Kapitel 3
Handelspolitik
Artikel 110
Ved at oprette en toldunion agter medlemsstaterne i fælles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale samhandel og en nedbrydning af toldmurene.
I den fælles handelspolitik skal der tages hensyn til de gunstige virkninger, som afskaffelsen af told mellem medlemsstaterne kan få for den øgede konkurrenceevne for virksomhederne i disse stater.
Artikel 111
Med forbehold af artikel 115 og 116 finder følgende bestemmelser anvendelse i overgangsperioden:
1. Medlemsstaterne samordner deres handelsforbindelser med tredjelande på en sådan måde, at de nødvendige betingelser for gennemførelsen af en fælles politik for samhandelen med tredjelande er opfyldt ved overgangsperiodens udløb.
Kommissionen forelægger Rådet forslag om den procedure, der skal følges med henblik på en fælles optræden i overgangsperioden og en harmonisering af handelspolitikken.
2. Kommissionen forelægger Rådet henstillinger med henblik på toldforhandlinger med tredjelande om den fælles toldtarif.
Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger.
Kommissionen fører disse forhandlinger i samråd med et særligt udvalg, som Rådet udpeger til at bistå den, i overensstemmelse med de direktiver, som Rådet måtte udstede til den.
3. Under udøvelsen af de beføjelser, der tillægges det ved denne artikel, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i de to første faser og derefter med kvalificeret flertal.
4. Medlemsstaterne tager i samråd med Kommissionen alle nødvendige skridt til navnlig at tilpasse eksisterende toldaftaler med tredjelande for ikke at forsinke ikrafttrædelsen af den fælles toldtarif.
5. Medlemsstaterne sætter sig som mål i videst muligt omfang at harmonisere deres lister over liberaliseringer over for tredjelande eller grupper af tredjelande. Kommissionen fremsætter alle relevante henstillinger til medlemsstaterne med henblik herpå.
Hvis medlemsstaterne ophæver eller indskrænker deres kvantitative restriktioner over for tredjelande, er de forpligtet til at underrette Kommissionen herom og til at indrømme de øvrige medlemsstater samme behandling.
Artikel 112
1. Med forbehold af de tilsagn, som medlemsstaterne har givet inden for rammerne af andre internationale organisationer, harmoniseres medlemsstaternes støtteordninger for eksport til tredjelande gradvis inden overgangsperiodens udløb i det omfang, det er nødvendigt for at undgå konkurrencefordrejning mellem virksomheder i Fællesskabet.
På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed indtil udgangen af anden fase og derefter med kvalificeret flertal de direktiver, der er nødvendige med henblik herpå.
2. Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på godtgørelse af told eller afgifter, herunder omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, ved udførsel af varer fra en medlemsstat til et tredjeland, forudsat at denne godtgørelse ikke overstiger de afgifter, der direkte eller indirekte bæres af de udførte varer.
Artikel 113
1. Efter overgangsperiodens udløb skal den fælles handelspolitik bygge på ensartede principper, navnlig for så vidt angår ændringer af toldsatser, indgåelse af told- og handelsaftaler, harmonisering af liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. i tilfælde af dumping og subsidier.
2. Kommissionen forelægger Rådet forslag til iværksættelse af den fælles handelspolitik.
3. Når der skal forhandles aftaler med tredjelande, forelægger Kommissionen henstillinger for Rådet, som bemyndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige forhandlinger.
Kommissionen fører disse forhandlinger i samråd med et særligt udvalg, der er nedsat af Rådet til at bistå den, i overensstemmelse med de direktiver, som Rådet måtte give den.
4. Under udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt det ved denne artikel, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
Artikel 114
De i artikel 111, stk. 2, og artikel 113 omhandlede aftaler indgås på Fællesskabets vegne af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 115
For at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til denne traktat, ikke hindres af omlægninger af samhandelen, eller at forskelle mellem sådanne foranstaltninger forårsager økonomiske vanskeligheder i en eller flere stater, skal Kommissionen anbefale metoderne for det nødvendige samarbejde mellem medlemsstaterne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bemyndiger den medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, hvis betingelser og nærmere enkeltheder den fastsætter.
I hastende tilfælde kan medlemsstaterne selv træffe de nødvendige foranstaltninger i overgangsperioden; de underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, som kan beslutte at ændre eller ophæve sådanne foranstaltninger.
Der gives prioritet til de foranstaltninger, der forstyrrer det fælles markeds funktion mindst muligt, og som tager hensyn til behovet for så vidt muligt at fremskynde indførelsen af den fælles toldtarif.
Artikel 116
Efter overgangsperiodens udløb handler medlemsstaterne kun i fællesskab i internationale organisationer af økonomisk karakter i alle spørgsmål af særlig interesse for fællesmarkedet. Med henblik herpå forelægger Kommissionen forslag om omfanget og gennemførelsen af den fælles fremgangsmåde for Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I overgangsperioden rådfører medlemsstaterne sig med hinanden med henblik på at samordne deres optræden og i videst muligt omfang vedtage en fælles holdning.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
TITEL III
Socialpolitik
Kapitel 1
Social lovgivning
Artikel 117
Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at arbejde for en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår og således muliggøre en harmonisering af disse vilkår gennem fremskridt.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil følge såvel af det fælles markeds funktion, der vil fremme harmoniseringen af de sociale ordninger, som af de i denne traktat fastsatte procedurer og af tilnærmelsen af deres love og administrative bestemmelser.
Artikel 118
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat har Kommissionen i overensstemmelse med sine almindelige mål til opgave at fremme et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne på det sociale område, navnlig på følgende områder:
- beskæftigelse,
- arbejdsret og arbejdsvilkår
- erhvervsuddannelse og almen uddannelse
- social sikring,
- forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
- sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen,
- foreningsfrihed og kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herpå handler Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne gennem undersøgelser, udtalelser og forberedelse af høringer, uanset om problemerne er af national eller international karakter.
Inden Kommissionen afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser, hører den Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
Artikel 119
Hver medlemsstat anvender princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde i den første fase og opretholder det derefter.
I denne artikel forstås ved "løn" den almindelige grund- eller mindsteløn og ethvert andet vederlag, kontant eller i naturalier, som arbejdsgiveren direkte eller indirekte udbetaler til arbejdstageren som led i dennes beskæftigelse.
Ligeløn betyder ligeløn uden forskelsbehandling på grund af køn,
a) at vederlaget for det samme arbejde, der betales på akkordbasis, er fastsat på grundlag af den samme måleenhed;
b) at lønnen for arbejde, der betales efter tid, er den samme for det samme job.
Artikel 120
Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde den eksisterende ækvivalens mellem bestemmelserne om betalt frihed.
Artikel 121
Rådet kan med enstemmighed og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg overdrage Kommissionen opgaver i forbindelse med iværksættelsen af fælles aktioner, navnlig vedrørende social sikring, for så vidt angår de vandrende arbejdstagere, der er omhandlet i artikel 48 til 51.
Artikel 122
Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal altid indeholde et særligt kapitel om udviklingen i den sociale situation i Fællesskabet.
Forsamlingen kan anmode Kommissionen om at udarbejde rapporter om særlige spørgsmål vedrørende den sociale situation.
Socialpolitik
Kapitel 1
Social lovgivning
Artikel 117
Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at arbejde for en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår og således muliggøre en harmonisering af disse vilkår gennem fremskridt.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil følge såvel af det fælles markeds funktion, der vil fremme harmoniseringen af de sociale ordninger, som af de i denne traktat fastsatte procedurer og af tilnærmelsen af deres love og administrative bestemmelser.
Artikel 118
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat har Kommissionen i overensstemmelse med sine almindelige mål til opgave at fremme et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne på det sociale område, navnlig på følgende områder:
- beskæftigelse,
- arbejdsret og arbejdsvilkår
- erhvervsuddannelse og almen uddannelse
- social sikring,
- forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
- sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen,
- foreningsfrihed og kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herpå handler Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne gennem undersøgelser, udtalelser og forberedelse af høringer, uanset om problemerne er af national eller international karakter.
Inden Kommissionen afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser, hører den Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
Artikel 119
Hver medlemsstat anvender princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde i den første fase og opretholder det derefter.
I denne artikel forstås ved "løn" den almindelige grund- eller mindsteløn og ethvert andet vederlag, kontant eller i naturalier, som arbejdsgiveren direkte eller indirekte udbetaler til arbejdstageren som led i dennes beskæftigelse.
Ligeløn betyder ligeløn uden forskelsbehandling på grund af køn,
a) at vederlaget for det samme arbejde, der betales på akkordbasis, er fastsat på grundlag af den samme måleenhed;
b) at lønnen for arbejde, der betales efter tid, er den samme for det samme job.
Artikel 120
Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde den eksisterende ækvivalens mellem bestemmelserne om betalt frihed.
Artikel 121
Rådet kan med enstemmighed og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg overdrage Kommissionen opgaver i forbindelse med iværksættelsen af fælles aktioner, navnlig vedrørende social sikring, for så vidt angår de vandrende arbejdstagere, der er omhandlet i artikel 48 til 51.
Artikel 122
Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal altid indeholde et særligt kapitel om udviklingen i den sociale situation i Fællesskabet.
Forsamlingen kan anmode Kommissionen om at udarbejde rapporter om særlige spørgsmål vedrørende den sociale situation.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 2
Den Europæiske Socialfond
Artikel 123
For at forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne inden for fællesmarkedet og derved bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser en europæisk socialfond, der har til formål at fremme arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 124
Fonden forvaltes af Kommissionen.
Kommissionen bistås i denne opgave af et udvalg, der består af repræsentanter for regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, og som har et medlem af Kommissionen som formand.
Artikel 125
1. Efter anmodning fra en medlemsstat afholder fonden inden for rammerne af den i artikel 127 omhandlede ordning 50 % af de udgifter, som denne stat eller et offentligt organ har afholdt efter denne traktats ikrafttræden,
a) for at sikre produktiv genbeskæftigelse af arbejdskraft ved
- erhvervsmæssig omskoling og
- genbosættelsesgodtgørelser;
b) at yde støtte til arbejdstagere, hvis beskæftigelse midlertidigt indskrænkes eller helt eller delvis indstilles som følge af en virksomheds omstilling til andre produktionsmål, således at de kan opretholde det samme lønniveau, indtil de er fuldt genbeskæftiget.
2. Fondens bidrag til omkostningerne ved erhvervsmæssig omskoling er betinget af, at de arbejdsløse arbejdstagere kun har kunnet finde beskæftigelse i et nyt erhverv og har været produktivt beskæftiget i mindst seks måneder i det erhverv, som de er blevet omskolet til.
Genbosættelsesgodtgørelsen er betinget af, at de arbejdsløse arbejdstagere har været tvunget til at flytte til et nyt opholdssted inden for Fællesskabet og har været i produktiv beskæftigelse der i mindst seks måneder.
Den støtte, der ydes til arbejdstagere i tilfælde af omdannelse af en virksomhed, er underlagt følgende betingelser:
a) at de pågældende arbejdstagere har været fuldt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst seks måneder,
b) at den pågældende regering forinden har fremlagt en plan for omstillingen og dens finansiering, som er udarbejdet af denne virksomhed, og
c) at Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke til omlægningsplanen.
Artikel 126
Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Forsamlingen
a) med kvalificeret flertal træffe bestemmelse om hel eller delvis ophævelse af den i artikel 125 omhandlede støtte;
b) med enstemmighed fastlægge de nye opgaver, der kan overdrages fonden inden for rammerne af dens formål som defineret i artikel 123.
Artikel 127
Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Forsamlingen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 124-126; det fastlægger navnlig de nærmere betingelser for ydelse af den i artikel 125 omhandlede støtte fra fonden og de virksomhedstyper, hvis ansatte skal være omfattet af den i artikel 125, stk. 1, litra b), omhandlede støtte.
Artikel 128
Rådet opstiller på forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de almindelige principper for iværksættelsen af en fælles politik for erhvervsuddannelse, som kan bidrage til en harmonisk udvikling af såvel de nationale økonomier som det fælles marked.
Den Europæiske Socialfond
Artikel 123
For at forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne inden for fællesmarkedet og derved bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser en europæisk socialfond, der har til formål at fremme arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 124
Fonden forvaltes af Kommissionen.
Kommissionen bistås i denne opgave af et udvalg, der består af repræsentanter for regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, og som har et medlem af Kommissionen som formand.
Artikel 125
1. Efter anmodning fra en medlemsstat afholder fonden inden for rammerne af den i artikel 127 omhandlede ordning 50 % af de udgifter, som denne stat eller et offentligt organ har afholdt efter denne traktats ikrafttræden,
a) for at sikre produktiv genbeskæftigelse af arbejdskraft ved
- erhvervsmæssig omskoling og
- genbosættelsesgodtgørelser;
b) at yde støtte til arbejdstagere, hvis beskæftigelse midlertidigt indskrænkes eller helt eller delvis indstilles som følge af en virksomheds omstilling til andre produktionsmål, således at de kan opretholde det samme lønniveau, indtil de er fuldt genbeskæftiget.
2. Fondens bidrag til omkostningerne ved erhvervsmæssig omskoling er betinget af, at de arbejdsløse arbejdstagere kun har kunnet finde beskæftigelse i et nyt erhverv og har været produktivt beskæftiget i mindst seks måneder i det erhverv, som de er blevet omskolet til.
Genbosættelsesgodtgørelsen er betinget af, at de arbejdsløse arbejdstagere har været tvunget til at flytte til et nyt opholdssted inden for Fællesskabet og har været i produktiv beskæftigelse der i mindst seks måneder.
Den støtte, der ydes til arbejdstagere i tilfælde af omdannelse af en virksomhed, er underlagt følgende betingelser:
a) at de pågældende arbejdstagere har været fuldt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst seks måneder,
b) at den pågældende regering forinden har fremlagt en plan for omstillingen og dens finansiering, som er udarbejdet af denne virksomhed, og
c) at Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke til omlægningsplanen.
Artikel 126
Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Forsamlingen
a) med kvalificeret flertal træffe bestemmelse om hel eller delvis ophævelse af den i artikel 125 omhandlede støtte;
b) med enstemmighed fastlægge de nye opgaver, der kan overdrages fonden inden for rammerne af dens formål som defineret i artikel 123.
Artikel 127
Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Forsamlingen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 124-126; det fastlægger navnlig de nærmere betingelser for ydelse af den i artikel 125 omhandlede støtte fra fonden og de virksomhedstyper, hvis ansatte skal være omfattet af den i artikel 125, stk. 1, litra b), omhandlede støtte.
Artikel 128
Rådet opstiller på forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de almindelige principper for iværksættelsen af en fælles politik for erhvervsuddannelse, som kan bidrage til en harmonisk udvikling af såvel de nationale økonomier som det fælles marked.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
AFSNIT IV
Den Europæiske Investeringsbank
Artikel 129
Der oprettes en europæisk investeringsbank, der skal have status som juridisk person.
Medlemmerne af Den Europæiske Investeringsbank er medlemsstaterne.
Vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank er knyttet til denne traktat som protokol.
Artikel 130
Den Europæiske Investeringsbank har til opgave at bidrage til en afbalanceret og stabil udvikling af fællesmarkedet i Fællesskabets interesse ved at gøre brug af kapitalmarkedet og af sine egne midler. Med henblik herpå skal den uden fortjeneste for øje lette finansieringen af de nedenfor nævnte projekter inden for alle økonomiske sektorer ved at yde lån og garantier:
a) projekter til udvikling af mindre udviklede regioner;
b) projekter til modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder som følge af den gradvise etablering af det fælles marked, som på grund af deres størrelse eller art ikke fuldt ud kan finansieres af de midler, der er til rådighed i de enkelte medlemsstater;
c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller art ikke fuldt ud kan finansieres af de midler, der er til rådighed i hver enkelt medlemsstat.
Den Europæiske Investeringsbank
Artikel 129
Der oprettes en europæisk investeringsbank, der skal have status som juridisk person.
Medlemmerne af Den Europæiske Investeringsbank er medlemsstaterne.
Vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank er knyttet til denne traktat som protokol.
Artikel 130
Den Europæiske Investeringsbank har til opgave at bidrage til en afbalanceret og stabil udvikling af fællesmarkedet i Fællesskabets interesse ved at gøre brug af kapitalmarkedet og af sine egne midler. Med henblik herpå skal den uden fortjeneste for øje lette finansieringen af de nedenfor nævnte projekter inden for alle økonomiske sektorer ved at yde lån og garantier:
a) projekter til udvikling af mindre udviklede regioner;
b) projekter til modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder som følge af den gradvise etablering af det fælles marked, som på grund af deres størrelse eller art ikke fuldt ud kan finansieres af de midler, der er til rådighed i de enkelte medlemsstater;
c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller art ikke fuldt ud kan finansieres af de midler, der er til rådighed i hver enkelt medlemsstat.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
FJERDE DEL
Associeringen af de oversøiske lande og territorier
Artikel 131
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og territorier, der har særlige forbindelser med Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt "lande og territorier", er opført på listen i bilag IV til denne traktat.
Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at etablere snævre økonomiske forbindelser mellem dem og Fællesskabet som helhed.
I overensstemmelse med de principper, der er fastsat i præamblen til denne traktat, skal associeringen først og fremmest tjene disse landes og territoriers indbyggeres interesser og fremme deres velstand for at føre dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de stræber efter.
Artikel 132
Formålet med associeringen er følgende:
1. Medlemsstaterne skal i deres samhandel med landene og territorierne anvende den ordning, som de i henhold til denne traktat anvender over for hinanden.
2. Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme ordning som den, det anvender over for den europæiske stat, med hvilken det har særlige forbindelser.
3. Medlemsstaterne deltager i de investeringer, der er nødvendige for den gradvise udvikling af disse lande og territorier.
4. Deltagelse i udbud og leverancer i forbindelse med investeringer, der finansieres af Fællesskabet, er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne eller i disse lande eller territorier.
5. Medmindre der træffes særlige foranstaltninger i henhold til artikel 136, er etableringsretten for statsborgere og selskaber i medlemsstaterne og i landene og territorierne undergivet de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i kapitlet om etableringsret, og er ikke-diskriminerende.
Artikel 133
1. Told ved indførsel af varer fra landene og territorierne til medlemsstaterne afskaffes fuldstændigt i overensstemmelse med den gradvise afskaffelse af told mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne traktat.
2. Told ved indførsel i hvert land og territorium fra medlemsstaterne og fra de øvrige lande og territorier afskaffes gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, 13, 14, 15 og 17.
3. Landene og territorierne kan dog opkræve told i overensstemmelse med deres behov for udvikling og industrialisering eller som finansielle afgifter til finansiering af deres budgetter.
Den i første afsnit omhandlede told nedsættes gradvis til de satser, der gælder for indførsel af varer fra den medlemsstat, som det pågældende land eller territorium har særlige forbindelser med. Med hensyn til disse nedsættelser henviser satserne pr. hundrede og den kronologiske rækkefølge, der er fastsat i denne traktat, til forskellen mellem den told, der gælder for varer med oprindelse i den medlemsstat, der har særlige forbindelser med det pågældende land eller område, og den told, der gælder for de samme varer, når de indføres i indførselslandet eller -området fra de øvrige stater i Fællesskabet.
4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på lande og territorier, som i kraft af særlige internationale forpligtelser allerede anvender en ikke-diskriminerende toldsats på tidspunktet for denne traktats ikrafttræden.
5. Fastsættelse eller ændring af toldsatserne for varer, der indføres i disse lande og territorier, må ikke give anledning til nogen retlig eller faktisk forskelsbehandling, hverken direkte eller indirekte, mellem indførsler fra forskellige medlemsstater.
Artikel 134
Såfremt toldsatserne for varer, der indføres i et land eller territorium fra et tredjeland, ved anvendelsen af artikel 133, stk. 1, vil kunne medføre fordrejninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne anmode Kommissionen om at foreslå de øvrige medlemsstater de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.
Artikel 135
Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden reguleres arbejdskraftens frie bevægelighed fra landene og territorierne til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til landene og territorierne ved aftaler, der skal indgås senere, og som kræver enstemmig godkendelse af alle medlemsstaterne.
Artikel 136
I en gennemførelsesaftale, der knyttes som bilag til denne traktat, fastsættes for en første periode på fem år efter denne traktats ikrafttræden de nærmere regler og procedurer for landenes og territoriernes associering med Fællesskabet.
Inden udløbet af den i stk. 1 nævnte aftale vedtager Rådet med enstemmighed på grundlag af de opnåede resultater og principperne i denne traktat bestemmelserne for en ny periode.
Associeringen af de oversøiske lande og territorier
Artikel 131
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og territorier, der har særlige forbindelser med Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt "lande og territorier", er opført på listen i bilag IV til denne traktat.
Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at etablere snævre økonomiske forbindelser mellem dem og Fællesskabet som helhed.
I overensstemmelse med de principper, der er fastsat i præamblen til denne traktat, skal associeringen først og fremmest tjene disse landes og territoriers indbyggeres interesser og fremme deres velstand for at føre dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de stræber efter.
Artikel 132
Formålet med associeringen er følgende:
1. Medlemsstaterne skal i deres samhandel med landene og territorierne anvende den ordning, som de i henhold til denne traktat anvender over for hinanden.
2. Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme ordning som den, det anvender over for den europæiske stat, med hvilken det har særlige forbindelser.
3. Medlemsstaterne deltager i de investeringer, der er nødvendige for den gradvise udvikling af disse lande og territorier.
4. Deltagelse i udbud og leverancer i forbindelse med investeringer, der finansieres af Fællesskabet, er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne eller i disse lande eller territorier.
5. Medmindre der træffes særlige foranstaltninger i henhold til artikel 136, er etableringsretten for statsborgere og selskaber i medlemsstaterne og i landene og territorierne undergivet de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i kapitlet om etableringsret, og er ikke-diskriminerende.
Artikel 133
1. Told ved indførsel af varer fra landene og territorierne til medlemsstaterne afskaffes fuldstændigt i overensstemmelse med den gradvise afskaffelse af told mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne traktat.
2. Told ved indførsel i hvert land og territorium fra medlemsstaterne og fra de øvrige lande og territorier afskaffes gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, 13, 14, 15 og 17.
3. Landene og territorierne kan dog opkræve told i overensstemmelse med deres behov for udvikling og industrialisering eller som finansielle afgifter til finansiering af deres budgetter.
Den i første afsnit omhandlede told nedsættes gradvis til de satser, der gælder for indførsel af varer fra den medlemsstat, som det pågældende land eller territorium har særlige forbindelser med. Med hensyn til disse nedsættelser henviser satserne pr. hundrede og den kronologiske rækkefølge, der er fastsat i denne traktat, til forskellen mellem den told, der gælder for varer med oprindelse i den medlemsstat, der har særlige forbindelser med det pågældende land eller område, og den told, der gælder for de samme varer, når de indføres i indførselslandet eller -området fra de øvrige stater i Fællesskabet.
4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på lande og territorier, som i kraft af særlige internationale forpligtelser allerede anvender en ikke-diskriminerende toldsats på tidspunktet for denne traktats ikrafttræden.
5. Fastsættelse eller ændring af toldsatserne for varer, der indføres i disse lande og territorier, må ikke give anledning til nogen retlig eller faktisk forskelsbehandling, hverken direkte eller indirekte, mellem indførsler fra forskellige medlemsstater.
Artikel 134
Såfremt toldsatserne for varer, der indføres i et land eller territorium fra et tredjeland, ved anvendelsen af artikel 133, stk. 1, vil kunne medføre fordrejninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne anmode Kommissionen om at foreslå de øvrige medlemsstater de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.
Artikel 135
Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden reguleres arbejdskraftens frie bevægelighed fra landene og territorierne til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til landene og territorierne ved aftaler, der skal indgås senere, og som kræver enstemmig godkendelse af alle medlemsstaterne.
Artikel 136
I en gennemførelsesaftale, der knyttes som bilag til denne traktat, fastsættes for en første periode på fem år efter denne traktats ikrafttræden de nærmere regler og procedurer for landenes og territoriernes associering med Fællesskabet.
Inden udløbet af den i stk. 1 nævnte aftale vedtager Rådet med enstemmighed på grundlag af de opnåede resultater og principperne i denne traktat bestemmelserne for en ny periode.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
FEMTE DEL
Fællesskabets institutioner
AFSNIT I
Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1
Institutionerne
Afdeling 1
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen består af repræsentanter for folkene i de stater, der er sammensluttet i Fællesskabet; den udøver de konsultations- og kontrolbeføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.
Artikel 138
1. Forsamlingen består af repræsentanter, der udpeges af parlamenterne af deres midte efter en af hver medlemsstat fastsat fremgangsmåde.
2. Antallet af disse repræsentanter fastsættes på følgende måde:
Belgien 14
Tyskland 36
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Nederlandene 14
3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.
Rådet vedtager med enstemmighed de relevante bestemmelser og anbefaler dem til medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 139
Forsamlingen træder sammen en gang om året. Den træder sammen uden indkaldelse den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan mødes ekstraordinært efter anmodning fra et flertal af sine medlemmer eller efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.
Kommissionens medlemmer kan deltage i alle møder og skal til enhver tid høres på deres anmodning på vegne af Kommissionen.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dens medlemmer stiller den.
Rådet skal til enhver tid høres af Forsamlingen i overensstemmelse med dens forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Forsamlingen afgørelse med absolut flertal af de afgivne stemmer.
Forretningsordenen bestemmer, hvornår Forsamlingen er beslutningsdygtig.
Artikel 142
Forsamlingen vedtager selv sin forretningsorden, som kræver, at et flertal af dens medlemmer stemmer herfor.
Referatet af Forsamlingens forhandlinger offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forretningsorden.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter på et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Hvis der fremsættes et forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen først træffe afgørelse om det tre dage efter, at det er blevet fremsat, og kun ved åben afstemning.
Hvis mistillidsvotummet vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer træde tilbage som kollegium. De skal fortsætte med at lede de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er udpeget i overensstemmelse med artikel 158.
Fællesskabets institutioner
AFSNIT I
Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1
Institutionerne
Afdeling 1
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen består af repræsentanter for folkene i de stater, der er sammensluttet i Fællesskabet; den udøver de konsultations- og kontrolbeføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.
Artikel 138
1. Forsamlingen består af repræsentanter, der udpeges af parlamenterne af deres midte efter en af hver medlemsstat fastsat fremgangsmåde.
2. Antallet af disse repræsentanter fastsættes på følgende måde:
Belgien 14
Tyskland 36
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Nederlandene 14
3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.
Rådet vedtager med enstemmighed de relevante bestemmelser og anbefaler dem til medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 139
Forsamlingen træder sammen en gang om året. Den træder sammen uden indkaldelse den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan mødes ekstraordinært efter anmodning fra et flertal af sine medlemmer eller efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.
Kommissionens medlemmer kan deltage i alle møder og skal til enhver tid høres på deres anmodning på vegne af Kommissionen.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dens medlemmer stiller den.
Rådet skal til enhver tid høres af Forsamlingen i overensstemmelse med dens forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Forsamlingen afgørelse med absolut flertal af de afgivne stemmer.
Forretningsordenen bestemmer, hvornår Forsamlingen er beslutningsdygtig.
Artikel 142
Forsamlingen vedtager selv sin forretningsorden, som kræver, at et flertal af dens medlemmer stemmer herfor.
Referatet af Forsamlingens forhandlinger offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forretningsorden.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter på et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Hvis der fremsættes et forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen først træffe afgørelse om det tre dage efter, at det er blevet fremsat, og kun ved åben afstemning.
Hvis mistillidsvotummet vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer træde tilbage som kollegium. De skal fortsætte med at lede de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er udpeget i overensstemmelse med artikel 158.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Andet afsnit
Rådet
Artikel 145
Med henblik på virkeliggørelsen af denne traktats mål og i overensstemmelse med dens bestemmelser
- skal Rådet sikre samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker;
- Rådet har beslutningskompetence.
Artikel 146
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering sender et af sine medlemmer.
Formandskabet varetages af Rådets medlemmer på skift i medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge for en periode på seks måneder.
Artikel 147
Rådet indkaldes af formanden på dennes eget initiativ eller på begæring af et af dets medlemmer eller af Kommissionen.
Artikel 148
1. Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer.
2. Når Rådet skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal, skal medlemmernes stemmer vægtes som følger:
Belgien 2
Tyskland 4
Frankrig 4
Italien 4
Luxembourg 1
Nederlandene 2
Beslutninger er vedtaget, hvis mindst én stemme er afgivet for:
- tolv stemmer for, når der i henhold til denne traktat skal træffes beslutning på forslag af Kommissionen;
- tolv stemmer for afgivet af mindst fire medlemmer i alle andre tilfælde.
3. Det forhold, at tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer undlader at stemme, er ikke til hinder for, at Rådet vedtager afgørelser, der kræver enstemmighed.
Artikel 149
Når Rådet i henhold til denne traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun vedtage ændringer til dette forslag med enstemmighed.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, navnlig når Forsamlingen er blevet hørt om dette forslag.
Artikel 150
Hvert medlem kan delegere sin stemmeret til højst ét andet medlem.
Artikel 151
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Denne forretningsorden kan indeholde bestemmelser om nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Rådet fastlægger dette udvalgs rolle og kompetence.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage de undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige med henblik på virkeliggørelsen af de fælles mål, og om at forelægge det passende forslag.
Artikel 153
Rådet fastlægger efter udtalelse fra Kommissionen den retlige status for de udvalg, der er omhandlet i denne traktat.
Artikel 154
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, fastsætter lønninger, godtgørelser og pensioner til Kommissionens formand og medlemmer samt til Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter med samme flertal alle andre godtgørelser, der udbetales som vederlag.
Rådet
Artikel 145
Med henblik på virkeliggørelsen af denne traktats mål og i overensstemmelse med dens bestemmelser
- skal Rådet sikre samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker;
- Rådet har beslutningskompetence.
Artikel 146
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering sender et af sine medlemmer.
Formandskabet varetages af Rådets medlemmer på skift i medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge for en periode på seks måneder.
Artikel 147
Rådet indkaldes af formanden på dennes eget initiativ eller på begæring af et af dets medlemmer eller af Kommissionen.
Artikel 148
1. Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer.
2. Når Rådet skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal, skal medlemmernes stemmer vægtes som følger:
Belgien 2
Tyskland 4
Frankrig 4
Italien 4
Luxembourg 1
Nederlandene 2
Beslutninger er vedtaget, hvis mindst én stemme er afgivet for:
- tolv stemmer for, når der i henhold til denne traktat skal træffes beslutning på forslag af Kommissionen;
- tolv stemmer for afgivet af mindst fire medlemmer i alle andre tilfælde.
3. Det forhold, at tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer undlader at stemme, er ikke til hinder for, at Rådet vedtager afgørelser, der kræver enstemmighed.
Artikel 149
Når Rådet i henhold til denne traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun vedtage ændringer til dette forslag med enstemmighed.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, navnlig når Forsamlingen er blevet hørt om dette forslag.
Artikel 150
Hvert medlem kan delegere sin stemmeret til højst ét andet medlem.
Artikel 151
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Denne forretningsorden kan indeholde bestemmelser om nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Rådet fastlægger dette udvalgs rolle og kompetence.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage de undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige med henblik på virkeliggørelsen af de fælles mål, og om at forelægge det passende forslag.
Artikel 153
Rådet fastlægger efter udtalelse fra Kommissionen den retlige status for de udvalg, der er omhandlet i denne traktat.
Artikel 154
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, fastsætter lønninger, godtgørelser og pensioner til Kommissionens formand og medlemmer samt til Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter med samme flertal alle andre godtgørelser, der udbetales som vederlag.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Tredje afsnit
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre fællesmarkedets rette funktion og udvikling udfører Kommissionen følgende opgaver:
- at drage omsorg for gennemførelsen af denne traktat og af de bestemmelser, som institutionerne har vedtaget i henhold til den;
- at fremsætte henstillinger eller afgive udtalelser på de områder, der er nævnt i denne traktat, når dette udtrykkeligt er fastsat i traktaten, eller når den finder det nødvendigt;
- at træffe beslutninger på eget ansvar i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og at samarbejde i forbindelse med vedtagelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter;
- at udøve de beføjelser, som Rådet har tillagt den med henblik på gennemførelsen af de bestemmelser, det har vedtaget.
Artikel 156
Kommissionen offentliggør hvert år, mindst en måned før Forsamlingens samling begynder, en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 157
1. Kommissionen består af ni medlemmer, der vælges på grundlag af deres almindelige kompetence, og som skal frembyde fuld garanti for uafhængighed.
Antallet af medlemmer af Kommissionen kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.
Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være af samme nationalitet.
2. Medlemmerne af Kommissionen skal i Fællesskabets almene interesse udøve deres hverv i fuldkommen uafhængighed.
Under udøvelsen af deres hverv må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres pligter. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at påvirke kommissionsmedlemmerne under udøvelsen af deres hverv.
Medlemmerne af Kommissionen må ikke i deres embedsperiode udøve nogen anden erhvervsmæssig beskæftigelse, uanset om den er indtægtsgivende eller ej. Ved deres tiltrædelse påtager de sig den højtidelige forpligtelse at opfylde de pligter, der følger af deres hverv under og efter deres mandatperiode, navnlig forpligtelsen til at være hæderlige og forsigtige med at acceptere visse aktiviteter eller fordele efter mandatperiodens udløb. I tilfælde af misligholdelse af disse forpligtelser kan Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen afskedige medlemmet i henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre ydelser, der træder i stedet herfor, alt efter omstændighederne.
Artikel 158
Medlemmerne af Kommissionen udnævnes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Deres embedsperiode er fire år. De kan genudnævnes.
Artikel 159
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører et kommissionsmedlems hverv, når han fratræder eller pensioneres.
Der udnævnes en efterfølger for det fratrædende medlem for den resterende del af mandatperioden. Rådet kan med enstemmighed beslutte ikke at udpege en efterfølger for denne periode.
Bortset fra i tilfælde af afskedigelse, jf. artikel 160, forbliver kommissionsmedlemmerne i embedet, indtil deres pladser er besat.
Artikel 160
Ethvert medlem af Kommissionen, der ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller som har begået en alvorlig forseelse, kan på begæring af Rådet eller Kommissionen afskediges af Domstolen.
I så fald kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage det pågældende medlem for hvervet og besætte den ledige stilling, indtil Domstolen har truffet afgørelse.
Efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen kan Domstolen suspendere et medlem fra sit hverv.
Artikel 161
Formanden og de to næstformænd for Kommissionen udnævnes blandt dens medlemmer for et tidsrum af to år i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Genudnævnelse er tilladt.
Medmindre der er tale om en generel udskiftning, skal udnævnelsen ske efter høring af Kommissionen.
Hvis formandens og næstformændenes embedsperiode udløber som følge af fratræden, afskedigelse eller dødsfald, afløses de for den resterende del af embedsperioden i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 162
Rådet og Kommissionen rådfører sig med hinanden og fastlægger ved fælles overenskomst den måde, hvorpå de skal samarbejde.
Kommissionen vedtager sin forretningsorden for at sikre, at Kommissionen og dens tjenestegrene fungerer tilfredsstillende i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat. Den sørger for, at denne forretningsorden offentliggøres.
Artikel 163
Kommissionens afgørelser træffes med et flertal af det antal medlemmer, der er fastsat i artikel 157.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, når det antal medlemmer, der er fastsat i dens forretningsorden, er til stede.
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre fællesmarkedets rette funktion og udvikling udfører Kommissionen følgende opgaver:
- at drage omsorg for gennemførelsen af denne traktat og af de bestemmelser, som institutionerne har vedtaget i henhold til den;
- at fremsætte henstillinger eller afgive udtalelser på de områder, der er nævnt i denne traktat, når dette udtrykkeligt er fastsat i traktaten, eller når den finder det nødvendigt;
- at træffe beslutninger på eget ansvar i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og at samarbejde i forbindelse med vedtagelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter;
- at udøve de beføjelser, som Rådet har tillagt den med henblik på gennemførelsen af de bestemmelser, det har vedtaget.
Artikel 156
Kommissionen offentliggør hvert år, mindst en måned før Forsamlingens samling begynder, en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 157
1. Kommissionen består af ni medlemmer, der vælges på grundlag af deres almindelige kompetence, og som skal frembyde fuld garanti for uafhængighed.
Antallet af medlemmer af Kommissionen kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.
Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være af samme nationalitet.
2. Medlemmerne af Kommissionen skal i Fællesskabets almene interesse udøve deres hverv i fuldkommen uafhængighed.
Under udøvelsen af deres hverv må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres pligter. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at påvirke kommissionsmedlemmerne under udøvelsen af deres hverv.
Medlemmerne af Kommissionen må ikke i deres embedsperiode udøve nogen anden erhvervsmæssig beskæftigelse, uanset om den er indtægtsgivende eller ej. Ved deres tiltrædelse påtager de sig den højtidelige forpligtelse at opfylde de pligter, der følger af deres hverv under og efter deres mandatperiode, navnlig forpligtelsen til at være hæderlige og forsigtige med at acceptere visse aktiviteter eller fordele efter mandatperiodens udløb. I tilfælde af misligholdelse af disse forpligtelser kan Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen afskedige medlemmet i henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre ydelser, der træder i stedet herfor, alt efter omstændighederne.
Artikel 158
Medlemmerne af Kommissionen udnævnes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Deres embedsperiode er fire år. De kan genudnævnes.
Artikel 159
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører et kommissionsmedlems hverv, når han fratræder eller pensioneres.
Der udnævnes en efterfølger for det fratrædende medlem for den resterende del af mandatperioden. Rådet kan med enstemmighed beslutte ikke at udpege en efterfølger for denne periode.
Bortset fra i tilfælde af afskedigelse, jf. artikel 160, forbliver kommissionsmedlemmerne i embedet, indtil deres pladser er besat.
Artikel 160
Ethvert medlem af Kommissionen, der ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller som har begået en alvorlig forseelse, kan på begæring af Rådet eller Kommissionen afskediges af Domstolen.
I så fald kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage det pågældende medlem for hvervet og besætte den ledige stilling, indtil Domstolen har truffet afgørelse.
Efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen kan Domstolen suspendere et medlem fra sit hverv.
Artikel 161
Formanden og de to næstformænd for Kommissionen udnævnes blandt dens medlemmer for et tidsrum af to år i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Genudnævnelse er tilladt.
Medmindre der er tale om en generel udskiftning, skal udnævnelsen ske efter høring af Kommissionen.
Hvis formandens og næstformændenes embedsperiode udløber som følge af fratræden, afskedigelse eller dødsfald, afløses de for den resterende del af embedsperioden i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 162
Rådet og Kommissionen rådfører sig med hinanden og fastlægger ved fælles overenskomst den måde, hvorpå de skal samarbejde.
Kommissionen vedtager sin forretningsorden for at sikre, at Kommissionen og dens tjenestegrene fungerer tilfredsstillende i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat. Den sørger for, at denne forretningsorden offentliggøres.
Artikel 163
Kommissionens afgørelser træffes med et flertal af det antal medlemmer, der er fastsat i artikel 157.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, når det antal medlemmer, der er fastsat i dens forretningsorden, er til stede.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Fjerde afsnit
Domstolen
Artikel 164
Domstolen påser, at loven overholdes ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.
Artikel 165
Domstolen består af syv dommere.
Domstolen sættes i plenum. Den kan dog af sin midte oprette afdelinger på tre eller fem dommere til at udføre visse forberedende opgaver eller til at behandle og afgøre visse grupper af sager i overensstemmelse med særlige regler.
Domstolen sættes i plenum i alle sager, der indbringes for den på begæring af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner; det samme gælder præjudicielle spørgsmål, der forelægges den i medfør af artikel 177.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 samt af artikel 167, stk. 2.
Artikel 166
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaterne skal i fuldkommen upartiskhed og uafhængighed fremsætte begrundede forslag til afgørelse i offentlige retsmøder i sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå Domstolen i udførelsen af dens opgaver som defineret i artikel 164.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 167, stk. 3.
Artikel 167
1. Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer for et tidsrum af seks år.
2. Hvert tredje år sker der en delvis udskiftning af dommerne. De består skiftevis af tre og fire dommere. De tre dommere, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
3. Generaladvokaterne udskiftes delvist hvert tredje år. Den generaladvokat, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Dommere og generaladvokater, der går på pension, kan genudnævnes.
4. Dommerne vælger Domstolens præsident af deres midte for en periode på tre år. Genvalg er tilladt.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter dennes stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, afgiver den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Såfremt staten ikke efterkommer den begrundede udtalelse inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan denne indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 170
En medlemsstat kan indbringe en sag for Domstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat.
Inden en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået tilsidesættelse af en forpligtelse i henhold til denne traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Kommissionen afgiver en begrundet udtalelse efter at have givet de berørte stater lejlighed til at fremsætte skriftlige og mundtlige bemærkninger under en kontradiktorisk procedure.
Hvis Kommissionen ikke afgiver udtalelse inden tre måneder efter indgivelsen af stævningen, berører dette ikke retten til at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, skal denne stat træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Domstolens dom.
Artikel 172
Forordninger udstedt af Rådet i henhold til denne traktat kan tillægge Domstolen kompetence med hensyn til de deri fastsatte tvangsforanstaltninger, herunder fuld prøvelsesret med hensyn til at ændre eller pålægge sådanne foranstaltninger.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, bortset fra henstillinger og udtalelser. Med henblik herpå har den kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af en medlemsstat, Rådet eller Kommissionen under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse eller magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme betingelser anlægge sag til prøvelse af en afgørelse, der er rettet til den pågældende, eller til prøvelse af en afgørelse, der, selv om den har form af en forordning eller en afgørelse, der er rettet til en anden person, berører den pågældende direkte og individuelt.
De i denne artikel omhandlede søgsmål skal anlægges inden to måneder efter offentliggørelsen af den pågældende retsakt eller meddelelsen heraf til sagsøgeren eller, i mangel heraf, efter den dato, hvor sagsøgeren fik kendskab til den, alt efter omstændighederne.
Artikel 174
Hvis søgsmålet er velbegrundet, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.
Såfremt Domstolen annullerer en forordning, skal den, hvis den finder det nødvendigt, angive, hvilke af dens virkninger der fortsat skal anses for at være gældende.
Artikel 175
Såfremt Rådet eller Kommissionen undlader at træffe afgørelse i henhold til denne traktat, kan medlemsstaterne og Fællesskabets øvrige institutioner indbringe klage for Domstolen med påstand om, at overtrædelsen fastslås.
Et sådant søgsmål kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den pågældende institution forinden er blevet opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har handlet inden for en frist på to måneder efter at være blevet opfordret hertil, kan sagen anlægges inden for en ny frist på to måneder.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2, indbringe klage for Domstolen over, at en fællesskabsinstitution har undladt at udstede en anden retsakt end en henstilling eller en udtalelse til den pågældende.
Artikel 176
Den institution, hvis retsakt er erklæret ugyldig, eller hvis undladelse er erklæret i strid med denne traktat, er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom.
Denne forpligtelse berører ikke de forpligtelser, der følger af anvendelsen af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen træffer præjudiciel afgørelse
a) om fortolkningen af denne traktat,
b) gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner,
c) om fortolkningen af vedtægterne for de af Rådet oprettede organer, for så vidt disse vedtægter indeholder bestemmelser herom.
Såfremt et sådant spørgsmål indbringes for en ret i en medlemsstat, og denne ret finder, at en afgørelse af spørgsmålet er nødvendig, for at den kan træffe afgørelse, kan den forelægge Domstolen spørgsmålet til afgørelse.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses i en sag, der verserer for en national ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres i henhold til national ret, er denne ret forpligtet til at indbringe spørgsmålet for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister om erstatning for de i artikel 215, stk. 2, omhandlede skader.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd eller i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Artikel 180
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende:
a) medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank. I denne forbindelse har Bankens bestyrelse de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i henhold til artikel 169;
b) de afgørelser, der træffes af Bankens styrelsesråd. Enhver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan anlægge sag i henhold til artikel 173;
c) afgørelser truffet af Bankens bestyrelse. Disse kan kun anfægtes i overensstemmelse med artikel 173 af medlemsstaterne eller Kommissionen og kun på grundlag af tilsidesættelse af de formelle krav, der er fastsat i artikel 21, stk. 2 og 5-7, i vedtægterne for Investeringsbanken.
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, der er indeholdt i en af Fællesskabet eller på dets vegne indgået aftale, uanset om aftalen er offentligretlig eller privatretlig.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i enhver tvist mellem medlemsstaterne, der vedrører denne traktats område, såfremt tvisten forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Medmindre Domstolen har fået tillagt kompetence ved denne traktat, er tvister, hvori Fællesskabet er part, ikke udelukket fra de nationale domstoles kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den i artikel 173, stk. 3, nævnte frist kan enhver part under en sag, der vedrører anvendelsen af en råds- eller kommissionsforordning, for Domstolen påberåbe sig, at forordningen ikke finder anvendelse af de i artikel 173, stk. 1, nævnte grunde.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den finder det nødvendigt under de givne omstændigheder, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
Domstolen kan i sager, der verserer for den, træffe de nødvendige foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
Domstolens domme kan fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 192.
Artikel 188
Domstolens statut fastsættes i en særlig protokol.
Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Det skal godkendes af Rådet med enstemmighed.
Domstolen
Artikel 164
Domstolen påser, at loven overholdes ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.
Artikel 165
Domstolen består af syv dommere.
Domstolen sættes i plenum. Den kan dog af sin midte oprette afdelinger på tre eller fem dommere til at udføre visse forberedende opgaver eller til at behandle og afgøre visse grupper af sager i overensstemmelse med særlige regler.
Domstolen sættes i plenum i alle sager, der indbringes for den på begæring af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner; det samme gælder præjudicielle spørgsmål, der forelægges den i medfør af artikel 177.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 samt af artikel 167, stk. 2.
Artikel 166
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaterne skal i fuldkommen upartiskhed og uafhængighed fremsætte begrundede forslag til afgørelse i offentlige retsmøder i sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå Domstolen i udførelsen af dens opgaver som defineret i artikel 164.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 167, stk. 3.
Artikel 167
1. Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer for et tidsrum af seks år.
2. Hvert tredje år sker der en delvis udskiftning af dommerne. De består skiftevis af tre og fire dommere. De tre dommere, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
3. Generaladvokaterne udskiftes delvist hvert tredje år. Den generaladvokat, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Dommere og generaladvokater, der går på pension, kan genudnævnes.
4. Dommerne vælger Domstolens præsident af deres midte for en periode på tre år. Genvalg er tilladt.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter dennes stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, afgiver den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Såfremt staten ikke efterkommer den begrundede udtalelse inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan denne indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 170
En medlemsstat kan indbringe en sag for Domstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat.
Inden en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået tilsidesættelse af en forpligtelse i henhold til denne traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Kommissionen afgiver en begrundet udtalelse efter at have givet de berørte stater lejlighed til at fremsætte skriftlige og mundtlige bemærkninger under en kontradiktorisk procedure.
Hvis Kommissionen ikke afgiver udtalelse inden tre måneder efter indgivelsen af stævningen, berører dette ikke retten til at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, skal denne stat træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Domstolens dom.
Artikel 172
Forordninger udstedt af Rådet i henhold til denne traktat kan tillægge Domstolen kompetence med hensyn til de deri fastsatte tvangsforanstaltninger, herunder fuld prøvelsesret med hensyn til at ændre eller pålægge sådanne foranstaltninger.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, bortset fra henstillinger og udtalelser. Med henblik herpå har den kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af en medlemsstat, Rådet eller Kommissionen under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse eller magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme betingelser anlægge sag til prøvelse af en afgørelse, der er rettet til den pågældende, eller til prøvelse af en afgørelse, der, selv om den har form af en forordning eller en afgørelse, der er rettet til en anden person, berører den pågældende direkte og individuelt.
De i denne artikel omhandlede søgsmål skal anlægges inden to måneder efter offentliggørelsen af den pågældende retsakt eller meddelelsen heraf til sagsøgeren eller, i mangel heraf, efter den dato, hvor sagsøgeren fik kendskab til den, alt efter omstændighederne.
Artikel 174
Hvis søgsmålet er velbegrundet, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.
Såfremt Domstolen annullerer en forordning, skal den, hvis den finder det nødvendigt, angive, hvilke af dens virkninger der fortsat skal anses for at være gældende.
Artikel 175
Såfremt Rådet eller Kommissionen undlader at træffe afgørelse i henhold til denne traktat, kan medlemsstaterne og Fællesskabets øvrige institutioner indbringe klage for Domstolen med påstand om, at overtrædelsen fastslås.
Et sådant søgsmål kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den pågældende institution forinden er blevet opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har handlet inden for en frist på to måneder efter at være blevet opfordret hertil, kan sagen anlægges inden for en ny frist på to måneder.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2, indbringe klage for Domstolen over, at en fællesskabsinstitution har undladt at udstede en anden retsakt end en henstilling eller en udtalelse til den pågældende.
Artikel 176
Den institution, hvis retsakt er erklæret ugyldig, eller hvis undladelse er erklæret i strid med denne traktat, er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom.
Denne forpligtelse berører ikke de forpligtelser, der følger af anvendelsen af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen træffer præjudiciel afgørelse
a) om fortolkningen af denne traktat,
b) gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner,
c) om fortolkningen af vedtægterne for de af Rådet oprettede organer, for så vidt disse vedtægter indeholder bestemmelser herom.
Såfremt et sådant spørgsmål indbringes for en ret i en medlemsstat, og denne ret finder, at en afgørelse af spørgsmålet er nødvendig, for at den kan træffe afgørelse, kan den forelægge Domstolen spørgsmålet til afgørelse.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses i en sag, der verserer for en national ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres i henhold til national ret, er denne ret forpligtet til at indbringe spørgsmålet for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister om erstatning for de i artikel 215, stk. 2, omhandlede skader.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd eller i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Artikel 180
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende:
a) medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank. I denne forbindelse har Bankens bestyrelse de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i henhold til artikel 169;
b) de afgørelser, der træffes af Bankens styrelsesråd. Enhver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan anlægge sag i henhold til artikel 173;
c) afgørelser truffet af Bankens bestyrelse. Disse kan kun anfægtes i overensstemmelse med artikel 173 af medlemsstaterne eller Kommissionen og kun på grundlag af tilsidesættelse af de formelle krav, der er fastsat i artikel 21, stk. 2 og 5-7, i vedtægterne for Investeringsbanken.
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, der er indeholdt i en af Fællesskabet eller på dets vegne indgået aftale, uanset om aftalen er offentligretlig eller privatretlig.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i enhver tvist mellem medlemsstaterne, der vedrører denne traktats område, såfremt tvisten forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Medmindre Domstolen har fået tillagt kompetence ved denne traktat, er tvister, hvori Fællesskabet er part, ikke udelukket fra de nationale domstoles kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den i artikel 173, stk. 3, nævnte frist kan enhver part under en sag, der vedrører anvendelsen af en råds- eller kommissionsforordning, for Domstolen påberåbe sig, at forordningen ikke finder anvendelse af de i artikel 173, stk. 1, nævnte grunde.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den finder det nødvendigt under de givne omstændigheder, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
Domstolen kan i sager, der verserer for den, træffe de nødvendige foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
Domstolens domme kan fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 192.
Artikel 188
Domstolens statut fastsættes i en særlig protokol.
Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Det skal godkendes af Rådet med enstemmighed.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 2
Bestemmelser, der er fælles for flere institutioner
Artikel 189
Til opfyldelse af deres opgaver og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat vedtager Rådet og Kommissionen forordninger, direktiver og afgørelser samt fremsætter henstillinger og afgiver udtalelser.
Forordningen har almen gyldighed. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den er rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
Artikel 190
Rådets og Kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, der skal indhentes i henhold til denne traktat.
Artikel 191
Forordningerne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft på den dato, der er fastsat i dem, eller, hvis en sådan dato ikke er fastsat, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.
Direktiver og beslutninger meddeles dem, som de er rettet til, og får virkning ved meddelelsen.
Artikel 192
Afgørelser truffet af Rådet eller Kommissionen, hvorved der pålægges en betaling, kan tvangsfuldbyrdes over for staterne.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civilretlige regler, der gælder i den stat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegningen vedlægges afgørelsen efter en prøvelse, der kun kan omfatte afgørelsens ægthed, foretaget af den nationale myndighed, som regeringen i hver medlemsstat udpeger til dette formål, og som den meddeler Kommissionen og Domstolen.
Når disse formaliteter er opfyldt efter anmodning fra den part, der anmoder om fuldbyrdelse, kan denne fuldbyrde afgørelsen i overensstemmelse med national lovgivning ved at indbringe sagen direkte for den kompetente myndighed.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en afgørelse fra Domstolen. De nationale domstole er dog ansvarlige for at undersøge, om fuldbyrdelsesforanstaltningerne er i orden.
Bestemmelser, der er fælles for flere institutioner
Artikel 189
Til opfyldelse af deres opgaver og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat vedtager Rådet og Kommissionen forordninger, direktiver og afgørelser samt fremsætter henstillinger og afgiver udtalelser.
Forordningen har almen gyldighed. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den er rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
Artikel 190
Rådets og Kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, der skal indhentes i henhold til denne traktat.
Artikel 191
Forordningerne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft på den dato, der er fastsat i dem, eller, hvis en sådan dato ikke er fastsat, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.
Direktiver og beslutninger meddeles dem, som de er rettet til, og får virkning ved meddelelsen.
Artikel 192
Afgørelser truffet af Rådet eller Kommissionen, hvorved der pålægges en betaling, kan tvangsfuldbyrdes over for staterne.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civilretlige regler, der gælder i den stat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegningen vedlægges afgørelsen efter en prøvelse, der kun kan omfatte afgørelsens ægthed, foretaget af den nationale myndighed, som regeringen i hver medlemsstat udpeger til dette formål, og som den meddeler Kommissionen og Domstolen.
Når disse formaliteter er opfyldt efter anmodning fra den part, der anmoder om fuldbyrdelse, kan denne fuldbyrde afgørelsen i overensstemmelse med national lovgivning ved at indbringe sagen direkte for den kompetente myndighed.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en afgørelse fra Domstolen. De nationale domstole er dog ansvarlige for at undersøge, om fuldbyrdelsesforanstaltningerne er i orden.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 3
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Artikel 193
Der nedsættes et økonomisk og socialt udvalg med rådgivende status.
Udvalget består af repræsentanter for de forskellige grupper i det økonomiske og sociale liv, navnlig producenter, landbrugere, transportvirksomheder, arbejdstagere, handlende og håndværkere, liberale erhverv og offentligheden.
Artikel 194
Antallet af medlemmer af udvalget fastsættes som følger:
Belgien 12
Tyskland 24
Frankrig 24
Italien 24
Luxembourg 5
Nederlandene 12
Udvalgets medlemmer udnævnes af Rådet med enstemmighed for en periode på fire år. Genudnævnelse er tilladt.
De udnævnes i deres personlige egenskab og er ikke bundet af nogen instrukser.
Artikel 195
1. Med henblik på udnævnelse af udvalgets medlemmer forelægger hver medlemsstat Rådet en liste med dobbelt så mange kandidater som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.
Ved udvalgets sammensætning tages der hensyn til nødvendigheden af at sikre en passende repræsentation af de forskellige grupper i det økonomiske og sociale liv.
(2) Rådet hører Kommissionen. Det kan indhente udtalelse fra de relevante europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige sektorer i det økonomiske og sociale liv, som har interesse i Fællesskabets virksomhed.
Artikel 196
Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for en periode af to år.
Det fastsætter selv sin forretningsorden, som skal godkendes af Rådet med enstemmighed.
Udvalget indkaldes af sin formand efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.
Artikel 197
Udvalget består af faglige sektioner, der beskæftiger sig med de vigtigste områder, der er omfattet af denne traktat.
Den skal navnlig omfatte en særlig sektion for landbrug og en særlig sektion for transport, for hvilke de særlige bestemmelser i afsnittene om landbrug og transport finder anvendelse.
De faglige sektioner arbejder inden for udvalgets generelle kompetenceområde. De kan ikke høres uafhængigt af udvalget.
Inden for udvalget kan der også nedsættes underudvalg, som udarbejder forslag til udtalelser om specifikke emner eller på specifikke områder til behandling i udvalget.
Forretningsordenen fastlægger, hvordan faggrupperne og underudvalgene skal sammensættes, og regulerer deres ansvarsområder.
Artikel 198
Udvalget skal høres af Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er fastsat i denne traktat. Det kan høres af disse institutioner i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Rådet eller Kommissionen fastsætter, hvis de finder det nødvendigt, en frist, inden for hvilken udvalget skal afgive udtalelse; fristen skal være på mindst ti dage regnet fra den dato, hvor formanden modtager meddelelse herom. Ved fristens udløb kan der ses bort fra, at der ikke er afgivet udtalelse.
Udvalgets og den kompetente faglige sektions udtalelser samt en rapport om drøftelserne fremsendes til Rådet og Kommissionen.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Artikel 193
Der nedsættes et økonomisk og socialt udvalg med rådgivende status.
Udvalget består af repræsentanter for de forskellige grupper i det økonomiske og sociale liv, navnlig producenter, landbrugere, transportvirksomheder, arbejdstagere, handlende og håndværkere, liberale erhverv og offentligheden.
Artikel 194
Antallet af medlemmer af udvalget fastsættes som følger:
Belgien 12
Tyskland 24
Frankrig 24
Italien 24
Luxembourg 5
Nederlandene 12
Udvalgets medlemmer udnævnes af Rådet med enstemmighed for en periode på fire år. Genudnævnelse er tilladt.
De udnævnes i deres personlige egenskab og er ikke bundet af nogen instrukser.
Artikel 195
1. Med henblik på udnævnelse af udvalgets medlemmer forelægger hver medlemsstat Rådet en liste med dobbelt så mange kandidater som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.
Ved udvalgets sammensætning tages der hensyn til nødvendigheden af at sikre en passende repræsentation af de forskellige grupper i det økonomiske og sociale liv.
(2) Rådet hører Kommissionen. Det kan indhente udtalelse fra de relevante europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige sektorer i det økonomiske og sociale liv, som har interesse i Fællesskabets virksomhed.
Artikel 196
Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for en periode af to år.
Det fastsætter selv sin forretningsorden, som skal godkendes af Rådet med enstemmighed.
Udvalget indkaldes af sin formand efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen.
Artikel 197
Udvalget består af faglige sektioner, der beskæftiger sig med de vigtigste områder, der er omfattet af denne traktat.
Den skal navnlig omfatte en særlig sektion for landbrug og en særlig sektion for transport, for hvilke de særlige bestemmelser i afsnittene om landbrug og transport finder anvendelse.
De faglige sektioner arbejder inden for udvalgets generelle kompetenceområde. De kan ikke høres uafhængigt af udvalget.
Inden for udvalget kan der også nedsættes underudvalg, som udarbejder forslag til udtalelser om specifikke emner eller på specifikke områder til behandling i udvalget.
Forretningsordenen fastlægger, hvordan faggrupperne og underudvalgene skal sammensættes, og regulerer deres ansvarsområder.
Artikel 198
Udvalget skal høres af Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er fastsat i denne traktat. Det kan høres af disse institutioner i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Rådet eller Kommissionen fastsætter, hvis de finder det nødvendigt, en frist, inden for hvilken udvalget skal afgive udtalelse; fristen skal være på mindst ti dage regnet fra den dato, hvor formanden modtager meddelelse herom. Ved fristens udløb kan der ses bort fra, at der ikke er afgivet udtalelse.
Udvalgets og den kompetente faglige sektions udtalelser samt en rapport om drøftelserne fremsendes til Rådet og Kommissionen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
AFSNIT II
Finansielle bestemmelser
Artikel 199
Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder Den Europæiske Socialfonds, anslås for hvert regnskabsår og opføres på budgettet.
De indtægter og udgifter, der er opført på budgettet, skal balancere.
Artikel 200
1. Med forbehold af andre indtægter omfatter budgettets indtægter de finansielle bidrag fra medlemsstaterne, der fastsættes efter følgende fordelingsnøgle:
Belgien 7,9
Tyskland 28
Frankrig 28
Italien 28
Luxembourg 0,2
Nederlandene 7,9
2. Medlemsstaternes finansielle bidrag til dækning af Den Europæiske Socialfonds udgifter fastsættes i overensstemmelse med følgende fordelingsnøgle:
Belgien 8,8
Tyskland 32
Frankrig 32
Italien 20
Luxembourg 0,2
Nederlandene 7
3. Fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Artikel 201
Kommissionen undersøger, på hvilke betingelser de i artikel 200 omhandlede finansielle bidrag fra medlemsstaterne kan erstattes af egne indtægter, navnlig af indtægter fra den fælles toldtarif efter dennes endelige indførelse.
Kommissionen forelægger Rådet forslag med henblik herpå.
Efter at have hørt Forsamlingen om disse forslag kan Rådet med enstemmighed vedtage de relevante bestemmelser og anbefale medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 202
De udgifter, der opføres på budgettet, bevilges for ét regnskabsår, medmindre andet er fastsat i den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
I overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 209, kan bevillinger, der ikke vedrører personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved udløbet af et budgets gennemførelsesperiode, kun fremføres til det følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i kapitler, der grupperer udgifterne efter art eller formål; om nødvendigt underopdeles kapitlerne i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte dele af budgettet, dog med forbehold af eventuelle særlige ordninger for visse fælles udgifter.
Artikel 203
1. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.
2. Hver fællesskabsinstitution udarbejder et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den vedlægger en udtalelse, som kan indeholde afvigende overslag.
Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30. september i det år, der går forud for det pågældende regnskabsår.
Rådet hører Kommissionen og i givet fald de øvrige berørte institutioner, hvis det ønsker at afvige fra det foreløbige budgetforslag.
3. Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og sender det derefter til Forsamlingen.
Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i året forud for det pågældende regnskabsår.
Forsamlingen er bemyndiget til at foreslå Rådet ændringer til budgetforslaget.
4. Hvis Forsamlingen inden for en måned efter forelæggelsen af budgetforslaget har givet sin godkendelse eller ikke har fremsendt en udtalelse til Rådet, anses budgetforslaget for at være endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen har foreslået ændringer inden for denne frist, fremsendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Rådet drøfter det med Kommissionen og i givet fald med de øvrige berørte institutioner og vedtager endeligt budgettet med kvalificeret flertal.
5. Ved vedtagelsen af den del af budgettet, der vedrører Den Europæiske Socialfond, vægtes rådsmedlemmernes stemmer som følger:
Belgien 8
Tyskland 32
Frankrig 32
Italien 20
Luxembourg 1
Nederlandene 7
Beslutningerne er vedtaget, hvis mindst 67 stemmer afgives for dem.
Artikel 204
Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af artikel 209, for hvert kapitel og for hver underinddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der er opført på det foregående budget; Kommissionen kan dog ikke hver måned råde over mere end en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i det budgetforslag, der er under udarbejdelse.
Rådet kan med kvalificeret flertal godkende udgifter, der overstiger en tolvtedel, forudsat at de øvrige bestemmelser i stk. 1 overholdes.
Medlemsstaterne indbetaler hver måned foreløbigt de beløb, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, i overensstemmelse med de fordelingsnøgler, der er fastsat for det foregående regnskabsår.
Artikel 205
Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar inden for rammerne af de givne bevillinger i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
De nærmere regler for de enkelte institutioners deltagelse i afholdelsen af deres udgifter fastsættes i finansforordningen.
Kommissionen kan i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209, overføre bevillinger fra et kapitel til et andet eller fra en underopdeling til en anden.
Artikel 206
Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af et revisionsudvalg, hvoraf den ene er formand, og hvis uafhængighed skal være uomtvistelig. Rådet fastsætter med enstemmighed antallet af revisorer. Revisorerne og formanden for Revisionsudvalget udnævnes enstemmigt af Rådet for en periode på fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Gennem revisionen, som udføres på grundlag af regnskabsdokumenterne og om nødvendigt på stedet, kontrollerer Revisionsudvalget lovligheden og den formelle rigtighed af indtægter og udgifter og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning er forsvarlig. Ved udgangen af hvert regnskabsår udarbejder Revisionsudvalget en beretning, som det vedtager med et flertal af sine medlemmer.
Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskaberne for det foregående regnskabsår vedrørende budgettets gennemførelse sammen med kontroludvalgets beretning. Den forelægger dem ligeledes en opgørelse over Fællesskabets aktiver og passiver.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Det informerer Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 207
Budgettet opstilles efter den regningsenhed, der er fastsat i den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
Medlemsstaterne stiller de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 200, stk. 1, til rådighed for Fællesskabet i deres nationale valuta.
Bevillinger fra disse bidrag, som der ikke er behov for i øjeblikket, deponeres i medlemsstaternes statskasser eller i organer udpeget af disse. I deponeringsperioden bevarer disse midler den på deponeringsdatoen gældende pålydende værdi i forhold til den i stk. 1 omhandlede regningsenhed.
De midler, der ikke er behov for på nuværende tidspunkt, kan investeres på vilkår, der aftales mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat.
Den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209, fastsætter de tekniske betingelser for gennemførelsen af Den Europæiske Socialfonds finansielle transaktioner.
Artikel 208
Kommissionen kan, efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, overføre sine aktiver i en af disse staters valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er nødvendigt for at anvende disse aktiver til de formål, der er fastsat i denne traktat. Hvis Kommissionen har disponible eller likvide aktiver i den krævede valuta, skal den så vidt muligt undgå sådanne overførsler.
Kommissionen handler med hver medlemsstat gennem den myndighed, den har udpeget. Ved udførelsen af sine finansielle transaktioner henvender den sig til den pågældende medlemsstats centralbank eller til en anden finansiel institution, der er godkendt af denne.
Artikel 209
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager følgende bestemmelser:
a) finansforordningen, der bl.a. fastlægger de nærmere regler for opstilling og gennemførelse af budgettet samt for regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne;
b) de nærmere regler og procedurer for, hvorledes medlemsstaternes bidrag stilles til rådighed for Kommissionen;
c) reglerne om de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og de tilsvarende kontrolforanstaltninger.
Finansielle bestemmelser
Artikel 199
Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder Den Europæiske Socialfonds, anslås for hvert regnskabsår og opføres på budgettet.
De indtægter og udgifter, der er opført på budgettet, skal balancere.
Artikel 200
1. Med forbehold af andre indtægter omfatter budgettets indtægter de finansielle bidrag fra medlemsstaterne, der fastsættes efter følgende fordelingsnøgle:
Belgien 7,9
Tyskland 28
Frankrig 28
Italien 28
Luxembourg 0,2
Nederlandene 7,9
2. Medlemsstaternes finansielle bidrag til dækning af Den Europæiske Socialfonds udgifter fastsættes i overensstemmelse med følgende fordelingsnøgle:
Belgien 8,8
Tyskland 32
Frankrig 32
Italien 20
Luxembourg 0,2
Nederlandene 7
3. Fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Artikel 201
Kommissionen undersøger, på hvilke betingelser de i artikel 200 omhandlede finansielle bidrag fra medlemsstaterne kan erstattes af egne indtægter, navnlig af indtægter fra den fælles toldtarif efter dennes endelige indførelse.
Kommissionen forelægger Rådet forslag med henblik herpå.
Efter at have hørt Forsamlingen om disse forslag kan Rådet med enstemmighed vedtage de relevante bestemmelser og anbefale medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 202
De udgifter, der opføres på budgettet, bevilges for ét regnskabsår, medmindre andet er fastsat i den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
I overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 209, kan bevillinger, der ikke vedrører personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved udløbet af et budgets gennemførelsesperiode, kun fremføres til det følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i kapitler, der grupperer udgifterne efter art eller formål; om nødvendigt underopdeles kapitlerne i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte dele af budgettet, dog med forbehold af eventuelle særlige ordninger for visse fælles udgifter.
Artikel 203
1. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.
2. Hver fællesskabsinstitution udarbejder et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den vedlægger en udtalelse, som kan indeholde afvigende overslag.
Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30. september i det år, der går forud for det pågældende regnskabsår.
Rådet hører Kommissionen og i givet fald de øvrige berørte institutioner, hvis det ønsker at afvige fra det foreløbige budgetforslag.
3. Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og sender det derefter til Forsamlingen.
Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i året forud for det pågældende regnskabsår.
Forsamlingen er bemyndiget til at foreslå Rådet ændringer til budgetforslaget.
4. Hvis Forsamlingen inden for en måned efter forelæggelsen af budgetforslaget har givet sin godkendelse eller ikke har fremsendt en udtalelse til Rådet, anses budgetforslaget for at være endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen har foreslået ændringer inden for denne frist, fremsendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Rådet drøfter det med Kommissionen og i givet fald med de øvrige berørte institutioner og vedtager endeligt budgettet med kvalificeret flertal.
5. Ved vedtagelsen af den del af budgettet, der vedrører Den Europæiske Socialfond, vægtes rådsmedlemmernes stemmer som følger:
Belgien 8
Tyskland 32
Frankrig 32
Italien 20
Luxembourg 1
Nederlandene 7
Beslutningerne er vedtaget, hvis mindst 67 stemmer afgives for dem.
Artikel 204
Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af artikel 209, for hvert kapitel og for hver underinddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der er opført på det foregående budget; Kommissionen kan dog ikke hver måned råde over mere end en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i det budgetforslag, der er under udarbejdelse.
Rådet kan med kvalificeret flertal godkende udgifter, der overstiger en tolvtedel, forudsat at de øvrige bestemmelser i stk. 1 overholdes.
Medlemsstaterne indbetaler hver måned foreløbigt de beløb, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, i overensstemmelse med de fordelingsnøgler, der er fastsat for det foregående regnskabsår.
Artikel 205
Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar inden for rammerne af de givne bevillinger i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
De nærmere regler for de enkelte institutioners deltagelse i afholdelsen af deres udgifter fastsættes i finansforordningen.
Kommissionen kan i overensstemmelse med den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209, overføre bevillinger fra et kapitel til et andet eller fra en underopdeling til en anden.
Artikel 206
Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af et revisionsudvalg, hvoraf den ene er formand, og hvis uafhængighed skal være uomtvistelig. Rådet fastsætter med enstemmighed antallet af revisorer. Revisorerne og formanden for Revisionsudvalget udnævnes enstemmigt af Rådet for en periode på fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Gennem revisionen, som udføres på grundlag af regnskabsdokumenterne og om nødvendigt på stedet, kontrollerer Revisionsudvalget lovligheden og den formelle rigtighed af indtægter og udgifter og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning er forsvarlig. Ved udgangen af hvert regnskabsår udarbejder Revisionsudvalget en beretning, som det vedtager med et flertal af sine medlemmer.
Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskaberne for det foregående regnskabsår vedrørende budgettets gennemførelse sammen med kontroludvalgets beretning. Den forelægger dem ligeledes en opgørelse over Fællesskabets aktiver og passiver.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Det informerer Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 207
Budgettet opstilles efter den regningsenhed, der er fastsat i den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209.
Medlemsstaterne stiller de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 200, stk. 1, til rådighed for Fællesskabet i deres nationale valuta.
Bevillinger fra disse bidrag, som der ikke er behov for i øjeblikket, deponeres i medlemsstaternes statskasser eller i organer udpeget af disse. I deponeringsperioden bevarer disse midler den på deponeringsdatoen gældende pålydende værdi i forhold til den i stk. 1 omhandlede regningsenhed.
De midler, der ikke er behov for på nuværende tidspunkt, kan investeres på vilkår, der aftales mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat.
Den finansforordning, der vedtages i henhold til artikel 209, fastsætter de tekniske betingelser for gennemførelsen af Den Europæiske Socialfonds finansielle transaktioner.
Artikel 208
Kommissionen kan, efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, overføre sine aktiver i en af disse staters valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er nødvendigt for at anvende disse aktiver til de formål, der er fastsat i denne traktat. Hvis Kommissionen har disponible eller likvide aktiver i den krævede valuta, skal den så vidt muligt undgå sådanne overførsler.
Kommissionen handler med hver medlemsstat gennem den myndighed, den har udpeget. Ved udførelsen af sine finansielle transaktioner henvender den sig til den pågældende medlemsstats centralbank eller til en anden finansiel institution, der er godkendt af denne.
Artikel 209
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager følgende bestemmelser:
a) finansforordningen, der bl.a. fastlægger de nærmere regler for opstilling og gennemførelse af budgettet samt for regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne;
b) de nærmere regler og procedurer for, hvorledes medlemsstaternes bidrag stilles til rådighed for Kommissionen;
c) reglerne om de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og de tilsvarende kontrolforanstaltninger.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
SJETTE DEL
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Artikel 210
Fællesskabet har status som juridisk person.
Artikel 211
Fællesskabet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Med henblik herpå repræsenteres det af Kommissionen.
Artikel 212
Rådet vedtager med enstemmighed i samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner vedtægten for tjenestemænd i Fællesskaberne og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.
Efter det fjerde år efter denne traktats ikrafttræden kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner, ændre vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Artikel 213
For at kunne udføre de opgaver, der er pålagt den, kan Kommissionen indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.
Artikel 214
Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte er, også efter at deres hverv er ophørt, forpligtet til ikke at give oplysning om forhold, som ifølge deres natur er undergivet tavshedspligt, herunder navnlig oplysninger om virksomheder, deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.
Artikel 215
Fællesskabets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i henhold til bestemmelserne i deres vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 216
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastsættes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Artikel 217
Med forbehold af Domstolens procesreglement fastsætter Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.
Artikel 218
Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særlig protokol.
Artikel 219
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at underkaste sig nogen anden bilæggelse af tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat end den, der er fastsat heri.
Artikel 220
Medlemsstaterne skal om nødvendigt indlede forhandlinger med hinanden for at sikre deres statsborgere følgende:
- beskyttelse af personer samt udøvelse og beskyttelse af rettigheder på de vilkår, som hver stat indrømmer sine egne statsborgere;
- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;
- gensidig anerkendelse af selskaber som omhandlet i artikel 58, stk. 2, bevarelse af status som juridisk person i tilfælde af flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted fra en stat til en anden og mulighed for fusion mellem selskaber, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning;
- forenkling af formaliteterne i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og voldgiftskendelser.
Artikel 221
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat skal medlemsstaterne inden tre år efter dens ikrafttræden indrømme statsborgere i de øvrige medlemsstater samme behandling som deres egne statsborgere for så vidt angår kapitalinteresser i de i artikel 58 omhandlede selskaber.
Artikel 222
Denne traktat berører ikke medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger.
Artikel 223
1. Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for følgende:
a) En medlemsstat er ikke forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse den anser for at være i strid med sine væsentlige sikkerhedsinteresser;
b) enhver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser i forbindelse med produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene på fællesmarkedet for varer, der ikke er bestemt til specifikke militære formål.
2. I løbet af det første år efter denne traktats ikrafttræden fastlægger Rådet med enstemmighed listen over de produkter, på hvilke stk. 1, litra b), finder anvendelse.
3. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan ændre denne liste.
Artikel 224
Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på at træffe fælles foranstaltninger for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, som påvirker opretholdelsen af den offentlige orden, i tilfælde af krig, alvorlig international spænding, som udgør en krigstrussel, eller til opfyldelse af forpligtelser, som den har påtaget sig med henblik på at opretholde fred og international sikkerhed.
Artikel 225
Såfremt konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet fordrejes som følge af foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 223 og 224, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende stat, hvorledes disse foranstaltninger kan bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.
Uanset proceduren i artikel 169 og 170 kan Kommissionen eller en medlemsstat indbringe en sag direkte for Domstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat misbruger de beføjelser, der er fastsat i artikel 223 og 224. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.
Artikel 226
1. I overgangsperioden kan en medlemsstat i tilfælde af alvorlige og vedvarende vanskeligheder i en erhvervsgren eller i tilfælde af en alvorlig forringelse af den økonomiske situation i et bestemt område anmode om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at rette op på situationen eller tilpasse den pågældende erhvervsgren til fællesmarkedets økonomi.
2. Efter anmodning fra den pågældende stat fastsætter Kommissionen straks efter hasteproceduren de beskyttelsesforanstaltninger, som den anser for nødvendige, og angiver samtidig betingelserne og de nærmere regler for deres anvendelse.
3. De i henhold til stk. 2 tilladte foranstaltninger kan fravige bestemmelserne i denne traktat i det omfang og i det tidsrum, det er strengt nødvendigt for at nå de i stk. 1 fastsatte mål. Der gives forrang til de foranstaltninger, der mindst forstyrrer fællesmarkedets funktion.
Artikel 227
1. Denne traktat finder anvendelse på Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.
2. For så vidt angår Algeriet og de franske oversøiske departementer finder de særlige og almindelige bestemmelser i denne traktat vedrørende
- frie varebevægelser,
- landbrug, med undtagelse af artikel 40, stk. 4,
- den frie udveksling af tjenesteydelser,
- konkurrencereglerne,
- de i artikel 108, 109 og 226 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger,
- institutionerne.
Gennemførelsesbestemmelserne til de øvrige bestemmelser i denne traktat vedtages inden to år efter dens ikrafttræden af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.
Fællesskabets institutioner sikrer den økonomiske og sociale udvikling i disse regioner efter de fremgangsmåder, der er fastsat i denne traktat, særlig artikel 226.
3. Den særlige associeringsordning, der er fastsat i fjerde del af denne traktat, finder anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag IV til denne traktat.
4. Denne traktat finder anvendelse på de europæiske territorier, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.
Artikel 228
1. Når denne traktat indeholder bestemmelser om indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer, forhandles disse aftaler af Kommissionen. De indgås af Rådet efter høring af Forsamlingen i alle de tilfælde, hvor traktaten indeholder bestemmelser herom, med forbehold af Kommissionens beføjelser på dette område.
Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan forinden indhente udtalelse fra Domstolen om, hvorvidt den påtænkte aftale er forenelig med denne traktat. Hvis denne udtalelse er negativ, kan aftalen kun træde i kraft i overensstemmelse med artikel 236.
2. Aftaler, der indgås på disse betingelser, er bindende for Fællesskabets institutioner og for medlemsstaterne.
Artikel 229
Kommissionen opretholder alle hensigtsmæssige forbindelser med De Forenede Nationers organer, deres særorganisationer og Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Den opretholder ligeledes, hvor det er hensigtsmæssigt, forbindelser med alle internationale organisationer.
Artikel 230
Fællesskabet etablerer ethvert passende samarbejde med Europarådet.
Artikel 231
Fællesskabet etablerer et nært samarbejde med Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde, hvis nærmere udformning fastlægges i fællesskab.
Artikel 232
1. Denne traktat ændrer ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, navnlig for så vidt angår medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, beføjelserne for dette Fællesskabs institutioner og de regler, der i nævnte traktat er fastsat for det fælles markeds funktion på kul- og stålområdet.
2. Denne traktat berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 233
Denne traktat er ikke til hinder for, at der består eller fungerer regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg eller mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene, i det omfang disse unioners formål ikke opfyldes ved anvendelsen af denne traktat.
Artikel 234
De rettigheder og forpligtelser, der følger af aftaler, som før denne traktats ikrafttræden er indgået mellem en eller flere medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side, berøres ikke af denne traktat.
I det omfang sådanne aftaler er uforenelige med denne traktat, træffer den eller de pågældende medlemsstater alle egnede foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede uforeneligheder. Om nødvendigt bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og vedtager i givet fald en fælles holdning.
Ved anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede aftaler tager medlemsstaterne hensyn til, at de fordele, som hver medlemsstat indrømmer i henhold til denne traktat, udgør en integrerende del af oprettelsen af Fællesskabet og derfor er uadskillelige fra oprettelsen af fælles institutioner, overdragelsen af beføjelser til disse og indrømmelsen af de samme fordele fra alle de øvrige medlemsstaters side.
Artikel 235
Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for inden for fællesmarkedets rammer at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen de nødvendige bestemmelser.
Artikel 236
Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet udkast til ændringer af denne traktat.
Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i givet fald af Kommissionen afgiver en udtalelse til fordel for afholdelse af en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne konference af Rådets formand med henblik på at nå til enighed om de ændringer, der skal foretages i denne traktat.
Ændringerne træder i kraft, når de er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 237
Enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter udtalelse fra Kommissionen.
Optagelsesbetingelserne og de nødvendige tilpasninger af denne traktat fastsættes i en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Aftalen skal ratificeres af alle kontraherende stater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 238
Fællesskabet kan med en tredjestat, en sammenslutning af stater eller en international organisation indgå aftaler om oprettelse af en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.
Sådanne aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Forsamlingen.
Såfremt sådanne aftaler kræver ændringer i denne traktat, skal de først vedtages efter fremgangsmåden i artikel 236.
Artikel 239
De protokoller, der efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne er knyttet som bilag til denne traktat, udgør en integrerende del af denne.
Artikel 240
Denne traktat indgås på ubestemt tid.
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Artikel 210
Fællesskabet har status som juridisk person.
Artikel 211
Fællesskabet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Med henblik herpå repræsenteres det af Kommissionen.
Artikel 212
Rådet vedtager med enstemmighed i samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner vedtægten for tjenestemænd i Fællesskaberne og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.
Efter det fjerde år efter denne traktats ikrafttræden kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner, ændre vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Artikel 213
For at kunne udføre de opgaver, der er pålagt den, kan Kommissionen indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.
Artikel 214
Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte er, også efter at deres hverv er ophørt, forpligtet til ikke at give oplysning om forhold, som ifølge deres natur er undergivet tavshedspligt, herunder navnlig oplysninger om virksomheder, deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.
Artikel 215
Fællesskabets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i henhold til bestemmelserne i deres vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 216
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastsættes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Artikel 217
Med forbehold af Domstolens procesreglement fastsætter Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.
Artikel 218
Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særlig protokol.
Artikel 219
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at underkaste sig nogen anden bilæggelse af tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat end den, der er fastsat heri.
Artikel 220
Medlemsstaterne skal om nødvendigt indlede forhandlinger med hinanden for at sikre deres statsborgere følgende:
- beskyttelse af personer samt udøvelse og beskyttelse af rettigheder på de vilkår, som hver stat indrømmer sine egne statsborgere;
- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;
- gensidig anerkendelse af selskaber som omhandlet i artikel 58, stk. 2, bevarelse af status som juridisk person i tilfælde af flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted fra en stat til en anden og mulighed for fusion mellem selskaber, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning;
- forenkling af formaliteterne i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og voldgiftskendelser.
Artikel 221
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat skal medlemsstaterne inden tre år efter dens ikrafttræden indrømme statsborgere i de øvrige medlemsstater samme behandling som deres egne statsborgere for så vidt angår kapitalinteresser i de i artikel 58 omhandlede selskaber.
Artikel 222
Denne traktat berører ikke medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger.
Artikel 223
1. Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for følgende:
a) En medlemsstat er ikke forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse den anser for at være i strid med sine væsentlige sikkerhedsinteresser;
b) enhver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser i forbindelse med produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene på fællesmarkedet for varer, der ikke er bestemt til specifikke militære formål.
2. I løbet af det første år efter denne traktats ikrafttræden fastlægger Rådet med enstemmighed listen over de produkter, på hvilke stk. 1, litra b), finder anvendelse.
3. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan ændre denne liste.
Artikel 224
Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på at træffe fælles foranstaltninger for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, som påvirker opretholdelsen af den offentlige orden, i tilfælde af krig, alvorlig international spænding, som udgør en krigstrussel, eller til opfyldelse af forpligtelser, som den har påtaget sig med henblik på at opretholde fred og international sikkerhed.
Artikel 225
Såfremt konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet fordrejes som følge af foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 223 og 224, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende stat, hvorledes disse foranstaltninger kan bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.
Uanset proceduren i artikel 169 og 170 kan Kommissionen eller en medlemsstat indbringe en sag direkte for Domstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat misbruger de beføjelser, der er fastsat i artikel 223 og 224. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.
Artikel 226
1. I overgangsperioden kan en medlemsstat i tilfælde af alvorlige og vedvarende vanskeligheder i en erhvervsgren eller i tilfælde af en alvorlig forringelse af den økonomiske situation i et bestemt område anmode om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at rette op på situationen eller tilpasse den pågældende erhvervsgren til fællesmarkedets økonomi.
2. Efter anmodning fra den pågældende stat fastsætter Kommissionen straks efter hasteproceduren de beskyttelsesforanstaltninger, som den anser for nødvendige, og angiver samtidig betingelserne og de nærmere regler for deres anvendelse.
3. De i henhold til stk. 2 tilladte foranstaltninger kan fravige bestemmelserne i denne traktat i det omfang og i det tidsrum, det er strengt nødvendigt for at nå de i stk. 1 fastsatte mål. Der gives forrang til de foranstaltninger, der mindst forstyrrer fællesmarkedets funktion.
Artikel 227
1. Denne traktat finder anvendelse på Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.
2. For så vidt angår Algeriet og de franske oversøiske departementer finder de særlige og almindelige bestemmelser i denne traktat vedrørende
- frie varebevægelser,
- landbrug, med undtagelse af artikel 40, stk. 4,
- den frie udveksling af tjenesteydelser,
- konkurrencereglerne,
- de i artikel 108, 109 og 226 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger,
- institutionerne.
Gennemførelsesbestemmelserne til de øvrige bestemmelser i denne traktat vedtages inden to år efter dens ikrafttræden af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.
Fællesskabets institutioner sikrer den økonomiske og sociale udvikling i disse regioner efter de fremgangsmåder, der er fastsat i denne traktat, særlig artikel 226.
3. Den særlige associeringsordning, der er fastsat i fjerde del af denne traktat, finder anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag IV til denne traktat.
4. Denne traktat finder anvendelse på de europæiske territorier, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.
Artikel 228
1. Når denne traktat indeholder bestemmelser om indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer, forhandles disse aftaler af Kommissionen. De indgås af Rådet efter høring af Forsamlingen i alle de tilfælde, hvor traktaten indeholder bestemmelser herom, med forbehold af Kommissionens beføjelser på dette område.
Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan forinden indhente udtalelse fra Domstolen om, hvorvidt den påtænkte aftale er forenelig med denne traktat. Hvis denne udtalelse er negativ, kan aftalen kun træde i kraft i overensstemmelse med artikel 236.
2. Aftaler, der indgås på disse betingelser, er bindende for Fællesskabets institutioner og for medlemsstaterne.
Artikel 229
Kommissionen opretholder alle hensigtsmæssige forbindelser med De Forenede Nationers organer, deres særorganisationer og Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Den opretholder ligeledes, hvor det er hensigtsmæssigt, forbindelser med alle internationale organisationer.
Artikel 230
Fællesskabet etablerer ethvert passende samarbejde med Europarådet.
Artikel 231
Fællesskabet etablerer et nært samarbejde med Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde, hvis nærmere udformning fastlægges i fællesskab.
Artikel 232
1. Denne traktat ændrer ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, navnlig for så vidt angår medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, beføjelserne for dette Fællesskabs institutioner og de regler, der i nævnte traktat er fastsat for det fælles markeds funktion på kul- og stålområdet.
2. Denne traktat berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 233
Denne traktat er ikke til hinder for, at der består eller fungerer regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg eller mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene, i det omfang disse unioners formål ikke opfyldes ved anvendelsen af denne traktat.
Artikel 234
De rettigheder og forpligtelser, der følger af aftaler, som før denne traktats ikrafttræden er indgået mellem en eller flere medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side, berøres ikke af denne traktat.
I det omfang sådanne aftaler er uforenelige med denne traktat, træffer den eller de pågældende medlemsstater alle egnede foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede uforeneligheder. Om nødvendigt bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og vedtager i givet fald en fælles holdning.
Ved anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede aftaler tager medlemsstaterne hensyn til, at de fordele, som hver medlemsstat indrømmer i henhold til denne traktat, udgør en integrerende del af oprettelsen af Fællesskabet og derfor er uadskillelige fra oprettelsen af fælles institutioner, overdragelsen af beføjelser til disse og indrømmelsen af de samme fordele fra alle de øvrige medlemsstaters side.
Artikel 235
Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for inden for fællesmarkedets rammer at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen de nødvendige bestemmelser.
Artikel 236
Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet udkast til ændringer af denne traktat.
Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i givet fald af Kommissionen afgiver en udtalelse til fordel for afholdelse af en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne konference af Rådets formand med henblik på at nå til enighed om de ændringer, der skal foretages i denne traktat.
Ændringerne træder i kraft, når de er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 237
Enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter udtalelse fra Kommissionen.
Optagelsesbetingelserne og de nødvendige tilpasninger af denne traktat fastsættes i en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Aftalen skal ratificeres af alle kontraherende stater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 238
Fællesskabet kan med en tredjestat, en sammenslutning af stater eller en international organisation indgå aftaler om oprettelse af en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.
Sådanne aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Forsamlingen.
Såfremt sådanne aftaler kræver ændringer i denne traktat, skal de først vedtages efter fremgangsmåden i artikel 236.
Artikel 239
De protokoller, der efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne er knyttet som bilag til denne traktat, udgør en integrerende del af denne.
Artikel 240
Denne traktat indgås på ubestemt tid.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Oprettelse af institutionerne
Artikel 241
Rådet træder sammen senest en måned efter denne traktats ikrafttræden.
Artikel 242
Rådet træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på nedsættelse af Det Økonomiske og Sociale Udvalg senest tre måneder efter dets første samling.
Artikel 243
Forsamlingen træder sammen senest to måneder efter Rådets første møde efter indkaldelse fra formanden for at vælge sit præsidium og fastsætte sin forretningsorden. Indtil valget af præsidium har fundet sted, varetager den ældste formand formandskabet.
Artikel 244
Domstolen indleder sin virksomhed ved udnævnelsen af sine medlemmer. Den første præsident udnævnes for en periode på tre år i overensstemmelse med proceduren for udnævnelse af medlemmer.
Domstolen vedtager sit procesreglement senest tre måneder efter sin tiltræden.
Ingen sag kan indbringes for Domstolen, før procesreglementet er offentliggjort. Fristerne for at anlægge sag begynder først at løbe fra denne dato.
Domstolens præsident udøver de beføjelser, der er tillagt ham ved denne traktat, fra datoen for hans udnævnelse.
Artikel 245
Kommissionen indleder sit virke fra datoen for udnævnelsen af sine medlemmer og varetager samtidig de funktioner, der er tillagt den ved denne traktat.
Ved indledningen af sin virksomhed iværksætter Kommissionen de undersøgelser og etablerer de forbindelser, der er nødvendige for udarbejdelsen af en beretning om den økonomiske situation i Fællesskabet.
Artikel 246
1. Det første regnskabsår begynder på datoen for denne traktats ikrafttræden og slutter den 31. december samme år. Hvis traktaten træder i kraft i anden halvdel af året, udløber regnskabsåret den 31. december det følgende år.
2. Indtil budgettet for det første regnskabsår er opstillet, betaler medlemsstaterne Fællesskabet rentefrie forskud, som trækkes fra de finansielle bidrag til gennemførelsen af dette budget.
3. I afventning af fastsættelsen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskabet, jf. artikel 212, ansætter hver institution det nødvendige personale og indgår tidsbegrænsede kontrakter med henblik herpå.
Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmålene vedrørende antallet af stillinger, deres aflønning og fordelingen af dem.
Artikel 241
Rådet træder sammen senest en måned efter denne traktats ikrafttræden.
Artikel 242
Rådet træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på nedsættelse af Det Økonomiske og Sociale Udvalg senest tre måneder efter dets første samling.
Artikel 243
Forsamlingen træder sammen senest to måneder efter Rådets første møde efter indkaldelse fra formanden for at vælge sit præsidium og fastsætte sin forretningsorden. Indtil valget af præsidium har fundet sted, varetager den ældste formand formandskabet.
Artikel 244
Domstolen indleder sin virksomhed ved udnævnelsen af sine medlemmer. Den første præsident udnævnes for en periode på tre år i overensstemmelse med proceduren for udnævnelse af medlemmer.
Domstolen vedtager sit procesreglement senest tre måneder efter sin tiltræden.
Ingen sag kan indbringes for Domstolen, før procesreglementet er offentliggjort. Fristerne for at anlægge sag begynder først at løbe fra denne dato.
Domstolens præsident udøver de beføjelser, der er tillagt ham ved denne traktat, fra datoen for hans udnævnelse.
Artikel 245
Kommissionen indleder sit virke fra datoen for udnævnelsen af sine medlemmer og varetager samtidig de funktioner, der er tillagt den ved denne traktat.
Ved indledningen af sin virksomhed iværksætter Kommissionen de undersøgelser og etablerer de forbindelser, der er nødvendige for udarbejdelsen af en beretning om den økonomiske situation i Fællesskabet.
Artikel 246
1. Det første regnskabsår begynder på datoen for denne traktats ikrafttræden og slutter den 31. december samme år. Hvis traktaten træder i kraft i anden halvdel af året, udløber regnskabsåret den 31. december det følgende år.
2. Indtil budgettet for det første regnskabsår er opstillet, betaler medlemsstaterne Fællesskabet rentefrie forskud, som trækkes fra de finansielle bidrag til gennemførelsen af dette budget.
3. I afventning af fastsættelsen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskabet, jf. artikel 212, ansætter hver institution det nødvendige personale og indgår tidsbegrænsede kontrakter med henblik herpå.
Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmålene vedrørende antallet af stillinger, deres aflønning og fordelingen af dem.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3504
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Afsluttende bestemmelser
Artikel 247
Denne traktat skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Den Italienske Republiks regering.
Denne traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument. Hvis denne deponering finder sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder traktaten i kraft den første dag i den anden måned efter denne deponering.
Artikel 248
Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. SNOY et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Artikel 247
Denne traktat skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Den Italienske Republiks regering.
Denne traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument. Hvis denne deponering finder sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder traktaten i kraft den første dag i den anden måned efter denne deponering.
Artikel 248
Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. SNOY et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser