Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Maibrit
Indlæg: 14
Tilmeldt: 27.10.2020 11:14:43

Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af Maibrit » 12.11.2020 08:17:18

Hej igen,

Hvad er den gængse dokumentation for arbejdet i Danmark? Jeg har arbejdet i Brasilien, men på dansk kontrakt og kan derfor dokumentere ATPindbetalinger fx, eller lønsedler. Dog er arbejdet udført i Brasilien, og jeg har været udmeldt at CPR registeret i hele perioden.

Yderligere så er jeg i tvivl om hvordan vi dokumentere samliv. Vi har boet sammen i over 15 år.

og til sidst, skal alt dokumentation fra min samlever være med apostilje og edsvoren oversættelse? Det synes jeg ikke fremgår ret tydeligt på Ny i Danmark.

På forhånd tak ;-)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af mh1 » 12.11.2020 12:42:56

Som minimum skal familieretlige dokumenter fra Brasilien have apostille og oversættes - fødselsattest og evt. skilsmisseattest fra tidligere forhold.

Har I boet til leje eller i egen bolig? I første tilfælde har I måske en lejekontrakt?
Findes der et officielt organ, hvor adresser registreres? Så må I kunne få en udskrift derfra.

Ellers har I måske andet, såsom en fælles konto, fælles abonnementer, fælles optaget kredit, som vil understøtte at I har en fælles tilværelse.

Du må kunne vedlægge din kontrakt samt evt. løn- og skatteopgørelser.
mh
Rådgiver for ÆUG

Maibrit
Indlæg: 14
Tilmeldt: 27.10.2020 11:14:43

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af Maibrit » 12.11.2020 15:24:26

Tak for svar.

Gælder apostille etc også for min samlevers bachelorbevis? det tænker jeg det gør.

Desværre har vi boet i min svigerfars lejlighed uden kontrakt og der er ikke et organ der har os registreret på samme adresse, som vi kender det her. Men vi kan vise regninger fra samme adresse evt. I fald skal de så også oversættes etc?

mht til jobbet, så fik jeg pengene udbetalt her i DK men har været skattepligtig i Brasilien. Så jeg har ingen skatteopgørelser herfra, kun lønsedler og ATP oversigt.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af mh1 » 17.11.2020 07:39:31

Lønsedler må så være nok.

Hvis I har gemt regninger for fx telefon, internet, kabelTV o.l., som er i begges navn, så vedlæg dem. Med så langt et samliv må der være et eller flere fælles papirspor. Billeder fra fælleslivet? I det hele taget, når I har boet sammen 15 år, vil det være let i et interview at godtgøre at I er et par.
mh
Rådgiver for ÆUG

Maibrit
Indlæg: 14
Tilmeldt: 27.10.2020 11:14:43

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af Maibrit » 17.11.2020 13:45:10

Tak MH, det giver mening.
Vi må lave en mappe med billeder fra vores liv, ferier, børnenes fødsels etc. understøttet af regninger fra fællesadresse.

Du mener ikke det er et problem at fremvise lønsedler fra mit job, som var hos en dansk institution, dog udført i Brasilien (mens jeg selv boede der)? (undskyld jeg spørger igen?)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af skaanebo » 17.11.2020 13:57:44

Send dokumentation på, at du har været udsendt af den danske institution. Fx arbejdskontrakt eller aftale eller lignende.

Maibrit
Indlæg: 14
Tilmeldt: 27.10.2020 11:14:43

Re: Dokumentation om 5 års arbejde i DK og samliv

Indlæg af Maibrit » 18.11.2020 10:47:28

ok, tak for svar igen. Jeg prøver den vej.

Besvar