Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957

[Kim P. Nyberg]

Tredje del

Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel I

Fællesskabets institutioner

Afdeling I

Forsamlingen

Artikel 107

Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater, udøver de rådgivende og kontrollerende beføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.

Artikel 108

Forsamlingen består af delegerede, der udpeges af de respektive parlamenter blandt deres medlemmer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat af hver medlemsstat.

2. Antallet af disse delegerede er som følger:

Belgien 14
Tyskland 36
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Nederlandene 14

3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.

Rådet fastsætter med enstemmighed de relevante bestemmelser, som det henstiller til medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 109

Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder sammen den tredje tirsdag i oktober, uden at det er nødvendigt at indkalde den.

Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær samling efter anmodning fra et flertal af sine medlemmer eller efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.

Artikel 110

Forsamlingen vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.

Medlemmer af Fællesskabet kan deltage i alle møder og skal på deres anmodning høres på Kommissionens vegne.

Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dens medlemmer stiller den.

Rådet høres af Forsamlingen i overensstemmelse med de betingelser, som Rådet har fastsat i sin forretningsorden.

Artikel 111

Medmindre andet er bestemt i denne traktat, træffer Forsamlingen afgørelse med absolut flertal af de afgivne stemmer.

Forretningsordenen fastsætter, hvornår Forsamlingen er beslutningsdygtig.

Artikel 112

Forsamlingen vedtager selv sin forretningsorden med et flertal af sine medlemmers stemmer.

Forsamlingens forhandlinger offentliggøres på den måde, der er fastsat i dens forretningsorden.

Artikel 113

Forsamlingen drøfter på et åbent møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.

Artikel 114

Hvis der fremsættes et forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen tidligst stemme herom tre dage efter, at forslaget er blevet fremsat, og kun ved åben afstemning.

Hvis forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer, der repræsenterer et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer træde tilbage som kollegium. De fortsætter med at behandle de løbende sager, indtil de bliver erstattet i overensstemmelse med artikel 127.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit II

Rådet

Artikel 115

Rådet udfører sine opgaver og udøver sine beslutningsbeføjelser i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.

Det træffer inden for sine beføjelser alle foranstaltninger til at samordne Medlemsstaternes og Fællesskabets aktioner.

Artikel 116

Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer til Rådet.

Formandshvervet udøves for seks måneder af hvert medlem af Rådet efter tur i alfabetisk rækkefølge efter medlemsstaterne.

Artikel 117

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra et af dets medlemmer eller fra Kommissionen.

Artikel 118

1. Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer.

2. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, tillægges medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien 2
Tyskland 4
Frankrig 4
Italien 4
Luxembourg 1
Nederlandene 2

Rådets retsakter kræver mindst følgende for at blive vedtaget:

- tolv stemmer for, når de i henhold til denne traktat skal vedtages på forslag af Kommissionen,

- tolv stemmer for, afgivet af mindst fire medlemmer, i andre tilfælde.

3. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, afholder sig fra at stemme, hindrer ikke Rådet i at vedtage retsakter, der kræver enstemmighed.

Artikel 119

Når Rådet i medfør af denne traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kræves der enstemmighed for en retsakt, der udgør en ændring af dette forslag.

Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, navnlig når Forsamlingen er blevet hørt om dette forslag.

Artikel 120

Når der stemmes, kan ethvert medlem af Rådet også handle på vegne af højst ét andet medlem.

Artikel 121

Rådet vedtager selv sin forretningsorden.

Denne forretningsorden kan indeholde bestemmelser om nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Rådet fastlægger dette udvalgs opgaver og beføjelser.

Artikel 122

Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage de undersøgelser, som det anser for ønskelige med henblik på virkeliggørelsen af de fælles mål, og om at forelægge det passende forslag.

Artikel 123

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner til Kommissionens formand og medlemmer samt til Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes, igen med kvalificeret flertal, enhver betaling, der træder i stedet for vederlag.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit III

Kommissionen

Artikel 124

For at sikre udviklingen af kerneenergi inden for Fællesskabet skal Kommissionen:

- påse, at bestemmelserne i denne traktat og de foranstaltninger, der træffes af institutionerne i henhold til denne, bringes i anvendelse;

- fremsætte henstillinger eller afgive udtalelser på de områder, der er omfattet af denne traktat, hvis traktaten udtrykkeligt foreskriver det, og Kommissionen finder det nødvendigt;

- have sin egen beslutningskompetence og deltage i udformningen af de foranstaltninger, der træffes af Rådet og Forsamlingen på den måde, der er fastsat i denne traktat;

- udøve de beføjelser, som Rådet tillægger den med henblik på gennemførelsen af de af dette fastsatte regler.

Artikel 125

Kommissionen offentliggør hvert år senest en måned før åbningen af Forsamlingens session en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.

Artikel 126

1. Kommissionen består af fem medlemmer af forskellig nationalitet, der vælges på grundlag af deres almindelige kompetence under hensyn til denne traktats særlige formål, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Antallet af medlemmer af Kommissionen kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.

2. Medlemmerne af Kommissionen skal i Fællesskabets almene interesse udøve deres hverv i fuldkommen uafhængighed.

Under udøvelsen af deres hverv må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres pligter. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at påvirke Kommissionens medlemmer i udførelsen af deres opgaver.

Kommissionens medlemmer må ikke i deres embedsperiode udøve anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Ved deres tiltrædelse afgiver de en højtidelig forsikring om, at de både under og efter deres embedsperiode vil overholde de forpligtelser, der følger heraf, og navnlig deres pligt til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til, efter at de er ophørt med at udøve deres hverv, at acceptere visse udnævnelser eller fordele. I tilfælde af tilsidesættelse af disse forpligtelser kan Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen bestemme, at det pågældende medlem efter omstændighederne enten skal afskediges i henhold til bestemmelserne i artikel 129 eller fratages retten til pension eller andre ydelser, der træder i stedet herfor.

Artikel 127

Medlemmerne af Kommissionen udnævnes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

Deres embedsperiode er fire år. Genudnævnelse kan finde sted.

Artikel 128

Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører et kommissionsmedlems hverv ved fratræden eller afskedigelse.

Den således opståede ledige plads besættes for den resterende del af medlemmets mandatperiode. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at en sådan ledig plads skal besættes.

Bortset fra tilfælde af afskedigelse i henhold til bestemmelserne i artikel 129 forbliver Kommissionens medlemmer i embedet, indtil der er udnævnt en efterfølger.

Artikel 129

Såfremt et medlem af Kommissionen ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller såfremt han har begået en alvorlig forseelse, kan Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen afskedige ham.

I så fald kan Rådet med enstemmighed og som en foreløbig foranstaltning suspendere medlemmet fra hvervet og sørge for hans afløsning, indtil Domstolen har truffet afgørelse.

Domstolen kan på begæring af Rådet eller Kommissionen midlertidigt suspendere medlemmet fra hvervet.

Artikel 130

Kommissionens formand og næstformand udnævnes blandt dens medlemmer for et tidsrum af to år efter samme fremgangsmåde som den, der er fastsat for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Deres udnævnelse kan fornyes.

Bortset fra tilfælde, hvor hele Kommissionen udskiftes, finder udnævnelsen sted efter høring af Kommissionen.

I tilfælde af formandens og næstformandens fratræden eller død afløses de for den resterende del af deres mandatperiode i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 131

Rådet og Kommissionen rådfører sig med hinanden og fastlægger ved fælles overenskomst de nærmere retningslinjer for deres samarbejde.

Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden med henblik på at sikre, at såvel den som dens tjenestegrene arbejder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat. Den sørger for, at denne forretningsorden offentliggøres.

Artikel 132

Kommissionen træffer afgørelse med et flertal af de i artikel 126 nævnte medlemmer.

Kommissionen er kun beslutningsdygtig, når det antal medlemmer, der er fastsat i dens forretningsorden, er til stede.

Artikel 133

Rådet kan med enstemmighed vedtage, at en medlemsstats regering akkrediterer en kvalificeret repræsentant til at varetage permanente forbindelsesopgaver for Kommissionen.

Artikel 134

1. Der nedsættes et videnskabeligt og teknisk udvalg, der er knyttet til Kommissionen, og som har rådgivende status.

Udvalget skal indkaldes, når det er fastsat i denne traktat. Udvalget kan høres i alle tilfælde, hvor Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

2. Udvalget består af tyve medlemmer, der udnævnes af Rådet efter høring af Kommissionen.

Udvalgets medlemmer udnævnes i deres personlige egenskab for fem år. Deres udnævnelse kan fornyes. De er ikke bundet af nogen bindende instrukser.

Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg vælger hvert år sin formand og sit forretningsudvalg blandt sine medlemmer.

Artikel 135

Kommissionen kan foretage alle de høringer og nedsætte alle de undersøgelsesgrupper, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit IV

Domstolen

Artikel 136

Domstolen påser, at loven overholdes ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Artikel 137

Domstolen består af syv dommere.

Domstolen træder sammen i plenum. Den kan dog oprette afdelinger, der hver består af tre eller fem dommere, enten til at foretage visse forberedende undersøgelser eller til at træffe afgørelse i særlige kategorier af sager i overensstemmelse med regler, der fastsættes med henblik herpå.

Når Domstolen behandler sager, der er indbragt for den af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner, eller skal træffe præjudiciel afgørelse om spørgsmål, der er forelagt den i medfør af artikel 150, sættes den i plenum.

Hvis Domstolen anmoder herom, kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 i denne artikel og af artikel 139, stk. 2.

Artikel 138

Domstolen bistås af to generaladvokater.

Det påhviler generaladvokaterne i fuldkommen upartiskhed og uafhængighed offentligt at fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå denne i udførelsen af det hverv, der er pålagt den ved artikel 136.

Hvis Domstolen anmoder herom, kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 139, stk. 3.

Artikel 139

Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år foretages der en delvis udskiftning af dommerne. Tre og fire dommere udskiftes skiftevis. De tre dommere, hvis embedsperiode udløber ved udgangen af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

Hvert tredje år foretages der en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder. Den generaladvokat, hvis embedsperiode udløber ved udgangen af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte Domstolens præsident for et tidsrum af tre år. Han kan genvælges.

Artikel 140

Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed.

Artikel 141

Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, afgiver den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Såfremt den pågældende stat ikke efterkommer udtalelsen inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan denne indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 142

En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.

Inden en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af en forpligtelse i henhold til denne traktat, skal den indbringe sagen for Kommissionen.

Kommissionen afgiver en begrundet udtalelse, efter at hver af de berørte stater har haft lejlighed til både mundtligt og skriftligt at fremføre sin egen sag og sine bemærkninger til den anden parts sag.

Såfremt Kommissionen ikke har afgivet udtalelse inden tre måneder efter, at sagen er indbragt for den, er dette ikke til hinder for, at sagen indbringes for Domstolen.

Artikel 143

Såfremt Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, skal denne stat træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Domstolens dom.

Artikel 144

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til:

a) sager anlagt i henhold til artikel 12 med henblik på at få fastsat passende vilkår for Kommissionens udstedelse af licenser eller underlicenser;

b) sager, der anlægges af personer eller virksomheder til prøvelse af sanktioner, som Kommissionen har pålagt dem i henhold til artikel 83.

Artikel 145

Finder Kommissionen, at en person eller virksomhed har begået en overtrædelse af denne traktat, på hvilken bestemmelserne i artikel 83 ikke finder anvendelse, skal den opfordre den medlemsstat, der har jurisdiktion over den pågældende person eller virksomhed, til at pålægge sanktioner for overtrædelsen i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

Hvis den pågældende stat ikke efterkommer en sådan anmodning inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan denne indbringe en sag for Domstolen med henblik på at få fastslået den overtrædelse, som den pågældende person eller virksomhed er anklaget for.

Artikel 146

Domstolen efterprøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, bortset fra henstillinger og udtalelser. Den har med henblik herpå kompetence til at udtale sig om klager, der af en medlemsstat, Rådet eller Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse eller af magtfordrejning.

Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme betingelser anlægge sag til prøvelse af en afgørelse, der er rettet til den pågældende, eller til prøvelse af en afgørelse, der, selv om den har form af en forordning eller en afgørelse, der er rettet til en anden person, berører den pågældende direkte og individuelt.

Søgsmål i henhold til denne artikel skal anlægges inden to måneder efter offentliggørelsen af foranstaltningerne eller meddelelsen til klageren eller, i mangel heraf, fra den dag, hvor klageren fik kendskab til dem.

Artikel 147

Såfremt søgsmålet er begrundet, skal Domstolen erklære den pågældende retsakt for ugyldig.

Er der imidlertid tale om en forordning, skal Domstolen, hvis den finder det nødvendigt, angive, hvilke af virkningerne af den forordning, som den har erklæret ugyldig, der skal betragtes som endelige.

Artikel 148

Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne traktat at træffe afgørelse, kan medlemsstaterne og Fællesskabets øvrige institutioner anlægge sag ved Domstolen med påstand om, at overtrædelsen fastslås.

Søgsmålet kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den pågældende institution forinden er blevet opfordret til at handle. Hvis den pågældende institution ikke har taget stilling inden for en frist på to måneder efter at være blevet opfordret hertil, kan sagen anlægges inden for en ny frist på to måneder.

Enhver fysisk eller juridisk person kan på den i stk. 1 fastsatte betingelse indbringe klage for Domstolen over, at en fællesskabsinstitution har undladt at udstede en anden retsakt end en henstilling eller en udtalelse til den pågældende.

Artikel 149

Den institution, hvis retsakt er erklæret ugyldig, eller hvis undladelse er erklæret i strid med denne traktat, er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom.

Denne forpligtelse berører ikke de forpligtelser, der måtte følge af anvendelsen af artikel 188, stk. 2.

Artikel 150

Domstolen har kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende:

a) fortolkningen af denne traktat;

b) gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner;

c) fortolkningen af vedtægterne for de organer, der er oprettet ved en retsakt vedtaget af Rådet, medmindre andet er fastsat i disse vedtægter.

Når et sådant spørgsmål rejses i en sag, der verserer for en domstol, kan denne, hvis den finder, at en afgørelse af spørgsmålet er nødvendig, for at den kan træffe afgørelse, anmode Domstolen om at træffe afgørelse herom.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses i en sag, der verserer for en ret i en medlemsstat, hvis afgørelser ikke kan appelleres i henhold til national ret, skal denne ret indbringe spørgsmålet for Domstolen.

Artikel 151

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende den i artikel 188, stk. 2, omhandlede skadeserstatning.

Artikel 152

Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i personalevedtægten eller ansættelsesvilkårene.

Artikel 153

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, der er indeholdt i en af Fællesskabet eller på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 154

Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem medlemsstaterne, der vedrører denne traktats område, såfremt tvisten er indbragt for den i henhold til en særlig aftale mellem parterne.

Artikel 155

Medmindre Domstolen er tillagt kompetence i henhold til denne traktat, kan tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddrages medlemsstaternes domstoles kompetence.

Artikel 156

Uanset udløbet af den i artikel 146, stk. 3, fastsatte frist kan enhver part under en sag, der vedrører en forordning udstedt af Rådet eller Kommissionen, påberåbe sig de i artikel 146, stk. 1, nævnte grunde med henblik på for Domstolen at gøre gældende, at den pågældende forordning ikke finder anvendelse.

Artikel 157

Medmindre andet er bestemt i denne traktat, har søgsmål, der indbringes for Domstolen, ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den finder, at omstændighederne kræver det, bestemme, at anvendelsen af den anfægtede retsakt skal udsættes.

Artikel 158

Domstolen kan i alle sager, der indbringes for den, træffe bestemmelse om de nødvendige foreløbige forholdsregler.

Artikel 159

De af Domstolen afsagte domme kan fuldbyrdes på de i artikel 164 fastsatte betingelser.

Artikel 160

Domstolens statut er fastlagt i en særskilt protokol.

Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Dette skal godkendes af Rådet med enstemmighed.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel II

Bestemmelser, der er fælles for flere institutioner

Artikel 161

Til opfyldelse af deres opgaver udsteder Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.

En forordning har almindelig gyldighed. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den er rettet til.

Henstillinger og udtalelser har ingen bindende virkning.

Artikel 162

Rådets og Kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat.

Artikel 163

Forordningerne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft på den dato, der er fastsat i dem, eller, hvis en sådan dato ikke er fastsat, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Direktiver og beslutninger meddeles dem, som de er rettet til, og får virkning ved meddelelsen.

Artikel 164

Tvangsfuldbyrdelse sker efter de civilprocessuelle regler, der gælder i de stater, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegningen vedlægges afgørelsen uden anden formalitet end prøvelse af afgørelsens rigtighed af den nationale myndighed, som regeringen i hver medlemsstat udpeger hertil, og som meddeles Kommissionen, Domstolen og det ved artikel 18 nedsatte voldgiftsudvalg.

Når disse formaliteter er opfyldt efter anmodning fra den berørte part, kan denne fuldbyrde afgørelsen i overensstemmelse med den nationale lovgivning ved at indbringe sagen direkte for den kompetente myndighed.

Fuldbyrdelsen kan kun suspenderes ved en afgørelse truffet af Domstolen. Domstolene i det pågældende land har dog kompetence til at behandle klager over, at tvangsfuldbyrdelsen foregår på en ureglementeret måde.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel III

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Artikel 165

Der nedsættes herved et økonomisk og socialt udvalg. Det skal have rådgivende status.

Udvalget består af repræsentanter for de forskellige kategorier af økonomiske og sociale aktiviteter.

Artikel 166

Antallet af medlemmer af udvalget er som følger:

Belgien 12
Tyskland 24
Frankrig 24
Italien 24
Luxembourg 5
Nederlandene 12

Udvalgets medlemmer udnævnes af Rådet med enstemmighed for fire år ad gangen. Deres udnævnelse kan fornyes.

Udvalgets medlemmer udnævnes i deres personlige egenskab og kan ikke være bundet af nogen bindende instrukser.

Artikel 167

1. Med henblik på udnævnelse af udvalgets medlemmer forelægger hver medlemsstat Rådet en liste med dobbelt så mange kandidater, som der er pladser til rådighed for dens statsborgere.

Ved udvalgets sammensætning tages der hensyn til nødvendigheden af at sikre en passende repræsentation af de forskellige kategorier af økonomisk og social aktivitet.

2. Rådet hører Kommissionen. Det kan indhente udtalelse fra europæiske organer, der er repræsentative for de forskellige økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets aktiviteter.

Artikel 168

Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.

Det fastsætter selv sin forretningsorden og forelægger den for Rådet til godkendelse, der skal være enstemmig.

Udvalget repræsenteres af sin formand efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.

Artikel 169

Udvalget kan opdeles i faglige sektioner.

Disse faglige sektioner arbejder inden for rammerne af udvalgets almindelige kommissorium. De kan ikke høres uafhængigt af udvalget.

Der kan ligeledes nedsættes underudvalg under udvalget, som i forbindelse med særlige spørgsmål eller på særlige områder skal udarbejde udkast til udtalelser, der skal forelægges udvalget til behandling.

Forretningsordenen fastlægger de nærmere regler for sammensætningen af og mandatet for de faglige sektioner og underudvalgene.

Artikel 170

Udvalget indhenter sit mandat fra Rådet eller fra Kommissionen, når dette er fastsat i denne traktat. Udvalget kan høres af disse institutioner i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.

Rådet eller Kommissionen fastsætter, hvis de finder det nødvendigt, en frist for udvalgets afgivelse af udtalelse, der ikke kan være kortere end ti dage regnet fra den dato, hvor formanden modtager meddelelse herom. Når fristen er udløbet, er det forhold, at der ikke foreligger en udtalelse, ikke til hinder for, at der træffes yderligere foranstaltninger.

Udvalgets og den faglige sektions udtalelse sendes sammen med et referat af forhandlingerne til Rådet og Kommissionen.

[Kim P. Nyberg]

FJERDE DEL

Finansielle bestemmelser

Artikel 171

2. Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, bortset fra agenturets og fællesforetagendernes, anslås for hvert regnskabsår og opføres enten på driftsbudgettet eller på forsknings- og investeringsbudgettet.

Hvert budget skal balancere mellem indtægter og udgifter.

2. Indtægter og udgifter for agenturet, der drives efter forretningsmæssige regler, opføres i en særlig oversigt.

Betingelserne for at forudse, gennemføre og kontrollere disse indtægter og udgifter fastsættes under hensyntagen til agenturets vedtægter i en finansforordning, der udarbejdes i henhold til artikel 183.

3. Overslagene over fællesforetagendernes indtægter og udgifter samt driftsregnskaberne og balancerne for hvert regnskabsår meddeles Kommissionen, Rådet og Forsamlingen på de betingelser, der er fastsat i vedtægterne for disse foretagender.

Artikel 172

1. Indtægterne på driftsbudgettet omfatter, med forbehold af andre løbende indtægter, medlemsstaternes finansielle bidrag, der fastsættes efter følgende fordelingsnøgle:

Belgien 7,9
Tyskland 28
Frankrig 28
Italien 28
Luxembourg 0,2
Nederlandene 7,9

2. Indtægterne fra forsknings- og investeringsbudgettet omfatter, uden at det berører andre ressourcer, de finansielle bidrag fra medlemsstaterne, der fastsættes efter følgende skala:

Belgien 9,9
Tyskland 30
Frankrig 30
Italien 23
Luxembourg 0,2
Nederlandene 6,9

3. Fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

4. Lån til finansiering af forskning eller investering optages på de betingelser, der fastsættes af Rådet, der træffer afgørelse i henhold til artikel 177, stk. 5.

Fællesskabet kan optage lån på en medlemsstats kapitalmarked i overensstemmelse med de retsregler, der gælder for indenlandske udstedelser, eller, hvis der ikke findes sådanne regler i en medlemsstat, når den pågældende medlemsstat og Kommissionen har konsulteret hinanden og er nået til enighed om den af Kommissionen påtænkte lånoptagelse.

Samtykke fra medlemsstatens kompetente myndigheder kan kun nægtes, hvis der er grund til at frygte alvorlige forstyrrelser på kapitalmarkedet i denne stat.

Artikel 173

Medlemsstaternes finansielle bidrag, jf. artikel 172, kan helt eller delvis erstattes af provenuet af de afgifter, som Fællesskabet opkræver i medlemsstaterne.

Med henblik herpå forelægger Kommissionen Rådet forslag vedrørende fastsættelsen af disse afgifter, metoden til fastsættelse af deres størrelse og fremgangsmåden ved deres opkrævning.

Efter høring af Forsamlingen om disse forslag kan Rådet med enstemmighed fastsætte passende bestemmelser, som det henstiller til medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 174

1. De udgifter, der er opført på aktionsbudgettet, skal navnlig omfatte:

a) administrationsudgifter;

b) udgifter til sikkerhedsforanstaltninger og til sundhed og sikkerhed.

2. De udgifter, der er opført på forsknings- og investeringsbudgettet, skal navnlig omfatte:

a) udgifter i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets forskningsprogram:

b) enhver deltagelse i agenturets kapital og i dets investeringsudgifter;

c) udgifter til udstyr til uddannelsesinstitutioner;

d) enhver deltagelse i fællesforetagender eller i visse fælles aktioner.

Artikel 175

De udgifter, der er opført på driftsbudgettet, godkendes for et regnskabsår, medmindre andet er fastsat i de forordninger, der udstedes i henhold til artikel 183.

På betingelser, der fastsættes i henhold til artikel 183, kan bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets udgang, og som ikke vedrører personaleudgifter, kun fremføres til det følgende regnskabsår.

Bevillingerne til dækning af udgifter opdeles i forskellige kapitler, der grupperer udgiftsposterne efter art eller formål, og som i fornødent omfang underopdeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af artikel 183.

Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte dele af budgettet, dog med forbehold af særlige ordninger for visse fælles udgifter.

Artikel 176

1. Med forbehold af de begrænsninger, der følger af programmer eller afgørelser om udgifter, som i henhold til denne traktat kræver Rådets enstemmige godkendelse, omfatter bevillingerne til forsknings- og investeringsudgifter:

a) forpligtelsesbevillinger, der dækker en række poster, som udgør en særskilt enhed og et sammenhængende hele;

b) betalingsbevillinger, der udgør det maksimale beløb, der hvert år skal betales i forbindelse med de forpligtelser, der er indgået i henhold til litra a).

2. Forfaldsplanen for forpligtelser og betalinger vedlægges som bilag til det tilsvarende budgetforslag, som Kommissionen foreslår.

3. Bevillingerne til forskning og investering opdeles i forskellige kapitler, der grupperer udgiftsposterne efter deres art eller formål, og underopdeles i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 183.

4. Uudnyttede betalingsbevillinger fremføres til det følgende regnskabsår ved afgørelse truffet af Kommissionen, medmindre Rådet træffer anden afgørelse.

Artikel 177

1. Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

2. Hver af Fællesskabets institutioner udarbejder et overslag over sine administrationsudgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til driftsbudget. Den vedlægger dette en udtalelse, som kan indeholde forskellige overslag. Den udarbejder ligeledes et foreløbigt forslag til forsknings- og investeringsbudget.

Kommissionen forelægger Rådet de foreløbige budgetforslag senest den 30. september i året forud for det år, hvor budgetterne skal gennemføres.

Rådet hører Kommissionen og i givet fald de øvrige berørte institutioner, når det agter at afvige fra det foreløbige budgetforslag.

3. Rådet vedtager budgetforslagene med kvalificeret flertal og sender dem til Forsamlingen.

Budgetforslagene forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i året forud for det år, hvor de skal gennemføres.

Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer til budgetforslagene.

4. Hvis Forsamlingen inden en måned efter, at den har fået forelagt budgetforslaget, har givet sin godkendelse eller ikke har fremsendt sin udtalelse til Rådet, anses budgetforslagene for at være endeligt vedtaget.

Hvis Forsamlingen inden for denne frist har foreslået ændringer, skal de således ændrede budgetforslag fremsendes til Rådet. Rådet drøfter dem med Kommissionen og i givet fald med de øvrige berørte institutioner og vedtager derefter endeligt budgetterne med kvalificeret flertal med forbehold af de begrænsninger, der følger af programmer eller afgørelser om udgifter, som i henhold til denne traktat kræver enstemmig godkendelse i Rådet.

5. Ved vedtagelsen af forsknings- og investeringsbudgettet tillægges rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien 9
Tyskland 30
Frankrig 30
Italien 23
Luxembourg 1
Nederlandene 7

Rådets retsakter kan kun vedtages, hvis mindst 67 stemmer er afgivet for dem.

Artikel 178

Såfremt aktionsbudgettet ved regnskabsårets begyndelse endnu ikke er vedtaget, kan et beløb svarende til højst en tolvtedel af budgetbevillingerne for det foregående regnskabsår hver måned anvendes på et kapitel eller en anden underinddeling af budgettet i overensstemmelse med bestemmelserne i den i medfør af artikel 183 udstedte forordning; denne ordning må dog ikke bevirke, at Kommissionen får rådighed over bevillinger, der overstiger en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i det budgetforslag, der er under udarbejdelse.

Hvis forsknings- og investeringsbudgettet ved regnskabsårets begyndelse endnu ikke er vedtaget, kan et beløb svarende til højst en tolvtedel af de bevillinger, der svarer til de årlige overslag i forfaldsplanen for betalinger vedrørende allerede godkendte forpligtelsesbevillinger, hver måned anvendes på et kapitel eller en anden underopdeling af budgettet i overensstemmelse med bestemmelserne i den i medfør af artikel 183 udstedte forordning.

Rådet kan med kvalificeret flertal og under iagttagelse af de øvrige betingelser i stk. 1 og 2 godkende udgifter, der overstiger en tolvtedel, med forbehold af de begrænsninger, der følger af programmer eller afgørelser om udgifter, som i henhold til denne traktat kræver enstemmig godkendelse af Rådet.

Medlemsstaterne indbetaler hver måned på et foreløbigt grundlag og efter de satser, der er fastsat for det foregående regnskabsår, de beløb, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af denne artikel.

Artikel 179

Kommissionen gennemfører på eget ansvar og inden for bevillingsrammerne budgetterne i overensstemmelse med bestemmelserne i de forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 183.

Forordningerne fastsætter de nærmere regler for hver institutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Inden for budgetterne kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i de i medfør af artikel 183 udstedte forordninger, overføre bevillinger fra et kapitel til et andet eller fra en underinddeling til en anden.

Artikel 180

Regnskabet over samtlige indtægter og udgifter, der er opført på hvert budget, revideres af et revisionsudvalg, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og hvoraf den ene skal være formand. Rådet fastsætter med enstemmighed antallet af revisorer. Revisorerne og formanden for revisionsudvalget udnævnes af Rådet med enstemmighed for en periode på fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formålet med revisionen, der skal baseres på regnskaber og om nødvendigt udføres på stedet, er at fastslå, at alle indtægter er modtaget og alle udgifter afholdt på en lovlig og regelmæssig måde, og at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter afslutningen af hvert regnskabsår udarbejder revisionsudvalget en beretning, som vedtages af et flertal af dets medlemmer.

Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskaberne for det foregående regnskabsår vedrørende gennemførelsen af hvert budget sammen med revisionsudvalgets beretning. Kommissionen sender dem endvidere en finansieringsoversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.

Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen decharge for gennemførelsen af hvert budget. Det meddeler sin afgørelse til Forsamlingen.

Artikel 181

De budgetter og det regnskab, der er omhandlet i artikel 171, stk. 1 og 2, opstilles i den regningsenhed, der er fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i den finansforordning, der er vedtaget i henhold til artikel 183.

De finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 172, stilles til rådighed for Fællesskabet af medlemsstaterne i deres nationale valutaer.

De disponible saldi af disse bidrag deponeres i medlemsstaternes statskasser eller i organer, der er udpeget af disse. Så længe disse midler er deponeret, bevarer de den værdi, der på deponeringstidspunktet svarer til pariteten i forhold til den i stk. 1 nævnte regningsenhed.

Saldoen kan investeres på vilkår, der aftales mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat.

Artikel 182

1. Kommissionen kan, forudsat at den underretter de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, overføre sine beholdninger af en anden medlemsstats valuta til en af medlemsstaternes valuta, i det omfang det er nødvendigt for at kunne anvende dem til formål, der falder ind under denne traktats anvendelsesområde. Kommissionen skal så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler, hvis den er i besiddelse af kontanter eller likvide midler i de valutaer, den har brug for.

2. Kommissionen varetager forbindelserne med hver medlemsstat gennem den myndighed, der er udpeget af den pågældende stat. Ved udførelsen af finansielle transaktioner benytter Kommissionen sig af den pågældende medlemsstats bank eller af enhver anden finansiel institution, der er godkendt af denne stat.

3. For så vidt angår de udgifter, som Fællesskabet skal afholde i tredjelandes valutaer, forelægger Kommissionen, inden budgetterne vedtages endeligt, Rådet et program med angivelse af de forventede indtægter og udgifter i de forskellige valutaer.

Dette program skal godkendes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Det kan ændres i løbet af regnskabsåret efter samme procedure.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de tredjelandsvalutaer, der er nødvendige til dækning af de udgifter, der er anført i det i stk. 3 omhandlede program, i henhold til de satser, der er fastsat i artikel 172. Beløb, som Kommissionen opkræver i tredjelandsvaluta, overføres til medlemsstaterne efter samme fordelingsnøgle.

5. Kommissionen kan frit anvende de beløb i tredjelandes valuta, der hidrører fra lån, som den har optaget i disse lande.

6. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen helt eller delvis lade de i de foregående stykker omhandlede vekselordninger gælde for agenturet og fællesforetagenderne og i givet fald tilpasse disse ordninger til deres driftsmæssige behov.

Artikel 183

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen:

a) en finansforordning, der navnlig fastsætter de nærmere regler for opstilling og gennemførelse af budgetterne, herunder agenturets budget, samt for regnskabsaflæggelse og revision;

b) fastlægge de metoder og den procedure, hvorefter medlemsstaternes bidrag skal stilles til rådighed for Kommissionen;

c) fastsætte regler for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og for passende kontrolordninger.

[Kim P. Nyberg]

FEMTE DEL

Generelle bestemmelser

Artikel 184

Fællesskabet har status som juridisk person.

Artikel 185

Fællesskabet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Med henblik herpå repræsenteres Fællesskabet af Kommissionen.

Artikel 186

Rådet fastsætter med enstemmighed i samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskabet.

Efter at denne traktat har været i kraft i fire år, kan vedtægten og ansættelsesvilkårene ændres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner.

Artikel 187

Kommissionen kan inden for de grænser og på de betingelser, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat, indhente alle oplysninger og foretage al den kontrol, der er nødvendig for udførelsen af de opgaver, der er overdraget den.

Artikel 188

Kommissionens ansvar i kontraktforhold reguleres af den lov, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet bestemmes efter bestemmelserne i vedtægten eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 189

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastsættes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

Artikel 190

Med forbehold af bestemmelserne i Domstolens procesreglement fastsætter Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

Artikel 191

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, på de vilkår, der fastsættes i en særskilt protokol.

Artikel 192

Medlemsstaterne træffer alle almindelige og særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter gennemførelsen af Fællesskabets opgaver.

De skal afholde sig fra enhver foranstaltning, der kan bringe virkeliggørelsen af denne traktats mål i fare.

Artikel 193

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at underkaste en tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat andre retsmidler end dem, der er fastsat heri.

Artikel 194

1. Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene, Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte samt alle andre personer, som i kraft af deres hverv eller deres offentlige eller private forbindelser med Fællesskabets institutioner eller anlæg eller med fællesforetagender er forpligtet til at indhente eller gøre sig bekendt med kendsgerninger, oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der er omfattet af et sikkerhedssystem i overensstemmelse med bestemmelser fastsat af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner, er forpligtet til, også efter at disse hverv eller forbindelser er ophørt, at hemmeligholde dem for enhver uvedkommende og for offentligheden.

Hver medlemsstat behandler enhver overtrædelse af denne forpligtelse som en handling, der skader dens regler om tavshedspligt, og som en handling, der både med hensyn til fortjeneste og kompetence falder ind under dens lovgivning om handlinger, der skader statens sikkerhed, eller om afsløring af erhvervshemmeligheder. En sådan medlemsstat skal efter anmodning fra en berørt medlemsstat eller fra Kommissionen retsforfølge enhver inden for sin jurisdiktion, som begår en sådan overtrædelse.

2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen alle bestemmelser, der på dens område regulerer klassifikation og hemmeligholdelse af oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der er omfattet af denne traktat.

Kommissionen sørger for, at disse bestemmelser meddeles de øvrige medlemsstater.

Hver medlemsstat træffer alle egnede foranstaltninger til at lette den gradvise indførelse af et så ensartet og omfattende sikkerhedssystem som muligt. Kommissionen kan efter høring af de berørte medlemsstater fremsætte henstillinger med henblik herpå.

3. Fællesskabets institutioner, deres anlæg og også fællesforetagenderne er forpligtet til at anvende de regler i sikkerhedssystemet, der gælder på det område, hvor de hver især er beliggende.

4. Enhver tilladelse, som enten en af Fællesskabets institutioner eller en medlemsstat har givet en person, der udøver sin virksomhed på det område, der er omfattet af denne traktat, til at få adgang til kendsgerninger, oplysninger, dokumenter eller genstande, der er omfattet af denne traktat, og som er underlagt et sikkerhedssystem, skal anerkendes af enhver anden institution og enhver anden medlemsstat.

5. Bestemmelserne i denne artikel er ikke til hinder for anvendelsen af særlige bestemmelser, der følger af aftaler indgået mellem en medlemsstat og en tredjestat eller en international organisation.

Artikel 195

Fællesskabets institutioner, agenturet og fællesforetagenderne skal ved anvendelsen af denne traktat overholde de betingelser for adgang til malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer, der er fastsat i nationale love og administrative bestemmelser af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sundhed.

Artikel 196

Ved anvendelsen af denne traktat gælder følgende, medmindre andet er bestemt heri:

a) "person": enhver fysisk person, som udøver hele eller en del af sin virksomhed på medlemsstaternes område inden for det område, der er nævnt i det relevante kapitel i denne traktat;

b) "virksomhed": ethvert foretagende eller enhver institution, der udøver hele eller en del af sin virksomhed på medlemsstaternes område inden for det område, der er nævnt i det relevante kapitel i denne traktat, uanset om den har offentligretlig eller privatretlig status.

Artikel 197

Ved anvendelsen af denne traktat forstås ved

1. "Særlige fissile materialer": plutonium-239, uran-233, uran beriget med uran-235 eller uran-233 og ethvert stof, der indeholder en eller flere af ovennævnte isotoper, samt sådanne andre fissile materialer, som måtte blive specificeret af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen; udtrykket "særlige fissile materialer" omfatter dog ikke udgangsmaterialer.

2. "Uran beriget med uran-235 eller uran-233" betyder uran, der indeholder uran-235 eller uran-233 eller begge dele i en sådan mængde, at forholdet mellem summen af disse isotoper og isotop 238 er større end forholdet mellem isotop 235 og isotop 238, der forekommer i naturen.

3. Ved "udgangsmaterialer" forstås uran, der indeholder den i naturen forekommende blanding af isotoper; uran, hvis indhold af uran-235 er mindre end det normale; thorium; ethvert af de foregående stoffer i form af metal, legering, kemisk forbindelse eller koncentrat; ethvert andet stof, der indeholder et eller flere af de foregående stoffer i en sådan koncentration, som skal specificeres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

4. Ved "malm" forstås enhver malm, der i en gennemsnitlig koncentration, som fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, indeholder stoffer, hvoraf de ovenfor definerede udgangsmaterialer kan udvindes ved passende kemisk og fysisk forarbejdning.

Artikel 198

Medmindre andet er bestemt, gælder denne traktat for medlemsstaternes europæiske territorier og for ikke-europæiske territorier under deres jurisdiktion.

Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.

Artikel 199

Det påhviler Kommissionen at sørge for opretholdelsen af alle hensigtsmæssige forbindelser med De Forenede Nationers organer, med deres særorganisationer og med Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Kommissionen skal ligeledes opretholde de nødvendige forbindelser med alle internationale organisationer.

Artikel 200

Fællesskabet etablerer alle hensigtsmæssige former for samarbejde med Europarådet.

Artikel 201

Fællesskabet etablerer et nært samarbejde med Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde, hvis nærmere enkeltheder fastlægges ved fælles overenskomst.

Artikel 202

Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for eksistensen eller gennemførelsen af regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg eller mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene, i det omfang målene for disse regionale unioner ikke nås ved anvendelsen af denne traktat.

Artikel 203

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, træffer Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen de nødvendige foranstaltninger.

Artikel 204

Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af denne traktat.

Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i givet fald Kommissionen afgiver en udtalelse til fordel for indkaldelse af en konference af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, indkaldes konferencen af Rådets formand med henblik på ved fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne traktat.

Ændringerne træder i kraft, når de er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 205

Enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter udtalelse fra Kommissionen.

Optagelsesbetingelserne og de tilpasninger af denne traktat, som disse nødvendiggør, fastlægges ved aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Denne aftale skal forelægges alle de kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 206

Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af stater eller en international organisation indgå aftaler om oprettelse af en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles overenskomst og særlige procedurer.

Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Forsamlingen.

Såfremt sådanne aftaler kræver ændringer i denne traktat, skal disse ændringer først vedtages efter fremgangsmåden i artikel 204.

Artikel 207

De protokoller, der efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne er knyttet som bilag til denne traktat, udgør en integrerende del af denne.

Artikel 208

Denne traktat er indgået på ubestemt tid.

[Kim P. Nyberg]

SJETTE DEL

Bestemmelser vedrørende den indledende periode

Afsnit I

Oprettelse af institutionerne

Artikel 209

Rådet træder sammen senest en måned efter denne traktats ikrafttræden.

Artikel 210

Rådet træffer inden tre måneder efter sin første samling alle nødvendige foranstaltninger til nedsættelse af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 211

Forsamlingen træder sammen senest to måneder efter Rådets første samling efter indkaldelse fra Rådets formand med henblik på at vælge sit præsidium og fastsætte sin forretningsorden. Indtil valget af præsidium har fundet sted, fører det ældste medlem formandshvervet.

Artikel 212

Domstolen påbegynder sin virksomhed, så snart dens medlemmer er udnævnt. Dens første præsident udnævnes for tre år på samme måde som dens medlemmer.

Domstolen vedtager sin forretningsorden senest tre måneder efter, at den er trådt i funktion.

Ingen sag kan indbringes for Domstolen, før dens procesreglement er blevet offentliggjort. Søgsmålsfristen løber først fra datoen for denne offentliggørelse.

Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, der er tillagt ham ved denne traktat.

Artikel 213

Kommissionen indleder sit arbejde og påtager sig det ansvar, der er tillagt den ved denne traktat, så snart dens medlemmer er udnævnt.

Kommissionen iværksætter ved sin tiltrædelse de undersøgelser og kontakter med medlemsstaterne, virksomhederne, arbejdstagerne og forbrugerne, som er nødvendige for at foretage en samlet undersøgelse af situationen inden for den nukleare industri i Fællesskabet. Kommissionen skal inden seks måneder forelægge Forsamlingen en rapport om dette emne.

Artikel 214

1. Det første regnskabsår løber fra datoen for denne traktats ikrafttræden til den 31. december året efter. Såfremt denne traktat træder i kraft i anden halvdel af året, løber det første regnskabsår dog til den 31. december det følgende år.

2. Indtil budgetterne for det første regnskabsår er opstillet, udbetaler medlemsstaterne rentefrie forskud til Fællesskabet, som trækkes fra deres finansielle bidrag til gennemførelsen af disse budgetter.

3. Indtil den i artikel 186 omhandlede vedtægt for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne er fastsat, ansætter hver institution det personale, den har behov for, og indgår med henblik herpå tidsbegrænsede kontrakter.

Hver institution undersøger sammen med Rådet ethvert spørgsmål vedrørende antallet, aflønningen og fordelingen af stillinger.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit II

Bestemmelser om den første anvendelse af denne traktat

Artikel 215

1. Inden fem år efter denne traktats ikrafttræden gennemføres et første forsknings- og uddannelsesprogram, der er anført i bilag V til denne traktat, og hvis omkostninger, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse, ikke må overstige 215 millioner EPU-regneenheder.

2. En oversigt over de udgifter, der er nødvendige for gennemførelsen af dette program, er anført i bilag V under de vigtigste underopdelinger.

Rådet kan med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen ændre dette program.

Artikel 216

Kommissionens forslag om, hvorledes den i artikel 9 omhandlede institution med universitetsstatus skal fungere, skal forelægges Rådet inden et år efter denne traktats ikrafttræden.

Artikel 217

Rådet vedtager inden seks måneder efter denne traktats ikrafttræden de i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforskrifter vedrørende den sikkerhedsklassificering, der skal anvendes ved informationsformidling.

Artikel 218

De grundlæggende normer fastsættes i overensstemmelse med artikel 31 inden et år efter denne traktats ikrafttræden.

Artikel 219

De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der skal sikre beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed på medlemsstaternes område mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, skal i overensstemmelse med artikel 33 meddeles Kommissionen af disse stater inden tre måneder efter denne traktats ikrafttræden.

Artikel 220

De i artikel 54 omhandlede forslag fra Kommissionen vedrørende agenturets vedtægter forelægges Rådet inden tre måneder efter denne traktats ikrafttræden.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit III

Overgangsbestemmelser

Artikel 221

Bestemmelserne i artikel 14-23 og artikel 25-28 finder anvendelse på patenter, midlertidigt beskyttede patentrettigheder og brugsmodeller samt på patent- og brugsmodelansøgninger, der foreligger inden denne traktats ikrafttræden, på følgende betingelser:

1. Ved vurderingen af det i artikel 17, stk. 2, omhandlede tidsrum skal der til fordel for patenthaveren tages hensyn til den nye situation, der er opstået ved denne traktats ikrafttræden.

2. Med hensyn til meddelelse af en opfindelse, som ikke er hemmelig, løber der, hvis en af eller begge de i artikel 16 nævnte frister på tre og atten måneder er udløbet på datoen for denne traktats ikrafttræden, en yderligere frist på seks måneder fra denne dato.

Hvis en af eller begge disse frister ikke er udløbet på denne dato, forlænges de med seks måneder fra datoen for deres normale udløb.

3. De samme bestemmelser finder anvendelse på meddelelse af en hemmelig opfindelse i henhold til artikel 16 og artikel 25, stk. 1; i så fald er det dog datoen for ikrafttrædelsen af de i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforskrifter, der danner udgangspunkt for den nye periode eller for forlængelsen af en løbende periode.

Artikel 222

I tidsrummet mellem datoen for denne traktats ikrafttræden og den af Kommissionen fastsatte dato for agenturets tiltrædelse må aftaler og kontrakter om levering af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer kun indgås eller fornyes med Kommissionens forudgående godkendelse.

Kommissionen nægter at godkende indgåelse eller fornyelse af aftaler og kontrakter, som efter dens opfattelse vil være til skade for gennemførelsen af denne traktat. Den kan navnlig gøre sin godkendelse afhængig af, at der i aftaler og kontrakter indføjes klausuler, der tillader agenturet at deltage i gennemførelsen af dem.

Artikel 223

Uanset bestemmelserne i artikel 60 skal reaktorer, der er installeret på en medlemsstats område, og som kan blive kritiske inden udløbet af en periode på syv år fra datoen for denne traktats ikrafttræden, i en periode på højst ti år fra denne dato for at tage hensyn til arbejde og undersøgelser, der allerede er påbegyndt, indrømmes en fortrinsret, der kan udøves både med hensyn til leverancer af malme eller udgangsmaterialer fra den pågældende stats område og med hensyn til leverancer af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, der er genstand for en bilateral aftale, som er indgået inden denne traktats ikrafttræden, og som er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 105.

Samme fortrinsret indrømmes i samme tiårsperiode for så vidt angår leverancer til isotopseparationsanlæg, uanset om der er tale om et fællesforetagende eller ej, som tages i brug på en medlemsstats område inden udløbet af en periode på syv år fra datoen for denne traktats ikrafttræden.

Agenturet indgår de relevante kontrakter, efter at Kommissionen har sikret sig, at betingelserne for udøvelse af prioritetsretten er opfyldt.

[Kim P. Nyberg]

Afsluttende bestemmelser

Artikel 224

Denne traktat skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

Denne traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet i den sidste signatarstat, der har taget dette skridt. Hvis deponeringen finder sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder traktaten dog først i kraft den første dag i den anden måned efter datoen for deponeringen.

Artikel 225

Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN

[Kim P. Nyberg]

BILAG I

Forskningsområder vedrørende NUKLEAR ENERGI som omhandlet i artikel 4 i denne traktat

I. Råstoffer

1. Metoder til efterforskning og udvinding af grundstoffer (uran, thorium og andre produkter af særlig betydning på kerneenergiområdet).

2. Metoder til at koncentrere disse materialer og omdanne dem til teknisk rene forbindelser.

3. Metoder til at omdanne disse teknisk rene forbindelser til forbindelser og metaller af nuklear kvalitet.

4. Metoder til omdannelse og forarbejdning af disse forbindelser og metaller - såvel som plutonium, uran-235 eller uran-233, enten rent eller kombineret med sådanne forbindelser eller metaller - til brændselselementer af den kemiske, keramiske og metallurgiske industri.

5. Metoder til beskyttelse af sådanne brændselselementer mod korrosion eller erosion forårsaget af ydre påvirkninger.

6. Metoder til fremstilling, raffinering, forarbejdning og konservering af andre specielle materialer, der anvendes inden for kerneenergi, især:

a) moderatorer, såsom tungt vand, grafit af nuklear kvalitet, beryllium og berylliumoxid;

b) strukturelle materialer såsom zirconium (uden hafnium), niobium, lanthan, titanium, beryllium og deres oxider, karbider og andre forbindelser, der kan anvendes inden for kerneenergi;

c) kølemidler, såsom helium, organiske væsker, natrium, natrium-kalium-legeringer, bismuth, bly-bismuth-legeringer.

7. Metoder til isotopseparation:

a) af uran;

b) af materialer i overskuelige mængder, som kan bruges til produktion af kerneenergi, såsom lithium-6, lithium-7, nitrogen-15 og bor-10;

c) af isotoper, der anvendes i små mængder til forskning.

II. Fysik anvendt på kerneenergi

1. Anvendt teoretisk fysik:

a) Lav-energi kernereaktioner, især neutron-inducerede reaktioner;

b) fission;

c) ioniserende strålings og fotoners vekselvirkning med stof;

d) teori for faste stoffer;

e) undersøgelse af fusion, med særlig henvisning til et ioniseret plasmas opførsel under påvirkning af elektromagnetiske kræfter og til termodynamikken ved ekstremt høje temperaturer.

2. Anvendt eksperimentel fysik:

a) de samme emner som dem, der er specificeret i 1 ovenfor;

b) undersøgelse af egenskaberne ved transuraner af betydning inden for kerneenergi.

3. Reaktorberegninger:

a) teoretisk makroskopisk neutronfysik;

b) eksperimentelle neutronmålinger; eksponentielle og kritiske eksperimenter;

c) termodynamiske beregninger og beregninger af materialers styrke;

d) tilsvarende eksperimentelle målinger;

e) reaktorkinetik, reaktorkontrolproblemer og relevante eksperimenter;

f) strålingsbeskyttelsesberegninger og relevante eksperimenter.

III. Fysisk kemi i reaktorer

1. Undersøgelse af ændringer i den fysiske og kemiske struktur og af ændringer i de tekniske egenskaber af forskellige materialer i reaktorer, der er forårsaget heraf:

a) varme;

b) arten af de stoffer, som de er i kontakt med;

c) mekaniske faktorer.

2. Undersøgelse af nedbrydning og andre fænomener produceret af bestråling i:

a) brændselselementer;

b) strukturelle materialer og kølemidler;

c) moderatorer.

3. Anvendelse af analytisk kemi og analytisk fysisk kemi på reaktorkomponenter.

4. Fysisk kemi i homogene reaktorer: radiokemi, korrosion.

IV. Behandling af radioaktivt materiale

1. Metoder til udvinding af plutonium og uran-233 fra bestrålet brændsel, og mulig genvinding af uran eller thorium.

2. Plutoniums kemi og metallurgi.

3. Metoder til udvinding og kemi for andre transuraner.

4. Metoder til udvinding og kemi af nyttige radioisotoper:

a) fissionsprodukter

b) radioisotoper opnået ved bestråling.

5. Koncentrering og opbevaring af ubrugeligt radioaktivt affald.

V. Anvendelse af radioisotoper

Anvendelse af radioisotoper som aktive elementer eller tracere i:

a) industri og videnskab;

b) medicin og biologi;

c) landbrug.

VI. Undersøgelse af de skadelige virkninger af stråling på levende organismer.

1. Undersøgelse af detektion og måling af skadelig stråling.

2. Undersøgelse af passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger og de relevante sikkerhedsstandarder.

3. Undersøgelse af behandling af strålingseffekter.

VII. Udstyr

Undersøgelser vedrørende konstruktion og forbedring af udstyr, der er specielt beregnet ikke blot til reaktorer, men også til alle de industri- og forskningsinstallationer, der er nødvendige for de forskningsaktiviteter, der er anført ovenfor. Som eksempler kan nævnes:

1. Følgende typer af mekanisk udstyr:

a) Pumper til specielle væsker;

b) varmevekslere;

c) apparater til kernefysisk forskning, såsom neutronhastighedsselektorer;

d) udstyr til fjernhåndtering.

2. Følgende typer af elektrisk udstyr:

a) Instrumenter til strålingsdetektion og -måling, der især anvendes i:

- prospektering efter mineraler,

- videnskabelig og teknisk forskning,

- kontrol af reaktorer,

- sundhed og sikkerhed;

b) udstyr til reaktorkontrol;

c) lavenergi partikelacceleratorer (op til 10 MeW)

VIII. Økonomiske aspekter af energiproduktion

1. Sammenlignende studier, både teoretiske og eksperimentelle, af de forskellige reaktortyper.

2. Teknisk og økonomisk undersøgelse af brændselskredsløb.

[Kim P. Nyberg]

BILAG II

INDUSTRIELLE AKTIVITETER som omhandlet i artikel 41 i denne traktat

1. Brydning af uran- og thoriummalm.

2. Koncentrering af sådanne malme.

3. Kemisk behandling og raffinering af uran- og thoriumkoncentrater.

4. Fremstilling af nukleart brændsel, i enhver form.

5. Fremstilling af nukleare brændselselementer.

6. Produktion af uranhexafluorid.

7. Produktion af beriget uran.

8. Behandling af bestrålet brændsel med det formål at adskille nogle af eller alle de elementer, der er indeholdt deri.

9. Produktion af reaktormoderatorer.

10. Produktion af hafniumfrit zirconium eller forbindelser heraf.

11. Atomreaktorer af alle typer og til alle formål.

12. Anlæg til industriel behandling af radioaktivt affald, der er etableret i forbindelse med et eller flere af de anlæg, der er nævnt i denne liste.

13. Halvindustrielle anlæg, der har til formål at forberede opførelsen af anlæg, der er omfattet af aktivitet 3 til 10.

[Kim P. Nyberg]

BILAG III

Fordele, der kan indrømmes fællesforetagender i henhold til artikel 48 i denne traktat

1. a) Anerkendelse af, at status som almennyttig i overensstemmelse med national lovgivning gælder for erhvervelse af fast ejendom, der er nødvendig for oprettelse af fællesforetagender.

b) anvendelse af nationale procedurer for ekspropriation af hensyn til offentlige interesser, således at en sådan erhvervelse kan gennemføres, hvis der ikke er opnået mindelig overenskomst.

2. Retten til at få tildelt licenser, enten ved voldgift eller i henhold til tvangsbeføjelser som fastsat i artikel 17 til 23.

3. Fritagelse for alle skatter og afgifter ved oprettelse af fællesforetagender og for alle skatter og afgifter på indskudte aktiver.

4. Fritagelse for alle skatter og afgifter, der opkræves ved erhvervelse af fast ejendom, og for alle registrerings- og tinglysningsafgifter.

5. Fritagelse for alle direkte skatter, som fællesforetagender, deres ejendom, aktiver og indtægter ellers kunne blive pålagt.

6. Fritagelse for al told og alle afgifter med tilsvarende virkning og for alle forbud mod og restriktioner for import eller eksport, hvad enten de er af økonomisk eller skattemæssig art, og som vedrører:

a) videnskabeligt og teknisk udstyr, med undtagelse af byggematerialer og udstyr til administrative formål:

b) stoffer, der er blevet eller skal forarbejdes i fællesforetagendet.

7. Udvekslingsordninger som omhandlet i artikel 182, stk. 6.

8. Fritagelse for indrejse- og opholdsrestriktioner for statsborgere i medlemsstaterne, der er ansat i fællesforetagender, og for deres ægtefæller og forsørgelsesberettigede familiemedlemmer.