Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1960

[Kim P. Nyberg]

II

RESOLUTION om opfølgning af konventionsudkastet

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

- pålægger sin formand at sende det konventionsudkast, der blev vedtaget den 17. maj 1960, til rådene i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser;

- pålægger en delegation udpeget af Forsamlingens formand efter aftale med formanden for Udvalget om Politiske og Institutionelle Anliggender og formændene for de politiske grupper at tage alle relevante kontakter med medlemsstaternes kompetente myndigheder og med Rådet for De Europæiske Fællesskaber med henblik på at sikre, at udkastet til konvention godkendes og træder i kraft så hurtigt som muligt.

III

RESOLUTION om valgproceduren i overgangsperioden

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

vedtager følgende fremgangsmåde:

a) Den vil afgive udtalelser til rådene om de valglove, som gennemførelsen af denne konvention kræver;

b) Den retter henstillinger direkte til de nationale parlamenter med henblik på at fremme harmoniseringen af den valgordning, der er omhandlet i artikel 3, med den, der gælder for almindelige direkte valg.

IV

BESLUTNING om udvidelse af Forsamlingens beføjelser

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

- bekræfter det presserende behov for at udvide dens beføjelser på en sådan måde, at den kan udøve et ægte parlaments funktioner, navnlig en vis lovgivningsbeføjelse og politisk og budgetmæssig kontrol;

- opfordrer Udvalget om Politiske Anliggender til snarest muligt at fremlægge konkrete forslag til udvidelse af dets beføjelser og kompetencer.

V

INTENTIONSERKLÆRING om inddragelse af de parlamentariske repræsentanter for de oversøiske lande og territorier i arbejdet i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- der har vedtaget et udkast til konvention om almindelige direkte valg til Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, som den forelægger for De Europæiske Fællesskabers Ministerråd i henhold til traktaterne,

- som er klar over betydningen af at inddrage de parlamentariske repræsentanter for de oversøiske lande og territorier i arbejdet i den Forsamling, der er valgt ved almindelige direkte valg,

erklærer sig rede til mindst en gang om året at mødes med de parlamentariske repræsentanter for de associerede oversøiske lande og territorier, som disse udpeger, for på betingelser, der skal aftales med dem, at drøfte spørgsmål, der opstår i forbindelse med associeringen med De Europæiske Fællesskaber.

VI

RESOLUTION om forberedelsen af den offentlige mening med henblik på valget til Forsamlingen ved almindelige direkte valg

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er klar over, at den opgave, som Rom-traktaterne har pålagt den, nemlig at udarbejde forslag vedrørende almindelige direkte valg til Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, ikke kan betragtes som fuldført med fremsættelsen af disse forslag,

- som mener, at den har pligt til at sikre, at regeringerne og derefter de nationale parlamenter hurtigst muligt tager dette projekt op til overvejelse,

- er overbevist om, at det også har pligt til at sikre den bredest mulige deltagelse af befolkningerne i det første valg til Forsamlingen,

pålægger sit præsidium at sikre en bred distribution af konventudkastet og hensigtserklæringen samt den tilhørende betænkning fra Udvalget om Politiske og Institutionelle Anliggender.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A037%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. maj 1960 (EFT 1960 P 45 side 943)

AFGØRELSE NR. 20
af 19. maj 1960
om modelformularerne E 38 til E 43 og betingelserne for deres anvendelse ved anvendelsen af artikel 40 og 42 i forordning nr. 3

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, i henhold til hvilken den har til opgave at afgøre ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og nr. 4;

under henvisning til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 4, der giver den til opgave at udarbejde modeller for certifikater, attester, erklæringer, ansøgninger og andre dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af forordning nr. 3 og 4;

Det er nødvendigt at udarbejde fælles formularer på fire sprog for de beviser, der skal fremlægges med henblik på bevarelse af familieydelser ud over den normale aldersgrænse under de omstændigheder, der er fastsat i den nationale lovgivning, for så vidt en sådan bevarelse følger af artikel 40 eller 42 i forordning nr. 3;

det er nødvendigt at fastsætte regler for, hvor ofte ovennævnte attester skal fornyes, og at udpege den læge, der er beføjet til at udstede de lægeattester, der er nødvendige for at yde familieydelser til uarbejdsdygtige børn;

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. De formularer, der skal anvendes ved tildeling af familieydelser til:

- børn under uddannelse,
- børn i lære,
- børn ude af stand til at arbejde,
- unge hjemmegående husmødre,

skal være i overensstemmelse med modellerne E 38 til E 43, der er gengivet nedenfor, hvis ydelserne udbetales i henhold til artikel 40 og 42 i forordning nr. 3.

2. Attesten for skolegang (model E 39) skal kun rekvireres én gang pr. kvartal; institutionerne kan dog kun rekvirere denne attest én gang om året.

3. Lærlingeattesten (model E 40) skal kun kræves en gang i kvartalet; institutionerne kan dog kun kræve denne attest en gang hvert halve år eller en gang om året.

4. Lægeattesten for børn, der ikke kan arbejde (model E 42), skal fornyes mindst en gang om året.

5. Med henblik på udstedelse af den lægeerklæring (model E 42), der er nødvendig for tildeling af familieydelser til børn, der er ude af stand til at arbejde, kan forbindelsesorganet udpege en læge, hvis det ikke råder over en; denne læge kan være den læge, der behandler barnet.

Formanden
for Den Administrative Kommission
A. KAYSER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 38 - Bevis for fortsat uddannelse med henblik på familietillæg - Registrering : https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 39 - Bevis for yderligere studier med henblik på tildeling af børnetilskud - Deltagelse : https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 40 - Bevis for lærlingeuddannelse med henblik på familieydelser: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 41 - Erklæring om tildeling af familieydelser til børn, der ikke er i stand til at arbejde: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 42 - Lægeerklæring med henblik på tildeling af familieydelser til uarbejdsdygtige børn – Fortroligt: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

Link til model E 43 - Attest om ret til familietilskud til en ung hjemmegående husmor: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. maj 1960 (EFT 1960 P 45 side 974)

AFGØRELSE NR. 21
af 19. maj 1960
om ydelse af lægehjælp i tilfælde af midlertidigt ophold i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 3 og artikel 18 i forordning nr. 4

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3, i henhold til hvilken den har til opgave at afgøre alle administrative spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og nr. 4;

HAR BESLUTTET FØLGENDE:

1. Opholdsstedets institution anvender kun bestemmelsen i artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 3 i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 18 i forordning nr. 4, hvis den pågældende inden udløbet af sit midlertidige ophold har anmodet institutionen om enten at få forelagt en attest (blanket E 6), der er udstedt af den kompetente institution, eller om ved hjælp af blanket E 7 at få den kompetente institution til at tage stilling til, om den pågældende har ret til ydelser.

I sidstnævnte tilfælde skal den kompetente institutions svar bekræfte, at den pågældende har ret til ydelser; det forhold, at den kompetente institutions svar modtages, efter at den pågældende er rejst, kan ikke bruges som begrundelse for at nægte at udbetale ydelser.

2. Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. juni 1960.

Formanden
for Den Administrative Kommission
A. KAYSER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. maj 1960 (EFT 1960 P 45 side 974)

AFGØRELSE NR. 22
af 20. maj 1960
vedrørende den betingelse om arbejdsdygtighed, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 3 om ydelse af sygeforsikring til vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der ledsager dem til det nye beskæftigelsesland

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring har fået forelagt spørgsmålet om, hvorvidt det i henhold til artikel 17, stk. 1, litra i), i forordning nr. 3 påhviler den arbejdstager, der ansøger om ydelser, at bevise, at han var arbejdsdygtig ved sin seneste indrejse i det nye beskæftigelseslands område, eller om det tværtimod påhviler den institution, der giver afslag på ydelser, at bevise, at han var uarbejdsdygtig;

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3, i henhold til hvilken det påhviler den at afgøre ethvert fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4;

under henvisning til artikel 17, stk. 1, i forordning nr; 3;

hverken forordning nr. 3 eller nr. 4 fastlægger procedurerne for konstatering af arbejdsdygtighed; de dokumenter, som arbejdstageren skal fremlægge, er udtrykkeligt fastsat i de tilfælde, hvor arbejdstageren eller de personer, han har forsørgerpligt over for, skal opfylde en formalitet

mens uarbejdsdygtighed er en undtagelse, som skal påberåbes og i givet fald bevises af den institution, der giver afslag på ydelser;

som overvejer på de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 3 ;

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

I tilfælde af afslag på ydelser fra sygeforsikringen med den begrundelse, at den i artikel 17, stk. 1, litra i), i forordning nr. 3 fastsatte betingelse om arbejdsdygtighed ikke er opfyldt, påhviler det den kompetente institution at godtgøre, at den pågældende er uarbejdsdygtig.

Formanden for
for Den Administrative Kommission
A. KAYSER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. maj 1960 (EFT 1960 P 45 side 975)

AFGØRELSE NR. 23
af 20. maj 1960
om det i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 3 om ydelse af sygeforsikring til vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der ledsager dem til det nye beskæftigelsesland, krævede bevis for arbejdsdygtighed

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3, i henhold til hvilken den har til opgave at afgøre ethvert administrativt spørgsmål, der opstår som følge af bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4

under henvisning til artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 3;

i både institutionernes og de ansattes interesse bør der fastsættes kriterier, som gør det muligt i de fleste tilfælde at erstatte negative beviser, som er vanskelige at fremlægge, med positive beviser, som er lette at fremlægge;

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Den betingelse, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, litra i), i forordning nr. 3, anses for at være opfyldt for en arbejdstager, der godtgør, at han i måneden forud for, at han blev omfattet af lovgivningen i det land, hvor han fik sin nye beskæftigelse, faktisk var beskæftiget i mindst 15 dage som lønmodtager.

Formanden
for Den Administrative Kommission
A. KAYSER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A045%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. juni 1960 (EFT 1960 P 52 side 1117)

DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

KOMMISSIONEN

KOMMISSIONENS FORRETNINGSORDEN

KOMMISSIONEN

under henvisning til traktatens artikel 131, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger

vedtager følgende forretningsorden:

KAPITEL I

Kommissionens forhandlinger

Artikel 1

Kommissionen forhandler på et møde og overholder bestemmelserne i denne forretningsorden.

Artikel 2

Møderne ledes af formanden. Hvis formanden er forhindret i at deltage, ledes de af næstformanden. Hvis begge er forhindret i at deltage, ledes møderne af det ældste tilstedeværende medlem.

Artikel 3

Kommissionen mødes som hovedregel en gang om ugen. I særlige tilfælde kan formanden eller, hvis han er forhindret, hans stedfortræder efter samråd med de øvrige medlemmer af Kommissionen beslutte, at det ugentlige møde ikke skal afholdes. Formanden eller dennes stedfortræder er forpligtet til at indkalde til et kommissionsmøde på anmodning af et kommissionsmedlem.

Artikel 4

Kommissionens formand eller dennes stedfortræder udarbejder og vedtager et forslag til dagsorden for hvert møde. Ethvert punkt, som et medlem af Kommissionen anmoder om at få optaget på dagsordenen, skal optages i udkastet. Udkastet til dagsorden og dokumenterne vedrørende punkterne på dagsordenen skal distribueres til kommissionsmedlemmerne seksogtredive timer før mødets start.

I tilfælde af en nødsituation, der udtrykkeligt er fastlagt af Kommissionen ved mødets begyndelse, kan debatten finde sted om et spørgsmål, der ikke er medtaget i udkastet til dagsorden, eller om dokumenter, der er omdelt til Kommissionen mindre end 36 timer før mødets begyndelse.

Kommissionen træffer afgørelse om dagsordenen på mødet efter at have modtaget forslaget til dagsorden og eventuelle anmodninger om ændringer fra medlemmerne.

Artikel 5

Møderne er ikke offentlige. Forhandlingerne er fortrolige.

Artikel 6

Kommissionen er beslutningsdygtig, når tre medlemmer er til stede.

Artikel 7

I overensstemmelse med traktatens artikel 132 træffer Kommissionen afgørelse med et flertal på tre stemmer.

Kun medlemmer, der er til stede på mødet, kan stemme. Hvis afgørelsen imidlertid ikke kan udsættes, indtil et fraværende medlem af Kommissionen er vendt tilbage, kan dette medlem afgive sin stemme skriftligt efter at have noteret sig indholdet af forhandlingen.

Desuden kan ethvert fraværende medlem give afkald på sin ret til at stemme skriftligt i sager, der specifikt er nævnt. Et medlem kan dog kun modtage én delegation.

Artikel 8

Udkastet til protokol vedtages på et kommende møde i Kommissionen. Protokollen, hvortil de af Kommissionen vedtagne dokumenter er knyttet som bilag, bekræftes ved underskrift af formanden for mødet og eksekutivsekretæren eller dennes stedfortræder, medmindre Kommissionen beslutter, at bekræftelsen skal foretages af formanden og et medlem.

KAPITEL II

Organisation og forvaltning af tjenestegrenene

Artikel 9

Kommissionen fastlægger tjenestegrenenes struktur og beføjelser; den fastlægger retningslinjer for udførelsen af de opgaver, der pålægges dem. Kommissionen overdrager aktivitetsområder eller specifikke opgaver til et eller flere af sine medlemmer. De aflægger regelmæssigt rapport til Kommissionen.

Artikel 10

Formanden eller et andet medlem af Kommissionen, der er udpeget af denne, har beføjelse til at foretage alle de ledelseshandlinger, der er nødvendige for forvaltningen af Kommissionens tjenestegrene, og aflægger regelmæssigt rapport herom til Kommissionen.

Artikel 11

Formanden eller et andet medlem af Kommissionen, der er udpeget af formanden, er ansvarlig for forvaltningen af det personale, der er ansat i Kommissionens tjeneste. Han udnævner og afskediger personalet og aflægger regelmæssigt rapport til Kommissionen.

Cheferne for de afdelinger, der er oprettet i henhold til artikel 9, deres stedfortrædere og tilsvarende personale udnævnes og afskediges dog af Kommissionen efter forslag fra de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for den aktivitetssektor, som den pågældende person tilhører. Personalet i kommissionsmedlemmernes private kontorer udnævnes af Kommissionen efter forslag fra det medlem, som de refererer til, og afskediges af Kommissionen efter forslag fra dette medlem.

Artikel 12

Formanden udarbejder udkast til interne administrative bestemmelser og forelægger dem for Kommissionen til afgørelse.

KAPITEL III

Forberedelse af drøftelser og gennemførelse af Kommissionens beslutninger - Delegationer

Artikel 13

Forberedelsen af Kommissionens drøftelser varetages af tjenestegrene, der handler under myndighed og kontrol af et eller flere medlemmer af Kommissionen, som i overensstemmelse med artikel 9 har fået overdraget ansvaret for et bestemt aktivitetsområde.

Formanden koordinerer forberedelsen af Kommissionens drøftelser med de ovennævnte medlemmer.

Artikel 14

Kommissionens beslutninger gennemføres af det eller de medlemmer, der i henhold til artikel 9 i denne forretningsorden er ansvarlige for det aktivitetsområde, som beslutningen vedrører. De medlemmer, der er ansvarlige for gennemførelsen, er ansvarlige over for Kommissionen for de gennemførelsesforanstaltninger, de har truffet.

Hvis Kommissionen ikke træffer anden beslutning, koordinerer formanden gennemførelsen af Kommissionens beslutninger i samarbejde med de ovennævnte medlemmer.

Artikel 15

Hvis formanden er forhindret i at handle, udøves hans funktioner af næstformanden. Hvis en af dem er forhindret i at handle, udøves deres funktioner af det ældste tilstedeværende medlem.

Hvis det eller de medlemmer af Kommissionen, der har til opgave at gennemføre visse af Kommissionens afgørelser i henhold til artikel 14, er forhindret i at handle, varetages deres opgaver af formanden. Hvis formanden er forhindret i at handle, handler næstformanden; hvis begge er forhindret i at handle, handler det ældste tilstedeværende medlem.

I de tilfælde af stedfortræderi, der er omhandlet i de foregående stykker, forbliver de delegationer, som formanden og de øvrige medlemmer har givet på de betingelser, der er fastsat i artikel 16 nedenfor, gyldige, medmindre stedfortræderen træffer anden beslutning.

Artikel 16

De medlemmer af Kommissionen, der i henhold til artikel 14 har fået overdraget gennemførelsen af Kommissionens afgørelser, kan midlertidigt og på genkaldeligt grundlag og under deres ansvar bemyndige cheferne for tjenestegrenene til inden for rammerne af deres tjenestegrenes beføjelser at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre denne gennemførelse.

Formanden eller det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for de administrative funktioner, der er omhandlet i artikel 10 og 11, kan uddelegere nogle af disse funktioner til medlemmerne af Kommissionen og, midlertidigt og på genkaldeligt grundlag og under hans ansvar, inden for rammerne af deres beføjelser, til tjenestegrenenes chefer.

Uddelegeringen skal ske skriftligt og henvise til de tekster, som den er baseret på.

De kan præcisere betingelserne for videredelegation af de således delegerede funktioner.

Kommissionen underrettes om de foretagne delegationer og om betingelserne for videredelegation.

Artikel 17

Dette reglement er blevet drøftet og vedtaget af Kommissionen på dens møde den 8. juni 1960. Den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

For Kommissionen
Étienne HIRSCH

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A052%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. juni 1960 (EFT 1960 P 38 side 851)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 10
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Kontaktudvalget for forbindelserne mellem Fællesskabet og andre europæiske stater, der ikke er medlemmer af EØF

På mødet i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 24. september 1959 oplyste formand Hallstein, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab havde foreslået, at der blev oprettet et kontaktudvalg bestående af talsmænd for Fællesskabet på den ene side og talsmænd for de andre europæiske lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, på den anden side.

Denne idé, som har til formål at etablere en permanent kontakt mellem de seks og de syv landes Europa, har fået generel tilslutning fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.

Kan Kommissionen oplyse, om dette forslag er blevet gennemført, og hvis det ikke er tilfældet, på hvilket stadium af gennemførelsen og i hvilke henseender det er slået fejl?

(Spørgsmål af 25. april 1960)

Svar (uden dato)

Det forslag, som Kommissionen fremsatte i sit memorandum af 23. september om oprettelse af et kontaktudvalg mellem de europæiske stater med den opgave at foreslå praktiske løsninger på de vanskeligheder, der måtte opstå i samhandelen mellem Fællesskabet og dets partnere, blev godkendt ved en beslutning truffet af EØF's Ministerråd i Strasbourg den 24. november 1959. Det blev på det tidspunkt meddelt Euratom og GATT.

EØF er af den opfattelse, at drøftelserne på konferencen af 21 medlemsstater, der mødtes i Paris den 13. og 14. januar 1960, på ingen måde forringer værdien af det forslag, der blev vedtaget i Strasbourg om oprettelse af et sådant udvalg.

Følgelig udtrykte Fællesskabets Ministerråd på sit møde den 1. februar ønske om, at Kommissionen genoptog kontakten med de berørte regeringer med henblik på at indhente deres synspunkter om muligheden for uden yderligere forsinkelse at vedtage de proceduremæssige bestemmelser for det foreslåede kontaktudvalgs virke.

Med henblik herpå mindede Kommissionens talsmand på mødet i 21-udvalget for handelsspørgsmål i Paris den 29. marts om Fællesskabets forslag om at nedsætte et kontaktudvalg mellem de europæiske stater.

Endelig sendte Rey, formand for Kommissionens Gruppe for Eksterne Forbindelser, den 12. april et brev til Luns, formand for Udvalget om Handel og Udvikling, og bad ham om at sætte problemet med oprettelsen af kontaktudvalget på dagsordenen for det næste møde i dette udvalg, som i princippet skal afholdes den 9. juni, med dets arbejdsprocedurer og de forbindelser, der eventuelt skal etableres mellem det og udvalget, og bad ham samtidig om at meddele indholdet af brevet sammen med teksten til Strasbourg-resolutionen til alle udvalgets medlemmer. Denne kommunikation er siden blevet foretaget. I brevet påpeges det, at problemet kunne have været drøftet enten på udvalgets næste plenarmøde eller i en arbejdsgruppe, hvor alle stater, der viser interesse for initiativet, kunne være repræsenteret.

I sin hensigtserklæring af 12. maj 1960 om Fællesskabets eksterne forbindelser mindede Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om sin beslutning af 24. november 1959. Det pålagde sin formand at sende teksten til den hensigtserklæring, der indeholder denne angivelse, til de berørte lande.

Kommissionen håber derfor, at dens forslag snart kan gøres til genstand for en indgående undersøgelse i de europæiske tredjelande, idet den er overbevist om, at indførelsen af en procedure, der gør det muligt at behandle vanskelige sager i fællesskab, vil være af uvurderlig betydning.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A038%3ATOC

Note til læseren: Fra det her tidspunkt er der ikke længere angivet dato for svarene. Der vil kun være angivet dato for fremsættelsen af spørgsmålet. Derfor vil jeg fremadrettet uploade spørgsmål og svar i forhold til den dato de fremgår af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

[Kim P. Nyberg]

10. juni 1960 (EFT 1960 P 38 side 852)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 11
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Græsk medlemskab af EØF

1. Er det sandt, at forhandlingerne om Grækenlands eventuelle associering med EØF er gået i hårdknude?

2. Kan Kommissionen oplyse, hvilke punkter der har været anstødssten i drøftelserne, hvad parternes synspunkter er, og hvilke muligheder der er for at bryde dødvandet?

(Spørgsmål af 25. april 1960)

Svar på spørgsmålet

1. Forhandlingerne om en associering med Grækenland er indtil videre forløbet normalt, og der er gjort gode fremskridt. Det er derfor ikke korrekt at sige, at de er gået i hårdknude.

2. I modsætning til traditionelle handelsaftaler indebærer en associeringsaftale baseret på artikel 238 i Rom-traktaten, at der defineres langsigtede ordninger, som dækker en lang række aspekter af begge parters økonomiske liv. Det er derfor en konvention, den første af en helt ny slags, og etableringen af den rejser nødvendigvis vanskelige spørgsmål.

Kommissionens drøftelser med Rådet den 11. maj i Luxembourg var konstruktive, og Kommissionen håber, at forhandlingerne kan fortsætte på en positiv måde. Kommissionen vil holde det relevante udvalg i Forsamlingen orienteret om udviklingen.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A038%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

23. juni 1960 (EFT 1960 P 72) Dokumentet findes autentisk på dansk, men jeg kunne ikke markerer teksten i den danske version, så dette er oversat fra tysk. I den tyske version er der tillige dato på dokumentet. Det er der ikke på den danske version.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL

MEDDELELSER

INSTRUKS TIL JUSTITSSEKRETÆREN

De Europæiske Fællesskabers Domstol giver herved

i henhold til procesreglementets artikel 14, artikel 15, stk. 5, og artikel 72

på forslag af Domstolens præsident

på forslag af justitssekretæren, for så vidt angår justitssekretærens takst

denne instruks til justitssekretæren:

FØRSTE AFSNIT

Justitskontorets opgaver

Artikel 1

1. Med undtagelse af de i procesreglementets bilag I anførte helligdage er Justitskontoret åbent for offentligheden mandag til fredag fra kl. 10.00 til 12.00 og fra kl. 15.00 til 18.00 samt lørdag fra kl. 10.00 til 12.00.

Uden for Justitskontorets åbningstid kan processkrifter med retsvirkning indleveres ved at lægge dem i Domstolens postkasse. Brevkassen tømmes dagligt, når Justitskontoret er åbent.

2. Hvis Domstolen eller en afdeling afholder et offentligt retsmøde, skal Justitskontoret under alle omstændigheder åbnes for offentligheden en halv time før retsmødets begyndelse.

Artikel 2

Justitssekretæren er ansvarlig for at opbevare og ajourføre akterne i de verserende sager.

Artikel 3

1. Justitssekretæren er ansvarlig for at udfærdige originalerne af domme, kendelser og andre beslutninger. Han forelægger dem for de kompetente dommere til underskrift.

2. Justitssekretæren drager omsorg for, at de i EKSF's, EØF's og Euratom's traktater og vedtægter samt i procesreglementet foreskrevne forkyndelser, meddelelser og underretninger finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet. Han vedlægger kopien af det dokument, der skal forkyndes, meddeles eller fremsendes, et anbefalet brev, der er underskrevet af ham, med angivelse af sagens referencenummer, registreringsnummeret og en kort beskrivelse af dokumentet. En kopi af dette brev skal vedlægges den oprindelige sag.

3. De enkelte processkrifter og andre dokumenter vedrørende sagen skal forkyndes for parterne.

Når meget omfangsrige dokumenter indleveres til Justitskontoret i ét eksemplar, meddeler justitssekretæren efter høring af den refererende dommer ved anbefalet brev parterne, at de kan konsultere dem på Justitskontoret.

Artikel 4

1. Efter anmodning fra den pågældende part udstedes der på Justitskontoret en kvittering for hvert indleveret dokument.

2. Justitssekretæren afviser at modtage dokumenter, som ikke er foreskrevet i procesreglementet, eller som ikke er affattet på processproget, eller returnerer dem i givet fald straks ved anbefalet brev, medmindre præsidenten eller Domstolen udtrykkeligt tillader en anden fremgangsmåde.

3. Såfremt datoen for et dokuments indlevering til Justitskontoret og datoen for dets indførelse i registret ikke er sammenfaldende, gøres der en bemærkning herom på dokumentet.

Artikel 5

1. Justitssekretæren træffer efter høring af præsidenten og den refererende dommer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på anvendelsen af procesreglementets artikel 38, stk. 7.

Han fastsætter den i nævnte artikel fastsatte frist og underretter den berørte part herom ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Såfremt den pågældende ikke efterkommer justitssekretærens anmodning, indbringer justitssekretæren sagen for Domstolens præsident.

2. Den i procesreglementets artikel 101, stk. 3, omhandlede anmodning om akter til Voldgiftsrettens Justitskontor fremsættes ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Når Domstolens dom er afsagt, eller når sagen er blevet slettet af Domstolens register, returneres sagsakterne til Voldgiftsrettens Justitskontor.

Artikel 6

1. Der skal nederst på originalen gøres notat om afsigelsen af dommen eller kendelsen i et offentligt retsmøde; dette notat skal på processproget indeholde ordene :

"Afsagt i offentligt retsmøde i ... den ...".

Justitssekretæren (underskrift)

Præsidenten (underskrift)"

2. De i procesreglementets artikel 66, stk. 4, artikel 94, stk. 6, artikel 97, stk. 3, artikel 100, stk. 3, og artikel 102, stk. 2, omhandlede noter anbringes i dommenes margen på processproget; de underskrives af retsformanden og justitssekretæren.

Artikel 7

1. Inden begyndelsen af hvert offentligt retsmøde i Domstolen eller i en afdeling udarbejder justitssekretæren en datoliste på processproget.

Denne liste skal indeholde :

- dato, klokkeslæt og sted for retsmødet,

- navnene på de sager, der skal behandles,

- parternes navne,

- navn og stilling på parternes bemyndigede repræsentanter, rådgivere og advokater.

Listen over datoer er hængt op ved indgangen til retssalen.

2. Justitssekretæren udarbejder et referat af hvert offentligt retsmøde på processproget.

Dette referat skal indeholde

- dato og sted for retsmødet

- navnene på de tilstedeværende dommere og generaladvokater og på den fungerende justitssekretær,

- navnet på sagen,

- parternes navne,

- navn og stilling på parternes bemyndigede repræsentanter, rådgivere og advokater,

- de hørte vidners eller sagkyndiges navne, fornavne, stilling og bopæl,

- detaljer om de beviser, der blev optaget under høringen,

- oplysninger om de dokumenter, som parterne har fremlagt i løbet af høringen,

- de afgørelser, der er truffet under retsmødet af retten, afdelingen, retspræsidenten eller afdelingsformanden.

Hvis den mundtlige forhandling i en sag strækker sig over flere på hinanden følgende retsmøder, kan der udarbejdes et enkelt referat.

Artikel 8

Justitssekretæren sørger for, at de personer eller organer, der har til opgave at foretage en undersøgelse eller afgive en rådgivende udtalelse i henhold til procesreglementets artikel 49, råder over de midler, der er nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Artikel 9

Det i procesreglementets artikel 33, litra b), omhandlede identifikationsdokument udleveres til den pågældende rådgiver eller advokat ved berammelsen af retsmødet eller på dennes anmodning på et hvilket som helst andet tidspunkt efter indleveringen af fuldmagten til Justitskontoret, såfremt dette er nødvendigt for en korrekt gennemførelse af retsforhandlingerne.

Tilladelsen udstedes af justitssekretæren.

Artikel 10

Med henblik på anvendelsen af procesreglementets artikel 32 sendes et uddrag af terminslisten på forhånd til udenrigsministeren i den stat, hvor Domstolen har sæde.

[Kim P. Nyberg]

ANDET AFSNIT

Førelse af registeret

Artikel 11

Justitssekretæren er ansvarlig for ajourføringen af indførslerne i registret over de sager, der verserer for Domstolen.

Artikel 12

Ved indførelsen af stævningen i registret tildeles hver sag et sagsnummer med angivelse af årstal og sagsøgerens navn eller med angivelse af søgsmålets genstand. Sagerne betegnes ved dette journalnummer.

En sag om udstedelse af et foreløbigt påbud skal have samme journalnummer som hovedsagen og desuden bogstavet "R".

Artikel 13

Siderne i registret skal nummereres ved begyndelsen.

De påtegnes og underskrives af præsidenten og justitssekretæren med jævne mellemrum i margenen ved de seneste indførsler.

Artikel 14

Dokumenter vedrørende sager, der er indbragt for Domstolen, navnlig dokumenter, der indgives af parterne, og dokumenter, der forkyndes af justitssekretæren, indføres i registret.

Bilag til dokumenter indføres kun, hvis de ikke er indleveret samtidig med hoveddokumentet.

Artikel 15

1. Indførslen sker i den rækkefølge, hvori de dokumenter, der skal indføres i registret, modtages; de nummereres fortløbende indtil nummeret på den sidste indførsel.

2. Registreringen finder sted straks ved dokumentets modtagelse på Justitskontoret. Hvis der er tale om et dokument fra Domstolen, finder registreringen sted på datoen for dokumentets udstedelse.

3. Registreringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere dokumentet, navnlig

- datoen for registreringen,

- navnet på sagen,

- dokumentets art,

- dokumentets dato.

Indførslen skal ske på processproget; numre skal skrives med tal; standardforkortelser er tilladt.

4. Hvis det bliver nødvendigt at foretage rettelser, skal en note herom, underskrevet af justitssekretæren, anføres i registrets margen.

Artikel 16

Registreringsnummeret skal anføres på første side af alle dokumenter, der udstedes af Domstolen.

Indførslen i registret stemples på originaleksemplaret af alle processkrifter, der indleveres af parterne, og har følgende ordlyd på processproget:

"Indført i Domstolens register under nr. ................

Luxembourg, den.................... "

Denne påtegning underskrives af justitssekretæren.

[Kim P. Nyberg]

TREDJE AFSNIT

Oversigt over justitssekretær- og retsafgifter

Artikel 17

Der kan kun opkræves de justitssekretærgebyrer, der er omhandlet i denne afdeling.

Artikel 18

Betaling af justitskontorets gebyrer skal ske enten kontant til Domstolens kasse eller ved bankoverførsel til Domstolens konto i den bank, der er angivet på betalingsanmodningen.

Artikel 19

Såfremt den part, der skal betale justitssekretariatsgebyret, er blevet indrømmet lempelse, finder bestemmelserne i procesreglementets artikel 76, stk. 5, anvendelse.

Artikel 20

Der opkræves følgende tinglysningsafgifter:

a) en kopi af en dom eller kendelse, en bekræftet kopi af et processkrift eller af protokollen, en udskrift fra Domstolens register, en bekræftet kopi fra Domstolens register, en bekræftet kopi i henhold til procesreglementets artikel 72, litra b): 30 lfrs pr. side.

b) Oversættelse i henhold til procesreglementets artikel 72, litra b): 200 lfrs pr. side.

Det maksimale antal linjer pr. side er 40.

Denne takst gælder for en maskinskrevet originalside; for hver hel eller delvis side er taksten 5 lfrs pr. side.

Artikel 21

1. Når der indgives en anmodning om forskud til Domstolens kasse i henhold til artikel 47, stk. 3, artikel 51, stk. 1, og artikel 76, stk. 5, foranlediger justitssekretæren, at der indgives en specificeret opgørelse over de omkostninger, for hvilke der anmodes om forskud.

Han kræver, at vidnerne fremlægger bevis for tabt arbejdsfortjeneste, og at sagkyndige fremlægger en faktura for vederlaget for deres ydelser.

2. Justitssekretæren giver Domstolens kasserer instruks om at udbetale de beløb, der skal betales i henhold til foregående stykke, mod kvittering eller overførselsbilag.

Hvis han finder, at det krævede beløb er for stort, kan han ex officio (se ordbog) nedsætte det eller bestemme, at det skal betales i rater.

(Ordbog: ex officio betyder ”af embedets pligt”. Kilde: lexly.dk)

Artikel 22

1. Tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt på grundlag af tilkendelse af ret til bistand i henhold til procesreglementets artikel 76, stk. 5, skal kræves ved anbefalet brev, der underskrives af justitssekretæren. Ud over størrelsen af de beløb, der skal tilbagebetales, skal dette brev også angive betalingsmåden og -fristen.

Det samme gælder i tilfælde af anvendelse af procesreglementets artikel 72, litra a), og artikel 21, stk. 1, i denne instruks.

2. Hvis de krævede beløb ikke betales inden for den af justitssekretæren fastsatte frist, anmoder justitssekretæren Domstolen om at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument og om at foretage fuldbyrdelse i overensstemmelse med EKSF-traktatens artikel 44 og 92, EØF-traktatens artikel 187 og 192 og Euratom-traktatens artikel 159 og 164.

Når en part ved dom eller anden afgørelse tilpligtes at betale sagsomkostninger til Domstolens kasse, træffer justitssekretæren, såfremt betaling ikke finder sted inden for den fastsatte frist, bestemmelse om, at sagsomkostningerne skal inddrives ved udpantning.

[Kim P. Nyberg]

FJERDE AFSNIT

Domstolens publikationer

Artikel 23

Justitssekretæren er ansvarlig for Domstolens publikationer.

Artikel 24

Et sammendrag af Domstolens retspraksis offentliggøres på de officielle sprog; medmindre andet er bestemt, skal det omfatte de domme, Domstolen har afsagt i løbet af et kalenderår, samt generaladvokaternes forslag til afgørelse og forslag til foreløbige forholdsregler.

Artikel 25

Justitssekretæren sørger for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende:

a) meddelelser om modtagelse af stævninger i henhold til procesreglementets artikel 15, stk. 6,

b) meddelelser om, at en sag slettes af registret,

c) den dispositive del af alle domme og foreløbige forholdsregler, medmindre Domstolen bestemmer andet,

d) sammensætningen af afdelingerne,

e) udnævnelse af Domstolens præsident,

f) udnævnelse af justitssekretæren

g) udnævnelse af assisterende justitssekretær og administrator.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 26

Denne instruks offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende på de fire officielle sprog, idet hver af de fire udgaver har gyldighed.

Luxembourg, den 23. juni 1960

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A072%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. juni 1960 (EFT 1960 P 52 side 1121) Dokumentet findes autentisk på dansk og er stadig gældende

FORORDNING Nr. 11

vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 79,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådet skal i medfør af artikel 79, stk. 3, fastsætte regler med henblik på at afskaffe de i artikel 79, stk. 1, omhandlede former for forskelsbehandling i samfærdslen inden for Fællesskabet;

for at sikre dette, er det nødvendigt at forbyde sådan forskelsbehandling, herunder fastsættelse af takster samt af fragter og transportvilkår af enhver art, hvis anvendelse ville føre til forskelsbehandling;

for at muliggøre en kontrol med de anvendte fragter og transportvilkår og en konstatering af eventuelle tilfælde af forskelsbehandling er transportvirksomheder og formidlere forpligtede til at give de nødvendige oplysninger, at udfærdige et transportdokument, der gør det muligt at efterprøve disse, samt at underkaste sig kontrolundersøgelser;

for at sikre overholdelsen af disse regler må der etableres et sanktionssystem, herunder adgang til at indbringe sagen for Domstolen, der har fuld prøvelsesret som fastsat i traktatens artikel 172.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

[Kim P. Nyberg]

Artikel 1

Denne forordning gælder for transport af alt gods med jernbane, ad landevej og sejlbare vandveje inden for Fællesskabet med undtagelse af transport af gods som nævnt i bilag I og III til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Artikel 2

1. Denne forordning gælder for alle transporter, hvor afsendelses- eller bestemmelsesstedet for det transporterede gods ligger inden for en medlemsstats område, herunder transporter mellem medlemsstater og tredjelande eller associerede lande.

2. Denne forordning gælder kun for strækninger inden for Fællesskabet.

3. Den gælder også for strækninger af en transport med jernbane, ad landevej eller sejlbare vandveje, hvis godset på andre dele af strækningerne befordres på anden måde.

Artikel 3

Såfremt en transport, der på grundlag af én transportoverenskomst udføres af flere på hinanden følgende transportvirksomheder, gælder denne forordning for hver enkelt af disse transportvirksomheder, for så vidt angår den strækning, hvor transporten er blevet udført af den pågældende virksomhed.

Artikel 4

1. I samfærdslen inden for Fællesskabet er de former for forskelsbehandling forbudt, som består i, at en transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige fragter og transportvilkår på samme slags gods alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesland.

Privatretlige aftalers gyldighed berøres ikke af dette forbud.

2. Det er endvidere forbudt at fastsætte takster eller fastlægge fragter og transportvilkår af enhver art, hvis anvendelse ville betyde en forskelsbehandling i den i stk. 1, anførte betydning.

3. De forbudsregler, der er nævnt i denne artikel har virkning fra 1. juli 1961.

Artikel 5

1. Inden 1. juli 1961 giver regeringerne Kommissionen meddelelse om de i deres respektive lande eksisterende tariffer, konventioner, prisaftaler og transportvilkår, som fastsætter forskellige fragter og transportvilkår inden for Fællesskabet på de samme trafikforbindelser for de samme godsarter alt efter disses oprindelsesland eller bestemmelsessted. Endvidere skal alle foranstaltninger af denne art, som fremtidig måtte blive truffet, omgående meddeles Kommissionen.

2. Virksomheder, som udfører transporter, er forpligtede til inden 1. januar 1961 at give deres regeringer alle formålstjenlige oplysninger om de i stk. 1 nævnte tariffer, konventioner, prisaftaler og transportvilkår og omgående at underrette dem om alle foranstaltninger af denne art, som fremtidig måtte blive truffet.

3. Denne artikel gælder for transporter, hvis afsendelses- eller ankomststed ligger inden for en medlemsstats område.

Artikel 6

1. For hver transport inden for Fællesskabet skal der udfærdiges et transportdokument, hvoraf følgende oplysninger fremgår:

- afsenderens navn og adresse,

- godsets art og vægt,

- sted og dato for overtagelsen af godset til befordring,

- det fastsatte sted for godsets aflevering,

- rute eller afstand, for så vidt som disse gør en fragtberegning, som afviger fra det almindelige befordringsvederlag, rimelig,

- i givet fald grænseovergangsstederne.

2. Transportdokumentet udfærdiges i to eksemplarer og nummereres. Det ene eksemplar følger med godset; det andet eksemplar opbevarer transportvirksomheden i nummerorden i to år, regnet fra befordringsdagen. På dette andet eksemplar skal angives alle endelige fragter af enhver art og øvrige omkostninger, eventuelle tilbagebetalinger samt andre betingelser, som indvirker på fragter og transportvilkår.

3. Såfremt alle de i stk. 1 nævnte oplysninger fremgår af de eksisterende transportdokumenter, og disse i forbindelse med transportvirksomhedens bogføring muliggør en fuldstændig efterprøvning af fragter og transportvilkår med det formål at afskaffe og forhindre forskelsbehandling i henhold til traktatens artikel 79, stk. 1, er transportvirksomhederne ikke forpligtede til at indføre nye transportdokumenter.

4. Transportvirksomhederne er ansvarlige for transportdokumenternes korrekte udfærdigelse.

Artikel 7

1. Bestemmelserne i artikel 6 træder i kraft 1. juli 1961.

2. Kommissionen kan dog inden dette tidspunkt efter høring af Rådet ved en forordning bestemme, at artikel 6 for så vidt angår visse, endnu ikke fastlagte transportkategorier, træder i kraft på et senere tidspunkt, dog senest 1. januar 1964.

Artikel 8

Bestemmelserne i artikel 6 finder ikke anvendelse på

a) transport af gods med en totalvægt indtil fem tons fra en afsender til én og samme modtager;

b) transport af gods inden for en medlemsstat over en samlet afstand af indtil hundrede kilometer;

c) transport af gods mellem medlemsstaterne over en samlet afstand af indtil tredive kilometer.

Artikel 9

Bestemmelserne i artikel 6 finder ikke anvendelse på transport af gods, som en virksomhed udfører til eget brug, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

- godset skal befordres med køretøjer, som er virksomhedens ejendom eller er købt af denne på kredit, og som betjenes af dens eget personale,

- transporten må kun være en hjælpefunktion inden for virksomhedens samlede funktioner,

- det befordrede gods skal være virksomhedens ejendom eller være blevet solgt, købt, udlånt, lånt, udlejet, lejet, produceret, bearbejdet eller repareret af denne,

- transporten skal tjene til at bringe godset til virksomheden, at bringe det bort fra virksomheden, eller at flytte det inden for virksomhedens område eller uden for virksomhedens område til eget brug.

[Kim P. Nyberg]

Artikel 10

Såfremt der ikke inden 1. juli 1963 inden for rammerne af artikel 74 og i medfør af artikel 75 i traktaten er opstillet regler om offentlighed vedrørende fragter og transportvilkår, skal der vedtages beslutninger angående art, form og omfang af denne offentlighed samt alle øvrige formålstjenlige foranstaltninger inden for grænserne af og i henhold til traktatens artikel 79, stk. 1 og 3, hvorved der skal tages hensyn til, at disse beslutninger og regler i ethvert tilfælde skal passe ind i den fælles transportpolitiks rammer.

Artikel 11

1. Med forbehold af anvendelsen af artikel 5 skal regeringerne og virksomhederne på begæring af Kommissionen give denne alle nødvendige supplerende oplysninger angående tariffer, konventioner, prisaftaler og transportvilkår.

2. Kommissionen kan fastsætte en frist på mindst en måned for meddelelsen af disse oplysninger.

3. Anmoder Kommissionen en virksomhed om meddelelse af oplysninger, underretter den samtidig regeringen i den medlemsstat, hvori virksomheden har sit sæde, herom ved at sende en kopi af begæringen om oplysninger.

4. En oplysning kan nægtes givet, såfremt den fører til udbredelse af kendsgerninger, hvis meddelelse efter en medlemsstats opfattelse strider mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 12

1. Transportvirksomheder, som anvender forskellige fragter og transportvilkår på de samme trafikforbindelser for de samme godsarter alt efter disses oprindelses- eller bestemmelsesland, skal på Kommissionens begæring godtgøre, at denne fremgangsmåde ikke er en overtrædelse af denne forordning.

2. Anvendelse af forskellige fragter og transportvilkår, som udelukkende skyldes transportvirksomhedernes indbyrdes konkurrencesituation eller tekniske eller økonomiske driftsvilkår som er bestemmende for transporten på den pågældende trafikforbindelse, anses ikke som en overtrædelse af denne forordning.

Artikel 13

1. Speditører og formidlere af transportydelser skal på begæring af deres regering eller Kommissionen meddele alle oplysninger om disse ydelser samt de anvendte priser og vilkår.

2. Den samme forpligtelse gælder også for virksomheder, som umiddelbart yder hjælpetjenester ved transport, for så vidt som deres og transportvirksomhedernes vederlag udgør en samlet pris.

3. Artikel 11, stk. 2, 3 og 4, gælder også for begæring om oplysninger, der fremsættes i henhold til denne artikel.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne skal føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der påhviler transportvirksomhederne ifølge artikel 5, stk. 2, og artiklerne 6 og 11 i denne forordning, samt med overholdelsen af den oplysningspligt, der er fastlagt ved reglerne i artikel 13.

De træffer de til dette formål fornødne foranstaltninger inden 1. juli 1961 og efter høring af Kommissionen.

2. Kommissionen kan, for så vidt som dette viser sig nødvendigt for gennemførelsen af denne forordning, lade sine ansatte eller sagkyndige foretage kontrolundersøgelser med det formål at kontrollere eller føre tilsyn med overholdelsen af de pligter, der påhviler virksomhederne ifølge artiklerne 5, 6, 11 og 13 pålagte pligter.

Kommissionens repræsentanter har med henblik herpå rettigheder og beføjelser til:

a) at undersøge virksomhedernes bøger og andre forretningspapirer,

b) at tage kopier eller udskrifter af disse bøger og papirer på stedet,

c) at få adgang til alle virksomhederne tilhørende lokaler, områder og køretøjer,

d) at forlange en hvilken som helst udtalelse til bøgerne og forretningspapirerne.

Kommissionens repræsentanter udøver disse rettigheder mod forevisning af en passérseddel, hvoraf det fremgår, at de i henhold til denne artikel har til opgave at foretage kontrolundersøgelser i det fornødne omfang. De skal være i besiddelse af en fuldmagt med angivelse af den virksomhed, der skal kontrolleres, og formålet med kontrollen. Fuldmagten og de til dens gennemførelse bemyndigede personers stilling skal i forvejen behørigt meddeles den pågældende medlemsstat.

Funktionærer i denne medlemsstat kan efter dennes anmodning eller efter Kommissionens anmodning støtte Kommissionens repræsentanter ved udførelsen af deres opgaver.

Modsætter en virksomhed sig en i denne forordning omhandlet kontrol, yder den pågældende medlemsstat Kommissionens repræsentanter den nødvendige støtte til, at disse kan gennemføre deres kontrolopgaver. Medlemsstaterne træffer inden 1. juli 1961 efter høring af Kommissionen de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

3. Alle personer, der deltager i kontrol i medfør af denne artikel, er forpligtede til at overholde tavshedspligten i overensstemmelse med traktatens artikel 214.

Artikel 15

1. Med forbehold af bestemmelserne i traktatens artikel 79, stk. 4, drager Kommissionen og medlemsstaterne omsorg for, at alle kendsgerninger, der er blevet dem bekendt på grundlag af artiklerne 5, 11, 13 og 14, behandles fortroligt.

2. De på denne måde modtagne oplysninger må kun benyttes til gennemførelse af denne forordning, såfremt Rådet ikke enstemmigt træffer anden beslutning.

Artikel 16

Medlemsstaterne fastsætter efter høring af Kommissionen og inden for den i artikel 14, stk. 1, fastsatte frist, egnede sanktioner for:

a) transportvirksomheder, som har unddraget sig de i artikel 5, stk. 2, og artikel 6 fastsatte kontrolforanstaltninger;

b) virksomheder, som efter en begæring om oplysninger ikke inden for den fastsatte frist har meddelt deres regering de i artiklerne 11 og 13 omhandlede oplysninger;

c) virksomheder, som forsætligt har givet deres regering forkerte oplysninger.

Artikel 17

1. Meddeler en virksomhed ikke de af Kommissionen i henhold til artikel 11 eller 13 krævede oplysninger inden for den fastsatte frist, eller giver han forsætligt urigtige oplysninger, kan Kommissionen i henhold til traktatens artikel 79, stk. 3, 2. afsnit, vedtage en beslutning, hvorved der pålægges ham en sanktion på indtil femhundrede regningsenheder, og fastsætte en ny frist for meddelelse af de krævede oplysninger. Har virksomheden ikke meddelt de krævede oplysninger inden udløbet af denne nye frist, kan beslutningen fornys.

2. Disse sanktioner kan dog kun pålægges, såfremt begæringen om oplysninger er truffet i form af en beslutning, som udtrykkeligt angiver de sanktioner, som er omhandlet i denne artikel.

Artikel 18

1. Konstaterer Kommissionen, at der foreligger en forskelsbehandling i den i traktatens artikel 79, stk. 1, anførte betydning, kan den i hvert tilfælde af forskelsbehandling inden for rammerne af de i traktatens artikel 79, stk. 4, omhandlede beslutninger pålægge den ansvarlige transportvirksomhed en sanktion på indtil det tyvedobbelte beløb af det opnåede eller forlangte befordringsvederlag.

2. Fortsætter en forskelsbehandling i den i traktatens artikel 79, stk. 1, anførte betydning på trods af en beslutning fra Kommissionen, hvorefter forskelsbehandlingen skal ophøre, kan Kommissionen for hvert tilfælde af forskelsbehandling i henhold til traktatens artikel 79, stk. 4, pålægge den ansvarlige transportvirksomhed en sanktion på et maksimalbeløb af titusind regningsenheder.

3. Inden der pålægges en sanktion i henhold til artikel 17 skal Kommissionen rette henvendelse til den pågældende medlemsstat og oversende den kopier af alle oplysninger og dokumenter, som den har indhentet i forbindelse med undersøgelsen i medfør af traktatens artikel 79, stk. 4. Enhver medlemsstat, som der er rettet henvendelse til, kan indhente en erklæring fra en uafhængig national myndighed og skal meddele sit svar i løbet af to måneder.

Artikel 19

Beslutningerne i medfør af artiklerne 17 og 18 har ikke strafferetlig karakter.