny, at det er politisk ønskeligt og teknisk nødvendigt hurtigt at sammenlægge de tre Fællesskabers udøvende organer til et enkelt;

opsummerer sin udtalelse ved at mene, at

teksten til udkastet til konvention om oprettelse af et råd for De Europæiske Fællesskaber og en europæisk højkommission bør vedtages med følgende ændringer:

Artikel 1

Der oprettes et Råd for De Europæiske Fællesskaber, som fra datoen for dets tiltrædelse og på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og i denne konvention, skal udøve de beføjelser og det ansvar, der ved disse traktater er tillagt Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs særlige Ministerråd og Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvis funktioner ophører på samme dato.

Artikel 2

Rådet for De Europæiske Fællesskaber består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer til Rådet.

Formandsposten varetages på skift af hvert medlem af Rådet for et tidsrum af seks måneder i alfabetisk rækkefølge efter medlemsstaterne.

Artikel 3

Der oprettes en europæisk højkommission, som fra datoen for sin tiltrædelse og på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og i denne konvention, skal udøve de beføjelser og det ansvar, der i henhold til disse traktater er tillagt Den Høje Myndighed og Kommissionerne, hvis funktioner ophører på samme dato.

Artikel 4

1. Den Europæiske Højkommission består af ni medlemmer, der er valgt på grundlag af deres generelle kompetence, og som giver enhver garanti for uafhængighed.

Antallet af medlemmer af Den Europæiske Højkommission kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af Den Europæiske Højkommission.

Den Europæiske Højkommission skal bestå af mindst et og højst to medlemmer, der er statsborgere i hver medlemsstat.

2. Bestemmelserne i artikel 154, artikel 157, stk. 2, og artikel 158, 159 og 160 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse på medlemmerne af Den Europæiske Højkommission.

Artikel 5

Den Europæiske Højkommission består af en formand og tre næstformænd, på hvilke bestemmelserne i artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse.

Artikel 6

Den Europæiske Højkommission træffer afgørelse med et flertal af det antal medlemmer, der er nævnt i artikel 4.

Den Europæiske Højkommission kan kun træde gyldigt sammen, hvis det antal medlemmer, der er fastsat i dens forretningsorden, er til stede.

Artikel 7

Formanden, næstformændene og medlemmerne af Den Europæiske Højkommission skal, inden de tiltræder deres hverv, aflægge ed for Domstolen på at ville opfylde deres forpligtelser i henhold til traktaterne.

Artikel 7a

Efter at have aflagt denne ed forelægger Den Europæiske Højkommission sit program for Forsamlingen til godkendelse.

Artikel 8

Hvis et forslag om mistillidsvotum til ledelsen af Den Europæiske Højkommission fremsættes i Forsamlingen, kan Forsamlingen ikke stemme om det før mindst tre dage efter, at det er blevet fremsat og ved offentlig afstemning.

Hvis mistillidsvotummet vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal medlemmerne af Den Europæiske Højkommission kollektivt træde tilbage fra deres embede. De fortsætter med at varetage de løbende forretninger, indtil de afløses.

Artikel 9

Den Europæiske Højkommission fastsætter selv sin forretningsorden for at sikre sin egen og sine afdelingers funktion. Den sørger for offentliggørelse af denne forretningsorden.

Inden for rammerne af denne forretningsorden er formanden for Den Europæiske Højkommission ansvarlig for administrationen af tjenestegrenene og sikrer gennemførelsen af Højkommissionens drøftelser.

Artikel 10

Udgifterne i forbindelse med Rådet for De Europæiske Fællesskaber, medlemmerne af Den Europæiske Højkommission og deres kabinetter samt de tilsvarende bevillinger fordeles mellem de tre Fællesskabers budgetter.

Senest tre måneder efter aftalens ikrafttræden forelægger Den Europæiske Højkommission Rådet forslag til, hvorledes disse udgifter skal fordeles mellem de tre Fællesskaber. Rådet træffer afgørelse efter høring af Forsamlingen.

Artikel 11

Rådet for De Europæiske Fællesskaber påbegynder sit arbejde den tiende dag i den måned, der følger efter denne konventions ikrafttræden.

Formanden, næstformændene og medlemmerne af Den Europæiske Højkommission udnævnes senest to måneder efter denne konventions ikrafttræden. Den Europæiske Højkommission indleder sit arbejde, så snart dens medlemmer er blevet udnævnt.

Artikel 12

Følgende bestemmelser ophæves med virkning fra ikrafttrædelsen af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Højkommission:

a) artikel 144, 146, 157, stk. 1, 162, stk. 2, og 163 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

b) artikel 114, 116, 126 til og med 130, 131, stk. 2, 132 og 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

c) artikel 9 til og med 13, artikel 16, stk. 3, artikel 24, stk. 2 og 3, og artikel 27 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Artikel 13

Denne konvention skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

Den træder i kraft på dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet fra den signatarstat, der er den sidste til at gennemføre denne formalitet.

Artikel 14

Denne konvention, der er udfærdiget i ét eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, skal deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, der skal sende en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A073%3ATOC