Spøgsmål om familiesammenføring for fast samlevende

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
H og S
Indlæg: 4
Tilmeldt: 11.02.2009 16:58:31

Spøgsmål om familiesammenføring for fast samlevende

Indlæg af H og S » 11.02.2009 17:55:08

Jeg har brugt mange timer på at studere forummet her, og sætter stor pris på al den brugbare information, man aldrig ville kunne finde andre steder - og da slet ikke på nyidanmark.dk. Der er dog ét emne, jeg ikke kan finde meget information om, så derfor tilføjer jeg vores historie til forummet i håb om, at nogen sidder inde med den viden vi mangler.

Jeg er dansk, 22 år gammel, og jeg har kendt min ukrainske kæreste i 3 år. Han har opholdt sig i Danmark først som landbrugspraktikant, senere på almindelig arbejdstilladelse på en grisefarm, han er 27.
Her følger en kort indføring i vores nuværende situation og vores fremtidsplaner, derefter vender jeg tilbage til til vores spørgsmål om familiesammenføring efter EU's lovgivning for fast samlevende.
Jeg begynder på Københavns Universitet til september, og min kæreste søger ind på Erhvervsakademiet København Nord, hvor han kan få stipendium, hvis han er heldig, til at studere Tourist Management, også med studiestart i september. Får han ikke stipendium, kan han ansøge om SU, fordi han har arbejdet fuldtid i to år til august. Dette er den ideelle mulige løsning for os som par i Danmark, men desværre stopper min kæreste på sit nuværende arbejde den 1. marts og dermed stopper hans ret til at opholde sig i Danmark samt retten til SU, hvis ikke han finder et nyt arbejde, hvilket ikke er sket endnu. Dette leder os videre til Plan B.
Er vi så uheldige, at han ikke kan finde et arbejde fra marts til august, eller at Udlændingeservice ikke vil give ham tilladelse til at arbejde, er vores tanke, at vi kan flytte til Italien (der har vi nogle forbindelser) i tre måneder, leje en lejlighed på tidsubegrænset basis, finde et ordentligt arbejde til mig, for derefter at vende hjem til Danmark med en ansøgning for fast samlevende om familiesammenføring. Det store spørgsmål er, om denne plan holder vand, for:
-Hvad er reglerne for fast samlevende? Vi kan dokumentere at have kendt hinanden i tre år, hvoraf halvandet år eller mere er på samme adresse i Danmark plus tre måneder i Italien. Kan min kæreste få opholdskort på baggrund af det?
-Kan man i realiteten bruge denne løsning, når vi ikke er gift eller registrerede partnere?
- Gør det en forskel at vi begge har søgt ind på uddannelsesinstitutioner i Danmark med studiestart i september?

Jeg har efterhånden erfaret, at det næsten er umuligt at opdrive et endegyldigt svar på noget, der har med EU-reglerne at gøre, men samtidig har jeg fundet ud af, at I herinde er langt mere kompetente end hos Udlændingeservice, der blankt udmelder, at de ikke ved noget om de nye regler.
Jeg håber I også kan hjælpe i vores sag.

Med venlig hilsen H og S

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2009 18:20:41

Retten til at tage ophold i andre EU-lande er beskrevet i Opholdsdirektivet. Disse regler vil både være gældende, hvis I ønsker at få udstedt et opholdskort til din kæreste i Italien, hvilket I bliver nødt til at søge om, hvis han ikke har en anden form for gyldigt visum f.eks. turistvisum. Og de samme regler vil også være gældende, hvis I efterfølgende flytter tilbage til Danmark igen, idet du i så fald har opnået status som EU-borger ved at bo i Italien.

Du kan derfor læse om alle dine rettigheder og pligter her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DA:PDF

Den relevante paragraf for det spørgsmål, som du stiller, må være denne:

"Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat.

2) "familiemedlem":

a) ægtefælle

b) partner, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab i medfør af en medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab, samt under overholdelse af betingelserne i værtsmedlemsstatens relevante lovgivning.

c) direkte efterkommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren,

d) slægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som forsørges af unionsborgeren.

For at blive betragtet som et familiemedlem og dermed være omfattet af regelsættet i det hele taget, skal din kæreste altså have indgået et registreret partnerskab med dig, OG lovgivningen i det EU-land, som I ønsker at bo i, skal sidestille registreret partnerskab med ægteskab.

Det gør den danske lovgivning, så her er der ikke nogen problemer. Om det også gælder for Italien ved jeg derimod ikke.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2009 18:30:17

P.S. Jeg siger mange tak for de generelt rosende ord om niveuaet her i forum. Og samtidig må jeg sige, at det undrer mig, at en medarbejder i Udlændingeservice ikke kan finde den paragraf i Opholdsdirektivet, som jeg har fremhævet med fed, og som vel svarer både klart og fyldestgørende på dit spørgsmål.

Det tog ikke mig mere end 2 minutter, og medarbejderne i Udlændingeservice kan jo om ikke andet finde dette direktiv på internettet, ligesom jeg har gjort det.

Da det er et direktiv, de direkte skal administrere ud fra i deres sagsbehandling, burde de desuden have adgang til en trykt udgave, som er lettere og hurtigere at slå op i, hvis de kommer i tvivl om noget.

Men det har de tydeligvis ikke, siden du ikke kunne få svar på dette relativt simple spørgsmål.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 11.02.2009 18:45:37

Jeg vil mene det relevante afsnit er på side 13 i dokumentet, fundiver199 henviser til, under punkt b

"den partner, med hvem unionsborgeren har en behørig dokumenteret varig tilknytning"

Med partner menes her sambo/samlever, ikke registreret partner

Der er altså ikke krav om at man skal indgå hverken ægteskab eller registreret partnerskab for at komme i betragtning som et familiemedlem til en unionsborger, når blot man kan dokumentere varig tilknytning til vedkommende unionsborger. I praksis har det betydet, at man skal have haft et fælles samliv i mindst 18 måneder - altså konkret boet sammen på samme adresse

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2009 21:20:43

Ja minsandten, så var det åbenbart ikke så simpelt alligevel :D

For Skaanebo har ret i, at der udover den type af familiemedlemmer, som direkte har en ret til indrejse og ophold jævnfør artikel 2 nr 2, også findes en bredere gruppe, for hvilken værtsmedlemslandet bør lette indrejse og ophold.

Artikel 3

Berettigede personer

1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne.

2. Uden at det berører de pågældendes personlige ret til fri bevægelighed og ophold og i overensstemmelse med den nationale lovgivning skal værtsmedlemsstaten lette indrejse og ophold for følgende personer:

a) alle andre familiemedlemmer uanset nationalitet, der ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 2, nr. 2, hvis disse i det land, de ankommer fra, forsørges af eller hører til den unionsborgers husstand, der er hovedindehaveren af retten til ophold, eller hvor alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet

b) den partner, med hvem unionsborgeren har en behørigt dokumenteret varig tilknytning.

Værtsmedlemsstaten foretager en grundig undersøgelse af de personlige omstændigheder og begrunder afslag på ansøgning om indrejse eller ophold over for de pågældende."

Man kan altså godt få udstedt et opholdskort efter EU-reglerne til sin faste partner, men kun efter "en grundig undersøgelse af de personlige omstændigheder" d.v.s. en individuel sagsbehandling i værtslandet.

Konklusionen må derfor være, at dette absolut er muligt, men det er ikke et retskrav på samme måde som at få udstedt et opholdskort til sin ægtefælle / registrerede partner.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2009 21:33:55

Som en tilføjelse er den "praksis" med, at folk skal have boet 18 måneder på samme adresse, altså ikke noget, der direkte står i direktivet. Og den kan dermed udmærket være et udtryk for, hvordan man f.eks. administrerer i Sverige, hvorimod Italien måske administrerer på en anden måde.

Og i lige netop dette tilfælde er det så legalt, at medlemslandene kan administrere på forskellig måde, da vi er inde i et randområde af traktaten, hvor man tilsyneladende ikke har ønsket at forpligte medlemslandene, men snarere at udstikke nogle retningslinier for, hvordan de børopføre sig.

Måske var det nemmere bare at blive gift end at skulle gennem denne individuelle vurdering i både Italien og Danmark. Det er muligt at blive skilt, hvis det ikke går.

H og S
Indlæg: 4
Tilmeldt: 11.02.2009 16:58:31

Indlæg af H og S » 12.02.2009 01:07:06

Jeg sætter meget stor pris på jeres engagement og vilje til at hjælpe os! Opholdsdirektivet er et meget brugbart stykke papir, som jeg nu har læst igennem og bogmærket. Tak for det link.
Vores ophold i Italien er ikke noget større problem, han kan være der på turistvisum og jeg kan arbejde der, hvis ikke opholdet overskrider 3 måneder.
Angående indrejsen tilbage til Danmark, mener jeg også, at det er Artikel 3 pkt. 2 b, der vedrører os. Nyidanmark.dk uddyber dette udsagn ( http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm ).
Under punkt 3 står der:

"3.Hvilke familiemedlemmer kan opnå familiesammenføring til en dansk statsborger efter EU-retten?

Følgende familiemedlemmer er omfattet af muligheden for at opnå familiesammenføring til en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land:

* ægtefælle
* registreret partner
* fast samlever over 18 år
* direkte efterkommere der er under 21 år af den danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever
* efterkommere i øvrigt af den danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever, som forsørges af den danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever
* slægtninge i opstigende linje til den danske statsborger eller til ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever, der forsørges af den danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever
* andre familiemedlemmer, hvis de i det land de ankommer fra, forsørges af den danske statsborger eller er optaget i dennes husstand
* andre familiemedlemmer hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at den danske statsborger personligt plejer de pågældende"


Undersøger man Udlændingeservice's definition af "fast samlever" og de krav der stilles til denne ved opnåelse af opholdskort efter danske regler, står der ( http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm ):

"Særlige krav til samlevende

For samlevende, som ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab, gælder tillige, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Udlændingeservice vurderer på baggrund af samtlige forhold i sagen, om det er tilfældet. Det skal normalt kunne dokumenteres, at partnerne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse."

Ud fra Udlændingeservice's eget udsagn, er min kæreste pr definition min faste samlever, ikke?

Jeg har et spørgsmål, der omhandler et lidt andet emne: Hvilke rettigheder ville min kæreste opnå, hvis han fik opholdkort i Danmark? Får han de samme rettigheder som mig? Her tænker jeg hovedsageligt på gratis uddannelse og evt. SU?

Vi overvejer at gå skridtet videre, og tage kontakt til en advokat. Det er immervæk en rissiko at løbe, hvis ikke vi er helt sdikre på, at vi har reglerne med os.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 12.02.2009 09:20:35

Artikel 24

Ligebehandling

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den afledte ret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.

2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte,
herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer.


Som jeg læser dette, har din kæreste ret til at modtage SU i Danmark, hvis du selv er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller har bevaret status som arbejdstager (midlertidigt og uforskyldt arbejdsløs). Men ikke hvis du er studerende, selvforsørgende eller pensionist.

H og S
Indlæg: 4
Tilmeldt: 11.02.2009 16:58:31

Indlæg af H og S » 12.02.2009 11:08:49

Den sidste linie "samt deres familiemedlemmer" gælder nok ikke fast samlevende går jeg ud fra.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 12.02.2009 11:23:34

jo, samlevere regnes for familiemedlemmer, og din samlever vil kunne få dansk SU, hvis du vel at mærke selv er arbejdstager og ikke selvforsørgende, studerende eller pensionist

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 12.02.2009 13:05:44

Og læser man i EU-litteraturen, vil man kunne se, at ægteskab, registreret partnerskab og samboende stilles lige med hensyn til afledte rettigheder. Og da du har boet sammen med kæresten - og kan bevise det - har du ingen problemer overhovedet. Rettighederne for ægtefæller er fuldt dækkende for jer.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

H og S
Indlæg: 4
Tilmeldt: 11.02.2009 16:58:31

Indlæg af H og S » 12.02.2009 22:09:33

Tusind tak for jeres kvalificerede svar! Jeg har ikke flere spørgsmål i øjeblikket, det ser virkelig ud som om det kan lykkes for os!

Besvar